Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 11 Bilag 4
Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om CO
2
-kvoter
Til udvalgets orientering oversendes hermed udkast til bekendtgørelse om CO
2
-
kvoter (herefter: bekendtgørelsen), som nu sendes i høring til og med den 11.
december 2014.
Bekendtgørelsen er hovedsageligt en konsekvensændring af lov nr. 1095 af 28.
november 2012 om CO
2
-kvoter (herefter: kvoteloven), der ændres på baggrund
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 421/2014 af 16. april
2014 vedr. luftfart, (herefter: forordningen), som ændrer Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 (herefter: kvotedirektivet).
Kvotedirektivet er implementeret i national lovgivning ved kvoteloven. Visse
bestemmelser i kvoteloven er ikke i overensstemmelse med forordningen.
Sammen med et lovforslag om ændring af kvoteloven (herefter: L 11) er der
udarbejdet en bekendtgørelse, således at kvotelovgivningen tilpasses til de
ændringer, som er gennemført ved forordningen. Som konsekvens heraf og
som konsekvens af, at der er sket en totalharmonisering af CO
2
-kvoteområdet,
der er meget teknisk, forslås det, at flytte en række af kvotelovens
bestemmelser til bekendtgørelsen.
Forordningens ændringer af kvotedirektivet omfatter hovedsagligt en midlertidig
undtagelse fra krav om overvågning, rapportering og returnering af kvoter for CO
2
-
emissioner fra flyvninger til og fra lande udenfor EØS-området. Undtagelsen gælder
for perioden 2013 til og med 2016, hvor undtagelsen revideres i forhold til fremskridt i
den internationale luftfartsorganisation ICAO mod en international aftale om
anvendelse af en fælles global markedsbaseret foranstaltning til reduktion af CO
2
-
emissioner fra luftfart. Desuden indskrænkes direktivets anvendelsesområde, idet
flyvninger, som udføres af en ikke-kommerciel luftfartsoperatør, hvis sammenlagte
årlige emissioner er lavere end 1.000 ton pr. år, undtages fra direktivets
anvendelsesområde fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020. Endvidere
indføres der forenklede procedurer for verifikation af små luftfartsoperatørers årlige
CO
2
-emissioner.
Formålet med at flytte en del af de gældende regler til bekendtgørelsen er at
anvende de hjemler, som kvoteloven og L 11 har, for i fremtiden at sikre en
rettidig og mere korrekt gennemførelse af harmoniserede EU-regler på området.
Ministeren
20. november 2014
J nr. 2014 - 1646