Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 111:

Forslag til lov om kontantydelse.

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 14.01.2015).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til Venstres ordfører, hr. Hans Andersen.

Tak for det. Lovforslaget drejer sig om de personer, som fra den 5. januar 2015 har opbrugt den samlede ret til dagpenge, uddannelsesydelse og/eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Regeringen foreslår på baggrund af en aftale med Enhedslisten og SF om finansloven for 2015 en ny midlertidig kontantydelse. Kontantydelsen er målrettet personer, som får afslag på anden offentlig støtte, eller personer, som bliver visiteret til nedsat kontanthjælp, som selv henvender sig til kommunen og beder om et tilbud, som deltager i virksomhedspraktik eller nytteindsats, og som står til rådighed for arbejdsmarkedet og får formidlet job. Retten til kontantydelse omfatter personer, der opbruger retten til de her nævnte ydelser i perioden fra den 5. januar til og med den 2. juli 2017.

Som det står i bemærkningerne til lovforslaget, skønnes det her forslag at indebære en forværring af den strukturelle offentlige saldo med henholdsvis 610, 330 og 40 mio. kr. i perioden 2015-2017. Forværringen afspejler en svækkelse af den strukturelle beskæftigelse på omkring 2.100 personer i 2015, 1.200 personer i 2016 og 100 personer i 2017. Det her forslag skal træde i kraft, hvis Folketinget ender med at vedtage det, den 1. marts 2015.

I Venstre ligger det os meget på sinde at hjælpe mennesker, som er ledige, og som har brug for et job, men vi mener til forskel fra regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti ikke, at det rigtige værktøj er en ny ydelse, altså en kontantydelse. Ledige drømmer ikke om offentlig forsørgelse, ledige drømmer om et job, noget at stå op til, og det hjælper vi dem ikke med ved at foreslå nye initiativer, som fastholder dem i ledighed. Samtidig ved vi også, at jo længere tid man får offentlig forsørgelse, jo sværere bliver det at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Vi har brug for at styrke erhvervslivets muligheder for at skaffe flere arbejdspladser for de ledige, og det kunne ske gennem skattelettelser, indføring af ordninger, som bidrager til at skabe flere arbejdspladser. Tag bare som eksempel boligjobordningen, der jævnfør Dansk Byggeri var med til at skabe 5.000 arbejdspladser, en fornuftig ordning, som regeringen nu har valgt at afskaffe.

Så det må snart høre op med den ene akutpakke efter den anden. Der er jo samlet set brugt mere end 3,3 mia. kr. på forskellige akutpakker, og der har ikke været vækst eller arbejdspladser i dem. Med denne nye akutpakke kan man så se frem til en forværring af den offentlige økonomi og en svækkelse af beskæftigelsen.

Så i Venstre havde vi hellere set, at pengene var blevet brugt på holdbare løsninger, som skabte vækst, og som havde sikret, at der blev skabt flere job i Danmark. Så på den baggrund kan vi ikke støtte dette lovforslag. Tak.

Der er flere korte bemærkninger. Først er det fra hr. Finn Sørensen.

Mange tak. Også tak til ordføreren. Synes ordføreren, at dagpengereformen har været en succes? Når jeg spørger, er det jo, fordi Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering her den 16. januar er kommet med en rapport, der viste, at det kun er 13.000 ud af de 48.000 danskere, som har mistet retten til dagpenge – ifølge hr. Hans Andersens egen reform – der har fået et job.

Så synes ordføreren, at dagpengereformen har været en succes, når vi kan konstatere sådan et resultat?

Ordføreren.

Dagpengereformen var en nødvendighed i en periode, hvor den daværende regering tog et ansvar for at sikre dansk økonomi og tilliden til dansk økonomi, for at holde hånden under tilliden til Danmark og sådan set også for at sikre, at der var det antal arbejdspladser, det lykkedes os at gå ud af krisen med. Så efter den målestok har dagpengereformen været med til at sikre tilliden til dansk økonomi, og det er jeg meget tilfreds med.

Finn Sørensen.

Tak. Det er muligt, at hr. Hans Andersen og hans kollegaer dengang var båret af en meget stor ansvarsfølelse og også er det i dag, men det kan desværre ikke være over for de arbejdsløse, man har følt det store ansvar. Vi kan jo konstatere, at det er lidt under en fjerdedel af de 48.000, der har mistet dagpengeretten – det er vel oppe på 50.000 nu; det går jo stærkt hele tiden – der er kommet i arbejde.

Så må man da se tingene i øjnene og indrømme, at det er en kæmpe fiasko, medmindre det ligefrem var meningen, at det skulle gå sådan. Så hvad mener ordføreren: Har det været en succes, eller har det ikke?

Så har jeg lige et tillægsspørgsmål: Synes ordføreren, det bekræfter den teori, der ligger bag dagpengereformen, nemlig at hvis man strammer op over for de ledige, hvis man tager nogle penge fra dem, for at sige det sådan lidt folkeligt, så kommer de i arbejde? Synes ordføreren, at virkeligheden beviser, at den teori er rigtig?

Ordføreren.

Nu er det jo vanskeligt at måle, om dagpengereformen har været en succes, for den er sådan set ikke fuldt implementeret endnu. Altså, det med, at dagpengeperioden er 2 år – og kun 2 år – har jo sådan set ikke været gældende i den nuværende regerings periode. Der er, som jeg sagde i min ordførertale, en række tiltag, der har gjort, at man har kunnet være længere tid på offentlig forsørgelse end de 2 år.

Så selv om vismændene vurderer, at dagpengereformen sådan set har ført til, at ledige søger job på et tidligere tidspunkt, end de ellers ville have gjort, så kan vi jo ikke vurdere og gøre regnskabet op, med hensyn til om dagpengereformen har ført til det, vi ønskede, nemlig en højere beskæftigelse, og at man har en kortere periode i ledighed.

Hr. Eigil Andersen har en kort bemærkning.

Mange tak for det. Vi står over for et folketingsvalg inden for en overskuelig periode. Vi ved ikke hvornår, men det skal i hvert fald være senest i september i år, og ved det folketingsvalg kan der jo ske det ulyksalige – jeg håber det ikke – at Danmark får en borgerlig regering, måske med Venstre som statsministerparti.

Derfor vil jeg gerne spørge Venstres ordfører, om Venstre som regeringsparti vil stemme for at fjerne de rettigheder igen, altså de rettigheder, som arbejdsløse ifølge det her lovforslag – som Venstre altså stemmer imod – får, og som giver arbejdsløse, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, en indtægt i en længere periode, end de ellers ville have fået.

Ordføreren.

Jeg ser frem til, at Dagpengekommissionen kommer med et forslag til, hvordan vi kan få et bedre dagpengesystem. Der er uhensigtsmæssigheder i dagpengesystemet.

Men jeg står ikke her og tager stilling til, hvordan det præcis skal se ud. Det vil jeg sådan set gerne afvente forslag til. Vi kan da godt gøre dagpengesystemet bedre på nogle strækninger, så det bliver bedre til at hjælpe de ledige hurtigere i gang. Det ser jeg da frem til, og så vil kontantydelsen jo også være en del af den diskussion.

Eigil Andersen.

Nej, det vil den ikke. Det er en midlertidig ordning, og det, som ordføreren her taler om, er, hvordan dagpengesystemet generelt skal se ud. Der vil være nogle, som efter dagens lovforslag får et ekstra beløb allerede fra den 1. oktober, så derfor vil jeg gerne gentage mit spørgsmål: Er Venstres budskab til de arbejdsløse, at de rettigheder, som regeringen, Enhedslisten og SF i dag giver arbejdsløse, vil Venstre fjerne efter et valg, hvor der eventuelt er kommet en borgerlig regering?

Ordføreren.

Det bedste, vi kan gøre for de ledige, er sådan set at skabe flere job i Danmark. Og det er jo det, som den nuværende regering ikke har taget initiativ til. Altså, man har lanceret den ene akutpakke efter den anden, men det er ikke lykkedes at skabe vækst i Danmark. Det er jo det, vi mangler. De ledige mangler sådan set, at der er job at få. Det ville sådan set være den bedste hjælp. Og så skal det da drøftes, hvordan vi håndterer både Dagpengekommissionen og en kommende finanslov for 2016, men den har vi jo ikke taget stilling til endnu.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen for en kort bemærkning.

Jeg synes da godt nok, at det er noget interessant, at ordføreren står og påstår, at der ikke bliver skabt nogen job under den her regering. Jeg vil bare lige sige i al stilfærdighed, at mens hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister, mistede vi 170.000 private job i Danmark, og inden for de sidste 3 år under den her regering er der skabt 43.000 nye job i Danmark – bare lige så ordføreren er helt opdateret, i forhold til hvordan virkeligheden er på det her område.

Det forbavser mig sådan set ikke, at ordføreren siger, at Venstre stemmer imod, men jeg er meget skuffet over, at Venstre ikke stemmer for, for jeg synes, at Venstre bør forholde sig lidt til den virkelighed, der er. Da vi sad her for 4 år siden og behandlede den daværende dagpengereform, som Venstre og hele borgerligheden her i Folketinget havde besluttet sig for skulle gennemføres, havde man en teori om, at der måske ville være 1.200-1.500, der ville miste deres dagpengeret. Der gik så et stykke tid, så fandt man ud af, at det nok var 2.500 i stedet for – den daværende beskæftigelsesminister fik regnet sig frem til det.

Virkeligheden har vist, at tallet er ti gange så stort, og det viser jo med al tydelighed, at den reform, som man troede man gennemførte, er en helt anden, og det, man troede skulle ske med dem, der nu er arbejdsløse, er ikke det, der sker. De mister deres dagpengeret, de falder ud af dagpengesystemet, og derfor synes jeg faktisk, at det er rigtig, rigtig ærgerligt, at Venstre ikke vil påtage sig det ansvar at sikre, at der er nogen i den her gruppe, der stadig væk vil have et forsørgelsesgrundlag, som de vil få med det lovforslag, vi behandler her.

Ordføreren.

Jeg vil heller ikke benægte, at der er skabt flere job i de seneste par år, men jeg synes jo ikke, det er nok, og jeg tror heller ikke, de ledige synes, det er nok. Altså, initiativerne og vækstinitiativerne er jo langtfra nok. Den her regering har jo nedjusteret skønnet for vækst igen og igen og igen. Derfor handler det om, hvordan vi sammen kan tage nogle initiativer, der gør, at virksomhederne kommer til at tro på fremtiden og får skabt nogle flere job, for det er jo det, de ledige gerne vil have. Jeg tror ikke, deres højeste ønske er at fortsætte på en offentlig forsørgelse. Deres højeste ønske er jo at komme i job igen, og det er det, vi skal tage initiativ til.

Lennart Damsbo-Andersen.

Jamen det sidste her er også rigtig godt at høre fra Venstres ordfører, for vi hører jo igen og igen, at arbejdsløse er nogle dovne slamberter, der bare vil ligge i sofaen og ikke vil arbejde, og at de bare vil have ydelser fra samfundet. Det er rigtig godt at høre, at Venstre har fundet ud af, at dem, der er så uheldige at blive arbejdsløse i det her land, faktisk gerne vil have et arbejde, og det er det vigtigste for dem.

Så vil jeg da godt sige, at jeg da sådan set er enig i, at vi skal skabe endnu flere job, og det er da sådan set også det, vi arbejder på hver eneste vågne time – det tror jeg gælder for i hvert fald alle socialdemokrater, og det tror jeg også gælder for Venstre, det har jeg ligesom en opfattelse af. Det kan være, vi ikke arbejder i samme retning, men vi har trods alt lavet nogle ting i fællesskab også i den her periode. Lad det nu være.

Men når nu ordføreren siger, at det handler om, at folk skal i arbejde, så skal man jo lægge mærke til, at det her lovforslag ikke handler om at fastholde folk i ledighed; det handler nemlig om, at der skal sættes aktivitet i gang. Ordføreren sagde det jo selv: Kravet til, at man overhovedet kan få den her ydelse, er faktisk, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet, deltager i de aktiviteter, man bliver sat til, med henblik på at man kommer i arbejde. Det står endda meget specifikt i bemærkningerne, at man skal tage arbejde, alle tilbud undervejs, ellers så mister man retten til ydelsen. Hvorfor i alverden kan Venstre så ikke stemme for?

Ordføreren.

I forhold til vores finanslovsudspil vil jeg sige, at vi jo gerne havde set, at f.eks. boligjobordningen fortsatte. Der er 5.000 job i den her ordning, jævnfør Dansk Byggeri, og den bliver nu afviklet. Så har regeringen sammen med Enhedslisten og SF indgået en finanslovsaftale, der sådan set nærmest er blottet for nye private arbejdspladser. Så synes vi, at det er den forkerte vej at gå, det er den forkerte vej at prioritere pengene. Vores fælles midler skal jo prioriteres med henblik på at få skabt flere job i Danmark, således at de ledige har noget at stå op til om morgenen og komme i gang med, og ikke, at man bliver ved med at komme med den ene akutpakke og lappeløsning efter den anden.

Fru Charlotte Dyremose for en kort bemærkning. Nej? Man skal passe på sin bevægelser.

Så siger jeg tak til Venstres ordfører – og giver derefter ordet til hr. Lennart Damsbo-Andersen igen som ordfører.

Tak, formand. Vi behandler i dag forslag til lov om kontantydelse, der udspringer af finanslovsaftalen for 2015. Med lovforslaget indfører vi en ny, midlertidig ydelse for dem, der har opbrugt deres ret til dagpenge.

Det er ikke første gang, vi diskuterer dagpengerelaterede spørgsmål, og jeg tror næsten, jeg kan garantere for, at det heller ikke bliver sidste gang. Inden jeg går videre til selve lovforslaget, vil jeg gerne gentage den pointe, som jeg mener er ganske afgørende: Her i Folketinget har vi et ansvar for at få dagpengediskussionen væk fra den politiske slagmark. Det skylder vi ikke kun de danskere, som i dag eller i morgen modtager dagpenge. Det skylder vi alle danskere, som i dag er utrygge ved udsigten til at blive arbejdsløs. Det er rigtig mange mennesker, eftersom arbejdsløshed kan ramme os alle.

Det er ikke for sjov, at den sidste del af ordet flexicurity handler om sikkerhed og tryghed. Det er selve kernen i vores danske model, at der også er tryghed for den enkelte, uanset om man er arbejdsløs eller i arbejde. Der har ikke været tryghed, siden Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, foreslog en halvering af dagpengeperioden og fordobling af genoptjeningskravet med en brutal indfasning. Siden da har trygheden ganske enkelt være slået i stykker. Det gentager jeg gerne for jer.

Jeg mener, at Dansk Folkeparti tog initiativ til at slå trygheden i stykker for alle danske lønmodtagere – bevidst eller ubevidst, det er sådan set underordnet. Skaden er sket. Spørgsmålet er så, om Dansk Folkeparti tør tage ansvar for at råde bod på skaden. Vi socialdemokrater tør godt tage ansvar, vi tager ansvar.

Vi indfører med dette lovforslag en ny ydelse, der udgør 80 pct. af den højeste dagpengesats for forsørgere over 30 år, og 60 pct. for alle andre. Samtidig kan unge under 30 få en ydelse modsvarende satserne for job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere. På den måde sikrer vi, at færre skal gå fra hus og hjem, end hvad tilfældet havde været, hvis man havde ladet Kristian Thulesen Dahls og Lars Løkke Rasmussens vilde eksperiment med dagpengene og den danske model løbe løbsk.

Når jeg startede med at sige, at det ikke er sidste gang, vi diskuterer dagpenge, så er det også, fordi systemet ikke er godt nok, som det er i dag. Der er nogle åbenlyse problemer med dagpengesystemet, vi skal have løst. Vi skal have et helt nyt dagpengesystem, og derfor er den her ydelse også kun midlertidig. Vi skal have trygheden tilbage på arbejdsmarkedet. Det nye dagpengesystem skal være funderet på en grundig gennemgang af Dagpengekommissionen og vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, som ikke er i fare for at skifte ved et valg.

Vi skal have klare og rimelige regler, som danskerne kan forstå og forholde sig til. Og målet er klart: Et bedre dagpengesystem, der skaber tryghed for de arbejdsløse – færre skal falde ud. Dagpengene skal ikke længere være kastebold, dagpengene skal ikke længere være en brik i et taktisk spil. Vi skal have et holdbart dagpengesystem, der sikrer tryghed og ro for den enkelte lønmodtager. Det ønsker Socialdemokraterne.

Men inden det sker, må vi tage ansvar her og nu for de mennesker, der som konsekvens af dagpengereformen fra 2010 risikerer at miste deres forsørgelsesgrundlag i 2015 og 2016. Derfor støtter vi dagens lovforslag og de midlertidige ændringer, der kan afbøde nogle af de værste konsekvenser af dagpengereformen.

Hr. Finn Sørensen har en kort bemærkning.

Tak. Jeg er jo trods alt glad for, at vi sammen kan støtte det her forslag, men det undrer mig altså, at ordføreren ligesom ømmer sig over eller brokker sig over, at dagpengespørgsmålet er ude på den politiske slagmark. Altså, hvordan kan man undgå det, når vi har gennemlevet 3 år, hvor ordføreren og ordførerens parti har gennemført en dagpengereform, som man selv gik til valg på at bekæmpe? Man har gennemført den, man har ført den ud i livet, og så har vi lavet nogle lapper og sat lap på lap, ja. Men man har jo ikke antastet dagpengereformen som sådan.

Det er grunden til, at den er genstand for politisk debat, og den her kontantydelse løser jo ikke det problem. Den løser et forsørgelsesproblem, men den løser ikke det grundlæggende problem, nemlig konsekvenserne af dagpengereformen, de mange tusinde, der har mistet deres dagpengeret, eller som kommer til det i de kommende år, og som får umådelig svært ved at genoptjene retten til dagpenge. Det problem er ikke løst.

Så jeg vil gerne spørge ordføreren: Hvordan sikrer vi så trygheden for de arbejdsløse? Hvordan sikrer vi, at færre falder ud? Og forventer ordføreren virkelig, at der fra Dagpengekommissionen, som ordføreren selv har været med til at nedsætte, skulle komme nogle gode anbefalinger til det?

Ordføreren.

Den utryghed, som jeg omtaler, er den, jeg i hvert fald selv opfatter der er derude, og jeg tror også, at Enhedslistens ordfører er klar over, at det ikke alene gælder dem, der er arbejdsløse; det gælder også dem, der er i arbejde, fordi man simpelt hen ikke tror på det dagpengesystem, vi har i dag. Så er det rigtigt, at reformen er vedtaget under den forrige regering, og det vil sige, at den er trådt i kraft og gælder under den her regering. På det tidspunkt, hvor vi mødtes her i salen efter det sidste valg, var der et klart flertal for at fastholde den, og dermed har det ikke været en diskussion, vi kunne have.

Det, vi kan diskutere, er, hvad der skal ske efterfølgende. Vi ved, at der kommer et valg. Ordføreren fra SF har sagt det ganske glimrende. Der kommer jo et valg, og der bliver vi nødt til og vil vi forholde os til den her situation – det tror jeg også at vi har sagt tydeligt, og statsministeren har også sagt det. Vi er nødt til at ændre på dagpengereglerne, fordi reformen, som den er, ikke fungerer. Det tror jeg endda at Venstres ordfører har sagt. Den fungerer ikke. Uanset hvad man gør, er der mennesker, der mister deres forsørgelsesgrundlag og deres dagpenge. Trygheden er væk, troen på dagpengesystemet er væk, og det bliver vi nødt til at lave om på.

Finn Sørensen.

Tak. Det havde vel været muligt at stille nogle klare krav til det her regeringsgrundlag, sådan at man ikke kom til at handle stik imod den politik, man selv var gået til valg på. Bortset fra det synes jeg, at ordføreren sagde noget meget, meget væsentligt: Den her dagpengereform er i virkeligheden vendt imod alle de lønmodtagere – det er lidt over 2 millioner – som har gjort sig den umage at forsikre sig i en a-kasse, i forventning om at de fik noget tryghed, hvis de blev arbejdsløse. Det er måske det værste ved det, når det kommer til stykket, for den her reform er jo sammen med andre reformer, som vi så ikke skal vade i lige her og nu, med til at gøre, at utrygheden har bredt sig på arbejdspladserne. Og hvem er det, der har glæde af det? Det har arbejdsgiverne, for så kan de i højere grad få det, som de vil.

Jeg er nødt til at gentage mit spørgsmål: Hvordan skal vi så sikre, at trygheden kommer tilbage? Og forventer ordføreren, at der kan komme noget godt ud af en dagpengekommission, som har fået at vide, at den skal holde sig inden for de nuværende økonomiske rammer, som dagpengesystemet har med den reform, som vi lider under i dag? Hvordan skulle der kunne komme en holdbar løsning, som virkelig sikrer trygheden på arbejdsmarkedet, ud af det? For hvis man forbedrer noget for de arbejdsløse i den ene ende, vil det betyde, at man skal hen at forringe det i den anden ende. Ellers bliver det dyrere, og det skal jo også passe med finansministerens regnemaskine. Hvordan skulle der kunne komme noget godt ud af det?

Ordføreren.

Jeg synes, at det her er en rigtig dejlig diskussion, også fordi vi er inde at have fat i kernen i forhold til arbejdsmarkedet – det, at vi har et dagpengesystem, det, at man melder sig ind i en a-kasse, når man starter på en arbejdsplads eller starter sit arbejdsliv, og at man kan forvente, at det, at man har meldt sig ind i en a-kasse, betyder, at man har en tryghed i forhold til forsørgelse, hvis man skulle være så uheldig at blive arbejdsløs i en periode.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at man godt kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor attraktivt det er at være med i en a-kasse i dag, og hvor attraktivt det er for den enkelte lønmodtager at melde sig ind i en a-kasse, for formålet med det, nemlig at have den her sikkerhed for, at man har et forsørgelsesgrundlag, er svært at få øje på med det system, som vi har. Der kan jeg kun se, at det er nødvendigt med et nyt dagpengesystem, der sikrer, ikke alene at det er attraktivt, men også at man får trygheden tilbage.

Kan det lade sig gøre, selv om der er sat de rammer for kommissionen, der er sat? Det tror jeg godt det kan, for uanset hvad kommissionen kommer med, er der jo en politisk debat og diskussion bagefter om, hvad en sådan reform skal indeholde, og der tror jeg at alle partierne vil byde ind med alle mulige forslag, uanset hvilke rammer der er sat for kommissionen.

Der er så mange, der vil have korte bemærkninger, at jeg tror, vi skal begynde at overveje at overholde taletiden.

Hr. Bent Bøgsted.

Tak. Det er jo altid træls at være den, det så kommer til at gå ud over, at formanden vil håndhæve reglerne. Men skidt med det.

Det undrer mig lidt, at Socialdemokratiets ordfører siger, at nu vil Socialdemokratiet tage ansvar for det, der er sket, og at det er hr. Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti, der er årsag til det med dagpengene. Ja, vi har aldrig lagt skjul på det med den 2-årige dagpengeperiode. Men det, der kan undre, er jo, at ordføreren så siger, at der var et flertal for, at det skulle bevares, trods det, at Dansk Folkeparti tilbød regeringen, at vi kunne udsætte ikrafttrædelsen og forlænge dagpengeperioden, og at vi tilbød at sætte genoptjeningsretten tilbage til ½ år. Det har Socialdemokratiet takket nej til – nej, det skulle vi ikke.

Så kan det ikke hjælpe noget at stå deroppe og sige, at man tager ansvar, og at man klandrer Dansk Folkeparti for det, vi har lavet. For vi har tilbudt at levere flertallet, og vi kunne levere flertallet til regeringen i forhold til de her ændringer, men det har regeringen, og det har Socialdemokratiet sagt nej tak til. Det er lidt mærkværdigt, at ordføreren så står deroppe og klandrer andre for ikke at ville tage ansvar, når man siger nej tak til det, som mange ønsker.

Ordføreren.

Jeg tager det, som Dansk Folkepartis ordfører siger her, som udtryk for, at Dansk Folkeparti kvitterer og siger ja tak til at tage et ansvar for at være med til at løse det her.

Men jeg vil sådan set bare i al stilfærdighed henvise til det, jeg sagde i min tale, nemlig at i hele dagpengespørgsmålet er vi nødt til at komme væk fra den her politiske slagmark, der er i Folketinget. Og uanset hvad man nu måtte mene, vil min opfattelse være, at alle de forslag, der indtil videre er kommet fra Dansk Folkeparti i den her diskussion, ikke har været udtryk for en holdning, man havde i hjertet og i maven, men kun et spørgsmål om at lave politisk drilleri i Folketinget.

Bent Bøgsted.

Jamen det er sådan lidt forunderligt, for bl.a. i forhold til at ændre genoptjeningsretten til ½ år har jeg stået på talerstolen og tilbudt regeringen at ændre det, og der stod statsministeren og sagde: Nej tak, det skal ikke ændres, det bliver, som det er, og den 2-årige dagpengeperiode forbliver uændret. Man ville ikke have det, selv om vi kunne levere flertallet. Så man skal lade være med at stå deroppe og klandre andre for ikke at ville tage ansvar.

Dansk Folkeparti erkender blankt, at forudsætningerne skred, dengang vi havde lavet aftalen. Vi kunne levere flertallet. Jeg ved godt, at regeringen så havde Radikale, men der var faktisk et flertal uden om Radikale til at ændre på det. Men regeringen har den holdning, og Socialdemokratiet har den holdning, at dagpengeperioden på 2 år og genoptjeningsretten på 1 år er kommet for at blive, og så vil man ikke røre ved det, før Dagpengekommissionen kommer med noget. Det er det, man kan tolke ud af det her.

Ordføreren.

Jeg tror, at ordføreren er fuldstændig klar over, at selv om man i dag halverede genoptjeningskravet, ville der stadig væk være en lang, lang række af dem, der har mistet dagpengene i dag, der ville stå uden for. Og selv om man rullede det hele tilbage, også til 4 års dagpenge og ½ års genoptjeningsret, ville der stadig væk være en lang række mennesker, som ikke ville have ret til dagpenge. Og det viser jo bare, at det dagpengesystem, vi har – eller havde – under alle omstændigheder ikke kommer til at fungere. Vi er nødt til at skulle have et andet dagpengesystem, som kan løse de her problemer, så vi ikke får den situation, som ellers ville opstå.

Hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Jeg er enig med den socialdemokratiske ordfører på to punkter. Punkt 1: Dagens lovforslag om kontantydelse er et lille fremskridt. Punkt 2: Jeg er helt enig i kritikken af det nuværende dagpengesystem med en dagpengeperiode på 2 år.

Så kommer vi til problemet. Når jeg er ude at tale med mange mennesker, også i fagforeningskredse, møder jeg en hel del socialdemokrater, både medlemmer og vælgere, og jeg møder også en masse andre, som ikke kan forstå, at det her trækker så længe ud. De er utilfredse med, at tiden går, og at der ikke kommer noget nyt dagpengesystem. De betragter Dagpengekommissionen som en syltekrukke, som skal trække tiden ud, så tiden går frem til næste valg, uden at der sker noget i den tid. Den kritik er SF i øvrigt enig i. Mit spørgsmål er: Hvad er ordførerens svar til de socialdemokrater og til alle arbejdsløse, som mener, at det her går alt, alt for langsomt?

Ordføreren.

Jeg tror, at mit svar vil være, at man bliver nødt til at have tålmodighed, for når vi skal lave et nyt dagpengesystem, og det skal vi, kan det ikke hjælpe noget, at vi laver en hovsaløsning. Dem synes jeg at vi har haft nok af, uden at jeg vil pege på nogen bestemt. Det har jo vist sig, at de ikke har løst den problemstilling, der er. Der er ikke nogen af de hovsaløsninger, der er lavet, der har løst det. Den første og den værste var den, som den borgerlige regering lavede i 2010, men der er ikke nogen af de hovsaløsninger, der har virket. Derfor er man nødt til at gøre det her meget grundigt. Og uagtet at man så gerne vil have, at det skulle ske hurtigere, så tror jeg, at man er nødt til at lade den tid gå, der skal gå.

Så vil jeg sige, at kommissionen ikke er nogen syltekrukke, for der kommer en rapport fra dem, og der kommer et nyt dagpengesystem. Det har vi sagt, og det tror jeg også at SF og i øvrigt også Enhedslisten er enig i. Der kommer et nyt dagpengesystem. Det, vi skal sørge for, er jo bare, at vi har flertallet efter valget, så vi kan sikre, at vi også får bestemmende indflydelse på, hvordan det kommer til at se ud. Men der kommer et nyt dagpengesystem.

Eigil Andersen.

Men der er også et godt princip, der hedder, at man skal bruge magten, mens man har den, for pludselig en dag har man måske beklageligvis tabt den. Det trækker jo i retning af, at det burde ske nu, og at det burde være sket for længst.

Jeg vil også sige, at det, der er det helt store problem med det her, jo ikke er, at der ikke kan skabes et nyt dagpengesystem. Vil ordføreren i fuld alvor påstå, at der med den talentmasse, der er i den danske fagbevægelse, A-Kassernes Samvirke og blandt mange andre gode mennesker, også i ordførerens eget parti, ikke er en talentmasse, som ville kunne skabe et nyt dagpengesystem om 2 uger?

Ordføreren.

Det var et meget alvorligt spørgsmål! Jeg tror, der er rigtig mange gode og kloge mennesker i både fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, og jeg tror også, at de nok kunne komme med rigtig mange gode forslag. Det ser jeg faktisk også frem til at de gør, for dem får vi jo brug for, når vi skal diskutere, hvordan et fremtidigt dagpengesystem skal se ud.

Men jeg vil vende tilbage til noget af det, som jeg også sagde i min tale. Det kan jo ikke hjælpe noget, at vi laver en dagpengereform, som hviler på et smalt flertal, for så vil vi efter et valg igen stå med, at nogen vil lave det om. Det er i hvert fald min forhåbning, at vi kan lave et dagpengesystem, der er så bredt funderet i Folketinget, at der ikke er nogen mennesker – hverken dem, der er i arbejde, eller dem, der er arbejdsløse – der vil være i tvivl om, at det er det system, der er, og at det løser den problemstilling, der er i dag, nemlig at folk mister dagpengene, før de har fået et arbejde igen.

Hr. Hans Andersen har en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil blot stille et spørgsmål til ordføreren om den finanslov, der nu er indgået aftale om mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Hvor mange nye private arbejdspladser er der i den finanslov?

For det handler jo om, at hvis vi skal hjælpe de ledige – og der tror jeg sådan set, at Socialdemokraterne deler Venstres opfattelse af, at det skal vi – er det et spørgsmål om at øge mængden af job. Det vil være bedre for de ledige. Og så er spørgsmålet: Hvor mange flere private arbejdspladser er der i den finanslov, der nu er indgået aftale om?

Ordføreren.

Jeg skal ikke kunne sige, hvor mange private arbejdspladser der er i finansloven. Jeg kan sige, hvor mange der er i det lovforslag, vi diskuterer her, og det har jo ikke som mål at skabe private arbejdspladser, uanset hvordan man vender og drejer det. Men jeg synes, at det er lidt interessant, at Venstres ordfører hele tiden, f.eks. også tidligere her i dag, tager ordningen med håndværkerfradraget frem og siger, at nu forsvinder den, og så mister vi en hel masse arbejdspladser.

Jeg synes jo, det er meget interessant, at vi har haft en ordning med et håndværkerfradrag, som i øvrigt har kørt i hele den periode, hvor den her regering har siddet, og at der alligevel er 48.000 mennesker, der har mistet deres ret til dagpenge. Det siger jo noget om, at det i hvert fald ikke er håndværkerfradraget, der har været løsningen på det problem.

Hans Andersen.

Tak for det. Problemet er jo, at vi har en regering, der indgår en finanslovsaftale med Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, der sådan set ikke bidrager til at skabe den vækst, vi har brug for. Altså, vi har brug for vækst til at hjælpe ledige i gang. Det er derfor, jeg er optaget af, at vi får skabt nogle flere private job. Og der er det da kedeligt, at boligjobordningen nu bliver afviklet; nu kan man ikke længere sørge for, at der faktisk er en masse håndværkere, der bliver holdt i gang. Jeg har fået historier fra små håndværksmestre udeomkring, der nu har fyret folk. Det bidrager da ikke til væksten.

Ordføreren.

Uha! Det er ærgerligt, at vi har så kort tid til at snakke om det her, vil jeg sige. Jeg tror, at de gode mennesker, som har mistet deres arbejde hos de små håndværksmestre, kan gå direkte hen på de store arbejdspladser, som er blevet etableret i forbindelse med de forlig, vi har lavet, om sygehuse, Femernprojektet og alle mulige andre infrastrukturprojekter, hvor der er masser af arbejde til dem, der er håndværkere. Det er ikke problemet. Det kan godt være, at den lille mester ikke har så meget, men det må han jo så finde ud af hvordan han løser. Det er jo ikke dem, vi skal sikre; det er mere dem, der søger jobbene.

Så vil jeg sige, at vi i forhold til det her lovforslag sådan set har blikket stift rettet mod at sikre forsørgelse for de mennesker, som mistede deres dagpenge på grund af ordførerens partis dagpengereform i 2010. Det er det, som vi har fokus på i den her sag.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er komisk at høre ordføreren stå på talerstolen og sige, at nu må vi stoppe med at tale om dagpenge, at nu skal vi have en politisk løsning på det her, at nu må vi stoppe. I over 4 år har Socialdemokraterne ikke lavet andet end at snakke om dagpenge. De gik til valg på dagpenge, og nu står de så og siger, at nu må vi stoppe med at tale om det. Det er da for sjovt!

Kan ordføreren oplyse, hvor mange job den finanslovsaftale, som det her lovforslag jo også er en konsekvens af, skaber? Hvor mange nye job kan den finanslovsaftale skabe til nogle af de dagpengemodtagere, som ordføreren, når han taler, er så bekymret for? Han taler meget om det, men der er jo ikke nogen konsekvens af det.

Ordføreren.

Nu kan vi spole tilbage og se, hvad det er, der er blevet sagt her, men jeg mener ikke, jeg har sagt, at vi skal stoppe med at snakke om dagpenge. Jeg har sagt, at vi skal holde op med at lade det være en politisk slagmark. Det er noget helt andet! For det handler netop om, at man, alt afhængigt af om det er det ene eller andet flertal i Folketinget, så beslutter det ene eller det andet.

Det, som er mit ønske, er, at vi får en aftale, en bred aftale, på den anden side af et valg – der kommer jo et valg på et eller andet tidspunkt – som sikrer, at der ikke er slingrekurs i det her, og at der ikke kommer hovsaløsninger, for det er jo det, vi har set over den sidste periode. Hovsaløsningerne starter i 2010 med et borgerligt flertal her. Så har der været nogle forslag, som skulle løse noget, men som ikke har løst problemet. Det har vi tydeligt kunnet se.

Joachim B. Olsen.

Det er interessant, at en socialdemokratisk ordfører kalder de initiativer, som regeringen selv har sat i søen, for hovsaløsninger, men det er vi jo nok mange der synes de er.

Jeg synes bare stadig væk, det er interessant, at der står en socialdemokrat på talerstolen og siger, at nu skal det her dagpengespørgsmål ikke være nogen politisk slagmark, når det da om nogen er Socialdemokraterne, der har gjort det til en politisk slagmark. Man har brugt al sin energi på det, prøvet at malke den her debat så meget som muligt op til et valg til egen fordel. Okay.

Men jeg fik ikke svar på mit egentlige spørgsmål: Hvor meget beskæftigelse er der i den her finanslov? Hvor mange nye job er der til de her dagpengemodtagere, som ordføreren tilsyneladende er så bekymret for?

Ordføreren.

Nu er det sådan, at den regering, der er nu, jo ikke er bange for at gøre tiltag – heller ikke for at skabe nye job. Der er iværksat en lang række reformer i den senere periode, og der kommer også flere. Der kommer så også væksttiltag – det er i hvert fald blevet annonceret af statsministeren – og derfor tager jeg det helt roligt, i forhold til hvad antallet af nye job bliver. Man kan jo se i statistikken, at mens vi havde en borgerlig regering, der i øvrigt var støttet af Liberal Alliance, mistede vi 170.000 private job, og under den her regering er der skabt 43.000 nye private job, vil jeg sige til hr. Joachim B. Olsen. Det burde jo være sådan, at hr. Joachim B. Olsen stod og klappede og jublede af glæde over det.

Fru Charlotte Dyremose for en kort bemærkning.

Tak. Jeg er simpelt hen dybt forundret. Altså, først står ordføreren og taler om, at vi skal hjælpe nogle, der har mistet forsørgelsesgrundlaget. Kan vi ikke bare lige slå fast en gang for alle, at hvis man ikke har anden forsørgelse her i landet, kan man få kontanthjælp, så vi drøfter altså ikke folk, der mister forsørgelsesgrundlaget – enten har de noget, eller også får de kontanthjælp.

Det andet er så, at ordføreren taler meget om, at nu skal vi passe på med hovsaløsninger. Men undskyld, er det ikke netop tredje gang, den her regering indfører en hovsaløsning i forhold til dagpengesystemet, som netop skaber usikkerhed om, hvad det er for muligheder og rettigheder, man har? Og er den hovsaløsning derfor ikke med til at underminere den ellers ganske udmærkede dagpengereform, regeringen har været med til at implementere, og som netop kunne være med til at skabe vækst og arbejdspladser, rigtig vækst, rigtige arbejdspladser, noget at stå op til om morgenen, et job, man har i længere tid, og ikke en hovsaløsning, der udløber?

Ordføreren.

Nu er jeg ikke meget for sådan at skulle korrekse ordførere i offentlighed. Jeg vil bare sige, at det her lovforslag holder hånden under dem, der mister forsørgelse, dem, der ikke kan få forsørgelse på anden vis. Og når vi kommer helt hen til kontanthjælpen – for det har ordføreren jo ret i er den yderste kant, kan man sige – så har vi altså en regel i Danmark, der hedder gensidig forsørgelse, og det betyder, at hvis man kan blive forsørget af en ægtefælle, har man ikke ret til kontanthjælp.

Det her lovforslag giver retten til at få et beløb, der svarer til kontanthjælp, hvis man mister forsørgelsen, fordi vi har en gensidig forsørgelsesforpligtelse, for lige at tage den lille detalje dér. Så derfor er det her vigtigt. Det er rigtig, rigtig vigtigt.

Så synes jeg jo, at det er interessant, at ordføreren synes, at det er en succes, at der er 48.000 mennesker, der har mistet deres dagpengeret, og det har åbenbart for Konservative været det, der har været målet med at lave en dagpengereform.

Charlotte Dyremose.

Så nej, vi taler ikke om mennesker, der mister deres forsørgelsesgrundlag. Vi taler om, at regeringen nu for tredje gang indfører en hovsaløsning, hvor regeringen siger til folk, at frem for at man tager vare på sig selv og sine, tager man hatten i hånden, går ind til naboen og beder naboen, som muligvis er på kontanthjælp, om at forsørge sig, i stedet for at ens nærmeste tager vare på en. Det gør man så som en hovsaløsning, den tredje i rækken, selv om ordføreren står og taler imod hovsaløsninger.

Var det ikke værd at droppe den her hovsaløsning og så vente på Dagpengekommissionen og en gang for alle gøre det, ordføreren lige har efterlyst, nemlig lave ét samlet dagpengesystem?

Ordføreren.

Altså, det her lovforslag er ikke nogen hovsaløsning. Det er et helt klart, gennemtænkt forslag for at sikre, at mennesker, der mister deres forsørgelsesgrundlag, kan fortsætte med at have det i en periode på i hvert fald op til 3 år, efter at de har været på dagpenge eller på arbejdsmarkedsydelse – altså en kontantydelse i op til 3 år. Det er det, det handler om, nemlig at afbøde den reform, som Konservative bl.a. var med til at lave i 2010. Det er ikke nogen hovsaløsning.

Hovsaløsning er, hvis man laver nogle tiltag, hvor man tror, at man med et snuptag kan sikre, at der ikke er nogen, der mister deres dagpengeret. Det har ikke kunnet lade sig gøre. Så de løsninger, vi i de senere år har lavet sammen med SF og Enhedslisten, er ikke hovsaløsninger. De er velgennemtænkte, men vi har kunnet se, at der skal andre ting til for at sikre, at der ikke er 48.000 mennesker, der har mistet deres dagpenge. Der skal sikres flere arbejdspladser, og det skal der også arbejdes målrettet på.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det hr. Bent Bøgsted, der taler for Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det kan godt være, det her ikke er en hovsaløsning, men det er i hvert fald en løsning, der er lavet så uigennemskuelig, at der er rigtig mange, der har svært ved at gennemskue, hvad det egentlig går ud på. Det tror jeg heller ikke at jeg skal prøve på at gå i dybden med, det er blevet gjort af de tidligere ordførere.

Men det er jo en aftale, der giver en kontantydelse til dem, der ikke i forvejen har mulighed for at få en ydelse. Så er det i en begrænset periode, når de har mistet dagpengeret, arbejdsmarkedsydelse, uddannelsesydelse, og det bliver aftrappet frem til 2017. Det er sådan, at aftrapningen begynder, når vi har haft et valg, og at det er den nye regering, der skal til at se på det og på det, der kommer fra dagpengekommissionen. Og så må vi se til den tid, hvornår der kommer et udspil derfra.

Det er sådan lidt underligt at stå herinde og høre på det, der bliver sagt, også fra den forrige ordfører, som klandrede Dansk Folkeparti for dagpengereformen. Ja, Dansk Folkeparti kom med forslaget om de 2 år. Det lægger vi ikke skjul på, men det, der er sådan lidt underligt, er, at Dansk Folkeparti jo har tilbudt regeringen og tilbudt Socialdemokratiet, at vi skulle ændre på dagpengeordningen igen, fordi vi godt kunne se, at forudsætningerne var skredet, fra dengang vi lavede reformen. Efter valget var der jo ikke et intakt flertal bag forliget om dagpengereformen. Derfor var forliget bortfaldet, og regeringen kunne egentlig have ændret på det, ligesom man havde lyst til. Der var ikke noget forlig, der bandt længere.

Derfor tilbød Dansk Folkeparti også regeringen at lægge stemmer til at udskyde ikrafttrædelsen, indtil krisen var ovre. Vi har også tilbudt regeringen at sætte genoptjeningskravet ned til ½ år igen. Begge dele er der blevet sagt pænt nej tak til fra regeringens side. Statsministeren har endda sagt, at de 2 år er kommet for at blive. Der var ikke noget at komme efter der, det kunne vi godt glemme alt om. Det er så regeringens problem.

Så laver man den ene hovsaløsning efter den anden – det var det udtryk, der tidligere blev brugt. I hvert fald sagde ordføreren, at det ikke var hovsaløsninger. Men det er sådan flere forskellige løsninger, man er kommet med i stedet for at se på, hvad man nu skulle gøre. Og det hele er blevet udskudt, til der kommer en dagpengekommission med et udspil til, hvordan man skal lave en ny dagpengereform.

Der er trods alt noget, som vi i Dansk Folkeparti er enige med Socialdemokratiets ordfører om, nemlig at der skal være et bredt flertal bag en ny dagpengereform. Det kan ikke hjælpe, at man skal risikere, at der kommer skiftende flertal, der vil ændre på det. Så derfor tror jeg også, vi får et stort arbejde med at lave en ny dagpengereform. Den skal i hvert fald være bredt funderet. Så langt er vi enige. Og jeg tror også, vi sagtens kan blive enige om en del af indholdet i sådan en reform.

Men i den tid, der er gået, har Dansk Folkeparti jo stemt for de tiltag, der er kommet fra regeringens side, for at hjælpe dem, der falder ud. Vi hørte jo også, at ordføreren tydeligt sagde, at det her ikke bare gælder dem, der har mistet dagpengene, fordi mange ville miste dagpengene alligevel, og de kunne også få gavn af det. Om dagpengeperioden så havde været 4 år, var der rigtig mange, der var faldet ud og havde mistet dagpengene. Det vil det her så hjælpe lidt på, så de får en kontantydelse, hvis de ikke i forvejen kan få noget kontanthjælp.

Men Dansk Folkeparti har stemt for alle de andre tiltag, som regeringen er kommet med, og derfor vil vi også støtte det her forslag. Det er så lidt forvirrende. Kommunerne har i hvert fald ikke været alt for glade for den måde, det er lavet på, som jeg tolker høringssvarene, men mon ikke vejledningen fra ministeriet kan rette lidt op på det, så det bliver nemmere og mere overskueligt for dem, der skal sidde derude og behandle sagerne? Det er jo kommunernes folk, der skal afgøre, om folk kan få de her ydelser, sådan som jeg har forstået det. Så jeg håber, der kommer en vejledning, der er let forståelig for de kommunale folk. Det tror jeg også er ministerens indstilling. Det håber jeg da i hvert fald, for når man læser lovforslaget, kan det virke lidt forvirrende.

Jeg kan ikke lige se herovre, hvor lang tid der er tilbage. (Første næstformand (Bertel Haarder): 1 minut). Okay, den er slukket her, men det er også tilpas. Så kunne man bare have snakket, indtil man blev afbrudt af formanden. Det er også meget godt.

Men vi ved, at der kommer en hel del problemer. Vi havde så bare håbet i Dansk Folkeparti, at regeringen ville have lyttet lidt og taget imod de tilbud, vi kom med til regeringen. Men det er jo regeringens lod at vælge og vrage, hvem man vil forhandle med, og hvem man vil indgå aftale med. Det har man så gjort med Enhedslisten her. Som sagt stemmer Dansk Folkeparti for det her forslag, der skal ikke være noget der. Vi ser frem til de kommende forhandlinger om en ny dagpengereform, når det kommer engang til efteråret. Så må vi se, hvornår forhandlingerne kommer i gang, og hvilken regering der sidder til den tid. For det bliver først, efter at der har været folketingsvalg.

Vi har noteret, at uret på talerstolen ikke fungerer.

Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Finn Sørensen.

Mange tak til ordføreren. Jeg er da glad for, at Dansk Folkeparti stemmer for den her lille lappeløsning. Det, som Dansk Folkeparti har tilbudt at være med til efter valget i 2011, har jo kun været midlertidige løsninger. De har som sådan jo også kunnet være okay, og på nogle stræk har vi jo været enige om dem. Men jeg vil da gerne høre: Hvad er Dansk Folkepartis bud på ændring af dagpengesystemet som sådan? Når vi skal have en langtidsholdbar løsning, hvordan skal den så se ud?

Ordføreren.

Jamen det har jeg ikke noget færdigt bud på nu og her. Det tror jeg egentlig heller ikke at hr. Finn Sørensen har. Der er rigtig mange elementer, der indgår i det, som kommissionen skal komme med. Vi ved også, at Enhedslisten har fremsat rigtig mange gode beslutningsforslag, som vi i Dansk Folkeparti har sagt bør indgå i en forhandling om en ny dagpengereform. Dansk Folkeparti føler sig ikke bundet af, at der skal være et kommissorium, der siger, at det ikke må koste mere. Vi mener godt, hvis vi får et dagpengesystem, der er strikket rigtigt sammen, som også får folk ud i beskæftigelse igen, at det må koste mere end det, der er lagt op til. Men det er jo regeringen, der har nedsat kommissionen.

Jeg har ikke nogen færdige løsninger, og jeg tror som sagt heller ikke, at hr. Finn Sørensen har det. Hr. Finn Sørensen har sikkert nogle ideer om, hvad der skal indgå i sådan et kommissorium. Det har vi også i Dansk Folkeparti, men den færdige løsning har vi selvfølgelig ikke.

Finn Sørensen.

Tak til ordføreren. Nej, det kommer an på, hvad man forstår ved en færdig løsning. Nu noterede jeg mig jo to vigtige ting i ordførerens svar. Den ene var, at ordføreren synes, det er nogle gode forslag, vi er kommet med her i Folketingssalen. Jeg er ikke sikker på, at Dansk Folkeparti har stemt for dem alle sammen, men det kan vi jo lige gå tilbage og se efter. Hvis det er sådan, at man synes, de er gode, så er det jo godt, så er der noget at bygge på. Der er nemlig 13 forskellige beslutningsforslag, som vi har fremsat, med helt konkrete forbedringer. Så det synes jeg da er en positiv udmelding.

Så synes jeg også, at den anden udmelding er positiv, og den vil jeg gerne holde ordføreren fast på, for jeg tror, det kan blive svært. Det er udmeldingen om, at man ikke føler sig begrænset af det kommissorium, som regeringen har lagt ned over Dagpengekommissionen. Jeg har egentlig ikke yderligere spørgsmål, jeg synes bare, at jeg, som man siger på nudansk, ville highlighte de der to udmeldinger og så huske dem til senere. Så tak for det.

Ordføreren.

Tak. Det er altid svært at spå om fremtiden, men jeg kan lige sige, at noget af det, som vi i hvert fald mener der skal tages fat på i kommissionen, jo er genoptjeningsretten. Det er forbrug af dagpengeperioden. Hr. Finn Sørensen har jo selv sagt noget om timer. Det kan godt være, at det skal være time for time. Der er rigtig mange ting, som skal indgå. F.eks. mener jeg også, at afspadsering af overarbejde, før man kan få dagpenge, skal indgå. Der er rigtig mange ting, som skal indgå i et kommissorium, lad os nu se, hvad kommissionen kommer med, og om det er brugbart. Vi har før set, at der er noget, som er blevet hældt ned af brættet, når de er kommet med et resultat, der ikke har kunnet bruges alligevel. Men vi håber i Dansk Folkeparti, der kommer et godt udspil fra kommissionen, der er til at gå til, så vi kan få lavet en dagpengereform, der kan holde i rigtig, rigtig mange år.

Hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Dansk Folkeparti begik selvfølgelig en stor fejl ved at foreslå i 2010, at dagpengeperioden skulle forkortes fra 4 til 2 år. Der begik man virkelig en synd, vil jeg sige, over for de arbejdsløse, men nu har Dansk Folkeparti jo skiftet mening, og man må jo hilse enhver synder, der omvender sig, velkommen. Så vi ser positivt på i SF, at Dansk Folkeparti nu ønsker dagpengeforbedringer, og det har jeg forstået både med hensyn til et kortere arbejdskrav til genoptjening af dagpenge og, som hr. Thulesen Dahl også har sagt, en længere dagpengeperiode.

Så er spørgsmålet: Hvor langt rækker det krav fra DF? Jeg har forstået det tidligere svar, der er givet her i Folketinget, på den måde, at Dansk Folkeparti ikke vil gøre det til en betingelse for at pege på eventuelt hr. Lars Løkke Rasmussen som statsminister, at der sker de her forbedringer på dagpengeområdet. Derfor vil jeg gerne spørge, om jeg har forstået det rigtigt, nemlig at Dansk Folkeparti ikke vil gøre dagpengeforbedringer til en betingelse for at pege på en borgerlig statsminister.

Ordføreren.

Man har jo heldigvis lov at ændre holdning til de forskellige ting. Det har SF jo også gjort. SF var jo med til at slå fast, da de gik ind i regeringen, at dagpengereformen ikke skulle rulles tilbage, fordi det var det, regeringen gik ud og sagde: at dagpengeperioden skulle blive, som den var, altså 2 år, og 1 år til genoptjening. Så der havde SF jo også sagt, at det var det, man gik ind i regeringen på. Og der har SF jo også ændret holdning. Det skal man også acceptere, og det er også o.k.

Jeg synes ikke, at man kan sige, at en dagpengekommission har noget at gøre med, hvilken statsminister der skal være. Jeg tror, at Dagpengekommissionen er så bredt funderet, at det gælder stort set, måske alle partier herinde, at de er indstillet på, at vi skal have en dagpengekommission. Det er uanset, om det er en blå eller en rød statsminister – vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvem der bliver statsminister. Jeg tror, at begge blokke er indstillet på, at vi skal have en bredt funderet dagpengereform, uanset hvem der er statsminister.

Og så går vi ind i det, og så er det jo forhandlingerne, der gør sig gældende.

Eigil Andersen.

SF har ikke skiftet holdning. Vi har haft den samme holdning hele vejen igennem, nemlig at der skulle ske forbedringer af dagpengesystemet. Og mens vi sad i regering, var der visse ting, som vi fik gennemført, men jeg mener også det er åbenlyst for alle, der har fulgt den offentlige debat, at der også var magtkampe i trepartiregeringen, som SF tabte – og det her var et af de områder, hvor det skete.

Det, som jeg vil sige til ordføreren, er, at Dagpengekommissionen jo er en ting, men der skal træffes nogle politiske beslutninger bagefter, og derfor vil jeg igen spørge: Har jeg forstået det rigtigt, at Dansk Folkeparti ikke vil gøre det til en betingelse for at pege på en borgerlig statsminister, at der skal laves et mere trygt dagpengesystem?

Ordføreren.

Jeg tror nok, at den kommende statsminister, uanset hvem det er, altså om det er Lars Løkke Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt, er indstillet på, at der skal laves en dagpengereform, der skaber tryghed. Det tror jeg faktisk er bredt funderet i Folketinget. Så jeg synes ikke, vi skal ind på at sige, at det er et krav. Man skal ikke komme til en kommende statsminister og sige: Vi skal have lavet det her.

Aftalen er jo netop, at man har nedsat en kommission. Vi har accepteret, at regeringen har nedsat den kommission om dagpenge, og når den kommer med et udspil, skal vi forhandle om, hvordan en dagpengereform skal være. Derfor venter jeg, at Dansk Folkeparti er med til de forhandlinger, lige så vel som jeg forventer, at SF er med til de forhandlinger.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så giver jeg ordet til den radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq.

Tak. Flere ordførere har allerede været inde på indholdet af den nye kontantydelse, så jeg vil ikke komme ind på de nærmere elementer i den her ydelse, men mere baggrunden for den og de videre perspektiver.

Vi indfører kontantydelsen, fordi det er vigtigt for Radikale Venstre og for regeringen at sikre et forsørgelsesgrundlag for en gruppe langtidsarbejdsløse borgere, der står i en vanskelig situation. Det gør vi på ryggen af en række andre initiativer. Jeg kan i flæng nævne den særlige uddannelsesydelse, seniorjob, arbejdsmarkedsydelse osv.

Her er det vigtigt at holde sig for øje, at der er to spor. Det ene er reformsporet, og det handler om at sikre, at vores økonomi fungerer optimalt, om til enhver tid at håndtere de økonomiske udfordringer, vi måtte stå over for, at gennemføre reformer vedrørende arbejdsmarkedet, skat, erhverv, uddannelse, så flere får en mulighed for at komme ind i vores arbejdsfællesskab, samtidig med at Danmark har den fornødne konkurrencekraft til at kunne konkurrere med lande, vi sammenligner os med og konkurrerer med. Det andet spor handler om at have den sociale balance, også mens vi gennemfører reformer, for det er vigtigt, at vi sikrer, at der er mulighed for forsørgelse for dem, der ikke har evnerne, men gerne vil. Det er i det lys, vi skal se kontantydelsen.

Så kan man godt argumentere for, og det tror jeg også at mange af de borgerlige partier kan, at man, hvis man skal se på den rene effekt på arbejdsudbuddet og på beskæftigelsen, burde investere mere i reformer og andre ting. Der mener jeg bare at det ene ikke udelukker det andet. Det handler om at have den balance mellem konkurrenceeffekt og det sociale ansvar.

Jeg vil også i den forbindelse sige, at vi har gennemført dagpengereformen, som vi jo har debatteret i salen. Det er den ene side af ligningen. Den anden side af ligningen her er jo at gennemføre en beskæftigelsesreform, som vi netop har gjort, som netop handler om at sige: Okay, vi har en kortere dagpengeperiode, men vi tager også hånd om de arbejdsløse hurtigere, sådan at vi modvirker langtidsarbejdsløshed og sikrer, at folk bliver opkvalificeret. Det er jo en del af den danske model.

I Radikale Venstre hylder vi den danske model. Vi hylder flexicurity, ikke bare ved skåltaler, som nogen gør, og som måske ellers løber lidt med en halv vind og en gratis omgang, og som ikke vil reformere, men også ved at gøre det i praksis, så vi fremtidssikrer den danske model. Det, at man ikke vil reformere den danske model, er at svigte den danske model. Det vil vi ikke i Radikale Venstre. Derfor står vi ved de reformer, vi gennemfører, samtidig med at vi tager et socialt hensyn. Tak.

Der er en stribe korte bemærkninger, først fra hr. Finn Sørensen.

Mange tak og tak til ordføreren. Ordføreren siger, at det er meget vigtigt for De Radikale at sikre forsørgelsesgrundlaget til mennesker, der mister deres dagpengeret, men hvorfor stemte man så i 2010 for den her dagpengereform, der afkortede dagpengeperioden med 2 år og gjorde det meget, meget sværere at optjene dagpengeret? Det er spørgsmål 1.

Spørgsmål 2: Er det ikke sådan, at hvis det stod til De Radikale, var der ikke blevet gennemført en eneste af disse lappeløsninger, som vi har gennemført siden valget i 2011?

Spørgsmål 3: Mener ordføreren, at dagpengereformen er en succes?

Ordføreren.

Ja, det var tre spørgsmål. Dagpengereformen har virket. Den kunne godt have virket endnu bedre, hvis det var, at vi var i en situation med bedre konjunkturer, men dagpengereformen har haft en positiv effekt i forhold til beskæftigelsen, og det er vi glade for at kunne konstatere, men der er selvfølgelig lige nogle ting, som kunne være bedre, og dem tager vi så hånd om. Dagpengesystemet er ikke optimalt, og derfor har vi nedsat en kommission, som skal sikre, at vi får et robust og mere sammenhængende og mere enkelt dagpengesystem. Det er det ene.

Det andet er et nej til spørgsmålet om, hvorvidt vi ikke havde gennemført et eneste af de her ekstraordinære tiltag, hvis det stod til Det Radikale Venstre. Det passer ikke. Jeg har som ordfører været ude næsten hele juli 2012 at sige: Nej, vi rører ikke ved dagpengesystemet, dagpengereformen fra 2010, men vi er med på at se på nogle jobpakker eller ekstraordinære tiltag, så det passer simpelt hen ikke. Og jeg kan ikke huske det tredje spørgsmål.

Finn Sørensen.

Det tredje spørgsmål var, om ordføreren synes, at dagpengereformen har været en succes, og det svarede ordføreren delvis på, men jeg vil da så gerne, kan man sige, underbygge spørgsmålet lidt. Har dagpengereformen været en succes, når resultatet indtil videre er, at 48.000 – det den seneste opgørelse, jeg tror, at der er flere allerede – har mistet deres dagpengeret, men det kun er 13.000, der er kommet i arbejde? Har den så været en succes?

Ordføreren.

Dagpengereformen har virket ud fra flere parametre. Det vigtigste parameter er, at flere er kommet i job, i forhold til hvis dagpengereformen ikke var blevet gennemført. Det er det ene. Det andet er, at man kan sige, at i kølvandet på dagpengereformen har vi gennemført en række ekstraordinære tiltag, som har sikret forsørgelse til de mennesker, der har opbrugt deres dagpengeret. Det synes jeg hører med til historien, selv om Enhedslisten ikke vælger at tage det med i spørgsmålet.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Noget af det ved Det Radikale Venstre, jeg godt kan blive imponeret over, er evnen til at forsvare forskellige synspunkter hele tiden. Den radikale leder, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, har jo været ude at slå på tromme for, at målsætningen bør være, at 3 millioner danskere skal være i beskæftigelse, og at det kræver reformer. Men Det Radikale Venstre kan også være med til at lave sådan noget som det her, som reducerer beskæftigelsen i Danmark.

Jeg synes, forsøget på sådan at pakke det ind i social ansvarlighed er flot, men selvfølgelig er det ikke rigtigt. For alle de mennesker, som ikke kan forsørge sig selv i Danmark, har jo i forvejen ret til en kontanthjælp. De vil blive forsørget. Derfor er den her ydelse et knæfald for SF og for Enhedslisten, det her kan jo ikke være radikal politik, når man ønsker at øge beskæftigelsen i Danmark.

Ordføreren.

Jeg vil vælge at svare på spørgsmålet ved at undre mig over, at man virkelig mener, at Radikale Venstre fraviger sit reformspor, ved at vi her for en begrænset gruppe mennesker går ind og laver et socialpolitisk tiltag, som ligesom sigter på at håndtere nogle af de utilsigtede virkninger af dagpengereformen.

Jeg mener jo netop, at det er styrken ved vores reformspor, at vi har det lange lys på – vi gennemfører hele tiden reformer, med vækstpakken sørger vi for skattelettelser til virksomheder, sørger for, at der kommer flere i beskæftigelse, vi har hele tiden fokus på reformsporet – men at vi undervejs også siger, at er der nogen, der kommer i klemme, er der nogen, som har et porøst forsørgelsesgrundlag, går vi ind og håndterer det. Det er jo det, der er tale om.

Jeg synes, det er betænkeligt, hvis det er, at Liberal Alliance mener, at det, at vi gør noget socialt for en begrænset gruppe mennesker, virkelig skulle kuldsejle hele reformsporet.

Joachim B. Olsen.

Jamen vi mener, at Det Radikale Venstre er med til at undergrave reformsporet med det her tiltag. Det Radikale Venstre plejer jo at sige, at de lytter til økonomer. Det har været et af de store slagnumre for Det Radikale Venstre. Derfor er ordføreren selvfølgelig også bekendt med, at nogle af de kritikpunkter, som bl.a. vismændene har til den her regering, er alle de her initiativer, nye ydelser, som man hele tiden laver, og som netop er med til at skabe nogle utilsigtede virkninger ved dagpengereformen, altså, at man hele tiden undergraver den her dagpengereform.

Jeg er sikker på, at ordføreren er bekendt med vismændenes kritik af de her forskellige initiativer. Det Radikale Venstre vælger så ikke at lytte i det her tilfælde, men det er jo netop udtryk for, at man er med til at undergrave reformsporet i Danmark, og det forstår vi i Liberal Alliance ikke at Det Radikale Venstre medvirker til.

Ordføreren.

Hr. Joachim B. Olsen fik sagt noget, der var fuldstændig forkert, og så noget, som var halvt forkert. Det er fuldstændig forkert, synes jeg, at sige, at Radikale Venstre undergraver reformspor. Jeg vil sige, at Radikale Venstre er primus motor i det danske parlament i det her reformspor. Og måske aner man konturerne af en lille smule misundelse fra Liberal Alliance side, som ikke har haft den rolle, men det kan jo ske, og jeg giver gerne en manuduktion eller to, hvis der skulle blive brug for det.

Det andet er det, der er halvt forkert, og det er det jo netop, ud fra at spørgeren igen snakker om den rene beskæftigelseseffekt, som mange økonomer snakker om, men økonomer taler jo ikke altid om det sociale ansvar. Vi har jo hele tiden sagt – det er vi aldrig løbet fra, det vedkender vi os – at det sociale ligger os meget på sinde.

Hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Jeg er enig med den radikale ordfører i, at dagens lovforslag om kontantydelse er et lille fremskridt. Men så har jeg bare et kort, men meget centralt spørgsmål: Hvordan er De Radikale tilpas med at være den stopklods, som forhindrer, at der kommer en dagpengereform med større tryghed i denne valgperiode?

Ordføreren.

Den meget farverige beskrivelse af Radikale Venstres adfærd synes jeg alligevel, hvis jeg må have lov, at man skal være en smule polemisk for at bruge, altså når man siger, at vi skulle være en stopklods. Nej, Radikale Venstre er helt med på at reformere dagpengesystemet. Vi ønsker netop, at vi går ind og sørger for at sanere i det dagpengesystem, som jeg synes efterhånden er blevet uoverskueligt til ugunst for både arbejdsløse borgere, sagsbehandlere i jobcentrene, medarbejdere i a-kasserne og virksomhederne og for samfundsøkonomien i det hele taget.

Så det handler om at få et dagpengesystem, hvor vi ligesom tager et røntgenbillede og får håndteret alle udfordringerne i stedet for at lave noget stop-go, hvor vi sådan laver en lappeløsning hist og her. Så der er brug for ligesom at lave en samlet fornyelse af dagpengesystemet. Det håber jeg da at SF er med på.

Eigil Andersen.

Nu er det jo ganske almindeligt kendt fra den offentlige debat, fra aviserne og fra det politiske liv, at det er De Radikale, som især er årsagen til, som er hovedårsagen til, at der ikke kommer en dagpengereform. Der var jo engang, hvor Det Radikale Venstre var et meget socialt engageret parti. Man udsprang af husmændene, som jo havde vanskeligere vilkår, end gårdejerne havde.

Derfor vil jeg gerne spørge: Hvad siger den radikale ordfører til de radikale arbejdsløse, som ryster på hovedet over, at man altså ikke vil lave en dagpengereform i den her valgperiode?

Ordføreren.

Jamen her er det jo vigtigt at holde sig for øje, at det at reformere dagpengesystemet kan man ikke gøre med et snuptag. Der skal være en stærk analyse bag, og vi har sat nogle af de skarpeste hoveder til at analysere og komme med nogle gode bud på, hvordan vi fremtidssikrer dagpengesystemet. Det ligger helt i tråd med socialliberal radikal tænkning, og jeg mener faktisk, det er SF, der svigter de arbejdsløse ved ikke at gøre mere for at sikre konkurrencekraften i samfundet og ved at løbe angst baglæns, når vi skal til at reformere. Det klæder ikke SF.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra fru Charlotte Dyremose, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Er sandheden ikke, at Det Radikale Venstre med det her forslag er med til at løbe angst baglæns, og dermed underminerer man så reformsporet? Og er sagen i virkeligheden ikke den, at det her forslag er udtryk for en total splittelse i regeringen? Flere reformer, siger Det Radikale Venstre, og så udvander man reformerne for at hænge sammen med de røde venner og klæbe til taburetterne. Den radikale ordfører taler om at sanere i et uoverskueligt system. Hvordan har den radikale ordfører det så med, at med denne kontantydelse indfører man den 18. forsørgerydelse i systemet? Er det en sanering?

Ordføreren.

Man kan sige, at det jo ikke er sådan, at vi lægger op til, at vi skal sanere i forbindelse med finansloven for 2015. Her går vi ind – og det har vi sagt helt fra begyndelsen af – og tager et socialpolitisk ansvar, fordi det er nødvendigt. Det er en ekstraordinær situation, hvor økonomien stadig hænger lidt, hvor der godt nok er dynamik på arbejdsmarkedet, men hvor der stadig er mennesker, som har opbrugt deres dagpengeret, som har opbrugt deres arbejdsmarkedsydelse osv. Så går vi ind og tager et socialt ansvar for en begrænset gruppe borgere, men ikke desto mindre et meget væsentligt ansvar. Så er det, at vi parallelt med det ser frem mod at skulle modtage anbefalingerne fra Dagpengekommissionen, hvor vi så går ind og kigger på hele systemet. Jeg kan ikke se, hvor modsætningen er i det. Jeg troede også, at De Konservative havde et socialt ansvar engang, men det er åbenbart noget, man er løbet fra.

Fru Charlotte Dyremose, anden korte bemærkning.

Nu er sandheden jo den, at det sociale ansvar tager vi jo ved, at der er et forsørgelsesgrundlag til os alle i det her samfund, og det står vi fast på, og det her er jo bare et spørgsmål om at give nogle ekstra penge til nogle – og undskyld, før blev det kaldt en utilsigtet virkning, og nu er det så en ekstraordinær situation. Men altså hånden på hjertet, det kan ikke være sådan, at da Det Radikale Venstre gik med i en reform, hvor man afkortede dagpengeperioden til 2 år, at det så kom fuldstændig bag på Det Radikale Venstre, at det betød, at man så ikke fik flere dagpenge efter 2 år. Altså, det er jo ikke en utilsigtet virkning. Det er jo noget, man er gået direkte frontalt ind i og har besluttet sammen med os andre, fordi man netop mente, at det ville være til gavn for samfundsøkonomien at lave de reformer og til gavn for de ledige at skabe den vækst og de arbejdspladser.

Ordføreren.

Netop derfor står vi vagt om dagpengereformen. Vi mener, at der skal gennemføres flere reformer, ikke færre reformer, men det handler også om at se den økonomiske politik i en sammenhæng. Man kan sige, at den tidligere regering op igennem 00'erne jo formåede at formøble en gunstig økonomisk situation og gøre det til et morads, som vi så har ryddet op i. Vi har gennemført flere vækstpakker, også i samarbejde med De Konservative. Så vi har fokus på jobskabelse, vi har fokus på vækst og reformer, men vi vil ikke glemme dem, som har et porøst forsørgelsesgrundlag.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i talerrækken er hr. Eigil Andersen fra SF. Værsgo.

Tre af de borgerlige partier, Venstre, Liberal Alliance og Konservative, er ligeglade med, at arbejdsløse bliver fattige. De er ligeglade med, at arbejdsløse kastes ud af dagpengesystemet, uden at de har haft en fair chance for at få et job i en tid med 131.000 arbejdsløse. Det er en urimelig og umenneskelig tankegang, der ligger bag den holdning, og det er jo bl.a. de tre borgerlige partier, der har indført en 2-årsdagpengeperiode, et forslag, som i 2010 blev ført frem af Dansk Folkeparti, der nu har skiftet mening, og af De Radikale, som stædigt stadig væk står fast på, at de er et borgerligt parti, som ikke vil ændre dagpengesystemet til en fair periode på dagpenge i denne valgperiode, selv om samfundet mangler 131.000 job.

I SF mener vi, at disse borgerlige tanker er urimelige. Vi vil gerne hjælpe de arbejdsløse til en fair behandling, og det er først og fremmest – apropos den debat, der har været her i dag – ved at skaffe arbejdsløse et job. Det vil jeg blive lidt ved, fordi det har indgået kraftigt i debatten her. Under den nuværende regering og også i den periode, hvor SF har været regeringsparti, er der skaffet job til mange arbejdsløse. Det er bl.a. sket ved, at man har fremrykket en hel række offentlige anlægs- og bygningsarbejder, der skulle have været udført på et senere tidspunkt, noget, vi har brug for under alle omstændigheder, men de er blevet fremrykket for at modvirke arbejdsløsheden. Det er ét eksempel.

Et andet eksempel er den energiaftale, som regeringen, også mens SF var en del af den, tog initiativ til, og som betyder, at der i en årrække kommer et sted mellem 4.000 og 8.000 job i hvert af de år. Der kan også nævnes andre eksempler. Og når slutresultatet er, at der forsvandt knap 200.000 job under de sidste 2-3 år af den borgerlige regerings levetid, og man så under den her regering har skaffet over 40.000 i arbejde, så er der sket væsentlige fremskridt, og ingen kan sige, at der ikke er blevet arbejdet med at fremskaffe job.

Men hvis det ikke lykkes at skaffe job til den enkelte arbejdsløse, så vil vi gerne i SF skaffe en større tryghed, f.eks. ved at genoptjeningskravet for at genoptjene retten til dagpenge bliver halveret fra et helt års arbejde, som det er nu, til et halvt års arbejde. Det er også et krav, som fagforeningerne stiller, men Socialdemokraterne og De Radikale i regeringen sagde desværre nej til det, og det gør selvfølgelig ondt. Nu bliver jeg også nødt til at spørge om tiden her – 2 minutter tilbage – for uret tæller ikke her. Det er ikke så rart. Nu er det så sådan, at SF ikke er et alt eller intet parti. Vi er et parti, der arbejder videre på at forbedre forholdene for lønmodtagerne og familierne, og det, som vi så kunne komme igennem med ved finanslovsforhandlingerne, er så en forlængelse af arbejdsmarkedsydelsen. Nu sker det så i form af en ny ydelse, der hedder kontantydelse, og den skal udbetales af kommunerne.

Vi er ikke i SF glade for, at den skal udbetales af kommunerne. Vi mener, det burde have været en ganske naturlig opgave for a-kasserne. Men vi lever med det aspekt, for vi opnåede noget andet, som er godt, og det er, at det giver de arbejdsløse en indtægt i en længere periode. Det er indbygget i den nuværende arbejdsmarkedsydelse, at den gradvis udfases. Den periode, man kan få oven i de borgerliges 2-årsdagpengeperiode, bliver simpelt hen kortere og kortere, og det betyder, at de, der falder ud af dagpengeperioden i disse måneder, kun kan få arbejdsmarkedsydelse i 9 måneder. De vil så med dagens lovforslag få 3 måneder ekstra på kontantydelse, så deres samlede ydelsesperiode på dagpenge, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse bliver 3 år. De, der mister deres dagpengeret fra den 6. juli og resten af året, kan kun få arbejdsmarkedsydelse i 6 måneder, og de vil så med det her lovforslag få 6 måneders ekstra kontantydelse, så deres ydelsesperiode også bliver 3 år.

Med andre ord er det lovforslag, vi behandler nu, ikke det ideelle, men det er et klart fremskridt i forhold til de hidtidige regler, og derfor stemmer SF for lovforslaget.

Tak. Der er en enkelt kollega, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Det er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Også tak til ordføreren. Nu har vi diskuteret, hvad alternativet til det rod, vi har, er, og der vil jeg gerne høre lidt om SF's bud på det. Jeg har tidligere hørt, at SF gik ind for, at SF's – kan man sige – svar på problemerne var en 2-årig dagpengeperiode og 1 års arbejdsmarkedsydelse plus selvfølgelig forbedring af genoptjeningsretten. Er det rigtig forstået, at det er SF's bud på et nyt dagpengesystem?

Ordføreren.

Det vil jeg mest sige nej til. Det er rigtigt, at vi i forbindelse med finanslovsforhandlingerne talte om et tredje år, hvor man fremover generelt var sikret en indtægt, som skulle være på arbejdsmarkedsydelsesniveau. Men det var ud fra en vurdering af, hvad der måske kunne lade sig gøre i de forhandlinger, og det kunne jo kun meget lidt lade sig gøre, kan man sige.

Men det, som nok er mere sandsynligt at SF vil havne på, er, at man f.eks. foreslår en 3-årsdagpengeperiode med fuld dagpengesats. Man kunne godt ønske sig, at det blev endnu mere, men sagen er jo den, at det hele tiden skal ses i forhold til, hvad der kan blive gennemført.

Hr. Finn Sørensen, anden korte bemærkning.

Tak. Tak for oplysningen. Mener ordføreren, at det vil være muligt at gennemføre det inden for det kommissorium, som Dagpengekommissionen har fået?

Ordføreren.

Nej, det er en umulighed. Det er det af den grund, at kommissoriet jo siger, at det, som kommissionen kommer med, skal være udgiftsneutralt. Og man kan ikke efter SF's vurdering gennemføre et dagpengesystem med større tryghed, uden at det også bliver nødvendigt, at der skal tilføres flere penge. De kan jo i øvrigt godt skaffes, bl.a. hos multinationale selskaber, apropos dagens historie om teleselskabet 3's skattely i Luxembourg.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører i talerækken er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Så vil jeg nemlig gøre det, at jeg starter mit eget lille stopur. (Uret på talerstolen virker ikke.)

Forslaget er jo en udmøntning af finanslovsaftalen med regeringen og SF, så vi støtter selvfølgelig lovforslaget. Jeg vil dog stille nogle spørgsmål – det bliver så senere, og de kommer skriftligt – til de foreslåede §§ 32 og 33 om modregning af en række ydelser i forbindelse med udmåling af pensionstillæg og førtidspension. Det er ikke noget, vi har aftalt i finanslovsforhandlingerne, så det undrer mig, at det pludselig dukker op i dette lovforslag, og umiddelbart føler vi os ikke overbevist om, at vi skal stemme for den del af lovforslaget, men det må vi jo vende tilbage til senere.

Alle ved jo, at dagpengespørgsmålet var et af de helt store spørgsmål i finanslovsforhandlingerne, ligesom det har været højt på dagsordenen, lige siden regeringen besluttede sig for at gennemføre VKO's grove forringelser af dagpengereglerne, som jo har betydet, at ca. 50.000 mennesker indtil nu har mistet deres dagpengeret, og at tallet efter alt at dømme vil vokse til mere end 60.000 i løbet af dette år. Gang på gang har Enhedslisten jo protesteret imod det lige siden valget, og siden vi optog de første forhandlinger om det her spørgsmål, og gang på gang har vi stillet konkrete forslag, der kunne rette op på skaderne. Men resultatet blev også denne gang – desværre på grund af regeringens stejlhed – endnu en lap, der så blev en lap på en lap.

Man kan ikke sige nej til en lap. I en kort periode hjælper ordningen nogle få tusinde, som ellers ville stå helt uden forsørgelse, når de mister deres dagpengeret og ret til arbejdsmarkedsydelse, men det er jo på ingen måde en tilfredsstillende løsning i forhold til problemets omfang, nemlig at tusinde i disse år mister deres dagpengeret, og at det er blevet så uendelig meget sværere at genoptjene denne dagpengeret. Der er tale om familier og andre, som derfor i lange perioder får en voldsom indtægtsnedgang, der truer familiens og den enkeltes muligheder for at klare sig i samfundet. Vi har forsøgt alt i forhandlingerne: at sætte dagpengereformen på standby, indtil der lå en ny løsning; at forbedre genoptjeningsretten; at forbedre mulighederne i det hele taget for at genoptjene dagpenge; at forlænge arbejdsmarkedsydelsen; at gøre øget brug af jobrotation; og at skabe bedre muligheder for uddannelse.

Vi er også helt enig i de synspunkter, som LO og FTF er kommet med i deres høringssvar, og vi er såmænd også enig med KL, der ærgrer sig over, at der nu kommer endnu en midlertidig ydelse, i stedet for at der bygges videre på en af de eksisterende ydelser. Det gør ydelsessystemet mere uoverskueligt, og KL mener – og vi er enige med dem – at det truer borgernes retssikkerhed. Men det er alt sammen blevet blankt afvist af regeringen – ikke engang et meget beskedent forslag om, at den nye ydelse skulle være en del af a-kassesystemet, kunne vi komme igennem med. Og det er jo grotesk, for hvis vi kigger på de omkostninger, der er ved at indføre den her kontantydelse, vil vi se, at vi kunne have halveret genoptjeningskravet fra et år til et halvt år for de samme penge.

Det er uforståeligt, at den socialdemokratiske ledelse i den grad har forelsket sig i en dagpengereform, der i den grad har spillet fallit, for det er jo dokumenteret, at den på ingen måde lever op til skåltalerne, da den blev vedtaget. Vi har allerede her i salen konstateret, hvor få af de mange, mange tusinde, der har mistet dagpengeret, som er kommet i arbejde.

Det bekræfter jo bare almindelig logik: De arbejdsløse kommer ikke i arbejde, fordi man tager nogle penge fra dem, de kommer i arbejde, hvis man skaber nogle arbejdspladser. Men på trods af denne åbenlyse fallit fra dagpengereformen vil regeringen ikke ændre så meget som et komma i den, før vi har fået en dagpengekommissions udmeldinger – en kommission, som er blevet bastet på hænder og fødder. Dens anbefalinger må ikke føre til øgede omkostninger, og anbefalingerne skal følge Finansministeriets regnemaskine, der bygger på den samme dødssyge logik som dagpengereformen.

Det er jo ikke værd at vente på en rapport, der skal leve op til de stramme krav, og jeg tror heller ikke, man finder stor forståelse blandt de mange arbejdsløse og lønmodtagere, der føler sig truet af den her reform. Det siger sig selv, at der ikke kommer nogen holdbar løsning ud af sådan et kommissorium, fordi det betyder, at eventuelle forbedringer i den ene ende af systemet skal betales med forringelser andre steder. Men sådan vil regeringen have det. Det er rigtig ærgerligt, for vi kunne få en rigtig god valgkamp, hvis Socialdemokratiet, ligesom andre partier forsøger på, meldte klart ud, hvad det er for et dagpengesystem, vi skal have. Så kunne der måske oven i købet være større mulighed, end det tyder på nu, for at vinde en sådan valgkamp.

4 minutter og 50 sekunder!

Det er rart, at ordføreren selv følger med i tidsforbruget, tak for det. Der er ingen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så tak til Enhedslistens ordfører.

Næste ordfører i talerækken er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance, som også har sit eget stopur med. Det er jo fantastisk. Værsgo.

Tak. Vi har at gøre med et lovforslag her, som er et resultat af den finanslovsaftale, som regeringen indgik sammen med SF og Enhedslisten. Vi har at gøre med indførelsen af en hel ny overførselsindkomst i Danmark. Kreativiteten hos Socialdemokratiet har altid været stor, når det handlede om at finde på nye ydelser, som borgerne kunne komme på, og det har også virket, det har været en stor succes – 750.000 borgere i den arbejdsdygtige alder i Danmark er på overførselsindkomst, 2,1 millioner danskere i alt. Intet velfærdssamfund i den vestlige verden har opnået så flotte resultater, når det handler om at placere borgerne uden for arbejdsmarkedet på et liv på offentlig forsørgelse, hvor man ikke er herre over sit eget liv – det har vi excelleret i i Danmark.

Det har haft konsekvenser. Vi var engang et af verdens rigeste lande. Det er vi stadig væk, men vi er faldet ned ad ranglisten. Da den her regering kom til, var vi det ellevterigeste land i verden målt på BNP pr. indbygger, nu er vi det tyvenderigeste land i verden. Den unikke position, som Danmark har haft, er noget af det, der gør Danmark til et fantastisk land, altså at vi er velstående, men grundlaget for det skrider. Selv om det her er et lille lovforslag, er det et lovforslag, som trækker i den retning, mod den forværring af Danmarks velstand, som har været i gang over mange år, et lovforslag, hvor man bruger 1 mia. kr. på at have folk på overførselsindkomst, og den milliard kunne i stedet være brugt på investeringer i forskning, på at sænke nogle af de skatter, som skader vores produktivitet og dermed vores velstand. Det er selvfølgelig en politisk prioritering, man vælger her, men det er en politisk prioritering, som vi er meget uenige i, og derfor kan vi naturligvis ikke støtte det her lovforslag. Tak.

Tak. Der er ingen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så tak til ordføreren for Liberal Alliance. Næste ordfører i talerrækken er Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Charlotte Dyremose.

Både Kommunernes Landsforening og socialrådgiverne påpeger, at vores ydelsessystem er ganske komplekst, og nu bliver det endnu mere komplekst og endnu mindre gennemskueligt, både for borgerne og for sagsbehandlerne. Det her er den 18. ydelse i rækken af forsørgelsesydelser – 18., ja! I øvrigt er det jo desværre et skridt i den gale retning i forhold til den dagpengereform, som vi jo ellers er et bredt flertal herinde, der har lavet, og som har været med til at skabe vækst og beskæftigelse, men som desværre gang på gang bliver udvandet af regeringen og dermed ikke får lov at få sin fulde effekt.

Forslaget her må være udtryk for den totale splittelse, der er i regeringen. På den ene side er der Det Radikale Venstre, der gang på gang på gang i flotte skåltaler taler om flere reformer og mere reform, og på den anden side er der Socialdemokraterne og vennerne på venstrefløjen, der egentlig ikke ønsker de her reformer. Derfor er det to skridt frem og et tilbage og endnu et tilbage, og det er rigtig ærgerligt, for det betyder jo, at dagpengereformen ikke får lov at virke; det betyder, at den vækst og den beskæftigelse, som dagpengereformen kunne have skabt, bliver undermineret gang på gang, og det betyder, at vores ydelsessystem endnu en gang bliver mere kompliceret. Det finder vi ikke hensigtsmæssigt. Vi så hellere, at vi lavede reformer, der fik lov at holde.

Vi troede faktisk også, det ville være sådan, det var, når nu vi rent faktisk lavede den her dagpengereform med et bredt flertal, der gik på tværs af blokkene. Sådan blev det ikke, og det ser vi endnu en gang med det her forslag, som vi ikke kan støtte.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Og næste ordfører i talerrækken er ikke en ordfører, men en minister. Det er beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Må jeg starte med at kvittere for en spændende, intens debat, som der jo selvfølgelig kunne være mange kommentarer til, men jeg tror, at jeg – i hvert fald i første omgang – vil prøve at forholde mig til lovforslaget, som vi behandler her i dag. Og der kunne jeg i hvert fald lytte mig frem til, at jeg ud over at sige tak til regeringspartierne og Enhedslisten og SF, som vi har lavet aftalen med, også kunne takke Dansk Folkeparti.

Med fare for, at jeg har misset noget undervejs, kan jeg sige, at jeg registrerede to spørgsmål om lovforslaget. Det ene var fra hr. Finn Sørensen, og Finn Sørensen gav selv udtryk for, at det måske var mere egnet til en udvalgsbehandling. Jeg fangede det heller ikke helt i farten, og derfor vil jeg bare sige, at det skal vi gøre, hvad vi kan, for at behandle i udvalget.

Det andet konkrete spørgsmål, jeg hørte, var fra hr. Bent Bøgsted, som jo i lighed med Charlotte Dyremose her gav udtryk for, at det måske er lidt kompliceret, og spurgte, om der er overblik over det derude. Og så spurgte han mere specifikt til, om vi vil sørge for at udsende vejledningsmateriale, som gør, at dem, der skal arbejde med det her, kan overskue det; og det kan jeg selvfølgelig forsikre om at vi vil gøre.

Så jeg synes kun, jeg kan sige, at vi med det her lovforslag sikrer, at vi fra 2015 med den midlertidige kontanthjælpsydelse giver en hjælpende hånd i en periode på i udgangspunktet under 3 år til personer, som har opbrugt deres samlede ydelse. Og det synes jeg er en af de gode ting, der blev afledt af den finanslovsforhandling, som vi lige har været igennem, og hvor vi har haft nogle lovforslag på mit område, og det her er, så vidt jeg husker, det sidste i rækken af dem, der kommer efter finansloven.

Så jeg vil bare sige tak til de ordførere, der har sagt, at de støtter det. Jeg vil sørge for, at det, der handler om selve lovforslaget, bliver behandlet hurtigt og effektivt fra min side i udvalgsarbejdet.

Tak. Der er foreløbig to kollegaer, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og den første er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren. Nu brugte jeg jo en del af min ordførertale på at være temmelig kritisk over for regeringens politik på det her område. Så vil jeg til gengæld bruge min korte bemærkning til lige at kvittere for det udmærkede samarbejde, vi har haft, om udformningen af lovforslaget. Der er så lige en lille krølle på det, som jeg nævnte i min ordførertale, og den vender vi tilbage til.

Så er jeg enig med ministeren i, at det jo sådan set har været en spændende diskussion. Den kunne jo være endnu mere spændende, hvis ministeren løftede sløret for, hvad ministeren egentlig forestiller sig med hensyn til et nyt dagpengesystem. Nu er jeg ikke så naiv, at jeg tror, jeg får svar på det spørgsmål – men ministeren må meget gerne skuffe mig, selvfølgelig. Jeg vil så stille et andet spørgsmål: Mener ministeren, at et nyt dagpengesystem, som er tilfredsstillende, og som giver en god tryghed for de arbejdsløse, kan klares inden for de økonomiske rammer, der er sat af i det kommissorium, som ministeren har givet Dagpengekommissionen?

Ministeren.

Må jeg starte med at sige til hr. Finn Sørensen, at jeg til hver en tid gerne deltager i debatter både om det, der er kort, lige her og nu, og om det, der peger fremad, herunder dagpengesystemet. Jeg valgte så ikke at gøre det i forbindelse med behandlingen af et konkret lovforslag, som nok alt andet lige må siges at være et hjørne af det her.

Jeg vil gerne sige, at når det gælder et nyt dagpengesystem, er jeg optaget af flere forskellige ting. Men skal der være nogen overskrift, så er den, at jeg først og fremmest er optaget af, at vi nu får et gennemarbejdet produkt fra kommissionen, som jo er bredt nedsat, og som jeg har haft lejlighed til at følge sådan lidt undervejs, ikke ved at blande mig, men ved at få nogle kommentarer tilbage om, at der bliver arbejdet ordentligt og seriøst med det.

Jeg tror på, at det, der kommer ud af det, er et forslag, som vi så efterfølgende skal behandle politisk. Min indgangsvinkel til det er, at jeg vil arbejde hårdt for, at vi, når vi kommer til den tid, får et robust dagpengesystem, men bestemt også et dagpengesystem, som har mere tryghed i sig, ligesom det dagpengesystem, vi kender i dag, har. Og så skal det være noget, der er ordentligt gennemarbejdet, og det er jo det, kommissionen skal levere. Og så er det meget naturligt, at kommissionen har fået det kommissorium, som den har, og derefter er det jo, at der skal træffes politiske beslutninger.

Hr. Finn Sørensen, anden korte bemærkning.

Tak. Jeg fik ikke rigtig svar på mit spørgsmål, så jeg må nok prøve en gang til. Det lyder jo rigtig positivt, at ministeren vil have et nyt dagpengesystem, der er mere robust, og hvor der er større tryghed for lønmodtagerne. Det kan vi jo kun være enige om. Mit spørgsmål går på, om det kan løses inden for de økonomiske rammer, som Dagpengekommissionen har fået at arbejde inden for. Det er jo det helt afgørende spørgsmål. Umiddelbart ville jeg jo tro, at ministeren sådan bare svarede ja, for ellers havde man vel ikke givet kommissionen det kommissorium. Så nu vil jeg gerne have et ja eller et nej på mit spørgsmål.

Ministeren.

Det er jo det sædvanlige politiske fif med et ja eller et nej, men så nemt er politik jo ikke, og det ved hr. Finn Sørensen om nogen. Jeg synes, man skal lægge mærke til, hvad det er for nogle signaler, der er sendt, også fra regeringens side, om Dagpengekommissionen. Jeg synes faktisk, det er et ret godt svar, når både jeg, men også statsministeren og andre har sagt, at det, der skal komme ud af et kommissionsarbejde, er et mere robust og et mere trygt system. Det synes jeg faktisk er nogle meget klare signaler.

Så er jeg enig med hr. Finn Sørensen i, at man så kan diskutere, hvad de to positivt ladede ord så dækker over, og det kommer vi jo også til at diskutere, det skal der ikke være nogen som helst tvivl om. Der er ikke for mig noget som helst odiøst i, at et kommissorium er udformet, som det er. Og så er det jo lige præcis sådan, og det svar gentager jeg gerne, at når så kommissionen har afleveret sit arbejde, er det efterfølgende sådan, at politikerne skal tage handsken op, og så skal de udforme et dagpengesystem, som, som jeg sagde, er robust, og som har mere tryghed i sig, end det nuværende. Og om det kan foregå inden for den ene eller den anden økonomi, er jo svært at svare på i dag. Men der skal ingen tvivl være om, at vores udgangspunkt, mit udgangspunkt, er, at det kan klares inden for den økonomi, der er i dag. Og lad mig sige, at når jeg bare kigger på de muligheder og de potentialer, der er for afbureaukratisering, så er de relativt store.

Tak. Den foreløbig sidste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Eigil Andersen fra SF. Værsgo.

Når Dagpengekommissionen har fået til opgave at lave noget, som er udgiftsneutralt, og vi så samtidig tænker på, at Socialdemokratiet ønsker forbedringer af dagpengesystemet – det vil jo koste nogle penge – betyder det jo logisk set, at der så skal skæres ned nogle andre steder inden for dagpengesystemet. Det er ikke noget, som vi går ind for i SF, men jeg vil gerne spørge ministeren, hvad hans tanker er om, hvor der så skal skæres ned i dagpengesystemet nu, for at man kan skaffe pengene til de forbedringer, som jeg har forstået at Socialdemokratiet ønsker.

Ministeren.

Nu er det så den anden erfarne folketingspolitiker, som ligesom prøver på at sige: Kan vi nu komme nogle skridt videre ud ad en vej, som vi ikke kender i dag? Derfor synes jeg, at det er den rigtige arbejdsmetode, som regeringen har valgt, nemlig som punkt 1 at sige: Det system, som vi har i dag, er ikke godt nok. Det er der mange ordførere, som undervejs har sat mange ord på, så det behøver jeg ikke at komme flere ord på. Punkt 2 er at sige, at nu skal vi så have noget, som er ordentligt og gennemarbejdet. Vi finder en kompetent og dygtig formand for kommissionen, som vil have rig repræsentation af parterne, dem, som er engageret i hele det her spørgsmål, og stiller dem i opdrag at komme med et nyt gennemarbejdet forslag på hele det meget store område, som dagpengeområdet er, herunder også i forhold til afbureaukratisering, gennemskuelighed osv.

Så er der en række spørgsmål, som vi alle kan drøfte og have holdninger til lige nu. Jeg har det lidt sådan, hr. Eigil Andersen, at jeg ville være tilbageholdende med at gå i detaljer, når jeg nu har bedt en kommission med sådan en kompetence om at aflevere noget allerede til september, og derfor sender jeg nogle klare signaler af sted, som jeg gjorde med mit spørgsmål til hr. Finn Sørensen, men også har gjort ved andre lejligheder, og jeg vil fastholde, at det vil jeg gøre, men når vi så kommer til september og har fået rapporten om kommissionens arbejde, ja, så bliver der nok for dig og mig og alle andre politikere at tage fat i.

Hr. Eigil Andersen, anden korte bemærkning. Værsgo.

Ja, man skal ikke have gået så mange år i skole for at høre, at her bliver der sparket til hjørne. Sagen bliver udsat. Der bliver ikke rigtig svaret på det. Hvad siger ministeren egentlig til de vælgere, arbejdsløse og Socialdemokrater, som er skuffede over, at der nu snart er gået 4 år af den her valgperiode, hvor det her problem omkring dagpengesystemet har været påtrængende? Hvad siger ministeren til dem, som så siger: Det er simpelt hen for dårligt, at der ikke sker noget med det i den her valgperiode, 4 år?

Ministeren.

Jeg tror, jeg et stykke hen ad vejen siger det samme som hr. Eigil Andersen siger til sit bagland, for der er jo det befriende ved det her, at hr. Eigil Andersen og jeg jo er gået ind i det her med helt åbne øjne. Vi har jo sammen været med til at formulere et regeringsgrundlag, vi har sammen siddet i en regering indtil for en periode siden, og vi har sammen været glade, hver gang vi bl.a. i forbindelse med finansloven har kunnet få repareret på det her system. Vi har sammen været enige om, at det system ikke var godt nok, og derfor ville vi have det ændret og have nedsat en kommission, men vi har også erkendt, hvad den politiske virkelighed var. Så der er hr. Eigil Andersen og jeg jo stort set lidelsesfæller i den måde at diskutere på.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til beskæftigelsesministeren.

Da der i det hele taget ikke er flere, der har bedt om ordet i denne sag, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.