PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 111 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

12. januar 2015

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om

kontantydelse

J.nr. 2014-7212

Arbejdsmarkedsydel-

ser/Arbejdsmarkedspolitik/ljs/aih/a

ml/jas/hen/kpp/sox/gbj

Høringsnotatet vedrører udkast til forslag til lov om kontantydelse.

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, ATP, Arbejdsløshedskassen for

Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark,

Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening,

Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det fag-

lige hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-,

sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frie Funktionærer, Jobrådgivernes

Brancheforening, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kriste-

lig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse og Rigsrevisionen.

Høringssvarene vedlægges til orientering.

Indhold

1. Generelt

2. Målgruppe

3. Kontantydelsen er subsidiær til andre ydelser

4. Kontantydelse

5. Tilbud m.v.

6. Vejledning

7. Forholdet til Persondataloven

8. Ændringer i ferieloven

1. Generelt

Jobrådgivernes Brancheforening bemærker, at de finder det positivt, at de ledige

selv skal foretage en aktiv handling for at få ydelsen. De bemærker endvidere, at

det er godt med et økonomisk sikkerhedsnet, hvor ydelsen er knyttet op på aktivt

tilbud, da deres erfaring er, at der ofte er andre årsager til ledigheden end mangel

på arbejdspladser. De fleste i målgruppen har allerede i deres forudgående ledig-

hedsperiode været i flere virksomhedsrettede tilbud, uden at det har bragt dem tæt-

tere på selvforsørgelse.

KL bemærker, at de flere gange har påpeget, at ydelsessystemet allerede i dag er

meget komplekst og uoverskueligt både for borgere og sagsbehandlere. Indførslen

af en ny ydelse (kontantydelse) vil yderligere øge kompleksiteten i ydelsessyste-

met. Der er i stedet behov for at forenkle ydelsessystemet for at sikre et effektivt

system, som er overskueligt for både borgere og sagsbehandlere. Og ikke mindst

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for at sikre borgernes retssikkerhed. KL vurderer, at dette forslag trækker i den

modsatte regning. Derfor mener KL ikke, at det er hensigtsmæssigt at oprette en

helt ny ydelse. Det havde været mere enkelt at tildele målgruppen den besluttede

ydelse via af en af de allerede eksisterende ydelser.

Dansk Socialrådgiverforening (DS) bemærker, at der med kontantydelse bliver tale

om den 18. ydelse i rækken af forsørgelsesydelser. I lyset af afbureaukratiserings-

dagsordenen undrer det DS, at der etableres endnu en ydelse i stedet for at udvide

en allerede eksisterende ydelse. På den baggrund og da forslaget udfases henimod

udgangen af 1. kvartal 2017, opfordrer DS til, at der inden udgangen af 2015 fore-

slås en samlet dagpengeløsning, som er enkel, ubureaukratisk, rimelig og forståelig

for den enkelte borger.

LO bemærker, at organisationen er positiv over for, at der fremover sikres forsør-

gelse for dem, der ryger ud af dagpengesystemet, dog så de helst, at ydelsen var

blevet en del af dagpengesystemet i stedet for kontanthjælpssystemet. Der er såle-

des ikke samme kvalificerede jobrettede indsats i kontanthjælpssystemet.

FTF bemærker, at de er glade for, at der er fundet en pragmatisk løsning. Det er

FTFs håb, at der snart kommer så meget gang i væksten, at nedtrapningen af den

nye ydelse ikke er for kraftig, og at en samlet ydelsesperiode på 2 1/4 år for ledige,

der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2017, ikke er for kort. FTF havde gerne set,

at genoptjeningskravet og supplerende dagpenge var blevet adresseret, da de øn-

sker, at dagpengesystemet bliver udviklet og justeret, så det passer bedre til virke-

ligheden på et fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked.

Frie Funktionærer støtter hensigten bag forslaget, nemlig at sikre en ydelse til en

gruppe, der ellers ville miste forsørgelsesgrundlaget som følge af en hård indfas-

ning af dagpengereformen. Frie Funktionærer glæder sig over, at kontantydelsen

ikke på samme måde som den midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil udskyde ret-

ten til seniorjob for ledige, som på tidspunktet for dagpengerettens ophør har min-

dre end fem år til efterlønsalderen indtræder.

Frie Funktionærer finder det dog overraskende, at kontantydelsen forslås admini-

streret i jobcentrene fremfor i a-kasserne. Frie Funktionærer bemærker, at de gerne

så, at kontantydelsen blev administreret i a-kasserne fremfor i jobcentrene, idet en

administration i jobcentrene alt andet lige vil føre til øget bureaukrati med ydelses-

skifte.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at de ikke mener, at det er

gavnligt med endnu en ydelse, der udvander effekten af dagpengereformen. Al er-

faring viser, at lediges tilskyndelse til at søge job stiger, når udløbet af dagpengepe-

rioden nærmer sig. FA mener, at de ledige ville være langt bedre tjent med, at virk-

somhederne får optimale rammer for vækst.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) anfører, at dagpengereformen fra 2010 bidrager

til at skabe flere job og øge væksten i Danmark. DA bemærker, at DA derfor ikke

finder, at det er hensigtsmæssigt fortsat at etablere nye typer af ydelser, der sikrer

personer, der har opbrugt dagpengeretten, adgang til fortsat offentlig forsørgelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alle, der ikke kan ernære sig eller sine, er således berettiget til hjælp fra det offent-

lige. DA bemærker endvidere, at kontantydelsen giver personer, der kunne forsørge

sig selv via formue eller via ægtefælles indkomst, adgang til alligevel at få penge

fra det offentlige, hvilket er en uhensigtsmæssig prioritering.

Kommentarer:

Det følger af aftalen, at med kontantydelsen vil personer, som opbruger dagpenge-

retten i 2015, være sikret offentlig forsørgelse i op til 3 år. Derefter udfases kon-

tantydelsen gradvis, så den samlede ret til dagpenge, arbejdsmarkedsydelse og

kontantydelse reduceres med et kvartal pr. halvår. Personer, som opbruger dag-

pengeretten i første halvår 2017, er de sidste med mulighed for kontantydelse. De

har mulighed for at modtage kontantydelse i et kvartal. Det er ligeledes en del af

den politiske aftale, at det er kommunerne, som får ansvar for at administrere og

udbetale kontantydelsen til ledige i målgruppen..

Det ligger ikke i den politiske aftale vedrørende kontantydelse, at der skal ændres

på dagpengesystemet.

2. Målgruppe

LO bemærker, at det fremgår af overgangsbestemmelsen i § 26 stk. 2, at personer,

der i perioden fra den 5. januar 2015 til og med den 1. marts 2015, opbruger deres

samlede ret til arbejdsløshedsdagpenge og perioder med midlertidig arbejdsmar-

kedsydelse samt perioder med særlig uddannelsesydelse, har ret til kontantydelse

med virkning fra det tidspunkt, hvor retten til den samlede ydelser er opbrugt.

Af lovbemærkningerne fremgår det, at der er tale om medlemmer, som er indplace-

ret forud for den 1. juli 2010, og som har et dagpengeforbrug forud herfor. Ifølge

lovbemærkningerne kan disse medlemmer have haft en samlet periode med udbe-

talte dagpenge på mindre end 3 år uden mulighed for at få udbetalt den midlertidige

arbejdsmarkedsydelse, da de ved ophør af retten til dagpenge allerede har haft en

samlet ydelsesperiode på 2 3/4 år.

Efter LOs opfattelse må § 26 stk. 2, bero på en misforståelse. De ydelsesuger i

dagpengeperioden, der ligger før den 1. juli 2010, indgår ikke i opgørelsen af den

2-årige dagpengeret og modregnes derfor ikke i den samlede ydelsesperiode med

dagpenge og arbejdsmarkedsydelse på 143 uger i 1. halvår 2015 (104 ydelsesuger i

dagpengeperioden regnet fra den 1. juli 2010 + 39 uger med arbejdsmarkeds-

ydelse). Ydelsesuger forbrugt før den 1. juli 2010 indgår derimod i det generelle

loft på 208 uger, det vil sige antal ydelsesuger i dagpengeperioden efter indplace-

ringen + perioder med særlig uddannelsesydelse og uger med arbejdsmarkedsydel-

se.

Kommentar:

Det er korrekt, at kun forbrug af ydelse efter 1. juli 2010 indgår i opgørelsen af

længden af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 k, stk. 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det betyder, at den begrundelse, der er anført til forslaget til § 26, stk. 2 om, at der

er behov for en regel om tilbagevirkende kraft for personer, som opbruger deres 2-

årige dagpengeret i januar og februar 2015, ikke er korrekt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En person, som er indplaceret i dagpengesystemet forud for 1. juli 2010 og dermed

også har et dagpengeforbrug forud herfor – og som opbruger den 2-årige dagpen-

geret i fx januar 2015 – vil have ret til en samlet periode med dagpenge efter 1. juli

2010 og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i 2 3/4 år. Personen har således ret til

midlertidig arbejdsmarkedsydelse i ¾ år. I eksemplet vil pågældende have ret til

midlertidig arbejdsmarkedsydelse frem til oktober 2015. Herefter har pågældende

ret til kontantydelse i ¼ år, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, i forslag til lov om kontantydelse.

Der er derfor ikke behov for den foreslåede regel om tilbagevirkende kraft i forsla-

get til § 26, stk. 2-4, i forslag til lov om kontantydelse. Lovforslaget vil blive tilret-

tet i overensstemmelse hermed.

Det bemærkes, at retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse er yderligere be-

grænset af, at den samlede periode med dagpenge, uddannelsesydelse og midlerti-

dig arbejdsmarkedsydelse højst kan udgøre 4 år, jf. § 52 k, stk. 7, i lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v. I denne opgørelse indgår forbrug efter seneste indplacering

i dagpengeperioden – dette kan også være forud for 1. juli 2010.

Det betyder, at der kan være personer, som opbruger dagpengeretten i januar og

februar 2015, og som ikke vil have ret til midlertidig arbejdsydelse, fordi de samlet

har modtaget ydelser i 4 år.

Disse personer vil heller ikke have ret til kontantydelse, idet de samlet set har mod-

taget ydelser i 3 år, jf. § 2, stk. 5, i forslag til lov om kontantydelse.

Det er i lovforslaget endvidere præciseret, at hvis en persons dagpengeret udløber

som følge af, at pågældendes referenceperiode udløber, indgår den del af pågæl-

dendes 2-årige ydelsesperiode (inklusive en eventuel forlængelse af ydelsesperio-

den i efteråret 2012 med �½ år), som ikke var forbrugt ved udløbet af dagpengeret-

ten. Det betyder, at der ved fastlæggelsen af den mulige periode med kontantydelse

som minimum indgår et dagpengeforbrug på 2 år. Der henvises til forslaget til § 2,

stk. 4. Dette svarer til de gældende regler om fastlæggelse af længden af den muli-

ge periode med midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det bemærkes endvidere, at retten til kontantydelse på samme måde som midlerti-

dig arbejdsmarkedsydelse er yderligere begrænset af, at den samlede periode med

dagpenge, uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse

højst kan udgøre 3 år, jf. § 2, stk. 5, i det foreliggende lovforslag. I denne opgørel-

se indgår forbrug efter seneste indplacering i dagpengeperioden – dette kan også

være forud for 1. juli 2010.

Det får betydning for personer, der er indplaceret i en dagpengeperiode forud for

den 1. juli 2010. For disse personer kan det betyde, at de ikke vil have ret til at

modtage kontantydelse, fordi de på det tidspunkt, hvor retten til kontantydelse ind-

træder, allerede samlet set har modtaget ydelser i 3 år.

Udmøntningen betyder endvidere, at personer indplaceret i en dagpengeperiode

forud for 1. juli 2010, vil kunne modtage ydelser i en samlet på periode på 3 år,

også hvis retten til overgang til kontantydelse sker i 2016 og 2017.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frie Funktionærer finder det positivt, at ydelsen giver en ekstra sikkerhed for ledi-

ge, der opbruger dagpengeretten fra 5. januar 2015, men forslaget rammer skævt,

fordi det ikke omfatter de, der allerede i 2014 og frem til 5. januar 2015 har op-

brugt retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Efter forslaget skal ydelsen alene kunne bevilges de ledige, som opbruger dagpen-

geretten fra den 5. januar 2015, hvilket reelt ifølge Frie Funktionærer betyder, at

den først kommer i spil fra oktober 2015. Dermed overser man helt de mange ledi-

ge, der fra 2014 og frem til 5. januar 2015 allerede har opbrugt dagpengeretten, og

nu er på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Flere i denne gruppe af ledige er i

risiko for helt at stå uden forsørgelsesgrundlag, når den midlertidige arbejdsmar-

kedsydelse er opbrugt. Kontantydelsen burde favne de ledige, der har opbrugt dag-

pengeretten og nu er på midlertidig arbejdsmarkedsydelse, så også de er sikret for-

sørgelse i en periode på op til tre år.

Kommentar:

Det fremgår af § 52 k, stk. 4, nr. 1-4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at

personer, som opbruger deres 2-årige dagpengeret forud for den 5. januar 2015 er

sikret en periode med ret til ydelser på minimum 3 år. Der er således ikke nogen

personer, som opbruger dagpengeretten forud for 5. januar 2015, som vil have en

periode med ydelser på mindre end 3 år. Det følger af finanslovsaftalen for 2015

om kontantydelse, at alle, som opbruger dagpengeretten i 2015, vil være sikret of-

fentlig forsørgelse i op til 3 år.

KL peger på, at hvis en person opbruger sin dagpengeret i starten af 2015 og hen-

vender sig i tidsrummet den 2.marts til den 22.marts 2015 og er berettiget til kon-

tantydelse, så gælder retten tilbage fra den 5. januar 2015. Men da kontanthjælp går

forud for kontantydelsen bør det præciseres, om der i disse situationer skal efterbe-

tales kontanthjælp for perioden eller det skal være kontantydelse.

Kommentar: Der henvises til det ovenfor anførte til LO om § 26, stk. 2, hvorefter

KL`s bemærkning anses at bortfalde.

Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at der tilsyneladende er en uklarhed eller

selvmodsigelse i lovforslaget, som det er vigtigt at få rettet. I § 1 fremgår det, at

målgruppen også gælder personer, som har opbrugt deres ret til særlig uddannel-

sesydelse. Men af bemærkningerne på side 16 fremgår det, at der ikke vil være no-

gen, som kan overgå fra uddannelsesordningen/uddannelsesydelsen til den ny kon-

tantydelse, fordi ydelsesperioden så overstiger 3 år i alt.

DS mener på den baggrund, at personer, som har opbrugt deres ret til uddannelses-

ordning/ydelse, bør slettes fra målgruppen, da de ikke har reel mulighed for at

modtage ydelsen.

Kommentar:

Dette er korrekt og lovforslaget tilrettes i overensstemmelse hermed. Der henvises

videre til bemærkningerne til bestemmelsen, hvoraf det fremgår, at der efter 5. ja-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nuar 2015 ikke længere vil være personer, som vil have ret til særlig uddannelses-

ordning/uddannelsesydelse.

3. Kontantydelsen er subsidiær til andre ydelser

Udbetaling Danmark anfører, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at

”Forslaget betyder, at en person, som får ret til kontantydelse, og som opnår ret til

folkepension en måned herefter, ikke kan fortsætte med at modtage kontantydelse,

men skal overgå til folkepension”. Udbetaling Danmark gør i den forbindelse op-

mærksom på, at der først udbetales folkepension efter forudgående ansøgning og

efter en konkret og individuel vurdering af, om betingelserne for folkepension er

opfyldt. Det er alene førtidspensionister, der overgår til folkepension uden forudgå-

ende ansøgning, når de når folkepensionsalderen. Med andre ord vil der ikke ske en

automatisk overgang fra udbetalingen af kontantydelse til folkepension, når modta-

geren af kontantydelse, når folkepensionsalderen."

Kommentarer:

Bemærkningerne til lovforslaget tilrettes, så det fremgår, at kontantydelsen udbeta-

les, indtil Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om, at den pågældende er be-

rettiget til folkepension. Hvis der efterfølgende udbetales folkepension for en peri-

ode, hvor der samtidig er sket udbetaling af kontantydelse, kan kommunen kræve

den udbetalte kontantydelse tilbage efter forslaget til § 19, stk. 2.

4. Kontantydelse

Ankestyrelsen, anfører, at det fremgår af lovforslagets § 4, stk. 2, § 5, stk. 3, og § 6,

stk. 3, at kontantydelsen som forsørger er betinget af, at børnene opholder sig her i

landet. Ankestyrelsen anfører videre, at det ikke fremgår af lovteksten, men alene

af bemærkningerne til lovforslaget, at denne betingelse ikke gælder for EU/EØS-

borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til ydelsen, eller for per-

son, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Ankestyrelsen foreslår, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af lovforslagets §

4, stk. 2, § 5, stk. 3, og § 6, stk. 3, at betingelsen om, at børnene skal opholde sig

her i landet, ikke gælder for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU -retten

er berettigede til ydelsen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overens-

komster.

Kommentar:

Baggrunden for ikke at medtage formuleringen om, at "betingelsen om, at børnene

skal opholde sig her i landet, ikke gælder for EU/EØS-borgere, i det omfang disse

efter EU -retten er berettigede til ydelsen, eller for personer, der er omfattet af bi-

laterale overenskomster" er, at kontantydelsen er en ydelse omfattet af forordning

883, og dette derfor allerede følger af EU-retten mv. Det betyder, at man kan mod-

tage forsørgersats, hvis børnene bor i et andet EU/EØS-land. Der henvises til be-

mærkningerne til § 4, stk. 2, § 5, stk. 3, og § 6, stk. 3, i forslaget.

Ankestyrelsen bemærker endvidere, at det ikke fremgår af lovforslagets § 16 om

ophør af ydelsen ved afvisning m.v. - tilsvarende § 41 i lov om aktiv socialpolitik -

at det er en betingelse for, at kommunen kan bringe ydelsen til ophør, at der er et

åbent tilbud, som personen kan benytte sig af.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommentar:

Personer, hvis kontantydelse ophører, som følge af afvisning eller ophør i tilbud

m.v. efter ordningen, jf. § 16 i lovforslaget, kan henvende sig til jobcenteret og an-

mode om nyt tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats, jf. § 3, stk. 2, i for-

slaget og få udbetalt kontantydelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Ankestyrelsen bemærker herudover, at det ikke fremgår af lovforslaget, om kon-

tantydelsesmodtagere har ret til ferie.

Kommentar:

Det er ikke forudsat, at modtagere af kontantydelse skal have ret til ferie på samme

måde som kontanthjælpsmodtagere. Baggrunden for dette er, at kontantydelsen hø-

jest vil kunne udbetales i 6 måneder til de kontantydelsesmodtagere, som kan op-

pebære ydelsen i længst tid. Perioder med kontantydelse vil dog kunne indgå ved

opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp

jf. forslaget til § 27, nr. 1 med ændring i § 13, stk. 14.

KL anfører, at det af lovforslaget fremgår, at det er et krav for at få kontantydelse,

at man ikke er berettiget til at modtage andre ydelser, fx kontanthjælp. Når borge-

ren henvender sig til jobcenteret, ved borgeren derfor ikke, om borgeren er beretti-

get til uddannelses- eller kontanthjælp eller kontantydelse. Dette er ikke foreneligt

med kravet om, at borgeren skal møde op i jobcenteret og anmode om tilbud, da

borgeren ikke på dette tidspunkt ved, om borgeren er berettiget til kontantydelse.

KL foreslår derfor, at borgeren stiller sig til rådighed i jobcenteret i lighed med

hvad der gælder for andre ydelser, og hvis ydelsessagen afgøres med, at borgeren

er berettiget til kontantydelse, forpligtes jobcenteret til straks at aktivere borgeren i

virksomhedspraktik eller nytteindsats.

Kommentar:

Det er en forudsætning i aftalen, at kontantydelsen skal udgøre et forsørgelses-

grundlag for personer, der ikke har anden mulighed for forsørgelse og sikre en ak-

tiv indsats, når retten til dagpenge og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse m.v.

er opbrugt. Det fremgår således af aftalen, at borgeren selv skal henvende sig til

kommunen og bede om tillbud.

KL bemærker, at lovforslaget ikke indeholder nogen spærring for, at frihedsberø-

vede personer kan modtage kontantydelse, under indsættelsen svarende til reglerne

i § 10 a i lov om aktiv socialpolitik. Samtidig påpeger KL, at der ikke i § 10 a i lov

om aktiv socialpolitik er indsat en henvisning til kapitel 6 a og 6 b om ressource-

forløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.

Kommentar:

Lovforslaget tilrettes for så vidt angår kontantydelsesmodtagere, således at der

indsættes en bestemmelse svarende til § 10 a i lov om aktiv socialpolitik. Hvad an-

går modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafkla-

ringsforløb falder denne målgruppe uden for den aftale, der ligger til grund for

lovforslaget, hvorfor denne tilretningen ikke vil indgå i lovforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KL anfører, at det bør præciseres, om personer, som kun kan få delvis kontanthjælp

pga. arbejdsindtægt, skal modtage kontanthjælp eller kontantydelse med fradrag for

indtægt. I nogle tilfælde vil det for unge under 30 år økonomisk være bedre med

nedsat uddannelses- eller kontanthjælp end kontantydelse, hvis den unges ydelses-

niveau er inkl. aktivitetstillæg. KL spørger, om den unge stadig skal modtage kon-

tantydelsen, selv om det vil være økonomisk fordelagtigt med uddannelseshjælp?

Kommentar:

Det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 2, 2. pkt., at personer, der på ansøgningstids-

punktet alene har ret til delvis uddannelses- eller kontanthjælp, er omfattet af stk.

1, medmindre den delvise uddannelses- eller kontanthjælp skyldes en sanktion efter

lov om aktiv socialpolitik.

Det indebærer, at en person, der er omfattet af målgruppen i lovforslaget, som ale-

ne kan modtage delvis uddannelses- eller kontanthjælp på grund af indtægt, skal

overgå til kontantydelse.

Det skal bemærkes, at det er forudsat, at persongruppen, som er omfattet af dette

lovforslag, er uddannelsesparate eller jobparate. Der vil derfor ikke være mulighed

for, at denne persongruppe kan modtage aktivitetstillæg.

KL anfører, at særlig støtte efter LAS § 34 kun er nævnt i bemærkningerne til lo-

ven. For at sikre at der ikke opstår tvivl om, at modtagere af kontantydelse kan

modtage særlig støtte, foreslår KL dette skrevet ind i loven.

Kommentar:

Særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik er ikke betinget af, at en borger

modtager uddannelses- eller kontanthjælp, men kan også udbetales til fx en dag-

pengemodtager, hvis dagpengemodtageren opfylder betingelserne i § 11 og 34 i lov

om aktiv socialpolitik. Der vil derfor ikke i lovforslaget blive indsat en bestemmelse

herom.

KL anfører, at forslaget skaber tvivl om, hvorvidt kommunerne må håndtere an-

søgning om kontanthjælp og kontantydelse i samme ansøgning. KL foreslår derfor,

at det i en efterfølgende orientering til kommunerne præciseres, hvordan kommu-

nerne skal forholde sig i forhold til ansøgning om kontanthjælp eller kontantydelse.

Kommentar:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, at hvis en person i målgrup-

pen henvender sig til kommunen for at anmode om uddannelse- eller kontanthjælp

eller kontantydelse ved at anmode om tilbud om virksomhedspraktik eller nytteind-

sats, vil kommunen, inden den træffer afgørelse om, hvilken ydelse den pågældende

er berettiget til, skulle vurdere, om personen er berettiget til fuld uddannelses- eller

kontanthjælp, eller om den pågældende alene vil være berettiget til nedsat uddan-

nelses- eller kontanthjælp. Hvis personen alene har ret til nedsat uddannelses- el-

ler kontanthjælp, kan den pågældende overgå til kontantydelse, hvis de øvrige be-

tingelser for dette er opfyldt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der skal derfor ikke først anmodes om uddannelses- eller kontanthjælp og derefter,

når kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke er berettiget til fuld ud-

dannelses- eller kontanthjælp, på ny anmodes om kontantydelse.

I forbindelse med lovforslagets vedtagelse vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering orientere alle kommuner om lovforslagets indhold.

KL spørger vedrørende lovforslagets § 7, stk. 1, 2. pkt. om, hvilken lovhjemmel

der er til at træffe afgørelse om tilbagebetaling, herunder om det er en uskrevet

henvisning til indholdet af LAS § 91.

Kommentar:

I bestemmelsen i forslagets § 7, stk. 2,(nu stk. 3) henvises til, at § 89 stk. 3, i lov om

aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse for modtagere af kontantydelse.

Det fremgår af § 89, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at udbetaling af uddannel-

ses- eller kontanthjælp sker med forbehold for tilbagebetaling, hvis Udbetaling

Danmark ikke imødekommer ansøgningen om ekstra børnetilskud. Hjemlen til at

træffe afgørelse om tilbagebetaling er således indeholdt som en del af § 89, stk. 3, i

lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af bemærkningerne til L 78 (2013-2014), til ændringsforslag nr. 1 i

betænkningen, at det foreslås, at det skal være en gyldighedsbetingelse for adgang

til tilbagebetaling, at kommunen senest ved udbetaling af hjælpen oplyser modta-

geren om, at hjælpen er foreløbig og begrundelsen herfor, og at der tages forbe-

hold for tilbagebetaling af uddannelseshjælpen/kontanthjælpen. Det vil sige, at

kommunen tager forbehold for, at der kan ske tilbagebetaling af hjælpen som følge

af Udbetaling Danmarks afslag på ekstra børnetilskud. Det er således en forud-

sætning, at det står klart for personen, at hjælpen kan blive krævet tilbagebetalt.

Samtidig fremgår det af bemærkningerne, at tilbagebetalingskrav gennemføres ef-

ter § 95 i lov om aktiv socialpolitik. Krav på tilbagebetaling af uddannelseshjælp

eller kontanthjælp udbetalt som foreløbige beløb kan derved kræves tilbagebetalt

på normal vis ved udsendelse af en opkrævning.

Der indsættes endvidere en bemyndigelse i lovforslagets § 19, som stk.3,der svarer

til § 95, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

KL anfører til § 9, at det vurderes at være hensigtsmæssigt at anvende samme ræk-

kefølge som kilden i LAS § 33.

Samtidig anfører KL, at det i § 9, stk. 9, vedrørende lejeindtægt fra en logerende

bør præciseres, om det betyder, at hvis der bor 2 på et lejet værelse, så kan der ikke

friholdes noget, eller om der kan friholdes halvdelen af lejeindtægten.

Kommentar:

§ 9 i forslaget tilrettes, således at der så vidt muligt anvendes samme rækkefølge

som i § 33 i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af bemærkningerne til forslagets § 9, nr. 9, at der ses bort fra lejeind-

tægter fra højest én logerende i ejer-, andels- eller lejebolig. Det vil være en betin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gelse, at udlejning eller fremleje af et eller flere værelser sker i overensstemmelse

med lejelovens regler. Det medfører blandt andet, at højst halvdelen af lejlighedens

beboelsesrum kan fremlejes, når lejeren selv bor der, samt at det samlede antal be-

boere, der bor i boligen, ikke må overstige antallet af beboelsesrum.

Personen skal samtidig selv bo i boligen, således at lejeindtægten hidrører fra ud-

lejning/fremleje af værelse(r) i den bolig, som personen selv er bosiddende i. Leje-

indtægten må ikke hidrøre fra udlejning eller fremleje af værelser, som personen

selv er bosiddende i.

KL spørger vedrørende forslagets § 10, stk. 4, om, hvordan det hænger sammen

med, at betingelsen for at modtage kontantydelse er, at personen deltager i virk-

somhedspraktik eller nytteindsats samtidig med mulighed for at modtage ydelsen i

op til 3 måneder under jobsøgning i et andet EU/EØS-land efter de regler, der gæl-

der efter forordning 883/04.

Kommentar:

Det er en forudsætning for at modtage kontantydelse, at man deltager i tilbud m.v.

efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis en person, der mod-

tager kontantydelse, søger job i et andet EU/EØS-land, kan modtageren fortsat

modtage ydelsen i 3 måneder. Det bemærkes, at personer, der medta-

ger/eksporterer kontantydelse til et andet EU/EØS-land i op til tre måneder, er un-

derlagt de kontrolforanstaltninger, som gælder i det pågældende land, hvor kon-

tantydelsen er eksporteret til. Samtidig bemærkes det, at man ikke kan eksportere

kontantydelse samtidig med planlagt tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Der vil blive udarbejdet nærmere regler herom.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 10, stk. 7, vil blive tilrettet, så der gives hjemmel

til at fastsætte nærmere regler herom. Der vil således blive fastsat regler om, at en

person ikke kan rejse til et andet EU/EØS-land samtidig med, at den pågældende

deltager i tilbud, og hvis der allerede er planlagt et tilbud, har pligt til at opholde

sig i Danmark, således at personen kan påbegynde det planlagte tilbud.

Arbejdsløshedskassernes Samvirke bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 10,

stk. 4, at EU/EØS-borgere er fritaget for bopæls- og opholdskravet i det omfang, de

er berettiget til ydelsen i et andet EU/EØS-land, således at ydelsen anses for at væ-

re eksportabel.

Arbejdsløshedskassernes Samvirke anfører videre, at dette ikke var gældende for

den særlige uddannelsesydelse, der på samme måde som kontantydelsen var en

kontanthjælpslignende ydelse, hvor der ikke er pligt til medlemsskab af en arbejds-

løshedskasse. Hvis dette er tilsigtet, har det betydning for, i hvilket omfang perio-

der med kontantydelse skal medtages som ligestillede perioder ved udstedelse af

PDU1 og SED blanketter til andre EU/EØS-landes kompetente myndigheder.

Kommentarer:

Kontantydelsen anses som en ydelsen ved arbejdsløshed, der er omfattet af forord-

ning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Ydelsen anses såle-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

des for at være eksportabel. På baggrund heraf vil perioder med kontaktydelse at-

testeres som ligestillede med forsikringsperioder ved udstedelse af PD U1.

KL anfører, at det af forslagets § 25, stk. 4, fremgår, at beskæftigelsesministeren

bekendtgør størrelse af regulerede beløb. KL finder, at betegnelsen ”bekendtgør”

kan vække tvivl, idet offentliggørelsen af taksterne ikke sker i bekendtgørelses-

form.

Kommentar:

For at undgå tvivl tilrettes dette i lovforslaget, således at "bekendtgør" erstattes

med "offentliggør".

KL anfører, at bestemmelsen i § 26, stk. 4 bør udvides til at omfatte personer, der

modtager enten nedsat uddannelseshjælp eller nedsat kontanthjælp.

Kommentar:

Bestemmelsen udgår af lovforslaget, jf. bemærkningerne til LO´s høringssvar.

KL anfører, at med forslaget til § 27 udvides § 13, stk. 14, i lov om aktiv socialpo-

litik (optjening til ferie) til også at omfatte modtagere af kontantydelse. KL foreslår

at udvide bestemmelsen til også at gælde modtagere af ledighedsydelse, idet en del

personer overgår fra ledighedsydelse til ressourceforløbsydelse, og herved afskæres

fra at holde ferie.

Kommentar:

Dette er ikke en del af den indgåede aftale om Finansloven for 2015.

KL anfører, at bemærkningen til § 5, stk. 1, nr. 5, ikke er i overensstemmelse med

lovteksten i, idet lovteksten kræver, at personen ikke er hjemmeboende.

Kommentar:

Det præciseres i lovbemærkningerne, at det er en betingelse for at modtage ydelsen

efter § 5, stk. 1, nr. 5, at personen ikke er hjemmeboende.

KL anfører, at bemærkningerne til § 7, stk. 2, om ” Tilbagebetaling af hjælpen efter

stk. 2, sker efter § 95 i lov om en aktiv socialpolitik.” – her menes stk. 1, 2. pkt.

Kommentar:

Henvisningen til stk. 2, 2. pkt., (nu stk. 3, 2. pkt.) er korrekt, idet stk. 1 handler om,

at modtageren af kontantydelse bevarer retten til kontantydelse under sygdom og

barsel.

KL anfører, at det følgende fremgår af bemærkningerne side 50: ” så det samlede

udbetalte beløb til bidragsbetaleren udgør 14.416 kr. (2015-niveau) eller derover

pr. måned, fradrager den kommune, der” og bemærker, at LF 58 fjernede ordet

”udbetalte”.

Kommentar:

Bemærkningerne tilrettes, således at de svarer til gældende regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KL anfører, at beskrivelsen af bemærkningerne til § 8, stk. 3, svarer til LF 230

1996-97, men afviger fra senere udlægning i LAS § 68 a, stk. 4 – altså situationer,

hvor feriepenge er mindre end dagtakst.

Kommentar:

Det skal bemærkes, at bemærkningerne svarer til de gældende kontanthjælpsregler

vedrørende feriegodtgørelse. I forbindelse med indførelsen af ressourceforløbs-

ydelse blev der fastsat en særlig fradragsregel i forhold til feriegodtgørelse, som

ikke er gældende for kontanthjælp og dermed heller ikke vil skulle anvendes i for-

hold til kontantydelse.

KL anfører, at oplistningen i bemærkningerne til § 9, nr. 10, også bør medtage in-

tegrationslovens kap. 6 og servicelovens § 42 for ikke skabe tvivl.

Kommentar:

Bemærkninger tilrettes på baggrund af KLs bemærkning.

KL anfører, at der i bemærkningerne til § 11, nr. 3, omtales transporttid for perso-

ner med under 3 måneders ledighed. Det kunne med fordel præciseres, hvornår en

modtager af kontantydelse defineres som nyledig.

Kommentar:

Det vil i bemærkningerne blive præciseret, at en person, som modtager kontant-

ydelse, kan anses som ledig på ny, hvis den pågældende efter en periode på mindst

en måned i ordinær beskæftigelse bliver ledig og fortsat er berettiget til kontant-

ydelse i denne situation.

5. Tilbud m.v.

Dansk Socialrådgiverforening (DS), er positive overfor, at der med vedtagelsen af

beskæftigelsesreformen gøres op med meningsløs aktivering og at der med refor-

men skal sikres kvalitet i beskæftigelsesindsatsen. DS undrer sig derfor over, at

personer der modtager kontantydelse, skal stå til rådighed for tilbud i hele perio-

den, uden at der stilles særlige krav til tilbuddenes indhold.

Endvidere bemærker DS, at der bør udarbejdes en konkret plan for hver enkelt bor-

ger, som omhandler, hvordan tilbagevenden til arbejdsmarkedet skal ske. DS ser

frem til, at ”Min plan” træder i kraft 1. juli 2015, og håber, at det kan blive et godt

og samlet redskab både for borgeren og kommunen til at planlægge og fastholde en

god, helhedsorienteret og kvalitetsfuld indsats.

Kommentar:

Udgangspunktet er, at de regler der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere,

skal finde tilsvarende anvendelse, for personer der modtager kontantydelse, med-

mindre andet er bestemt.

Det betyder, at jobcenteret bl.a. kan give tilbud om vejledning og opkvalificering,

virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud i offentlige og private virksomhe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der efter kapitlerne 10 til 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med de formål,

der følger af kapitlerne. Efter § 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal et

tilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov

for arbejdskraft og så vidt muligt gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætnin-

ger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel

eller delvis selvforsørgelse. Et tilbud kan dog også gives alene ud fra en vurdering

af arbejdsmarkedets behov. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination

og kan gives, så længe personen er berettiget til kontanthjælp. Tilsvarende vil gæl-

de for målgruppen for kontantydelse.

Ligeledes betyder det, at personer, der modtager kontantydelse på samme måde

som bl.a. jobparate kontanthjælpsmodtagere kan få udarbejdet en jobplan for,

hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse kan forbedres. Personen har

ret til at få udarbejdet en jobplan, hvis pågældende beder om det. I jobplanen be-

skrives personens beskæftigelsesmål, der så vidt muligt skal være rettet mod be-

skæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft.

Det følger af beskæftigelsesreformen, at alle personer, der får en indsats i jobcen-

teret, fremover kun skal have en plan - Min Plan - der vises for personen på Job-

net.dk. Denne ændring træder i kraft 1. juli 2015. Det indebærer, at reglerne om

"Min Plan" pr. 1. juli 2015 også vil gælde for personer, der modtager kontantydel-

se.

FTF bemærker, at det er positivt, at der er fokus på, at ledige, der modtager kon-

tantydelse, skal deltage i et aktivt tilbud. FTF finder det ikke hensigtsmæssigt, at

tilbuddet som udgangspunkt enten skal være virksomhedspraktik eller nytteindsats.

FTF mener, at der er behov for, at jobcentrerne lægger en individuel vurdering til

grund for valg af virksomhedsrettede tilbud til de ledige. FTF bemærker endvidere,

at da aftalen åbner op for brugen af løntilskud, jobrotation og vejledning og opkva-

lificering, vil FTF opfordre kommunerne til at udarbejde en samlet aktivitetsplan

for den enkelte, da FTF vurderer, at det vil sikre en bedre sammenhæng i indsatsen.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslaget, at personer, der modtager kontantydelse, skal have

tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter de regler, der gælder for

jobparate kontanthjælpsmodtagere. Endvidere kan jobcenteret efter en konkret

vurdering i stedet vælge at give tilbud om vejledning og opkvalificering, hvis

der foreligger en ansættelseskontrakt med en virksomhed, hvor ansættelsen skal

påbegyndes inden for 6 uger. Jobcenteret kan også give tilbud om ansættelse med

løntilskud eller ansættelse som vikar i jobrotation. Med lovforslaget om kontant-

ydelse gives der således allerede mulighed for, at jobcenteret, foruden virksom-

hedspraktik og nytteindsats, kan give tilbud om andre virksomhedsrettede tilbud og

jobrotation, hvis kommunen vurderer, at et andet tilbud er mere relevant for den

enkelte.

Jobrådgivernes Brancheforening finder det uhensigtsmæssigt, at et tilbud om vej-

ledning og opkvalificering er betinget af, at den ledige har en ansættelseskontrakt

med en virksomhed m.m. og anbefaler derfor, at der gives frihed til at afgive det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilbud, som vurderes bedst og hurtigst at kunne bringe den ledige tilbage til ar-

bejdsmarkedet.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen om finansloven for 2015, at kommunen efter konkret vurde-

ring kan vælge at tilbyde ledige i målgruppen løntilskud, jobrotation eller opkvali-

ficeringsjob. Det fremgår videre, at opkvalificeringsjob giver adgang til op til 4

ugers uddannelse på kontantydelse, hvis der foreligger en aftale om ansættelse med

en arbejdsgiver.

KL bemærker, at forslaget lægger op til, at kommunerne skal oprette flere forløb

med nytteindsats, og at rammerne for at operette en nytteindsats i dag er meget

snævre. KL foreslår derfor, at mulighederne for at få dispensation fra rimeligheds-

kravet øges.

Kommentar:

Det regionale arbejdsmarkedsråd kan i henhold til gældende bekendtgørelse efter

ansøgning fra kommunen dispensere fra kravet om, hvor mange personer der må

være i nytteindsats i forhold til antallet af ordinært ansatte (rimelighedskravet).

Der kan dog ikke dispenseres i forhold til opgaver, der omfatter visiterede ydelser

efter lov om social service. Der er ikke ved aftalen om finansloven for 2015 aftalt

ændringer heri.

LO finder det uhensigtsmæssigt, at der lægges op til, at de primære redskaber er

virksomhedspraktik og nytteindsats. LO mener derfor, at brugen af jobrotation for

personer, der modtager kontantydelse, bør være så vide som muligt. I den forbin-

delse gør LO opmærksom på, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at

jobrotation skal kunne gives efter de regler, der gælder for jobparate kontant-

hjælpsmodtagere med visse undtagelser. LO mener, at det er uklart, hvilke undta-

gelser der er tale om, og at disse undtagelser bør specificeres i loven. Endvidere

mener LO, at reglerne for jobrotation bør følge de gældende regler for jobparate

kontanthjælpsmodtagere.

Kommentar:

Udgangspunktet er, at de regler, der gælder for jobparate kontanthjælpemodtage-

re, skal finde tilsvarende anvendelse, for personer der modtager kontantydelse,

medmindre andet er bestemt. Dette gør sig også gældende for reglerne vedrørende

jobrotation, dog med den undtagelse, at den samlede varighed af det første tilbud

eller jobrotation skal være på mindst 13 uger i sammenhæng. Dette vil blive præci-

seret i bemærkningerne.

6. Vejledning

LO henviser til, at det fremgår af lovbemærkningerne, at arbejdsløshedskasserne

skal vejlede om muligheden i forhold til ret til kontantydelse på samme måde, som

kasserne i dag vejleder et medlem om muligheden efter udløb af ydelsesretten,

f.eks. i forhold til mulighederne for kontanthjælp.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 65 rækker a-kassernes vejledningspligt

ikke ud over deres eget sagsområde. Det bør derfor tydeliggøres, at a-kasserne ikke

skal vejlede medlemmerne om muligheden i forhold til ret til kontantydelse. Kas-

serne skal informere medlemmerne om at rette henvendelse til kommunen i god tid

inden dagpengeretten eller retten til arbejdsmarkedsydelse udløber, så medlemmet

af kommunen kan vejledes om retten til kontantydelse.

Kommentar:

Formuleringerne i pkt. 2.1.3.1. i de almindelige bemærkninger har ikke til hensigt

at udvide a-kassernes vejledningspligt. Der er imidlertid et politisk ønske om at a-

kasserne skal være særligt opmærksomme på udløbet af dagpengeretten og mulig-

heden for efterfølgende at modtage kontantydelse. Det vil blive præciseret i be-

mærkningerne, at vejledningen om kontantydelse skal ske i kommunen.

7. Forholdet til persondataloven

Datatilsynet bemærker, at det ikke umiddelbart står tilsynet klart, om arbejdsløs-

hedskassernes videregivelse af personoplysninger til kommunen vil ske indenfor

persondatalovens regler, eller om der vil ske en fravigelse af persondataloven som

ved registreringen og indberetningen af oplysninger til det fælles it-baserede data-

grundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Datatilsynet bemærker, at hvis det er hensigten med lovforslaget, at der skal ske en

fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, skal Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering være opmærksom på, at databeskyttelsesdirektivets artikel 6 (personda-

talovens § 5) skal iagttages ved alle behandlinger af personoplysninger, herunder

behandlinger i forbindelse med fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3. Behand-

lingerne skal således f.eks. fortsat være saglige og proportionale, jf. persondatalo-

vens § 5, stk. 2, og 3.

Kommentar:

Videregivelsen af personoplysninger om forbrug af ydelsesperioder kan ske ved, at

arbejdsløshedskassen registrerer oplysningerne i et kommentarfelt i Arbejdsmar-

kedsmarkedsportalen, der er en portal som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-

tering stiller til rådighed. De registrerede oplysninger kan tilgås af kommunerne

via de snitflader, som udstilles fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

I det omfang denne registrerings- og videregivelsesmulighed anvendes, vurderes

det, at registrering og videregivelse kan ske inden for rammerne af den gældende

fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

I det omfang videregivelsen af personoplysninger fra arbejdsløshedskassen til

kommunen sker på anden måde end via det fælles datagrundlag, vil personen skul-

le give samtykke til, at arbejdsløshedskassen videregiver oplysningerne til kommu-

nen. Personen kan fx give dette samtykke over for arbejdsløshedskassen eller ved

at personen i forbindelse med ansøgningen til kommunen om kontantydelse giver

samtykke til, at kommunen indhenter oplysningerne fra arbejdsløshedskassen. Vi-

deregivelse af oplysningerne kan dermed ske i overensstemmelse med persondata-

lovens § 8, stk. 2, nr. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.

Datatilsynet bemærker vedr. lovforslagets § 21 og afsnit 2.6.2.1 i de alm. bemærk-

ninger, at tilsynet umiddelbart forstår lovforslagets § 21 således, at kapitel 6, 7 og 8

i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. også skal

gælde for persondata omfattet af denne lov.

I den forbindelse kan Datatilsynet henvise til afsnit 1 i tilsynets høringssvar af 16.

oktober 2014 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende høring til

forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v.

Kommentar:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan bekræfte, at kapitel 6, 7 og 8 i lov

om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. også skal gælde

for persondata omfattet af lov om kontantydelse.

Datatilsynet har i afsnit 1 i det nævnte høringssvar henvist til, at tilsynet vedrøren-

de datareglerne i den dagældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats, i flere omgange har udtalt sig om påtænkte regelændringer i

denne lov. Tilsynet henviser i den forbindelse til tidligere høringssvar, herunder

især tilsynets høringssvar af 26. september 2012, 6. maj 2013, 4. juni 2013 og 24.

marts 2014.

De pågældende høringssvar er kommenteret i høringsnotaterne vedr. lovforslag og

udkast til lovforslag vedr.



reform af førtidspension og fleksjob (tilsynets høringssvar af 26. september

2012),



kontanthjælpsreformen (tilsynets høringssvar af 6. maj 2013 og 4. juni 2013),



sygedagpengereformen (tilsynets høringssvar af 24. marts 2014),

og giver ikke anledning til yderligere kommentarer.

Datatilsynet bemærker vedr. lovforslagets § 22 og bemærkningerne hertil, at Data-

tilsynet forudsætter, at den ovenfor beskrevne behandling vil ske i overensstem-

melse med persondatalovens § 41, stk. 3, samt sikkerhedsbekendtgørelsen.

Kommentar:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er ved udviklingen af de centrale

statslige løsninger på beskæftigelsesområdet opmærksom på, at både sagsbehand-

lervendte løsninger og selvbetjeningsløsninger samt kommunikationen mellem løs-

ningerne indrettes på en sådan måde, at persondataloven og sikkerhedsbekendtgø-

relsen overholdes, herunder således, at borgerne og de professionelle brugere kan

stole på, at data til enhver tid er beskyttet.

Kommunerne og arbejdsløshedskasserne er hver især dataansvarlige for egne

sagsbehandlingsløsninger og for egne selvbetjeningsløsninger, herunder for over-

holdelsen af reglerne i persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet bemærker for en god ordens skyld, at det følger af persondatalovens §

57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle

retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med be-

handling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Kommentar:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er opmærksom på, at der ved udar-

bejdelse af sådanne forskrifter skal indhentes en udtalelse i Datatilsynet.

8. Ændringer i ferieloven

KL anfører, at § 29 vedr. ferielovens § 34 b, stk. 3 1. pkt. udvides med kontant-

ydelse, og at bestemmelsen også bør udvides med uddannelseshjælp, der måske

blev overset ved lovændringen pr. 1. januar 2014. KL anfører videre, at når der

ændres ved § 34 b, stk. 3 bør man slette ”særlig ydelse” og ”ydelse efter børnepas-

ningsorlov”, som er udgået.

Kommentar:

Lovforslaget tilrettes i forhold til KLs bemærkninger om, at ”særlig ydelse” og

”ydelse ved børnepasningsorlov” bør slettes. Hvad angår udvidelse af bestemmel-

sen til også at omfatte modtagere af uddannelseshjælp, falder denne målgruppe

uden for den aftale, der ligger til grund for lovforslaget, hvorfor denne tilretningen

ikke vil indgå i lovforslaget.