Det her lovforslag er vi anderledes positive over for.
Der foregår nemlig i disse år en folkevandring i Danmark mod byerne.
Jeg bor selv i en mindre by, og jeg synes, at vores landdistrikter er fantastiske områder at leve i, og vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at styrke udviklingen i landdistrikterne.
Men vi må desværre erkende, at udviklingen går i retning af, at befolkningen i højere grad flytter mod byerne.
Derfor må vi også tage bestik af udviklingen og sørge for, at boligmængden passer til efterspørgslen i de områder, som folk flytter fra.
Det har været et problem på det almene boligområde i længere tid.
Der har været mange boligafdelinger, som stort set har stået tomme som et resultat af flytningen fra landdistrikterne.
Der er tale om boliger, som blev bygget til at dække et behov, som eksisterede for mange år siden, men i dag er der ikke længere efterspørgsel efter dem.
I Venstre har vi derfor kæmpet for, at midlerne fra Landsbyggefonden skulle bruges til nedrivning af hele almene boligafdelinger.
Der er flere årsager til, at tomme boligafdelinger er til skade.
For det første skaber det problemer med økonomien i de almene boligselskaber.
Det kan føre til konkurser og tvangsauktioner, og som en følge af det får landets kommuner også økonomiske problemer, idet de har stillet garantier for boligafdelingerne.
For det andet er det også problematisk for lokaludviklingen i området, hvis ubrugte boligafdelinger står og forfalder.
Tomme boligblokke er ikke fremmende for at skabe liv i et område.
Vi vil skabe gode forhold for borgerne i landdistrikterne og fortsat gøre det attraktivt at bo uden for byerne.
Det kræver, at områderne ikke bliver til spøgelsesbyer med bygninger, som ingen bor i.
Jeg har personligt talt med en del borgmestre, som har været meget bekymrede for udviklingen.
På Vestsjælland, Lolland, i Midt- og Vestjylland og såmænd også i Nordsjælland har jeg mødt borgmestre, der har advaret om situationen.
En samling borgmestre i Midt- og Vestjylland sendte endda et brev til boligministeren i oktober sidste år med en opsummering af problemet.
Det har desværre indtil nu ikke været muligt at bruge midlerne fra Landsbyggefonden på nedrivninger af hele afdelinger.
Pengene har været øremærket til renoveringer og sammenlægninger.
Selv om man indtil nu har kunnet rive en del af en afdeling ned og renovere resten, er det ikke en løsning på problemet.
En renovering giver bare større og dyrere boliger, som der er endnu mindre efterspørgsel efter.
Derfor gik vi sidste år ind til forhandlingerne om vækstaftalen med et krav om, at der skulle gøres noget ved problemet.
Vi bed os fast i bordkanten, og det lykkedes os at få det med som en del af vækstaftalen, at man skulle se på nedrivning af hele boligafdelinger.
Den konkrete udmøntning er så kommet med i boligaftalen.
Som forklaret under behandlingen af det sidste lovforslag er Venstre ikke med boligaftalen, og vi stemmer heller ikke for det første lovforslag, men dette punkt er heldigvis blevet udskilt i sit eget lovforslag, så vi kan stemme for det længe ventede initiativ, som vi har kæmpet meget for.
Vi synes dog, at regeringen er for uambitiøse på området.
Vi havde gerne set, at det beløb, der under forhandlingerne var sat af til nedrivninger inden for den ramme, der var blevet sat af til Landsbyggefonden, var blevet større.
Vi er bekymret for, at 200 mio.
kr.
ikke rækker langt nok til at få revet de boligafdelinger ned, der er behov for.
Det er dog godt, at vi nu i det mindste kan komme i gang med at rive tomme boligafdelinger ned.
Det vil blive til gavn for alle parter:
de almene boligselskaber, kommunerne og borgerne.
Venstre stemmer for lovforslaget.