Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 110
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
27. februar 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 12. februar 2015, efter ønske fra Anni Matthiesen
(V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 7 (L 110), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren overveje, om en national platform mod matchfixing med fordel kunne
placeres under andre institutioner som f.eks. Politiet eller Skat?
Svar:
Med henvisning til min besvarelse af d.d. på spørgsmål nr. 5 til L 110, som Folketingets
Kulturudvalg stillede den 12. februar 2015 efter ønske fra Anni Matthiesen (V), finder
jeg, at en national platform mod matchfixing skal placeres hos Anti Doping Danmark.
Jeg lægger vægt på, at identifikationen af en national platform ikke fjerner ansvaret fra
de enkelte aktører for at fortsætte deres respektive indsatser og videreudvikle deres
samarbejde. Danmarks Idrætsforbund vil eksempelvis fortsat skulle undersøge og
sanktionere overtrædelser af idrættens egne regler. Politi og anklagemyndigheden vil
fortsat skulle efterforske og retsforfølge strafbare forhold. Spiludbyderne vil fortsat
skulle leve op til deres forpligtelser iht. spilleloven, og Spillemyndigheden vil fortsat
skulle føre tilsyn med spiludbyderne. Desuden vil de enkelte aktører fortsat skulle
udveksle oplysninger direkte med hinanden inden for de lovgivningsmæssige rammer.
En national platform er ikke en ny efterforskningsenhed. Den nationale platform er et
samarbejdsforum for alle interessenterne, og sekretariatet skal facilitere og koordinere
samarbejdet.
Jeg finder, at Anti Doping Danmark vil være den bedst egnede institution til denne
opgave.
Marianne Jelved
Dok. nr. 2559951