By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 107 Bilag 8
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 107
Folketinget 2014-15
Tillægsbetænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 24. februar 2015
Udkast
til
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Anvendelse af Landsbyggefondens midler m.v.)
[af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. januar 2015 og var til
1. behandling den 22. januar 2015. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i By- og Boligudvalget.
Udvalget afgav betænkning den 17. februar 2015. Lovfor-
slaget var til 2. behandling den 24. februar 2015, hvorefter
det blev henvist til fornyet behandling i By- og Boligudval-
get.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, RV, SF, EL og KF) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at der
fortsat er behov for en indsats for at forbedre de udsatte al-
mene boligområder fysisk, socialt og økonomisk. Det er
målsætningen, at antallet af særligt udsatte områder (ghet-
toområderne) skal reduceres, og de udsatte områder skal gø-
res til attraktive boligområder, der er integrerede dele af den
omkringliggende by. DF finder, at tryghed og trivsel skal
være centrale og gennemgående temaer i den samlede ind-
sats i de udsatte boligområder, hvor der er problemer med
bl.a. uroskabende adfærd blandt nogle unge. DF har ønsket,
at der skulle sættes ind med en målrettet, fokuseret og effek-
tivt indsats mod den uroskabende adfærd, vold og kriminali-
tet, herunder ved mulighed for brug af forældre- og ungepå-
læg samt zoneforbud overfor kriminelle og uroskabende ad-
færd. DF har stillet spørgsmål til anvendelse af zoneforbud,
blandt andet i Bispehaven ved Aarhus, og i en udtalelse fra
Rigspolitiet oplyses det, at Østjyllands Politi har oplyst, at
der ikke er meddelt opholds- eller zoneforbud i Bispehaven i
perioden 2012-2014. Det får DF styrket med denne aftale.
DF finder, at forældre har et stort ansvar for deres børn, og
de unge mennesker har et ansvar for at opføre sig ordentligt.
Vi husker alle sammen »hundelufteren« fra Vollsmose, som
brutalt blev overfaldet, banket og røvet, mens han var ude
og gå tur med naboens hund. Vi husker også alle sammen,
da Odense Universitet hospital blev stormet pga. skyderier i
Vollsmose. DF har påpeget, at dette vil vi som samfund ikke
finde os i. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund siger fra.
I aftalen afsættes der midler af til den boligsociale indsats,
heriblandt huslejenedsættelser, infrastruktur, støtte til ned-
rivning. DF vil kæmpe imod parallelsamfund. DF kan se sig
selv i flere elementer i aftalen, og DF støtter forslaget.
Et
mindretal
i udvalget (V og LA) indstiller lovforslaget
til
forkastelse.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænknin-
gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-
get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-
linger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tillægsbetænkningen.
DokumentId
Journalnummer