Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 112:

Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. (Justering af reglerne om plantedække m.v.).

Af fødevareministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 15.01.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Allerførst vil jeg gerne bemærke, at jeg får mundtlige meldinger om, at fødevareministeren er parat til at ændre væsentligt i det foreliggende lovforslag og tage den foreslåede bemyndigelse til ministeren ud. Det synes jeg da lyder interessant, og jeg vil da også se frem til, at ministeren ikke alene siger det her fra talerstolen, men så også efterfølgende får det fulgt op skriftligt i forbindelse med den formentlig kommende lovbehandling.

Det vil jeg naturligvis hilse velkommen og bede om, at ministeren så indkalder aftaleparterne til et møde om sagen, så vi kan få det snakket igennem og redt ud og også få sagen så at sige på rette spor igen. Jeg har ikke set noget på tryk endnu, så jeg vil afvente, at ministeren tager ordet senere her i debatten om denne sag.

Men ser vi på det skriftlige forslag, der ligger nu, altså det skriftligt foreliggende lovforslag, så undrer vi os som udgangspunkt jo meget over, at regeringen uden forudgående forståelse med aftaleparterne bag »Vækstplan for Fødevarer« havde foreslået bemyndigelse til at udvide kravet om efterafgrøder i den lov, som skulle implementere forenklingen og reduktionen af efterafgrødekravet i vækstaftalen for fødevarer, som vi indgik i april 2014.

Den af regeringen i første omgang foreslåede forhøjelse med 80.000 ha efterafgrøder kan vi se er pillet ud af det nu foreliggende lovforslag, men samtidig fremgår det af det nu foreliggende lovforslag, at ministeren så skulle have en bemyndigelse til at forhøje efterafgrødearealet uden egentlig konkret arealbegrænsning.

Som vi læser det, vil lovforslaget give ministeren mulighed for at forhøje efterafgrødearealet med f.eks. stadig de 80.000 ha eller anden arealstørrelse. Det finder vi jo umiddelbart er i strid med den aftale, som vi lavede for et år siden, og derfor har vi jo selvfølgelig også sagt, at det bryder vi os ikke om, og erhvervet har ikke brug for yderligere generelle restriktioner i den aktuelle situation, som vi ser det.

I april sidste år indgik vi jo netop fødevare- og vækstaftalen for at reducere efterafgrødekravet, og regeringen har så nu ligesom i hvert fald på det skriftligt foreliggende forslag hjemmel til at øge det, og det kunne vi vanskeligt se som andet end i givet fald et brud på den aftale, vi havde lavet. Så derfor kan vi ikke støtte op om det nu skriftligt foreliggende, men jeg håber, at de signaler, vi så nu får mundtligt om, at ministeren vil tage bemyndigelsen ud igen, holder, og vi så kan få det her fulgt op i lovbehandlingen.

Der er også behov for at få drøftet miljøfokus, arealer og fleksibilitet, og hvad der kan tælle med, og hvad det er, landmændene konkret så har at forholde sig til, når vi på et tidspunkt forhåbentlig bliver godt færdige med at behandle det her lovforslag.

Vi forstår også som udgangspunkt, at forslaget er forsøgt motiveret af at give landbrugerne yderligere alternativer til efterafgrøder, og det er jo da udmærket at have det som tilgang. Det har vi jo også, herunder brak og visse former for græs, og at yderligere efterafgrødekrav skulle neutralisere N-effekten i de tilfælde, hvor alternativerne skulle anvendes.

Vi ser imidlertid en række problemer i denne tilgang, først og fremmest vil der være tale om en omfordeling af efterafgrødekravet. Nogle vil få øgede omkostninger til efterafgrøder uden nogen modsvarende gevinst, fordi de ikke har brak eller græs, mens andre vil få reduceret kravet om efterafgrøder, alene fordi de allerede har brak eller græs. Til den aktuelle alvorlige økonomiske situation i landbruget er det ikke tiden til at øge restriktionerne for nogle, synes vi i Venstre.

Omfordelingen risikerer generelt at favorisere nogle produktionsformer på bekostning af andre, eksempelvis vil svineproducenterne typisk ikke kunne råde over væsentlige græsarealer. Omfordelingen risikerer også at favorisere mere ekstensive bedrifter på bekostning af mere intensive, idet sidstnævnte typisk f.eks. ikke vil have arealer lagt brak og derved ikke vil bidrage til at styrke vækst og beskæftigelse i erhvervet, som jo egentlig var en helt grundlæggende tilgang for os, da vi indgik fødevare- og vækstaftalen.

Så vi anmoder om, at der hurtigst muligt indkaldes til et møde i kredsen af aftalepartier, der er med i fødevarevækstaftalen, til drøftelse af de her problemstillinger, da vi i Venstre på det foreliggende grundlag ikke kan støtte det nuværende forslag, men vi er naturligvis parate til at deltage i mødet for igen at få de her ting på rette spor. Så vi ser frem til ministerens bemærkninger senere. Tak.

Der er en kort bemærkning. Hr. Per Clausen.

Nu kan det være lidt vanskeligt at finde rundt i de forhandlinger, som foregår mellem Venstre og regeringen indimellem. Det kan jeg forstå at hr. Erling Bonnesen også har lidt svært ved. Men jeg vil bare stille et enkelt spørgsmål til hr. Erling Bonnesen: Det lovforslag, der ligger her, handler det ikke om at rulle et element fra den aftale om grøn vækst, som V, K og DF indgik en aftale om tilbage i 2009, tilbage? Det var dengang , man aftalte, at man skulle have en forhøjelse af efterafgrøderne med yderligere 140.000 ha. Det er altså den miljømæssige gevinst, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti var enige om i 2009, man nu har aftalt med regeringen at rulle tilbage. Er det ikke fuldstændig korrekt opfattet, at det er det, det her handler om? Det handler ikke om at rydde op efter noget, regeringen har gjort, nej, det handler om at fjerne et lille grønt fingeraftryk fra en aftale, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti kom til at indgå i 2009.

Ordføreren.

Nu er det jo muligt, at Enhedslisten har sin egen sådan tilgang til at prøve, om jeg så må sige, at lægge en fortolkning ind i det her. I Venstre forholder vi os fuldstændig til det, som vi aftalte i april 2014, og deraf fremgår det, at der jo også skulle reduceres på arealet med efterafgrøder. Selvfølgelig skal vi stadig væk passe godt på vores miljø. Det har vi også markeret ved flere forskellige lejligheder. Så lovforslaget her skal egentlig bare udmønte dele af det, som vi aftalte i april 2014, og det er det, vi så beder om at få på sporet igen.

Hr. Per Clausen.

Jeg tror, at jeg har forstået, hvad man aftalte i 2014, selv om der er lidt uenighed mellem regeringen og Venstre om, hvad det konkret var.

Jeg vil bare spørge: Er det ikke rigtigt forstået, at det forhøjede efterafgrødekrav med yderligere 140.000 ha, som man fjerner med det her lovforslag, oprindelig var en aftale mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti fra 2009, som dengang blev annonceret under betegnelsen »Grøn Vækst«, og at det, man nu gør sammen med regeringen, er, at man fjerner miljømæssige forbedringer, som den gamle VK-regering havde aftalt med Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

Jamen jeg skal ikke deltage i Enhedslistens fortolkning; den må Enhedslisten ligesom selv arbejde med. Vi går ind og tager bestik af, at landbruget er i den her særdeles vanskelige situation. Vi skal naturligvis passe godt på vores miljø, og vi synes sådan set, at der i den samlede aftale også bliver taget hånd om og passet godt på miljøet. Så skal vi bare have udmøntet de her dele, som vi har aftalt. Længere er den sådan set ikke.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Orla Hav som ordfører for Socialdemokratiet.

Som nævnt indgik regeringen og Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti sidste år en aftale om »Vækstplan for Fødevarer«. Det er en vigtig aftale, fordi den giver udtryk for, at der er et stort potentiale i landbruget, hvis vi tager de rigtige skridt. Med vækstplanen har vi igennem en lang række initiativer sat kurs mod vækst og beskæftigelse og bedre eksportmuligheder, både for det danske landbrug og for virksomheder inden for fødevarer og fødevareteknologi.

Vi har allerede i dag et landbrug og en fødevareproduktion, der står stærkt, særligt i den internationale konkurrence. Vi kan samtidig se, at der bliver et stigende behov for flere og bedre fødevarer på grund af den globale befolkningstilvækst og velstandsstigning. Hertil kommer, at dansk landbrug har nogle ganske håndgribelige økonomiske udfordringer. Det skal vi også anerkende. Der er altså grund til at forbedre vilkårene for en sektor, der både er udfordret, men også har et stort og uforløst potentiale. Med vækstplanen udbygger og udnytter vi de danske styrker på fødevareområdet til at gribe de nye vækstmuligheder for fødevareerhvervet.

Det er på den baggrund, vi i dag behandler L 112, som omhandler en række regler om plantedække. En del af det er noget teknik, som det er svært at gøre sådan særlig spændende, men lovforslaget er en udmøntning, som hr. Per Clausen var inde på, af »Vækstplan for Fødevarer«, og det betyder, at det hidtidige krav om 140.000 ha målrettet efterafgrøder frafaldes. Stigningen var ellers en konsekvens af den forrige regerings aftale »Grøn Vækst«, der forhøjede efterafgrødekravet med 140.000 ha til samlet at udgøre 380.000 ha på landsplan. Som bekendt underkendte Natur- og Miljøklagenævnet disse planer, og af den grund blev der aldrig et krav om de målrettede 140.000 ha. Derfor forenkler vi med L 112 nu kravene til efterafgrødning.

Konkret betyder lovforslaget, at kravet om de 140.000 ha bortfalder. Til gengæld hæves det generelle efterafgrødekrav med 60.000 ha og bidrager på den måde til opfyldelsen af EU's vandramme- og nitratdirektiv. Det er direktiver, der skal sikre grundvand, vandløb, søer og kystvande mod forurening og sikre mod indgreb, der er til skade for vandområdernes gode økologiske tilstand. Det generelle efterafgrødekrav på landsplan er dermed blevet reduceret med 80.000 ha og udgør med lovforslaget samlet set 300.000 ha. Kort fortalt betyder L 112 således en forenkling af efterafgrødekravet.

Samtidig betyder lovforslaget, at der bliver givet mulighed for at etablere pilotprojektordninger, der anvender alternative etableringer af efterafgrøder. Vi skal række en hånd ud til dem, der tør tage initiativ til at tænke i nye og effektive baner. Det giver vi mulighed for med lovforslaget.

Samlet set betyder L 112, at vi forenkler reglerne for efterafgrøder og samtidig lever op til EU's krav. Det er sund fornuft. Og på den baggrund kan Socialdemokraterne støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er næste ordfører hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Når man sidder og forbereder sig til behandlingen af sådan et lovforslag som L 112, skulle det hele egentlig sådan set være positivt, for hermed udrulles jo en aftale, som vi er en del af. For at gå tilbage til aftalen må man sige, at aftalen om »Vækstplan for Fødevarer« også er en positiv aftale, hvor vi har været inde at kigge på, hvad det er, vi kan gøre lovgivningsmæssigt for at understøtte erhvervet fremadrettet i en svær tid.

Jeg er rigtig glad for, at regeringen, da vi lavede den her aftale om »Vækstplan for Fødevarer«, var i et andet mode, end de er nu. Dengang kiggede man sammen med os på, hvad det er for en vej, vi skal gå for at understøtte erhvervet, samtidig med at vi selvfølgelig ikke vil gå på kompromis med natur og miljø. Efterfølgende er der gået nogle måneder, og efterhånden er Folketingssalen her måske også gået sådan lidt i valgmode, eller hvad man nu skal kalde det, og derfor bliver holdningerne jo skilt noget. Og det ærgrer lidt, når man sådan hører på den daglige trummerum, at regeringen igen er ved at flytte sig rigtig meget til venstre i forhold til den her vækstdagsorden.

Det er jo med de briller på, man læser forslaget her, også i forhold til bemyndigelsen. For når vi kigger på, hvad der ligger i aftalen her, må vi sige, at det, der skal udmøntes her – det blev der også spurgt til før – er den del af aftalen, som Dansk Folkeparti har indgået sammen med andre parter og regeringen. Den står vi selvfølgelig på mål for, det er en god aftale. Det, som vi ikke helt kan stå på mål for, er netop, at man laver den her bemyndigelse til ministeren. For i forhold til det, vi har hørt de sidste par måneder, er vi i Dansk Folkeparti nervøse for, at man vil benytte den her bemyndigelse til at gå en anden vej end den, der var ånden i aftalen om »Vækstplan for Fødevarer«.

Derfor vil vi henstille til ministeren, at ministeren i det her tilfælde fjerner den mulighed for bemyndigelse, som ministeren får, og så kan vi selvfølgelig stemme for resten. Der er nogle andre ting i forhold til græs og andet, som også skal indgå i greeningen, i forhold til de her arealer, som skal pilles ud, i forhold til EU, hvor det nok bliver nødvendigt, at vi får en drøftelse af, hvordan vi udmønter det. Men ellers vil vi sige, at forslaget her sådan set er positivt nok, men med hensyn til bemyndigelsen ser vi nogle udfordringer i forhold til den debat, der har været de seneste par måneder.

Tak til ordføreren. Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre, som ordfører.

Et stærkt landbrug, som skaber kvalitetsprodukter og arbejdspladser – det er det, regeringen ønsker at understøtte; det er det, vi har brugt de sidste 3 år på at gennemføre; det er det, der gør, at selv på Maskinbladets hjemmeside kan regeringen nogle gange vinde en afstemning som den, der har gjort mest for landbruget. Men vi ønsker også, at Danmark har rent grundvand; vi ønsker, vi har klare fjorde, og vi ønsker levende vandløb. Vi vil gerne have natur, hvor der er plads til dyr og planter, og at Danmark kan blive ved med at være et rigt land, hvor der er en levende natur, der er forskelligartet og ikke fuldstændig ensformig. I virkeligheden burde vi jo alle sammen kunne blive enige om den her vision. Jeg har i hvert fald ikke mødt mange landmænd, der er uenige i, at vi skal have et stærkt landbrug, rent vand og en levende natur. Men det er ikke nogen let balance at finde.

Hvis vi overhovedet ikke bekymrede os om vores natur og om, hvordan vores vand har det, kunne man jo, sådan som det bliver foreslået i en af de næste diskussioner, bare fjerne miljøreguleringen og så give sig til at rydde op, når ulykkerne ligesom er sket. Det vil jeg måske gerne advare imod. Det er rigtigt, at jeg ikke levede i 1960'erne og alle dele af 1970'erne, men jeg kan huske resultaterne i tiden omkring 1986, hvor vi kunne pille døde hummere op af vandet, og hvor fiskene lå med bugen i vejret, og hvor vi fik grumsede fjorde. Og ja, jeg må også sige, at vi i øjeblikket stadigvæk rydder op i vores grundvand efter sprøjtemidler, der blev brugt for 25 år siden.

Jeg kan godt huske, at man dengang sagde: Jamen det tager jo 25 år, før det når grundvandet, so what's the problem? Det er jo så det problem, vi står med i dag, og det er en meget, meget dyr og heller ikke særlig smart tilgang ligesom at sige: Lad os gøre noget ved problemerne, når de først kommer. Så kan man selvfølgelig også hoppe over i den anden grøft og tænke, at vi skal fjerne alt intensivt landbrug i Danmark, og at vi skal være sådan et lille eventyrland, hvor der ikke rigtig bliver produceret en eneste gris. Det er også en rigtig dårlig idé, fordi vi har mange arbejdspladser, der er knyttet til vores fødevareerhverv, og vi er kendt ude i verden for meget, meget gode råvarer og i det hele taget for gode landbrugsprodukter. Der er jo selvfølgelig både arbejdspladser og eksport knyttet til det her. Udover det er landbruget en ganske vigtig naturplejer i Danmark, så vi skal faktisk være rigtig glade for det her samspil.

Derfor har regeringen brugt de her 3 år på at lede efter en tredje vej – lede efter den balance, der både giver en robust og spændende natur og rent vand og samtidig sikrer et landbrug, hvor vi kan få de bedste teknologier i brug, så vi kan være effektive og præcise i den produktion, vi laver. Det var derfor, regeringen lavede et stort arbejde med regeringens Natur- og Landbrugskommission, og det er derfor, vi har sat et stort arbejde i gang med at sikre, at vi får lavet mere målrettet og smartere regulering. Det er egentlig også noget, vi alle sammen har kunnet blive enige om: Det er godt at lave målrettet regulering, det er godt at tage nogle nye teknologier i brug.

Men så er der altså nogle, der har så travlt i det her Folketing, at man ikke vil vente på, at teknologierne er på plads, at målemetoderne er på plads, og at reguleringen kan laves, så man kaster sig ud i alle mulige lappeløsninger for at komme så hurtigt af sted. Det har undret os lidt, at man ønsker at gå fra nogle målrettede efterafgrøder til nogle mere generelle, og det var jo så en af de ting, vi tog med ind for at få en bred aftale på fødevareområdet.

Men jeg vil gerne igen anmode om, at vi prøver at give det den tid, det tager at finde ud af at lave målrettet regulering og finde ud af at gøre det her på den måde, der lige præcis kan sikre balancen, og ikke spiller hasard, hverken med vores natur eller vores fødevareerhverv.

Så i dag vil jeg sige, at man nogle gange skal passe på med, hvad man ønsker sig, for man kan gå hen og få det. Vi har undret os lidt over, at der var nogle, der ønskede sig både mere generel regulering og i virkeligheden lidt mindre effektiv regulering. Der vil være nogle af de ting, man har ønsket sig med de nye efterafgrøder, som faktisk giver færre resultater der, hvor vi er ude efter dem. Men sådan er det jo, når man laver en aftale. Så må man give, hvad folk ønsker sig. Så man skal huske, at det, man ønsker sig, kan man nogle gange gå hen og få, og det er jo altså det, vi har leveret til vores aftalepartnere vedrørende de her efterafgrøder.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Jeg kan desværre ikke helt tilslutte mig min kollega fra De Radikales meget positive tilgang til det her. SF er jo ikke med i vækstaftalen af netop de miljømæssige årsager, som også gør, at vi ikke kan stemme for det her forslag, da det vil øge kvælstofforureningen med over 1.000 t og CO 2 -udledningen med 50.000 t.

Hvis der er tale om at kompensere eller mindske forureningen med andre mere intelligente forslag, vil vi naturligvis være positive, men vi synes, at forslaget er for ensidigt kun til gavn for erhvervet og ikke med den rette balance til også natur- og miljøhensyn.

Vækstaftalen med VKO kommer efter Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om en balanceret tilgang til hensynet til erhverv på den ene side og natur og miljø på den anden side. Jørn Jespersen, formanden for regeringens Natur- og Landbrugskommission, sagde, efter at vækstaftalen blev indgået, til Altinget – og jeg citerer:

»Denne aftale tilgodeser konkurrenceevnen. Meningen med vores anbefalinger var, at både natur, miljø og konkurrenceevne skulle forbedres, så derfor håber jeg, at der hurtigt kommer nogle tiltag på natur og miljø.«

Til gengæld synes vi, at der kommer et konstruktivt forslag fra fødevareministeren i lovforslaget om ikke at straffe de landmænd, som allerede har gjort en indsats på anden måde. Fødevareministeren ønsker bemyndigelse til at kunne indfri erhvervets ønsker om flere og mere attraktive alternativer og kreditere jordbrugserhvervets frontløbere ved i visse tilfælde at forhøje efterafgrødekravet ud over de 300.000 ha på landsplan. Det vil kunne ske, hvor en landmand allerede har gennemført andre tiltag mod kvælstof, og som allerede er indregnet i vandmiljøindsatsen. Denne såkaldte frontløber skal altså ikke udlægge efterafgrøder, fordi han eller hun allerede har gjort en indsats. En forøgelse af det generelle areal med efterafgrøder vil sikre, at der dermed ikke sker yderligere underimplementering af kvælstofreduktionen.

Men sammenlagt kan SF ikke stemme for det samlede forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen for korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Næste taler er hr. Per Clausen, Enhedslisten. Værsgo.

På mange måder er det her jo et spændende og interessant lovforslag, som, hvis man ser en lille smule historisk på det, jo også markerer et nyt lavpunkt i den danske miljøpolitik.

I 2009 gennemførte den daværende VK-regering en aftale med Dansk Folkeparti om det, man kaldte »Grøn Vækst«. Dengang var den daværende opposition, hvoraf nogle af partierne i dag sidder i regeringen, enige om, at det ud fra enhver miljømæssig betragtning var fuldstændig utilstrækkeligt, og man lovede da også, at man efter et kommende valg, når der kom en ny regering og et nyt flertal, ville tage skeen i den anden hånd. Hvis man dengang havde sagt, at en socialdemokratisk-radikal regering ville indgå en aftale med Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om at fjerne et af de få effektive miljømæssige tiltag i »Grøn Vækst«, så ville man nok være blevet anklaget for at være overdreven negativ, skeptisk, sortsynet og alt mulig andet. Men ikke desto mindre er det det, der sker her.

Det bliver jo sådan et eller andet sted endnu mere kuriøst, fordi man i en tid, hvor alle er enige om, at der skal gøres en målrettet indsats og foretages en målrettet regulering, omhyggeligt går ind og fjerner en målrettet regulering, som vi ved har en rigtig, rigtig god effekt, både i forhold til at håndtere kvælstofudvaskning og i forhold til at løse nogle af de klimamæssige udfordringer, vi står over for. Denne målrettede indsats går man ind og fjerner, og så bliver man i stedet for enige om, at vi skal have lidt mere af det sådan mere generelle. Umiddelbart strider det jo imod alt, hvad der fremgår af Natur- og Landbrugskommissionens rapport, og mod alle råd og al vejledning.

Sandheden er vel også bare den, at den eneste grund til, man kunne blive enige om det i de såkaldte vækstforhandlinger, var, at det for Venstre – og så vidt jeg har forstået, var det Venstre, der primært forhandlede, og så fik de andre lov til at komme med til sidst; vi fik også det samme tilbud, men sagde nej tak – simpelt hen var af afgørende betydning at opnå nogle resultater, hvor man svækkede miljøkontrollen og miljøindsatsen og gav landbruget bedre konkurrencevilkår.

Godt nok var det også i modstrid med, hvad Natur- og Landbrugskommissionen havde sagt, for Natur- og Landbrugskommissionen havde jo netop understreget, at der sådan set var behov for en forstærket indsats, når det handlede om at sikre naturen og miljøet, men at det skulle ske ved hjælp af en målrettet indsats, og at den målrettede indsats skulle tilrettelægges sådan, at den også kunne sikre, at der kunne være bedre indtjeningsmuligheder i landbruget.

Her vendte man alting på hovedet. Fordi man ikke var klar med de redskaber, der skulle til for at lave en målrettet indsats, valgte man at gøre præcis det modsatte. Konsekvensen af det er jo så, at vi her står med et lovforslag, som betyder klare forringelser i forhold til at beskytte naturen og miljøet og i forhold til kvælstofudledning, og som indeholder klare forringelser i forhold til klimaet. Det er forringelser – det må man jo medgive – som regeringen efterfølgende har forsøgt at kompensere for ved at lave andre aftaler med Enhedslisten og SF, hvor vi sådan forsøger at reparere på skaderne. På den måde må man jo sige, at regeringen sådan lidt desperat forsøger at få det her til at hænge sammen, men man må alligevel konstatere, at det lovforslag, der ligger her i dag, peger entydigt i den forkerte retning.

Så har ministeren gjort et lille forsøg på at lave noget, der kunne være lidt målrettet og lidt fornuftigt, nemlig at sige, at vi sådan set gerne vil belønne landmænd, der er gået i spidsen, men se, det går ikke. For som hr. Erling Bonnesen meget klart sagde, må ikke én eneste landmand i dette land udsættes for ét eneste ekstra krav – heller ikke, selv om det ekstra krav er en konsekvens af, at andre landmænd stilles bedre. Det skal simpelt hen være sådan, at for at Venstre kan være med, skal alting bevæge sig miljømæssigt og naturmæssigt i det lavest tænkelige tempo.

Det synes jeg er ret sørgeligt, vil jeg sige, for jeg tror sådan set, at der kunne laves aftaler og løsninger på miljø-, natur- og landbrugsområdet, som var langt mere fremtidsorienterede, som gav langt større mulighed for, at vi også i fremtiden kunne have et blomstrende fødevareerhverv i det her land i stedet for den tilbageskuende tilbage til tiden før »Grøn Vækst«-politik, som Venstre står for i den her debat.

Vi kan som følge heraf ikke stemme for lovforslaget, men skulle regeringen komme i alvorlig knibe i de fortsatte forhandlinger med højrefløjen, står vi altid til rådighed for at lave gode og holdbare løsninger.

Der er ikke nogen til korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Den næste taler i ordførerrækken er fru Mette Bock, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Da man lavede aftalen om »Vækstplan for Fødevarer«, var man enige om, at formålet sådan set var, at vi skulle have rent grundvand, klare vandløb, levende natur og et økonomisk stærkt landbrug, og at vi gerne skulle have etableret nogle flere arbejdspladser.

Nu har regeringen så fremsat et forslag til ændring af gødskningsloven, og jeg vil gerne sige, at vi i Liberal Alliance undrer os særdeles meget over, at vi ikke er blevet indkaldt til samtaler om det her forslag, inden det er blevet fremsat. For sagen er jo den, at kravet om de 140.000 ha efterafgrøder bortfalder. Til gengæld hæves det generelle efterafgrødekrav med 60.000 ha, sådan at det samlede efterafgrødekrav bliver 300.000 ha på landsplan.

Samtidig med det er der også i det fremsatte forslag lagt op til bemyndigelser, som vi på ingen måde kan tilslutte os i Liberal Alliance. Vi er utilfredse med bemyndigelserne, og vi er utilfredse med forhøjelsen af kravet om efterafgrøder. Vi mangler endnu at se dokumentation for, at det rent faktisk påvirker i forhold til udvaskningen af nitrat. Så det, der ligger med det forslag, vi taler om nu, L 112, er altså endnu flere restriktioner, og hensigten i aftalen om »Vækstplan for Fødevarer« var jo faktisk det stik modsatte. Vi ønsker, at alternativerne som braklægning og vedvarende græs skal indføres, uden at vi forhøjer de generelle efterafgrødekrav.

Vi kan heller ikke se, at der i forslaget er gennemført nogle gennemsigtige beregninger af de forøgede omkostninger, som forslaget indebærer. Vi ser derfor meget frem til at høre fødevareministerens redegørelse for det her, og vi ser frem til, at vi kan få nogle samtaler om, hvordan det her skal ende.

Så vil jeg godt samtidig lige komme med en kommentar til hr. Per Clausen. I Liberal Alliance har vi sådan set ikke noget som helst imod, at der bliver indført nye krav til landbruget, hvis de er fagligt og sagligt begrundet, og hvis de følges af, at alle de krav til landbruget i dag, som ikke er fagligt begrundet, fjernes.

Der er heller ingen til korte bemærkninger her, så tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Daniel Rugholm, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I udgangspunktet burde vi jo bakke op om det her lovforslag, da det kommer af en aftale, nemlig aftalen om »Vækstplan for Fødevarer«, som Det Konservative Folkeparti også var med til at indgå med henblik på både at sikre en positiv udvikling i det danske råvaregrundlag og at styrke landbrugets og fødevaresektorens konkurrenceevne.

Det er positivt med alternativer til efterafgrøder, som det er foreslået her. Det er positivt, at der også igangsættes forskellige pilotprojekter. Aftalen, som vi indgik, indeholder jo så bl.a. et punkt om forenkling af randzoner og udlægning af efterafgrøder. Her bortfalder de målrettede efterafgrøder på 140.000 ha, og samtidig valgte vi at forhøje det generelle efterafgrødekrav med de 60.000 ha, som allerede er nævnt af flere ordførere. Så langt, så godt.

Men at ministeren nu i forslaget ønsker bemyndigelse til at gennemføre endnu flere efterafgrødekrav, altså ud over de 60.000 ha, som ellers står sort på hvidt i den politiske aftale, er naturligvis ikke okay. Formålet med vækstaftalen var at reducere efterafgrødekravet. Nu vil man så i stedet for have mulighed for at forøge det. På baggrund af flere af høringssvarene skriver Fødevareministeriet bl.a. i et notat til lovforslaget:

»Fødevareministeriet anerkender, at forslaget giver hjemmel til, at der sker en generel forøgelse af efterafgrøder ved fastsættelse af det pågældende alternativ, ...«.

»Fødevareministeriet anerkender, at det i forhold til individuelle jordbrugsvirksomheder, ikke kan udelukkes, at forøgelsen af efterafgrødekravet kan medføre forøgede økonomiske omkostninger, ...«.

Det er selvfølgelig ikke okay, og det er et brud på den aftale, som vi har indgået. Derfor undrer vi os en lille smule over, at ministeren ikke har ønsket at drøfte det her med aftaleparterne, før vi skulle behandle forslaget i dag. Men det lyder det så til på de vandrør, som løber hos Venstre, at man vil. Jeg har ikke hørt det, men det lyder til det, og det vil vi selvfølgelig byde velkommen. For det er kritisabelt, hvis vi går ind på områder, som vi i aftalen var enige om at vi ikke skulle ind på.

Så vi glæder os til at høre fra ministeriet efter den her førstebehandling, så vi kan komme videre med mange af de gode ting, som jo er i det her. Men som det ligger lige nu, kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Det var så ordførerrækken, og jeg skal give ordet til fødevareministeren. Værsgo.

Tak. Lovforslaget er som bekendt en del af aftalen om »Vækstplan for Fødevarer«, som blev indgået i foråret 2014 – en plan, der blev taget rigtig godt imod fra erhvervets side. Flere repræsentanter fra erhvervet estimerede, at den formentlig vil kunne skabe op imod 25.000 jobs frem mod 2020.

Kernen i lovforslaget her i dag er en del af den samlede pakke og omhandler en reduktion af vandplanernes efterafgrødekrav. Det betyder, at de krav, der er til landmanden om at udlægge en vis mængde af de såkaldte efterafgrøder på sin bedrift, reduceres. Dermed får landmanden mere fleksibilitet til at planlægge arbejdet på sin bedrift, og det vil bidrage til at styrke det danske råvaregrundlag og dermed skabe vækst i landbruget.

En række af de borgerlige partier har ikke lagt skjul på, at de gerne ville have sænket kravet yderligere eller ganske enkelt fjernet det. Det er imidlertid ikke det, der er dagsordenen med lovforslaget. Med lovforslaget skal vi implementere, hvad der er aftalt i »Vækstplan for Fødevarer«, hverken mere eller mindre.

Ud over implementeringen af aftalen om »Vækstplan for Fødevarer« har jeg også foreslået, at landbruget skal have mulighed for billigere og mere fleksibelt at leve op til miljøkravene. Det er ikke noget, der er gjort for at genere landbruget, det er ikke noget, der er gjort for at skabe mindre vækst, det er noget, der er gjort, for at landmanden mere billigt og fleksibelt kan leve op til miljøkravene. Derfor indeholder forslaget en bemyndigelse til at hæve efterafgrødekravet ved indførelsen af nye virkemidler. Det har så givet anledning til nogle misforståelser i høringsprocessen og også, kan jeg høre i dag, en hel del misforståelser her i salen. Bemyndigelsen handler udelukkende om at imødekomme et ønske fra erhvervet om mere fleksibilitet, og at vi belønner de landmænd, som af egen drift gør noget godt for miljøet.

Men da jeg kan forstå på aftaleparterne bag »Vækstplan for Fødevarer«, at det er der ikke opbakning til – og det synes jeg selvfølgelig er ærgerligt – foreslår jeg derfor, at vi trækker den del ud, og at lovforslaget tilpasses. Det er trist, og det er ærgerligt, og det må de borgerlige partier jo så selv tage med erhvervet bagefter, når de skal forklare sig, men det skal jeg selvfølgelig gerne efterkomme.

Jeg ser frem til et godt og konstruktivt udvalgsarbejde i Folketingets Fødevareudvalg. Tak.

Der er en enkelt for en kort bemærkning. Hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil stille ministeren et spørgsmål, for det er jo interessant, når ministeren siger, at han bare har prøvet at lave det her lovforslag lidt bedre for erhvervet og sådan noget. Og det er sådan set også positivt, men nu er det jo sådan, at når man har lavet en aftale, udmønter man aftalen. Hvis man så bliver klogere imens, er det jo egentlig god skik, at man så tager sine forligsparter ind og siger: Når vi nu skal udmønte det her lovforslag, skulle vi så gøre det på en anden måde?

Så må man bare sige i forhold til det her med bemyndigelser til ministre, uanset regeringens farve, at der jo også er mulighed for at bruge sin bemyndigelse på andre ting. Det, man kan læse, er, hvad der er hensigten – og det kan godt være, at hensigten er fin nu i forhold til at have den her bemyndigelse, men bemyndigelsen bliver jo ved med at stå til troende også senere hen, og derfor havde det måske været på sin plads, at ministeren havde været imødekommende og havde sagt: Vi har fået en god idé ovre i Fødevareministeriet, og det sker sådan set tit, så skulle vi prøve at lave det her lovforslag om?

Det er ikke sket, og derfor må vi jo vurdere, hvad det er, der ligger bag, at ministeren ønsker den her form for bemyndigelse. Det, som der står, og det, som er fremlagt, kan være positivt nok, men bemyndigelsen kan jo mere end det, og det er jeg sikker på at ministeren er enig i.

Ministeren.

Nej, det er jeg sådan set ikke enig i, og jeg synes også, at både jeg og mit ministerium har svaret beredvilligt på alle de spørgsmål, der har været. Jeg anerkender gerne, at det her område er en lille smule komplekst, men jeg synes dog trods alt, at alle, inklusive ordføreren selv, er så godt inde i sagerne, at det egentlig ikke burde være mere komplekst, end at det dog er til at forholde sig til.

Men som sagt skal jeg ikke stå og tvinge noget som helst ned i halsen på de borgerlige partier her. Hvis ikke I vil imødekomme erhvervets ønske om at få mere fleksibilitet og nemmere at kunne opfylde deres miljøkrav, kan jeg ikke tvinge jer til det. Det er fint nok, men det kan I jo så selv få lov til at stå på mål for i forhold til erhvervet, når I vil blive mødt med spørgsmål, efter at vi nu, desværre, må trække den her del ud af lovforslaget.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

[Lydudfald] ... ( Den fg. formand (Karen J. Klint): Spørgeren skal lige vente, til lampen lyser. Vi skal lige have lyd på). Så er der lyd på.

Aftalen, som er lavet, er jo god nok. Så siger ministeren, at nu får man en bemyndigelse, og så kan det blive endnu bedre. Man skal bare lægge mærke til teksten, altså at det er hensigten at anvende bemyndigelsen. Der er det jo bare som forligspart ret interessant at finde ud af, hvad det er for en hensigt, man vil benytte den til. For den kan jo også benyttes til meget andet, og det var også det, jeg gjorde gældende i ordførertalen. For hvis man ville have ændret noget i aftalen, kunne man jo have indkaldt forligspartierne og spurgt: Skal vi ændre aftalen i den her retning? Så havde man ikke behøvet at give en bemyndigelse, og så kunne vi bare have haft en debat om, om vi ville ændre aftalen i en vis retning. Det har ministeren ikke valgt at gøre. Ministeren har valgt at sige, at ministeriet og ministeren gerne vil have en bemyndigelse, så man fremadrettet, uden at spørge Folketinget, kan ændre i den aftale, der er indgået. Og der siger vi bare, at uden nogen forudgående kontakt ønsker vi ikke at ændre den aftale, der er indgået. Vi ønsker den aftale, der er indgået, og længere er den sådan set ikke.

Ministeren.

Jamen det er taget til efterretning.

Den næste til korte bemærkninger er hr. Per Clausen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er bare, fordi jeg ikke helt kan gennemskue det her, at jeg så stiller et spørgsmål til ministeren. Jeg kan forstå, at den her bemyndigelse har man ikke aftalt, men er der noget som helst i vejen for, at et flertal i Folketinget vedtager den bemyndigelse, altså har regeringen bundet sig til ikke at søge et flertal for at få vedtaget sådan en bemyndigelse? Sådan har jeg ikke læst teksten, men det kan være, at det er rigtigt forstået.

Ministeren.

Jeg ved ikke, om det juridisk-teknisk hænger sådan sammen, men jeg betragter det som en del af den aftale, der er lavet med de borgerlige partier her, der har ytret sig. Derfor er det klart, at jeg ikke vil søge et alternativt flertal til den her del, men jeg kan da godt forstå, hvis hr. Per Clausen undrer sig en lille smule, fordi det jo netop er et forslag, som erhvervet selv har efterspurgt, og som jo vil gøre det nemmere og bedre og mere fleksibelt at indføre nogle miljøkrav.

Hr. Per Clausen til anden korte bemærkning.

Nu skal man jo altid efterforske mulighederne for at opnå forbedringer, selv når regeringen har bundet sig, om ikke på hænder og fødder, så i hvert fald tæt på. Jeg vil bare sige til ministeren, at hvis man på andre måder kan opnå resultater, der kan smidiggøre administrationen af det, der ligger her, uden at det er i strid med den aftale, man har lavet med højrefløjen, er vi helt indstillet på at drøfte det.

Ministeren.

Det er taget til efterretning.

Så er der en mere til korte bemærkninger. Hr. Henrik Høegh.

Det område her lå ikke helt klart i april, da den her vækstplan blev forhandlet. Det er jo et spørgsmål om, hvordan man gennemfører kravene omkring grønning – for at sige det på dansk: kravene omkring miljøfokusarealer. Der er nogle forskellige muligheder for os i det grundlag, der ligger fra EU. Jeg skal blot spørge, om ministeren er til sinds at indkalde til en forhandling om, hvordan man i øvrigt kan gennemføre miljøfokusarealer og kravene til miljøfokusarealer i Danmark.

Ministeren.

Nej, altså, vi har jo vedtaget den lovgivning, der er nødvendig på nuværende tidspunkt i forhold til at implementere EU's grønning, som spørgeren så ganske rigtigt på nydansk omtaler det. Så nej, det er der ikke aktuelle planer om.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Så må vi jo konstatere, at den del af det ønsker ministeren så ikke at arbejde videre med, endskønt ingen på det tidspunkt kendte de generelle vilkår for det forslag, der nu er kommet, og som jo af naturlige årsager ikke var en del af aftalen. Vi må så konstatere, at ministeren altså ikke ønsker at lave det færdigt eller finde et kompromis blandt aftaleparterne om, hvordan miljøfokusarealer kan gennemføres.

Ministeren.

Det er i hvert fald ikke noget, jeg har tænkt mig at gøre i forbindelse med den her lovbehandling. Jeg er altid åben over for gode forslag, og hr. Henrik Høegh har jo også i hele i den her proces været velkommen til at stille spørgsmål. Det har han også gjort. Det havde været rart, hvis han også havde delt det med sine kollegaer i partiet, så kunne man have sluppet for at svare på mange spørgsmål to gange og for misforståelser, altså folk, der udtaler sig i pressen om, at man ikke vil støtte et helt forslag, selv om det er en del af aftalen, og andet.

Men lad nu den del ligge, og lad mig understrege igen, at konklusionen på det, vi står og diskuterer her, nu er, at jeg ikke for at være ond mod landbruget, ikke for at begrænse landbrugets vækst, men for at efterkomme et ønske fra landbruget, har fremsat et forslag, som jeg i hvert fald ved hr. Henrik Høegh godt forstår, og det har man så ikke ønsket. Fint nok, det tager jeg til efterretning, og så er den jo ikke længere.

Jeg har en mere indtegnet til korte bemærkninger, ja, jeg har faktisk to nu. Men den første er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Vi synes også, at den aftale, der ligger tilbage fra april 2014, er en god aftale. Og det er også den, vi selvfølgelig har taget bestik af skulle gennemføres, og hvor en del af den skulle udmøntes her. Der var det jo så, vi kunne se, at kæden så at sige røg af i forbindelse med det her med bemyndigelse, som også har været diskuteret nu i debatten her. Så jeg er tilfreds med – også efter spørgsmålet fra Enhedslisten om, hvorvidt ministeren så ville søge flertallet i den side af salen for alligevel at gennemføre det – at det vil ministeren ikke. Jeg hilser det med tilfredshed, at vi så at sige kan holde sagen på sporet.

Så lægger ministeren lidt op til, at det er ærgerligt, at man så ikke kan se på de forbedringer, der så kunne ligge i det. Jamen det var netop det, man så kunne tage en drøftelse af. I Venstre skal vi jo ikke stille os i vejen for, at man kunne drøfte nogle forbedringer inden for den aftale, vi har. Det kan jeg så forstå at ministeren ikke vil, men så er det ministeren, der er løber fra det, og det må ministeren selvfølgelig selv forklare.

Ministeren.

Jamen der har været kontakter mellem regeringen og Venstre. Jeg ved ikke, om spørgeren vil presse mig ved at sige, hvem vi har forhandlet med – det kan vi da godt – men det er ikke sådan, at jeg har noget behov for at stå heroppe og udstille jer. Men det er da lidt vanskeligt for os, hvis vi skal forhandle med tre-fire forskellige personer på tre-fire forskellige niveauer.

Spørgeren med anden korte bemærkning.

Jamen så kunne det jo være en glimrende idé, som også en tidligere spørger har været inde på, hvis ministeren ville indkalde til en drøftelse, så vi kunne se på mulighederne inden for den aftale, vi har lavet. Så lægger det jo op til, at man også kunne sige: Er der nogle forbedringsmuligheder, der kunne tages hul på? Det kunne være fleksibilitet eller miljøfokusarealer inden for de muligheder, som der nu ligger i de regler, der er, men som ikke var der på det tidspunkt, hvor vi lavede »Vækstplan for Fødevarer«. Det var da fint at tage en drøftelse om det over en kop kaffe. Så vi kan da opfordre ministeren til at invitere til en kop kaffe, men det er op til ministeren, om der skal ses på det. Det kan vi jo ikke andet end bare opfordre til, men det er så hermed gjort.

Ministeren.

Tak.

Den næste til korte bemærkninger er fru Mette Bock, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg er bare nysgerrig. Jeg vil gerne vide, hvem i landbruget det er, der har efterspurgt, at kravet til efterafgrøder hæves.

Ministeren.

Det er ikke sådan, at landbruget generelt gerne vil have hævet kravet til efterafgrøder, men det er sådan, at landbruget gerne vil have større fleksibilitet. Jeg tror ikke, jeg vil stå her og nævne specifikke navne – af den simple årsag, at det jo er mit embedsværk, der har den slags dialoger med de forskellige organisationer. Det er næppe den organisation, som jeg tror spørgeren er i tættest kontakt med, nemlig Bæredygtigt Landbrug. Jeg tror slet ikke, at de indlader sig i den slags diskussioner, idet de bare ønsker, at al miljølovgivning skal sløjfes og de slet ikke skal have efterafgrødekrav. Men Landbrug & Fødevarer og andre har jo ganske ofte efterspurgt større fleksibilitet og muligheden for, at nogle landmænd kan gå forrest.

Spørgeren for den anden korte bemærkning, værsgo.

I Liberal Alliance er vi i kontakt med både de konkrete landmænd, Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer. Vi er i kontakt med alle, der interesserer sig for dansk landbrug. Men jeg synes, det er helt dejligt at få fastslået lige her, at det, landbruget har efterspurgt, er en større fleksibilitet. Det er altså ikke, at kravet til efterafgrøder skal øges. Og det er to helt forskellige ting.

Så når ministeren står på talerstolen og siger, at så kan vi jo selv her blandt de borgerlige partier få lov til at forklare landbruget, at man ikke vil efterkomme deres ønsker, så vil jeg bare gerne lige have, at ministeren slår helt fast, at vi er enige om, at det, der er efterspurgt, er større fleksibilitet. Det er ikke øgede krav til efterafgrøderne.

Ministeren.

Det her er et forsøg på på en specifik måde, hvor vi bruger efterafgrøder, at efterkomme det krav. Du kan jo ikke bare efterkomme et krav, der siger, at vi giver større fleksibilitet, og hvis der så er en miljømanko, så fred være med den. Det giver sig selv.

Men altså, jeg kan jo sådan set bare igen understrege: Hør her, jeg prøver virkelig ikke på at presse noget ned i halsen på jer. Hvis ikke I vil have det her, så lad være. Vi trækker det bare ud. Hvis ikke I mener, der er noget at forklare over for landbruget, så fint nok. Så er der jo ikke noget at forklare.

Jeg mener, der er noget at forklare, for jeg mener, at vi her faktisk prøver på at give mere fleksibilitet. Det er jo ikke en idé, jeg sådan har trukket ud af det blå, og noget, som jeg synes jeg bare vil gøre sådan for sjov. Det er faktisk et reelt forsøg på at prøve at gøre noget af det, som I jo i øvrigt normalt er fortalere for, nemlig at give mere fleksibilitet.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.