Det sidste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 110:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af dopingfri idræt og ligningsloven. (Bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer).

Af kulturministeren (Marianne Jelved).

(Fremsættelse 14.01.2015).

Den første ordfører på talerstolen er fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Lovforslag nr. L 110 er en opfølgning på anbefalingerne fra arbejdsgruppen om regulering af matchfixing. Det er en arbejdsgruppe, som kulturministeren nedsatte tilbage i 2013. Arbejdsgruppen har set på de gældende regler om matchfixing og vurderet, hvad der skal til, for at vi kan styrke vores kamp mod et af sportens største uhyrer, nemlig manipulation af idrætskonkurrencer, altså det, som vi i daglig tale kalder for matchfixing.

Med lovforslaget vil den nuværende lov om fremme af dopingfri idræt skifte navn til lov om fremme af integritet i idrætten. Loven bliver udvidet og skal fremover indeholde både bekæmpelse af doping og matchfixing i idrættens verden.

Helt konkret foreslår regeringen i L 110, at grovere tilfælde af bestikkelse inden for idrætten kriminaliseres. Lovforslaget vil også gøre bekæmpelse af matchfixing til en tilskudsforudsætning for idrætsorganisationer, der tildeles midler i henhold til udlodningsloven. Lovforslaget skal også sikre rammerne for en platform for koordinering og samarbejde om bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer. Som det sidste er der også tale om en konsekvensrettelse af ligningsloven, i forlængelse af at grovere tilfælde af bestikkelse inden for idrætten også kriminaliseres.

Det her er et af de lovforslag, som jeg ville ønske ikke var nødvendig at behandle her i Folketinget. Det er ikke, fordi jeg ikke synes, at det er vigtigt, men fordi det selvfølgelig er ærgerligt, at det overhovedet er nødvendigt. Matchfixing er, som jeg nævnte før, jo et af de uhyrer, der er dukket frem, og derfor er det også nødvendigt, at vi har fokus på det her i vores arbejde på Christiansborg.

Den danske sportsverden er i løbet af de seneste år blevet rystet af flere forskellige sager om aftalt spil. Tilbage i august blev vi rystet over anklagen om matchfixing i dansk fodbold. Seks personer blev sigtet for at have været involveret i matchfixing af to kampe i dansk divisionsfodbold. Matchfixingstruslen er altså kommet meget tæt på. Vi blev igen rystet, da medierne i december kunne bringe en artikel om et ungt tennistalent, som var blevet tilbudt penge i forbindelse med en tennisturnering.

De her eksempler er en alvorlig trussel mod idrættens integritet, og det er derfor, at vi skal gøre noget ved det også politisk. Det er en grundlæggende værdi i idrætsverdenen, at man kan have tillid til, at man som tilskuer kan overvære en kamp, hvor resultatet ikke er aftalt på forhånd. Den værdi skal vi sikre.

Lovforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i anbefalinger fra dem, der har arbejdet med idrætten i hverdagen. Det er de mennesker, som har den bedste idé om, hvad der skal til, og derfor har jeg også tillid til de anbefalinger, som arbejdsgruppen er kommet med. Det er altid vigtigt, at vi politikere lytter til dem, der befinder sig ude i virkeligheden, uden for Borgens tykke mure.

Det er rigtig vigtigt, at vi i Danmark tager problemet op, men det er også afgørende, at vi får det internationale samfund med. Problemet kan ikke løses inden for Danmarks grænser alene, og derfor håber jeg på, at ministeren vil gøre sit til, at problemet også bliver rejst igen og igen i internationale sammenhænge. Det er nemlig afgørende, at vi står sammen i kampen på tværs af landegrænserne.

I Venstre er vi positive over for lovforslaget, idet vi som sagt mener, at det er rigtig vigtigt, at man gør en indsats for at bekæmpe matchfixing.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren fra Venstre. Den næste ordfører i talerrækken er Socialdemokraternes ordfører, hr. Troels Ravn. Værsgo.

Tak. Vi har i den senere tid set flere eksempler på, at matchfixing er et problem, der også eksisterer i Danmark. Søgelyset har f.eks. været rettet mod fodbold, tennis og badminton. Derfor er det også vigtigt, at vi griber effektivt ind mod den tikkende bombe, som aftalt spil er, under vores eliteidræt.

Vi var blandt de første lande, der undertegnede Europarådets konvention om matchfixing. Danmarks Idrætsforbund har været fremme med et fælles regelsæt, der dækker hele idrætten, og med dette lovforslag tager vi nu endnu et skridt, som skal ruste os til at bekæmpe matchfixing. For det strider mod hele idrættens værdigrundlag, hvis f.eks. en fodboldkamp ikke afgøres af, hvem der er dygtigst, har trænet mest og er bedst til at arbejde sammen som hold, men at kampen i stedet afgøres af, hvilke lyssky personer der kan tjene mest på at påvirke resultatet efter 90 minutter.

Matchfixing underminerer simpelt hen idrættens integritet, det skader sportens troværdighed, og i den sidste ende smuldrer hele grundlaget under eliteidrætten, hvis publikums interesse forsvinder. For ligesom man sjældent gider se en film, når man i forvejen kender slutningen, hvor mange gider så gå på stadion for at se en kamp, der er afgjort, før bolden bliver givet op?

Forslaget indeholder flere dele, som jeg gerne vil præsentere kort. For det første kriminaliserer vi grovere tilfælde af bestikkelse inden for idræt. Her skelner vi mellem, om bestikkelse foregår i f.eks. Superligaen eller i Serie 6. Det betyder, at man fremover vil kunne få en bøde eller helt op til 2 års fængsel, hvis man giver eller modtager bestikkelse i Superligaen, mens en dommer i Serie 6 ikke omfattes af loven, hvis han tager imod 500 kr. og en kasse øl for at være for flittig med at fløjte for straffe i et lokalopgør.

For det andet gør vi det fremover til et vilkår for de idrætsorganisationer, der modtager lovbestemt tilskud, at de indfører og håndhæver regler om bekæmpelse af matchfixing, præcis ligesom vi allerede gør det på dopingområdet. Og for det tredje opretter vi en national platform, der skal koordinere kampen mod matchfixing.

Det er Socialdemokraternes opfattelse, at forslaget er en klar styrkelse af indsatsen mod aftalt spil inden for sportsverdenen, og derfor kan vi selvfølgelig støtte forslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er Dansk Folkepartis ordfører. Det er fru Karin Nødgaard. Værsgo.

Generelt må vi vel sige, at det at involvere sig i idrættens verden er positivt. Det gælder såvel dem, der er meget aktive udøvere på enten elite- eller breddeniveau, dem, der måske ikke får dyrket så meget sport, og som måske mere er iagttager og nyder andres præstationer, f.eks. fra sidelinjen til en fodbold- eller håndboldkamp, derhjemme i sofaen, hvor man følger større eller mindre idrætsbegivenheder, nationale eller internationale, eller en enkelt sportsudøver, som man fascineres af på grund af dennes præstationer.

Det kan også være dem, som engagerer sig som ledere på forskellige niveauer og på både lønnet og frivillig basis. Der er også forældrenes glæde ved at se podernes udfoldelser lige fra de første skud på fodboldbanen, til de måske bliver en del af eliten.

Idræt er ofte forbundet med fritid og socialt samvær – noget, ingen af os kan undvære. Det at være en del af et fællesskab er noget ganske unikt, og gennem tiderne har vi alle mere eller mindre fået en større del af vores berøringsflade gennem sportens verden og ser den store glæde, det er at være en del af en idrætsforening eller en idrætsklub.

Som indledning til drøftelserne af dette lovforslag burde man jo kunne spørge: Hvorfor er det egentlig nødvendigt at sætte det på dagsordenen? Er det ikke at skyde gråspurve med kanoner osv.? Desværre er verden i dag bare indrettet således, at der er nogle personer eller organisationer, som har fundet en måde at chikanere idrætten for ussel mammons skyld. Der er ikke tvivl om, at de oprindelige værdier, som idrætten er baseret på, skal vi kæmpe for at bevare og sikre, at de fortsat danner grundlag for al form for udøvelse af sport, uanset niveau, sikre, at børn og unge bliver tiltrukket af idrætten på grund af de mange positive aspekter, der er, når man motionerer, er sammen socialt og dermed får øget livskvalitet.

At mange mennesker verden over har en stor interesse i at spille på sportsresultater, er ikke noget nyt. Væddemål har vel altid eksisteret og bare udviklet sig i takt med forbedrede platforme derfor. Desværre er der bare nogle, som ikke kan – og jeg vil gerne sætte ordet nøjes med i citationstegn – nøjes med at spille på lovlig vis i forhold til lovgivningen. Vi oplever flere og flere eksempler på, at der er aftalt spil, at resultaterne er aftalt på forhånd.

På et tidspunkt var det primært i Asien, det fandt sted, men i dag kan vi se, at det har overskredet landegrænser og det nu er et verdensomfattende problem og en udfordring for alle lande at komme matchfixing til livs. Selv om vi i Danmark har været opmærksomme og vi har oplevet, at Danmarks Idrætsforbund meget tidligt udfærdigede et regelsæt, som dækker idrætten, er der ikke tvivl om, at det i Danmark er nødvendigt med lovgivning på området.

Derfor er Dansk Folkeparti positive over for at kriminalisere bestikkelse inden for idrætten. Vi vil dog gerne have ministeren til at uddybe, hvorledes man agter at ville tilbageholde støtte til idrætsorganisationer i praksis, og hvorledes det vil komme til at påvirke f.eks. en mindre idrætsklub, hvor kun enkelte medlemmer har manipuleret med idrætskonkurrencer.

Dansk Folkeparti har fundet det meget vigtigt, at der har været nedsat en arbejdsgruppe, der har kigget på hele området og efterfølgende er kommet med anbefalinger, netop anbefalinger, som så er blevet indarbejdet i lovforslaget.

Dansk Folkeparti støtter, at der laves lovindgreb, da vi finder, at det er den mulighed, vi har i Danmark, for at gøre vores til, at vi sikrer en fair konkurrence, og at det ikke er før det sidste sekund, at en idrætskonkurrence er afgjort. Vi finder det vigtigt, at det lovgivningsmæssigt skærpes, at ulovligt spil og bestikkelse har konsekvenser, der kan mærkes, og at det aldrig må kunne betale sig at manipulere med idrætskonkurrencer.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Den næste ordfører på talerstolen er Radikale Venstres ordfører, fru Marlene Borst Hansen. Værsgo.

Når jeg i aften skal sidde og heppe på de danske håndboldherrer, eller når jeg står på stadion og fryser og hepper på SønderjyskE, er det jo en grundforudsætning for mit engagement, at jeg ved, at det hold, jeg holder med, gør deres ypperste, og at deres modstandere gør det samme. Hvis vi på forhånd vidste, hvad kampens resultat ville blive, og hvis det hele var aftalt på forhånd, var det de færreste af os, som gad at se sportskampe og engagere os.

Derfor er underhåndsaftaler om kampens udfald, enkelte spilleres præstationer og dommerens afgørelser fuldstændig underminerende for sportskampens præmis, nemlig at sportsudøvere giver alt, hvad de kan og mestrer, og at de gør alt for at vinde.

Derfor er jeg meget tilfreds med, at der generelt i verden er kommet et større fokus på matchfixing og det aftalte spil, og at vi i Danmark har været allerforrest. Ikke mindst har Dansk Idrætsforbund været meget forbilledlige i deres kamp mod dette problem.

Med dagens lovforslag tager vi endnu et skridt i retning af at vise og insistere på, at sport handler om præstationer og viljen til sejr og ikke alle mulige andre ting, som nogle måtte mene var vigtigere. Med det her lovforslag forstærker vi indsatsen mod manipulation ved at kriminalisere grovere tilfælde af bestikkelse, og vi gør det til en forudsætning for idrætsorganisationernes modtagelse af tilskud, at de bekæmper manipulation af idrætskonkurrencer.

Radikale Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er SF's ordfører. Det er fru Annette Vilhelmsen, værsgo.

Som det er sagt flere gange her fra talerstolen i dag, kender de fleste af os jo nok fornemmelsen af at deltage i fair kamp. Det er, uanset om man selv er på banen, om vi sidder og ser holdene direkte på stadion eller i hallen, eller vi ser det på fjernsynet. Der er nydelsen af at følge de dygtige idrætsudøvere, som virkelig går til den i en fair kamp, og så den fuldstændig ulidelige spænding, der kan være, når kampen først afgøres i de allersidste minutter. Vi ved det med håndbolden lige i de her dage. Vi vil gerne se en god og fair kamp.

Så er der også glæden, når det hold, man hepper på, faktisk går hen og vinder kampen. Vi kender jo godt alle sammen det her med, at »vi« vandt. Og hvis holdet tabte, så tabte »de«.

Det er sådan med matchfixing, at der taber vi alle sammen. Og derfor er det en ret vigtig lov, som vi præsenterer her i dag, fordi rigtig mange danskere jo udover at spille på banen også jævnligt spiller på resultaterne af de idrætskonkurrencer, og det er sådan set ligegyldigt, om det er på en tipskupon, om det er Oddset, eller om man sidder i venners lag og tipser på, hvem der mon vinder i aften. Sportskonkurrencer og -kampe giver faktisk en daglig glæde. Det giver nogle gode diskussioner med vennerne, og så er det med til at vedligeholde den store interesse, som der heldigvis er for mange forskellige sportsgrene.

I sportens verden taler vi jo også gerne om dyder. Det er dyder som fair kamp, ædel kappestrid, og faktisk handler sporten også om, at det er frie mennesker, som mødes i en lige kamp.

Men det har desværre været tilfældet nogle gange i de sidste år, at vi i hvert fald er vidende om, at der har været matchfixing, aftalt spil, og det vil vi selvfølgelig ikke være med til. Der var en af de øvrige talere, der nævnte, at matchfixingdyret havde stukket hovedet frem, og jeg må jo sige, at det jo er et spørgsmål, om det dyr har været der hele tiden, og at vi bare ikke har været opmærksomme på det. Men nu er vi opmærksomme på det, og det er nu, vi skal gribe ind over for det.

Det er et voksende problem for idrættens organisationer og foreninger at få udbydere af væddemål på idrætskonkurrencer. Der har i flere tilfælde været situationer, hvor idrætsfolk angiveligt har modtaget penge fra udenlandske spillesyndikater for at sikre et særligt udfald af en kamp. Jeg har så lige nu her i dag set, at der er en sag i medierne, der kører nu, hvor DIF nu ønsker at tage en sag op. Der er også eksemplet fra to unge badmintonspillere, som, synes jeg, modigt går ud og siger, at de er blevet kontaktet. Det er jo noget af det, som er med til at sikre, at vi bliver vidende om den her korrupte måde at gå til idrætten på. Det er i strid med idrættens værdigrundlag, men det kan også medvirke til, at folk simpelt hen mister interessen for idræt.

Så vi er i SF meget glade for, at Dansk Idrætsforbund har været offensivt på banen med et fælles regelsæt, som dækker hele idrætten, ligesom vi finder det meget positivt, at Danmark allerede i september undertegnede Europarådets matchfixingkonvention.

Men der er også behov for konkrete ændringer på området for at sikre en aktiv indsats mod matchfixing. Det var konklusionen i den rapport om matchfixing, som en arbejdsgruppe fremlagde i efteråret. Med lovforslaget tages der jo det skridt, at man simpelt hen kriminaliserer grovere tilfælde af bestikkelse inden for idrætten, og det vil jo på den her baggrund kunne give mulighed for at straffe matchfixing også i de tilfælde, hvor der ikke er tale om, at man f.eks. får et formuetab, og hvor der derfor ikke kan straffes for bedrageri. Så det bliver en forudsætning for idrætsorganisationers modtagelse af tilskud, at de bekæmper matchfixing. Man giver desuden kulturministeren mulighed for at oprette en platform for koordinering af bekæmpelse af matchfixing. Det betyder helt konkret, at hvis en dansk fodboldspiller tager sig betalt for at tabe eller betaler andre, skal han eller hun kunne straffes ved en domstol. Det synes jeg er fair, og det er et vigtigt signal at sende til både sportsudøvere og sportens tilskuere.

Så SF støtter med glæde det fremsatte forslag og håber, at det vil være med til at bevare interessen for idrætten og styrke idrættens integritet.

Tak til SF's ordfører. Næste ordfører i talerrækken er Enhedslistens ordfører, hr. Jørgen Arbo-Bæhr. Værsgo.

Det her er et lovforslag om matchfixing, som jo er en del af dagens idræt. Man skal vide, at det betyder, at en stor del af eliteidrætten er truet af en undergravning begået af bagmændene inden for matchfixing. Jeg synes, at dette lovforslag er et godt skridt i retning af at bekæmpe denne manipulation af idrætskonkurrencer.

Men hvis jeg nu skal være ærlig, er der langt igen i bekæmpelsen af matchfixing. Vi ved jo godt, at en meget stor del af bagmændene desværre opererer internationalt. Bare som et eksempel fik vi at vide, at to unge badmintonspillere, som fik et tilbud for at tabe en kamp, sagde, at matchfixeren kom fra Malaysia – de sagde vel at mærke nej tak, og det skal de have ros for. Kan vi gøre noget ved det? Nej, det kan vi ikke. Jeg synes, vi skal arbejde internationalt for at få fat på og straffe dem, som er i gang med at smadre vores idræt som en konkurrence, hvilket betyder, at tilskuerne mister interesse for, hvem der vinder eller taber.

Men jeg synes, at det er fint nok, at vi med det her lovforslag nu kan straffe dem, der bruger bestikkelse for at manipulere en kamp eller en kokurrence. Det ligger jo i forlængelse af straffelovens § 279 om bedrageri. Bedrageri er økonomisk kriminalitet, og bestikkelse skal være kriminelt og have en strafferamme på fængsel i op til 1 år og en strafferamme på op til 2 år, hvis det er groft.

Det er jo godt, at vi nu prøver at inddæmme matchfixing og gør bestikkelse kriminelt, og i forlængelse af det er det også godt, at idrætsorganisationerne skal opfylde Europarådets krav om at undgå manipulation i idræt.

I øvrigt indeholder lovforslaget også et sekretariat for en national platform for koordinering af bekæmpelse af matchfixing. Jeg synes, det er et meget vigtigt skridt, og ifølge lovforslaget får ministeren bemyndigelse til at definere platformen. Jeg vil spørge ministeren om, om vi ikke som ordførere også bliver inddraget i dette.

Til sidst vil jeg tilføje, at vi jo har set nogle eksempler på, at Danske Spil har lukket øjnene for nogle spil, som kunne være manipulerede. Vi har eksempelvis haft nogle spil på hold, selv om de har været under stærk mistanke for matchfixing. Jeg synes, vi bør se nærmere på, hvordan Danske Spil bruger deres magt til at promovere disse spil.

Med disse bemærkninger kan jeg bakke op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Leif Mikkelsen. Værsgo.

Tak for det. Det er jo egentlig ærgerligt, at vi skal stå her i dag og rose et lovforslag, som burde være inderlig overflødigt, for idrættens væsen er jo, at man indgår i en konkurrence – det er sportens væsen – og så også vil vinde. Det bør egentlig ikke forstyrres af andre faktorer eller andre kræfter, altså fordi det ligger i sportens væsen. Sådan er det da heldigvis også stort set altid. Vi har vel alle haft opfattelsen af, at det især var i den professionelle idræt, der ville være problemer med, at man kunne blive tilbudt penge for at gøre noget bestemt, f.eks. det modsatte af, hvad der egentlig er intentionen, nemlig at tabe med vilje. Og det er der jo flere faktorer der kan have indflydelse på – det kan være spillerne, og det kan være dommeren – men egentlig er det imod sportens væsen, at det overhovedet finder sted.

Vi tror, at det sker i de øverste lag, men sådan er det nok ikke, for i sidste ende er det pengene, der afgør, om man er villig til at gå på kompromis med det, der egentlig er sportens væsen, og det, man er på banen og deltager i kampen for, nemlig ved at gøre det modsatte af, hvad der forventes. Det er ødelæggende, det er virkelighed ødelæggende for idrætten. Der er jo ingen af os, der gider hverken deltage i det, hvis man ved, det foregår sådan, eller overvære en idrætskamp, hvor det er andre ting end den ædle kappestrid, kan man sige, der afgør resultatet.

Så for idrætten er det rigtig dårligt, at man når dertil, at det er nødvendigt at gøre det her, men desværre må vi konstatere, at det er nødvendigt at sætte ind. Det må åbenbart være, fordi det – når det er muligt – i den professionelle idræt er sådan, at der er flere penge at tjene ved at tabe, end der er ved at vinde, og i de lavere rækker kan det være, der er penge i bare at gøre det modsatte. Og så kan man sige, at det allerringeste jo er, at de dommere, der sættes til at være neutrale opmænd, faktisk foretager sig handlinger, der kan give et bestemt resultat, som er anderledes.

Så egentlig – selv om jeg også gerne vil udtrykke tilfredshed med kulturministerens lovforslag i forlængelse af arbejdet i den arbejdsgruppe, der har siddet – vil jeg gerne sige, at det faktisk er ærgerligt, at vi er kommet dertil, hvor det er nødvendigt. Vi skal selvfølgelig glæde os over, at Danmarks Idrætsforbund har taget hånd om det problem og er gået i gang med at modarbejde det – men at vi er kommet dertil, hvor det er nødvendigt at have et lovforslag, hvor man sådan skal true idrætten på deres tilskud for at få taget hånd nok om det her, er ærgerligt. Man kan spekulere længe over, om det er, fordi der er for mange penge i systemet, eller hvad det er, der fører frem til, at vi kommer i den her situation. Ud fra idrættens væsen, foreningslivet og det frihedssyn, der ligger i det, er jeg nødt til at sige, at det jo er langt fra en liberal tankegang, at vi overhovedet kommer dertil.

Så jeg ærgrer mig lidt mere, end jeg glæder mig i dag, men vi støtter lovforslaget i nødvendighedens navn. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i talerrækken er Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Brian Mikkelsen. Værsgo.

Jeg vil godt starte med at rose kulturministeren for et godt initiativ. Sagen er den, at der er brug for en fuldstændig nultolerance i forhold til matchfixing. Matchfixing er, som de fleste af ordførerne også har været inde på, ødelæggende for hele opfattelsen af idrætten som en sund kappestrid, idrætten som et sted, hvor man mødes, kæmper, slås, spiller for at opnå det bedste resultat, uden at man hele tiden har som formål at få en økonomisk gevinst bagefter ved at gøre sig dårligere eller ved at lade nogle andre ting ske, som ikke burde finde sted i en naturlig kappestrid.

Hvis der er matchfixing, mister man jo legitimiteten og støtten til idræt. Derfor er det en redningsaktion, som vi har gang i nu, og derfor også rosen til kulturministeren for, at vi er med til at redde idrætten og dansk idræt i det her tilfælde. Der er brug for, at vi får skærpet indsatsen, der er brug for en fuldstændig nultolerance, som jeg omtalte før, men der er også brug for et større politisk fokus på det. Det kommer jo med forslaget her, som kommer efter et fornuftigt udvalgsarbejde.

Jeg synes godt, at man kunne have kigget på et par elementer, som kunne have gjort indsatsen her bedre og stærkere. Et af elementerne ville være at sige, at man fik etableret et tættere samarbejde med Justitsministeriet, så man fik pålagt politiet at have nogle specielle folk, som arbejdede med det her. Det er godt, at vi har fået lavet en paragrafændring. Det betyder, at politiet prioriterer det højere, og det betyder også, at der helt givet kommer en intensiveret indsats på området. Men min erfaring fra området her er, at det først er, når man fra politisk hold siger, at man skal prioritere det, når man fra politisk side siger, at man skal sørge for at afsætte nogle ressourcer til det, at politiet også virkelig vil bruge deres kræfter på det.

Så den dialog med Justitsministeriet er meget vigtig for at fortælle dem, at det her altså er en vigtig sag, som alle Folketingets partier står bag, og derfor bør politiet også være opmærksomme på det og afsætte en speciel enhed til det. Det har vi på mange andre områder, og det bør man også kunne gøre på det her område. Det vil også kunne være med til at løse det decideret. Jeg synes også, man burde sende et signal om, at der burde være livstidskarantæne til alle udøvere, som er involveret i matchfixing – simpelt hen livstidskarantæne, ud med dem, de har ikke adgang til sporten igen, for det sender det helt forkerte signal at se de samme mennesker gå ud og ind ad døren i forbindelse med sportens og idrættens verden.

Men summa summarum: Jeg synes, det er et godt forslag. Det trækker helt klart i den rigtige retning, og det vil være med til at løse nogle af de udfordringer, vi har på området. De forsvinder jo ikke med det her forslag, og det er derfor, at politiets indsats er så vigtig, og det er derfor, det er vigtigt, at der bliver afsat nogle flere ressourcer inden for politiet til det her område. Det er også derfor, det er vigtigt, at vi får set på, hvordan domstolene virker på det her område. Det er ofte sådan, at når man kigger på domstolene, er der nogle af dem, der har nogle specielle funktioner. Her kunne man godt overveje, at en domstol i et bestemt område ville have ansvaret for de her sager, når de opstår, og de opstår jo hele tiden inden for både fodboldens verden, tennisverdenen, badmintonverdenen, i en mangfoldighed af forskellige idrætter. Og der er det altså vigtigt, at vi nu og her fra Folketingets side signalerer, at vi er fælles om at stå sammen i kampen mod matchfixing for at redde idrætten, både i Danmark og i omverdenen. Så vi støtter forslaget fra konservativ side.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til kulturministeren. Værsgo, kulturminister.

Tak. Tak for de meget udmærkede og positive bemærkninger, som jeg tror alle i salen her kan tilslutte sig. Jeg er enig med hr. Leif Mikkelsen i hans indledning om, at det er beklageligt, at vi overhovedet skal til at tage de skridt, som L 110 nu lægger op til. Den beklagelse tror jeg vi alle sammen er fuldstændig fælles om.

Det er jo totalt ødelæggende og indgribende for hele idrætsverdenen, hvis det her griber mere om sig end det, vi allerede har noteret os. Det er sammen med doping et af de store problemer for dansk idræt lige nu, og ikke bare dansk idræt, men international idræt. Derfor synes jeg også, vi skal være glade for, at vi er i stand til at handle så hurtigt, som vi gør, både internationalt, hvor Europarådet har taget temaet op og vi har underskrevet konventionen her i september måned sidste år – konventionen om bekæmpelse af matchfixing – og vi har også haft en arbejdsgruppe siddende i 2 år, som så leverede deres bud i slutningen af september sidste år.

Det, der er godt i den her sammenhæng, er jo, at der er så mange forskellige, der agerer samtidig om de samme typer problemer og med de samme holdninger, nemlig at forhindre og bekæmpe matchfixing. Og det, der er interessant her, er, at der er lande uden for Europarådet, som faktisk gerne vil være med, også til at underskrive en konvention, som de jo ikke er forpligtet til at underskrive, når de ikke er en del af Europarådets landekreds – det er f.eks. Australien og Canada. Det er også interessant, at der er en vis enighed om, at vi tager det op over for sydøstasiatiske lande, når vi er sammen med deres ministre på sportsområdet – det sker jo indimellem, at vi er det – og at vi benytter alle lejligheder til i internationale sammenhænge, hvor vi er i relevante fora, at forklare den europæiske holdning til bekæmpelse af matchfixing. Når jeg understreger det her, er det, fordi vi jo ved, at der kommer meget inspiration og mange initiativer – hvis man må kalde det det – i forhold til matchfixing fra lande fra øst, og det vil også sige helt fra Asien, til Europa.

Ordførerne har meget fint beskrevet, hvad det er for nogle initiativer, som lovforslaget handler om, og det, der er det virkelig nye i det, er, at vi kriminaliserer bestikkelse. Hidtil har bestikkelse kun været strafbart, hvis man bestak en offentligt ansat, men nu har vi altså udvidet definitionen af bestikkelseskriminalitet til også at omfatte, at man snyder, bestikker andre mennesker til at snyde i idrætten. Og der er, som det også er sagt fra ordførernes side, både en ramme, der giver 1 års straf, og en ramme, der giver op til 2 års straf, når det er særlig groft.

Det er også interessant, synes jeg, at der er enighed om i arbejdsgruppen, at man må forholde sig til idrætsorganisationerne – de får kun deres tilskud, som de plejer at få efter udlodningsloven, når de indfører og håndhæver reglerne om bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer. Fru Karin Nødgaard spurgte, hvordan det i virkeligheden skulle administreres. Det vil jeg ikke give mig i kast med at beskrive her, men jeg synes, det er et aldeles relevant spørgsmål for os og for idrætsorganisationerne selv i forhold til at få det belyst. Og derfor vil jeg gerne tage initiativ til, at vi får beskrevet den måde, man har tænkt sig at kontrollere det her på. Så det vender vi tilbage til, og det gør vi jo i udvalgsbehandlingen, og der skal jeg nok sørge for det kommer over med henvisning til, at spørgsmålet er rejst her under førstebehandlingen.

Vi har samtidig med de to ting, jeg lige har nævnt her, bemyndiget kulturministeren til at placere et sekretariat – vi kalder det også en national platform; det er den betegnelse, det har i international sammenhæng – for bekæmpelse af matchfixing. Og den platform bliver jo besat af repræsentanter for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet og spiludbyderne, altså Danske Spil og lignende, og idrættens organisationer, og Kulturministeriet sidder der så som en slags tovholder i den kreds. Og når det er arrangeret på den måde, er det netop for at gøre det, som hr. Brian Mikkelsen faktisk appellerer til, nemlig at vi sikrer os, at der er ressourcer til, at også politiet går ind, og at der gøres noget helt konkret i forhold til det. Så det er de aktører, som sammen kan belyse og undersøge de tilfælde, som bliver opdaget, og som man skal reagere på.

Jeg er også enig i, at det kræver, at der er nogle ressourcer hos politiet. Og jeg kan bare oplyse, at jeg har haft mulighed for at drøfte det også med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, som deltog i det pressemøde, hvor de i den her sammenhæng involverede organisationer præsenterede forslagene fra arbejdsgruppen, og politiet er fuldstændig på det rene med, at det er prioriteret meget højt politisk, og er derfor også indstillet på og mener, at det er alvorligt og vil gerne bidrage til det. Så jeg foreslår bare, at vi følger, hvordan det så går, og forholder os til det. Jeg synes, at idrætsordførerne, som står bag lovforslaget her, og som også står bag idrætsaftalen fra sidste forår, simpelt hen aftaler med hinanden, at vi følger det her løbende og drøfter det, og vi kan også tage et møde med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet for at høre, hvordan politiet faktisk arbejder med det.

Så vil jeg slutte med at sige, at vi altså indfører regler om matchfixing i samme lov, som regulerer doping. Det giver faktisk rigtig god mening, synes jeg, fordi både doping og matchfixing er to skadevoldere for idrætten. Begge dele er også internationale fænomener. Man kan sige, at det repræsenterer idrættens skyggeside, og begge dele handler dybest set om etik, moral og integritet i idrætten. Derfor synes jeg også, at vi skal hæfte os ved, at vi retter det fra lov om fremme af dopingfri idræt til lov om integritet i idrætten. Vi skal altså vænne os til at bruge et ord som integritet, men det er også et meget godt ord at tage fat i og lade alle idrætsudøvere forholde sig til, at de nu er en del af dem, der har ansvaret for integriteten. Det vil sige, at de dybest tænkelige værdier for idrætten ligger i integriteten. Det er dér, vi kan genkende idrætten, og hvis den ikke er til stede, er det ikke den idræt, som vi i dag kalder idræt.

Til allersidst vil jeg sige, at jeg hørte fru Anni Matthiesen spørge til, hvordan vi samler op internationalt, men det har jeg faktisk svaret på, og det håber jeg er tilstrækkeligt. Så beder hr. Jørgen Arbo-Bæhr om, at ordførerne bliver inddraget i etableringen af den platform for de forskellige aktører, som vi snakker om, inden for bekæmpelse af matchfixing og også er til stede. Selvfølgelig vil jeg sørge for, at idrætsordførererne hele tiden bliver orienteret om og er med i, hvordan vi implementerer lovgivningen. Så det følger vi også op på.

Jeg ser frem til en fortsat god behandling af lovforslaget.

Tak til kulturministeren.

Der er ingen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og da der i det hele taget ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.