PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 107 Bilag 1
Offentligt

CHI

‘Ni

Att. Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikter,

E-mail: [email protected]

IIRKITEKT—

FORENINGEN

Danish Architects’

Association

Akademisk Arkitektforening

Strandgade27A

I)K-14o1

København K

(+45)30859000

Svar pa hørmg over forslag til lov om ændring af lov om almene

boliger m.v. (Anvendelse af Landsbyggefondens midler)

Arkitektforeningen takker for det fremsendte høringsmateriale.

Generelle bemærkninger

Arkitektforeningen er fuldstændig enig i det

mål,

der

nævnes

i de indledende

bemærkninger til lovforslaget, nemlig at de udsatte områder skal gøres til

attraktive boligområder, der er integrerede dele af den omliggende by.

Der er brug for langsigtede og gennemgribende ændringer af de udsatte

boligområder, der både socialt og fysisk skal integreres bedre i den

omgivende by. Det kræver, at vi har fokus på hele bydele og ikke kun enkelte

boligforeninger. Samtidig skal vi forpligte os på langsigtede investeringer og

ikke kun have fokus på et område, når det popper op på ghettolisten.

Resultaterne er klare og entydige: Der er dokumentation for en

sammenhæng mellem fysiske indsatser og social forandring.

Derfor kan vi nu konkludere, at der findes dokumentation for, at

gennemgribende fysiske indsatser i samspil med sociale indsatser medfører

sociale forbedringer for såvel den enkelte beboer som for boligområdet.

Med gennemgribende forandringer kan der være tale om en række

forskellige fysiske greb. Det kan være delvis nedrivning af det eksisterende

byggeri, opførelse af nyt byggeri i forskellige størrelser, typer og udtryk.

Investeringsrammen

Arkitektforeningen bifalder, at investeringsrammen er hævet fra regeringens

udspil og til

4.200

mio. kr. årligt i

2015

2016,

da dette vil sikre et

forsvarligt renoveringsniveau og fortsat aktivitet i byggeriet, hvor det

bestemt ikke er vores opfattelse, at der er risiko for overophedning eller

flaskehalse på hverken kort eller mellemlangt sigt.

Arkitektforeningen finder det på denne baggrund klogt, at aftaleparterne har

aftalt at vurdere behovet for ændringer i

investeringsrammen igen om to år,

da det kan vise sig, at renoveringsbehovet, såvel som byggeriets udvikling,

tilsiger en forhøjelse af det aftalte niveau på

2.555

mio.kr.

2017, 2.500

mio.

kr. i

2018

2.300

mio. kr. årligt

2019 og 2020.

Boligsociale indsatser og strukturelle forandringer

Mange udsatte boligområder er opført efter designprincipper, hvor man i

praksis lukker resten af byen ude, så området lukker sig om sig selv. Denne

byplanstruktur går ud på at adskille funktionerne og placere boligerne efter

landskabet og lyset, og ikke efter byens flow og sammenhæng. På den måde

lukker man også byliv ude af området, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, men i

stedet afsondrer området og er med til at skabe utryghed.

mai1(tarkitektforeningen.dk

www.arkitektforeningen.dk

CVR

62572310

5.1.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arkitektforeningen noterer sig derfor med tilfredshed, at undersøgelsen

“Evidens for sociale effekter af

fysiske

forandringer i udsatte boligområder”

danner baggnind for at boligsociale iiidsatser, som kombineres med

strukturelle fysiske forandringer, der har fået tilsagn fra infrastrukturpuljen,

skal have forrang, når Landsbyggefonden prioriterer de boligsociale midler,

som det fremgår af punkt

2.4

i bemærkningerne til lovforslaget.

Rapporten er fortsat tilgængelig på Arkitektforeningens hjemmeside.

Da det er vigtigt for Arkitektforeningen, at beboersammensætningen i

diverse boligområder er socialt blandet, finder vi det godt, at

Landsbyggefonden fortsat kan yde tilskud til en boligsocial indsats inden for

en årlig ramme på 465 mio. kr. i perioden

20 15-2018

og at op til halvdelen af

rammen kan anvendes til nedsættelse af lejen.

At det primære formål med indsatsen er at forbedre trygheden, er udmærket.

Ikke mindst fordi der også tænkes i et fysisk hovedspor med fokus på

tryghedsfremmende fysiske tiltag og omdannelser i de udsatte boligområder.

Dette findes der som nævnt evidens for virkningen af, ligesom der findes et

væld af forskellige løsningsmuligheder. Arkitektforeningen bistår med glæde

med råd og vejledning i denne forbindelse.

Infrastrukturændringer

Arkitektforeningen mener, at det er godt, at aftalen prioriterer i6o mio. kr.

årligt fra

2017-2020

til infrastrukturændringer. Dette beløb kunne dog godt

have været højere, og dets anvendelsesområde kunne have været udbredt til

andre indsatser i forhold til at omdanne udsatte boligområder til byområder.

1{RKITEKT-

FORENINGEN

Danish Architects’

Association

Akadeinisk Arkitektforening

Strandgade

I)K-14o1 København K

(+)

3085

9000

rnaiIarkitektforeningen.dk

www.arkitektforeningen.dk

VR 62 57 23

IC)

Det er ydermere positivt, at områder, som “kun” opfylder to af de fem

kriterier for at blive optaget på listen over særligt udsatte områder, ligeledes

vil kunne få støtte via infrastrukturrammen for at forebygge at disse områder

bliver decideret udsatte.

Det virker velbegrundet, at foranstaltningerne skal ske som led i en godkendt

helhedsplan, der skal indeholde en analyse af, hvordan sammenhængen

mellem det udsatte boligområde og den omgivende by sikres. En sådan

analyse vil nyde godt af arkitektfaglig bistand.

Idet Landsbyggefonden kun giver støtte til matrikler ejet af almene

selskaber, er der imidlertid behov for at kommunerne sørger for at

strukturelle indsatser, der iværksættes i et lokalområde, får det nødvendige

omfang.

Der kan påtænkes andre former for strukturelle forandringer end rent

infrastrukturelle, der sammen med sociale indsatser være med til at gøre et

udsat boligområde attraktivt.

De positive sociale gevinster ved gennemgribende fysiske forandringer er

omfattende og entydige. Der er målt klare positive effekter for

arbejdsløsheden, uddannelsesniveauet, indkomstniveauet, kniminaliteten,

andelen af beboere på overforselsindkomst, tryghed, tillid,

samfundsengagement og øget tilfredshed med at bo i området.

Energirenovering

De bygninger, der bliver gennemgribende renoveret, efter at boligaftalen er

indgået, vil først blive renoveret igen om

35-40

år, altså efter

2050,

hvor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CHI7’

regeringen har som mål, at Danmark skal være C02-neutralt og fossilfrit.

For atindfri dette ambitiøse mål skal der handles

nu.

Vi kan nå et stykke,

hvis vi sætter malrettet ind pa at gøre almene boliger mere energieffektive.

Det kan derfor ærgre Arkitektforeningen, at de generelle regler for støtte til

energirenovering tilsiger, at der højst må ren overes op til gældende

bygningsreglement (BRio). Man kunne nå videre ved at renovere til

energirammen for lavenergiklasse

2015

eller

2020,

men vores forslag er blot,

at der åbnes for, at energirenovere de almene boliger så godt, som det er

teknisk muligt, når det samtidig skal give økonomisk og energimæssig

mening. Alt andet lige er det meget dårligt købmandskab både økonomisk og

klimamæssigt ikke at realisere de rentable energieffektiviseringer, der er

mulighed for at gennemføre nar stilladset er oppe, handværkerne er pa

byggepladsen, og taget er revet af.

Det er derfor positivt, at der med boligaftalen åbnes for, at der kan anvendes

indtil

350

mio. kr. til gennemførelse af vidtgående energibesparende

foranstaltninger med lang levetid, selvom disse helst skulle være inkluderet

helt ordinært i mulighederne for energirenovering.

Det er Arkitektforeningens håb, at de realiserede projekter vil fungere som

demonstrationsprojekter og skabe efterspørgsel efter avancerede løsninger,

sådan som det nævnes i bemærkningerne til lovforslagets afsnit

2.1.2.

Tilgængelighed

I det byggede miljø er det for Arkitektforeningen meget vigtigt at sikre mest

mulig tilgængelighed for alle, samt diversitet i tilgængeligheden, på en måde

der er en logisk og integreret del af arkitektur og design. Dette skal ske

gennem respekt og forståelse for de behov, som forskellige individer har.

Herud fra tilvejebringes forskellige kvalificerede muligheder, alternativer og

valgfrihed, som giver adgang for alle efter personlig formåen.

IXRKITEKT—

FORENINGEN

Datzish Architects’

Association

Akadeinisk Arkitektforening

Strandgade27A

nK-14o1 KGhenI]avn K

(f45) 3085 9000

[email protected]

www.arkitektforeningen.dk

CVR

2310

Tiltag til sikring af tilgængelighed skal udføres med arkitektonisk og

designmæssig kvalitet i overensstemmelse med den til hver en tid gældende

arkitektur- og designpolitik i Danmark.

Netop arkitektfaget, med dets betoning af holistiske løsninger, som formår at

opfylde økonomiske, sociale, miljømæssige, æstetiske og funktionelle behov i

en logisk sammenhængende helhed, indtager en nøglerolle når det gælder

indfrielsen af målsætningen om lige adgang for alle uanset personlig

formåen.

Rigtigt håndteret kan tilgængelighed blive en logisk og integreret del af god

arkitektur og design, hvor tilgængeligheden går hånd i hånd med høj og

bæredygtighed og kvalitet.

På denne baggrund finder Arkitektforeningen det særdeles positivt og

nødvendigt, at aftalen rummer forslaget om at mindst

400

mio. kr. årligt skal

anvendes til forbedret tilgængelighed i almene boliger og boligområder.

Arkitektforeningen vil dog gøre opmærksom på, at boliger, der er

tilgængelige for alle, kræver plads, grundet større ganglinjer. Flere

kvadratmetre koster flere penge, og fx både plejeboliger og almene boliger er

i forvejen pressede på arealet. Derfor er det nødvendigt med love, rammer og

økonomi, der i større udstrækning understøtter tilgængelighed i

arkitekturen. Den afsatte pulje er et godt skridt i denne retning, men der er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CHI

behov for at holde et højt niveau i en kontinuerlig indsats for at boliger og

boligområderne bliver tilgængelige for alle.

Nedrivning

Ved udlejningsvanskeligheder i områder, hvor der ikke er udsigt til stigende

efterspørgsel på de almene boliger, kan nedrivning være den bedste løsning.

Ligeledes kan udvalgt, strategisk nedrivning også være vigtigt værktøj til at

skabe de bedste rammer for almene boligomrader. Nedrivningen

Gellerup,

gennemført via inddragende beboerdemokrati, i samspil med boligselskab og

kommune, er et godt eksempel på hvordan et område kan løftes.

1IRKITEKT-

FORENINGEN

Danish

Architects’

Association

Akadeinisk Arkitektforening

Strandgade a A

nK-l4oi Kobenhavil IC

(+) 3085

9000

[email protected]

vvwarkitektforeningen.dk

CVR 62 7 23 10

Nedrivning er et af redskaberne til strukturel forandring, der er analyseret

føromtalte rapport fra Arkitektforeningen og Københavns Kommune. Brugt

rigtigt er der evidens for, at det kan være en afgørende faktor i at åbne et

boligområde op og hæve det socialt.

Nedrivning af boliger bør dog kun ske som led i en gennemarbejdet plan, der

kan påvise, at boligforeningen vil nyde godt af det og som selvfølgelig sikrer

genhusning til de beboere, hvis bolig skal rives ned. Processen skal

selvfølgelig respektere beboerdemokratiet og kan med fordel inddrage

beboerne grundigt i udarbejdelse af planen. Arkitekter kan med fordel indgå

centralt i processen for at sætte billeder og form på de udtrykte ønsker og

herigennem finde de bedste løsninger.

Arkitektforeningen finder det derfor godt, at aftalen medfører, at

Landsbyggefonden kan yde kapitaltilforsel til nedrivninger inden for en

ramme på 6oo mio. kr. i perioden

2015-2018.

Tilførslen af

100

mio. kr.

ekstra til rammen virker velbegrundet, med tanke på den igangværende

urbanisering, der kan medføre udlejningsvanskeligheder i yderområderne,

samt med tanke på behovet for at åbne flere udsatte eller potentielt udsatte

boligområder op for det omliggende bysamfund.

Arkitektforeningen har indsendt et særskilt høringssvar i forhold til lov om

ændring af

lov

om almene boliger m.v. (Nedrivning af hele afdelinger)

Afsluttende bemærkninger

Arkitektforeningen mener, at den danske almene boligsektor giver en iinik

kvalitet til det danske boligmarked, ved at tilbyde gode boliger, der kan

betales for almindelige og mindre indkomster. Samtidig er det vigtigt at

holde fast i den brede sociale sammensætning, der har præget de almene

boligområder. Dette kræver, at boligområderne fortsat er attraktive også for

dem, der har alternative muligheder på boligmarkedet. Med den indgåede

aftale tror Arkitektforeningen, at forudsætningen for en positiv udvikling er

tilvejebragt, men det kræver vedvarende en tilstrækkelig investeringsramme

til

renovering, energirenovering, strukturelle forandringer m.m.

Arkitektforeningen stiller sig behjælpelig med uddybende kommentarer eller

rådgivning i arkitektfaglige spørgsmål.

Med venlig hilsen

Annette Blegvad

Leder af Politik & Analyse

Akademisk Arkitektforening

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Lej erforeninger

Sankt Peders Sti-æde 2, 1. sal

4000 Roskilde

4januar 2015

Udarbejdet på organisationens vegne af Jakob Lindberg, organisationssekretær

Høring over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af

Landsbyggefondens midler)

Hermed fremkommer Danmarks Lejerforeninger med følgende kommentarer:

1) Principiel bemærkning vedrørende finansiering

På organisationens landsmøde i oktober 2014 anførte vi følgende principielle bemærkning

herom:

“I de sidste 10 år har vi oplevet skiftende regeringer lægge beslag på de penge, som

lejerne i det ældre almene byggeri indbetaler til Landsbyggefonden. Denne politik har

nu nået et grotesk omfang.

Ikke alene har man lagt beslag på de midler, der er blevet indbetalt indtil i dag. Man

tvinger også Landsbyggefonden til at optage lån mange år ud i fremtiden for at

finansiere regeringens boligpolitik. Der er reelt tale om en særskat, der alene skal

betales af en økonomisk svag gruppe i samfundet, nemlig de almene lejere.”

Det fremgår af lovforslaget, at det vil medføre betydelige besparelser for det offentlige, og at

der omvendt sker en kraftig gældsætning af Landsbyggefonden. Lovforslaget forstærker den

hidtidige tendens til at lade Landsbyggefonden betale for aktiviteter, der egentlig påhviler det

offentlige, jf. nedenfor. På den baggrund er karakteristikken af inddragelsen af fondens midler

som en særskat korrekt.

2) Bemærkning vedrørende afsnit 2.1. Renovering.

Vi bemærker med tilfredshed, at der i forslaget lægges op til en forstærket

renoveringsindsats. Vi finder imidlertid, at den stærke vægt, der allerede i den nuværende

lovgivning lægges på de såkaldte “helhedspianer” bør give anledning til overvejelser om

tendensen i renoveringsindsatsen.

Det kan konstateres, at helhedspianerne meget ofte indebærer sammenlægning at mindre

boliger, således at der i de almene boligområder kommer færre boliger i fremtiden. For mange

afde nuværende beboere i de almene områder fører sammenlægningerne til uønskede

huslejeforhøjelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark har en stor udfordring i at tilvejebringe boliger for studerende og hjemløse. Det er

blevet sværere og sværere at løse dette problem i de sidste 10 år. Dette er uheldigt, set i lyset

af den alvorlige mangel på små billige boliger og de omfattende problemer med hjemløshed.

Der er behov for, at det lovgivningsmæssigt sikres, at helhedspianerne i den almene sektor

koordineres, således at boligbehovene tilgodeses.

3) Bemærkning vedrørende afsnit 2.2. Nedrivning.

Vi finder, at udgifterne til nedrivning bør afho]des af ejerne og kommunen i fællesskab. Det

ligger uden for Landsbyggefondens naturlige arbejdsområde.

Vi henviser til voi’t høringssvar om Nedrivning af hele afdelingei-, som er indsendt samtidig

med dette.

4) Bemærkning vedrørende afsnit 2.3.2. Forslag vedrørende ramme til infrastrtikturændringer

Vi finder det udmærket, at der afsættes en ramme til infrastrukturændringer, såsom stier,

grønne område osv, i de almene afdelinger. Imidlertid skal der tages hensyn til at sådanne

infrastrukturændringer normalt el’ en offentlig opgave. Det påhviler f.eks. ikke private ejere at

finansiere ændringer af offentlige veje. Der er derfor behov for, at det offentlige yder tilskud

til sådanne infrastrukturændringei’, i det omfang de skal gennemføres som følge af

helheds planerne.

5) Bemærkning vedrørende afsnit 2.4. Boligsocial indsats

Danmarks Lejerforeninger er enig i, at der i mange boligområder er behov for en boligsocial

indsats. Vi finder imidlertid, at denne indsats entydigt er en fælles offentlig opgave, hvilket

fremgår klart af dette citat fra bemærkningerne:

“Det kriminalitetsforebyggende og det kriminalitetsreducerende indsatsområde er både

et kommunalt og et politimæssigt anliggende samt en betydelig del af den boligsociale

indsats.” (side 12)

Vi opfordrer derfor regel-ingen til at siki’e en fuld offentlig finansiering af den boligsociale

indsats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi smkr byggeri, an’æg og industri

danskbyDDerl

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Gammel Mønt 4

1117 København K

19. december2014

Horing over forslag

til

lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af

Landsbyggefondens midler)

Dansk Byggeri takker for det fremsendte lovforslag og invitationen til at afgive horingssvar.

Lovforslaget lægger op til fordelingen af Landbyggefondens midler til støtte af renovering,

boligsocial indsats, infrastrukturændringer, nedrivninger og nybyggeri i den almene boligsek

tor. Dansk Byggeri støtter de mange gode tiltag og kvitterer for den øgede ramme der er afsat

til renovering af den eksisterende boligmasse.

Med venlig hilsen

Dansk Byggeri

Michael Riff Alexandersen

Erhvervspolitisk konsulent

Nørre Voldgade 106

Postbox 2125

1015 København K

Telefon 72160000

Telefax 72 16 00 10

wwwdanskbyggeridk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

5. januar 2015

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

[email protected]

Høringssvar vedrørende lovforslag om anvendelse af Lands

byggefondens midler

Ministeriet har i mail at 8. december 2014 sendt lovforslag om ændring af almenboligloven (an

vendelse at Landsbyggefondens midler) i høring.

I forhold til regeringens oprindelige udspil er ambitionsniveauet for beboerne i den almene sek

tor blevet hævet i den endelige aftale. Det er positivt.

Med en renoveringsramme p 4,2 mia. kr. i de kommende to r kan vi fortsætte med at løse

udfordringerne i de boligomrder, som star med udfordringer af social, bygningsmæssig eller

byplanmæssig karakter.

Samtidig giver de øgede investeringer en lang række samfundsmæssige gevinster:

Beskæftigelsen og antallet at praktikpladser styrkes i en tid, hvor ledigheden stadig mærkes, og

vi har brug for at skubbe opsvinget i gang.

Investeringerne resulterer i væsentlige energibesparelser, nr ældre boliger som led i renove

ringen løftes til nutidens energikrav. Herudover kan indtil 350 mio. kr. anvendes til særlige

energibesparende foranstaltninger med lang levetid med henblik p at skabe udvikling og ef

terspørgsel at nye og effektive løsninger.

—

Mindst 400 kr. af den årlige ramme skal bruges til øget tilgængelighed for ældre og handicappe

de.

Derudover afsættes 600 mio. kr. til nedrivning og 160 mio.kr. rligt til infrastrukturændringer.

Endelig lægger vi vægt p, at vi kan fastholde en betydelig boligsocial indsats i de udsatte om

rder. I kraft af den tætte kontakt vi har med vores beboere, har vi et særlig godt udgangs

punkt for at skabe en platform, der kan støtte beboernes udvikling at kompetencer og bygge bro

til myndigheder, civilsamfund, foreninger, virksomheder osv. Udfordringerne i boligomrderne

er komplekse, og kræver en langsigtet og mlrettet indsats. Heldigvis kan vi se resultater.

Tal fra AE-rdet viser, at andelen at unge i alderen 16-25 r, der ikke har taget eller har pbe

gyndt en uddannelse ud over grundskoleniveau de seneste fem r, er faldet fra 38 til 28 pct.

DANMARKS ALMENE BOLIGER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

side

svarende til, at næsten 1.000 flere unge i de 33 særligt udsatte omrder er kommet i gang med

eller har afsluttet en uddannelse ud over grundskoleniveau.

Samtidig viser tal fra Justitsministeriet, at ungdomskriminaliteten blandt de 10-17 årige er næ

sten halveret siden 2006, hvilket afspejler, at fødekæden fra de kriminelle storebrødre til deres

mindre søskende i mange tilfælde er brudt, og “karrieren” som kriminel er skiftet ud med en

plads p uddannelsesbænken.

Udviklingen er ikke kun positiv for de unge selv men sparer samfundet og de offentlige finanser

for milliardbeløb. Blot vi flytter ét ungt menneske fra at være p kanten af samfundet til at f et

mere normalt liv, er der ifølge helt nye beregninger p SKANDIA-modellen en langsigtet gevinst

for samfundet p 15 mill.kr.

Den positive udvikling er resultatet af flere forskellige faktorer, herunder også de mange bolig-

sociale indsatser i de mest udsatte boligomrder. Styrken ved disse er, at de samler de mange

forskellige lokale aktører om en sammenhængende og koordineret indsats, s boligorganisatio

fler, frivillige organisationer, det private erhvervsliv, politiet, lokale idrætsklubber og mange an

dre arbejder sammen ude i de udsatte boligomrder, hvor de unge befinder sig. Og netop de

boligsociale indsatser har rollen med at binde alle de gode kræfter sammen, s der kommer ret

ning og effekt

Samlet set er vi p en meget direkte mde med til at skabe både vækst og udvikling i samfun

det uden at belaste statens finanser, idet indsatsen finansieres af de almene beboeres opsparing

i Landsbyggefonden.

Vi er glade for, at aftalen har kunnet samle opbakning fra en meget bred gruppe af partier i Fol

ketinget. Og s er det fornuftigt at gøre status igen om to r for at se p hvilket niveau, renove

ringerne skal ligge fremover.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

KL høringssvar til Forslag til Lov om æn-

dring af lov om almene boliger mv.

Den 30 december 2014

SagsID:SAG-2014-07345

Dok1D: 1955901

Nedrivning af hele afdelinger

Anvendelse af Landsbyggefondens midler

[email protected]

Direkte 3370 3408

Mobil 3046 4163

Generelle bemærkninger

KL vurderer det positivt, at der med lovforslaget lægges op til, at der afsæt-

tes midler til nedrivning af hele afdelinger. I yderområder med vigende be-

foikninastal er der en stor udfordring med overkapacitet på alle dele af bo-

ligmarkedet. I den almene sektor betyder det betydelige lejetab med store

økonomiske udfordringer til følge.

Landsbyggefondens hidtidige praksis i nedrivningssager med sammenlæg

ning af afdelinger har betydet meget lange sagsbehandlingstider og eskale

rende problemer i den mellemliggende periode. Kommunerne ser frem til,

at praksis på området vil understøtte en effektiv tilpasning af boligudbuddet

fremover.

Weidekampsgade

Postboks

3370

2300

København

Telefon 3370 3408

wwwkl dk

Side 1/2

Kommentarer i forhold til kriterierne for nedrivning af en afdeling

Overordnet er det problematisk, at det kun er landsbyggefondens vurde

ring, der ligger til grund for, om en afdeling kan videreføres eller ej. Vurde

ringen bor ske i dialog med alle sagens parter: Kommunen, boligorganisati

onen, kreditforeningen og Landsbyggefonden. Hvis ikke kredsen udvides,

vil det være hensigtsmæssigt at udfærdige kriterier for Laridsbyggefondens

vurdering for derved at sikre genriemsigtighed.

Kriteriet om, at byggeriet skal være over 25 år gammelt, anses for rigidt, da

der som resultat af kommunesamrnenlægningerne og urbaniseringen findes

yngre byggerier med en i dag uhensigtsmæssig beliggenhed og manglende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beboergrundlag. Disse boligafdelinger vurderes af kommunerne ikke som

levedygtige og bor derfor kunne kandidere til nedrivning.

Der savnes en præcisering af kriteriet vedvarende høj bob1edihed.

Kommentarer vedrørende Landsbyggefondens midler

Lovforslaget lægger op til, at der afsættes 200 mio. kr. til nedrivning. Det er

KL’s vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt. KL vurderer, at der fremover

vil blive behov for nedrivning af i størrelsesordenen 1.000 boliger om året.

Det er positivt, at der fortsat foreslås afsat midler til huslejenedsættelser.

Balanceleje er en udfordring på et presset boligmarked, og i mange kom

muner er det en vedvarende udfordring, at den almene sektor ikke er kon

kurrencedygtig på pris.

Det er beklageligt, at der fortsat er et krav om, at en afdeling skal bestå af

minimum 1.000 beboere i forhold til at opfylde betingelserne for støtte til

infrastrukturændringer. Udfordringerne er de samme i mindre afdelinger

med samme profil.

Puljen på 400

mio.

kr. til sikring af tilgængeighed vurderes at være i unde r

kanten. For en kommune med et presset boligmarked med et boligoverskud

inden for alle dele af boligmarkedet saint en aldrende befolkning, vil det

være oplagt at arbejde med fuld tilgængeighed i hele afdelinger for derved

at sikre almensektorens attraktivitet.

Der ønskes en præcisering af kriterierne for at søge om infrastrukturindsats

hvorvidt boligsociale helhcdsplaner skal opprioriteres i 61 a-områder.

Vedrørende følgevirkninger

Det fremgår af lovforslaget, at de kommunalokonomiske konsekvenser skal

forhandles med KL. KL har endnu ikke modtaget en vurdering af de kom

rnunalokonomiske konsekvenser, og KL vil gerne opfordre ministeriet til

hurtigst muligt at gå i dialog med KL om de økonomiske konsekvenser af

lovforslaget. Fx vil det have kommunalokonomiske konsekvenser, når der

stilles krav om kommunal medfinansiering. Tilsvarende forventer KL, at

lovforslaget følges op af mulige løsninger på udfordringerne mht. kapitaltil

forsel til de nedrivningsprojekter, som mange kommuner med befoiknings

tilbagegang står overfor.

Med venlig hilsen

Nina Svaneberg

—

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Almene boliger ([email protected])

Landsbyggefonden ([email protected])

Birger Kristensen, Landsbyggefonden ([email protected]) ([email protected])

SV: Høring vedr lovforslag om anvendelse af Landsbyggefondens midler

05-01-2015 10:29:12

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

ghettoområdet og den

Landsbyggefonden har ikke bemærkninger

til

lovforslaget i høring; dog peges på

92b også omfatter boligområder med 2 kriterier efter

61a. Det foreslås, feks. at ændre

omgivende by

“ghettoområdet” til “boligområdet”

“- - -

- -

-“

Med venlig hilsen

Birger R. Kristensen

Sekretariatschef

Direktion

Landsbyggefonden

Studiestræde 50

1554 København V

Telefon: 3376 2000

Telefax: 3376 2005

Direkte telefon: 3376 2112

Mail: [email protected]

LANDSBYGGEFONDEN

Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er oprettet ved lov. Læs mere p www.lbf.dk

Fra: Per Larsen [mailto:[email protected]

Sendt: 8. december 2014 17:59

lii: Per Larsen

Emne: Høring vedr lovforslag om anvendelse af Landsbyggefondens midler

Til parterne på vedlagte høringsliste

Hermed fremsendes forslag

til

lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af Landsbyggefondens

midler) i høring,

jf.

vedhæftede høringsbrev.

Med venlig hilsen

Per Larsen

(1eiionSt11eHt

MNTERlCf FO

BY. BOLIG

LANDDISTRIKTER

Gammel Mønt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lejernes Landsorganisation

Sekretariatet

Deres ref.

Vor ref.

Dato

LejernesLO

d. 5. januar 2015

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Høringssvar til Almenboligmbbl.dk.

Vedrørende: Høring over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

(Anvendelse af Landsbyggefondens midler)

Lovforslaget indebærer, at der afsættes betydelige midler til, at Landsbyggefonden fortsat

kan støtte renovering, boligsocial indsats, infrastrukturændringer, nedrivninger og

nybyggeri i den almene boligsektor.

Det fremgår af udkastet, at Landsbyggefonden af de midler, der er overført til

landsdispositionsfonden, inden for en investeringsramme på 4.200 mio. kr. årligt i 2015

og 2016, 2.555 mio.kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt i 2019 og 2020

kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring,

vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring

i almene boligorganisationers byggeri. Der er hermed lagt op til en fortsættelse at den

meget betydelige renoveringsaktivitet, som allerede foregår i den almene udlejnings

sektor. Over 90.000 af den almene sektors 550.000 boliger renoveres i disse år.

De fleste renoveringer gennemføres i dag som led i en helhedsplan. Såfremt

renoveringerne er en del at en helhedspian, kan renoveringen gennemføres alene med et

flertal i boligorganisationen. Lejernes LO anmoder om, at det nære beboerdemokrati

genetableres i den almene sektor, således at en afdelings beslutning om renovering ikke

kan overrulles af boligorganisationen. Det er ødelæggende for den politiske ide med en

almen beboerstyret boligsektor, at beboerne lokalt sættes uden for indflydelse.

Det er LLO’s erfaring, at mange afdelingsbestyrelser i den almene sektor kan være

skeptiske overfor boligorganisationens eller administrators rådgivning. Derfor forslår LLO,

at det præciseres i lovgivningen, at afdelingsbestyrelsen, ligesom

beboerrepræsentationen i privat udlejning, efter en beslutning på et afdelingsmøde,

uanset boligorganisationens holdning, kan tegne en såkaldt sekretariatsaftale med en

lokal lejerforening. En sekretariatsaftale omfatter råd og bistand til afdelingsbestyrelsen

og til de enkelte lejere i afdelingen.

Udlejer og Lejerorganisationerne i Grundejernes Investeringsfond har i to årtier til begge

parters tilfredshed administreret en støtteordning, som betyder, at fonden inden for en

ramme på 3 mio. kr. årligt kan støtte, at organisationerne afholder en informations og

oplysningsvirksomhed for lejerne i den private udlejningssektor. Det har betydet, at LLO

har kunnet finansiere oplysningsmateriale til lejerne, kurser i lejeret for tillidsfolkene og

kurser for beboerrepræsentationerne. LLO anmoder om, at Landsbyggefonden får

adgang til at støtte en lignende oplysningsvirksomhed for lejerne i den almene

udlej ningssektor.

—

Med venlig hilsen

Helene Toxværd, Landsformand

Jesper Larsen, cheføkonom

Telefon

33 86 09 10

Bank

5301 0381423

www.Iejerneslo.dk

Telefax

33 86 09 20

[email protected]

Adresse

Reventlowsgade 14

1651 KøbenhavnV

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RÅDET FOR ETNISKE MINORITETER

Til

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

HØRINGSSVAR

Dato:

Kontor:

Sagsbeh.:

13. januar 2015

Sekretariatet

MNS

Høringssvar vedr, forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

(Anvendelse af Landsbyggefondens midler)

Hermed fremsencier Rådet for Etniske Minoriteter svar på ovenstående høring.

Rådet for Etniske Minoriteter støtter intentionerne i lovforslaget, men savner et element af

borgerinddragelse i modellen. Det er Rådets erfaring, at man får det bedste resultat ved at have

et tæt samarbejde med beboerne, og ved at lade beboerne være med til at definere

løsningerne/indsatserne til deres boligområde.

Det er efter Rådets opfattelse også nødvendigt at afsætte en pulje til at beboerne kan iværksætte

frivillige initiativer som kan afhjælpe kriminalitetsproblemer skabt af negativ social arv mv., samt

økonomi til styrkelse af de frivillige beboeres indsatser i boligområderne.

Ved ansættelser i regi af helhedsplanerne vil det gavne indsatsen at man ansætter beboere fra

det konkrete boligområde, som udover de relevante kompetencer også har kendskab til

udfordringerne og mulighederne i boligområdet.

Med venlig hilsen

Yasar Cakmak

Formand for Rådet for Etniske Minoriteter

Sekretariatet for Rådet for Etnske Mnoriteter

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 41 85 10 69

Mail:

rem isin.dk

Web:

www.rem.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RÅDET FOR

Ministeriet for By, Bolig og

Landdistrikter

Att: Per Larsen

S D CIA LT

5. januar 2014

Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om almene boliger (anvendelse af

Landbyggefondens midler)

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen af lovforslag, som udmønter regeringens aftale

om anvendelsen af Landbyggefondens midler og etfektivisering af den almene boligsektor.

Rådet for Socialt Udsatte Ønsker at fastholde, at den almene boligsektor har til formål at stille

boliger til rådighed til en pris, der er til at betale for almindelige indkomster. Rådet lægger

derfor vægt på, at der også efter renoveringer er små billige boliger, der kan betales af

mennesker på de laveste offentlige ydelser.

Rådet er positivt stemt overfor, at en kommune nu som en del af det Øvrige boligforlig får

mulighed for at sikre opførelse af almene boliger.

Såfremt man af hensyn til beboersammensætning i et konkret problemfyldt område ønsker at

ændre på boligsammensætningen blandet andet gennem nedlæggelse af små billige boliger

br kommunen være forpligtet til i samarbejde med boligorganisationerne at sikre det

nødvendige antal billige boliger et andet sted.

Rådet er enig i intentionerne i en fortsat boligsocial indsats herunder indsatsen for at modvirke

negativ social arv.

Rådet Ønsker at understrege og fastholde, at den almene sektor har en særlig forpligtelse til at

huse mennesker med sociale og økonomiske problemer, og ønsker at understrege, at dette

ikke kun gælder ældre og handicappede, men også socialt udsatte med særlige boligmæssige

behov.

Af hensyn til fortsat rummelighed og tolerance i den almene sektor finder Rådet det dog

væsentligt at påpege, at særlig social støtte til de mest udsatte fx gennem etablering af

sociale viceværtsordninger eller andre målrettede tiltag er en kommunal opgave, der på lige

fod med særlig støtte til ældre og handicappede skal finansieres af kommunen og ikke blot

overlades til de enkelte boligområder og den boligsociale indsats. En klar finansiering er en

forudsætning for en fortsat integreret indsats.

Med venlig hilsen

Jann Sjursen

Formand

RÅDET FOR SOCIALT

UDSATTE

+45 41 85 11 00

e [email protected] w udsatte.dk a Bredgade 25 F, 4. sal, 1260 København K

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatrådet

AD VO KAT

TLF.

FAX

SAMFUNDET

Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter

Holmens Kanal 22

KRONPRINS ESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

33 96 97 98

33 36 97 50

1060 København K

DATO: 11. december 2014

aImenbo1ig(mbbl .dk

SAGSNR.:2014-3819

ID NR.: 325877

over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger

mv.

Horing

(Anvendelse af Landsbyggefondens midler)

Ved e-mail af 08-12-20 14 har Ministeriet For

By, Bolig og Landdistrikter anmodet

om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag.

Advokatrådet har

ikke bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale.

Med venlig hilsen

sen

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Marianne da Silva ([email protected])

Per Larsen ([email protected])

VS: Høring vedr lovforslag om anvendelse af Landsbyggefondens midler

05-01-2015 13:58:48

Sendt:

5. januar 2015 13:50

Til: Per Larsen

Emne: VS: Høring vedr lovforslag om anvendelse af Landsbyggefondens midler

Prioritet: Høj

Hermed fremsendes BDO Kommunernes Revisions svar på høring:

BDO Kommunernes Revision har haft forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

høring og vi har i den

forbindelse udarbejdet nær..’ærende høringssvar.

800 Kommunernes Revision finder det positivt, at der etableres Lovhjemmel for almene boligorganisationer til at

anvende sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler, idet det ofte er et ønske fra boligorganisationerne, at de

kan tage et socialt ansvar i deres tokatområde.

Vi har ikke nærmere bemærkninger til indholdet af fremsendte udkast til lovforslag vedr, ændring af lov om almene

boliger m.v.

Med venlig hilsen

ANNE LARSEN

Sekretær

Mobil: ÷45 51 58 62 12

[email protected]

800 Kommunernes Revision

Godkendt revisionsaktiesetskab

Havneholmen 29

DK-1561 København V

Tlf.: +45 33 12 65 45

www.bdo.dk

BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og råctgivningsvirksomhed, er medlem af BDO

International Limited et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse og en del af det internationale BDO netværk bestående at

uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftig

omkring 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende 800 netværk har godt 59.000 medarbejdere i 151 lande.

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis du ikke er rette modtager, bedes du venligst omgående underrette os og derefter

slette e-maiten og enhver vedhæftet

uden at beholde kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet.

Tænk på miljøet er det nødvendigt at printe mailen ud?

Fra: Per Larsen [mailto:pekmbbl.dkj

Sendt: 8.

december 2014 17:59

Til:

Per Larsen

Emne: Høring vedr lovforslag om anvendelse at Landsbyggefondens midler

Til parterne på ved lagte høringsliste

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Almene boliger (Almenboligmbbl.dk)

Marianne Lundsgaard ([email protected])

VS: Høring vedr lovforslag om anvendelse af Landsbyggefondens midler

18-12-2014 09:25:53

Høring lovforslag om anvendelse af lbf midler.docx; Høringsbrev Anvendelse af Landsbyggefondens midler.docx;

Høringsliste lbf midler.docx:

Tak for det tilsendte til hø ring. DANSKE ÆLDRERÅD har ifl gen kommentarer tilforslaget, da det ligger udenfor

DANSKE ÆLDRERÅDs kerneområde.

Venlig hilsen

Marianne Iundsgaard

Sekretariatsieder

DAN

ÆLDRERAD

DANSKE ÆLDRERÅD

Jernbane Allé 54, 3. sal

2720 Vanløse

38770160

Tlf.:

Direkte nr.: 38 77 01 62

2049 93 19

Mobil:

Hvis du vil vide mere om DANSKE ÆLDRERÅD se

www.danske-aeldreraad.dk

Fra: Per Larsen [mailto:[email protected])

Sendt: 8. december 2014 17:59

Til: Per Larsen

Emne: Høring vedr lovforslag om anvendelse af Landsbyggefondens midler

Til parterne på vedlagte høringsliste

Hermed fremsendes forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af Landsbyggefondens

midler) i høring, jf. ved hæftede høringsbrev.

Med venlig hilsen

Per Larsen

Chfkmiint

MNlSTgIFr FOR

EY,BQL1GOG

LANDDISTRJKTR

(amrnel Mont 4

1117 KobenhavnK

Tlf:

92 29

41717782

Dir:

E-mI:

pel(mbbl.dk

Web: www.mbbldk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Almene boliger (Almenboligmbbl.dk)

Realkreditforeningen ([email protected])

Hø ringer over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

02-01-2015 09:58:33

Til

Ministeriet for

By, Bolig og Landdistrikter,

Realkreditrådet og Reallreditforeningen

vil

indledningsvist takke for muligheden for at fremkomme med

bemærkninger til folge nde

horinger:

1-loring over forslag til lov om ændring af lov

almene boliger m.v. (Anvendelse af

Landsbyggefondens midler)

Horing over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

(Nedrivning

af hele afdelinger)

Horing over forslag til lov om

ændring

af lov om almene boliger m.v. (Sociale klausuler om

uddannelses- og praktikaftaler)

•

Vi har ikke nogen bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Med venlig hilsen

Marie Lund Bendtsen

RcaLkreditrtde

Christina Wandt

Realkreditforcningen

Med venlig hilsen

Christina \Vandt

vairealkreditforernngen.dk

Direkte 3370 1116

Realkreditforeningen

Finanssektorens Hus

Amaliegade 7

1256 København K

Telefon 3336 1311

Fax 3393 0260

mail(rea&reditforeningen.dk

www.rcalkreditforeningen.dk

REflLKREDIT

FORF N N GEN