By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 107 Bilag 1
Offentligt
1486513_0001.png
NOTAT
Dato: 15.1.2015
Kontor: Almene Boliger
Sagsnr.: 2014-
Sagsbehandler: pel
Dok id:
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Anvendelse af Landsbyggefondens midler m.v.).
1. Indledning
Lovforslaget har været sendt i høring i perioden 8. december 2014 til 5. januar 2015.
Lovforslaget har været tilgængeligt på høringsportalen og er udsendt til en bred kreds af offentlige
myndigheder, branche- og interesseorganisationer m.v.
Ministeriet har modtaget 13 høringssvar. Nedenfor gennemgås de høringssvar, der vedrører
lovforslaget. Herudover er der fremkommet forskellige ønsker til ændringer, som ligger uden for
rammerne af såvel den indgåede aftale af 28. november 2014 som lovforslaget. ”
2. Bemærkninger
Arkitektforeningen
er enig i målet om, at udsatte områder skal gøres attraktive og integreres i den
omliggende by og fremhæver, at der nu findes dokumentation for, at fysiske indsatser i samspil med
sociale indsatser medfører forbedringer. På den baggrund bifalder foreningen lovforslaget og de
foreslåede rammer for renovering, tilgængelighed, særlig energirenovering, boligsocial indsats,
infrastrukturforbedringer og nedrivning.
Med hensyn til energirenovering ærgrer
Arkitektforeningen
sig over, at der alene gives støtte til
renovering op til gældende bygningsreglement og foreslår, at der skal kunne gives støtte til
energirenovering, som giver økonomisk og energimæssig mening.
Kommentar.
Det er rigtigt, at Landsbyggefonden efter gældende praksis støtter energibesparende foranstaltninger i
forbindelse med en renovering således, at bygningen lever op til bygningsreglementets krav.
Foranstaltninger herudover støttes ikke, men kan i givet fald gennemføres af den enkelte
boligafdeling. Denne praksis afspejler en afvejning i forhold til andre af de formål, som fondens støtte
skal tilgodese. Fondens praksis er ikke til hinder for, at rentable energiinvesteringer, som resulterer i
en energistandard, der er bedre end krævet i BR10, kan indgå som led i et fondsstøttet
renoveringsprojekt. Endelig bemærkes, at der er fastsat en samlet ramme på 350 mio. kr. med henblik
på at kunne støtte energiforbedringer, der går ud over kravene i det gældende bygningsreglement.
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1486513_0002.png
BL – Danmarks Almene Boliger
finder det positivt, at ambitionsniveauet er hævet i den endelige aftale
og fremhæver, at de øgede rammer giver samfundsmæssige gevinster i form af øget beskæftigelse,
flere praktikpladser og energibesparelser.
BL
lægger endvidere vægt på, at der med aftalen og lovforslaget fastholdes en betydelig boligsocial
indsats, således at de allerede opnåede resultater vedr. uddannelse og kriminalitet kan udbygges.
Dansk Byggeri
støtter forslaget og kvitterer for de øgede rammer, der er afsat til renovering.
Danmarks Lejerforeninger
finder, at Landsbyggefonden med forslaget fortsat kommer til at finansiere
aktiviteter, som egentlig påhviler det offentlige. Det gælder nedrivning, infrastrukturændringer og
boligsocial indsats.
Danmarks Lejerforeninger
finder endvidere, at renoveringer ofte medfører
sammenlægning af mindre boliger, således at manglen på små, billige boliger forstærkes. Foreningen
foreslår, at det lovgivningsmæssigt sikres, at helhedsplanerne koordineres, således at boligbehovene
tilgodeses.
Rådet for Socialt Udsatte
lægger vægt på, at der også efter renovering er små billige boliger og finder,
at kommunen bør være forpligtet på at sikre, at dette er tilfældet. Rådet ønsker at understrege, at den
almene sektor er forpligtet på at huse mennesker med sociale og økonomiske problemer og påpeger,
at en særlig støtte til de mest udsatte er en kommunal opgave, som skal finansieres af kommunen og
ikke overlades til de enkelte boligområder.
Kommentar
Landsbyggefonden har til formål at fremme den almene boligsektors selvfinansiering. På den
baggrund medvirker fonden til finansiering af aktiviteter i det eksisterende byggeri og bidrager
endvidere til nybyggeriet. Det er endvidere præciseret i regelgrundlaget for Landsbyggefondens
aktiviteter, at midlerne ikke kan medgå til finansiering af kommunale opgaver, men at de
foranstaltninger, som støttes af fonden, skal ses i samspil med og supplere disse opgaver.
Helhedsplanen har til formål at samordne indsatsen i det pågældende boligområde, således at der
sættes ind i forhold til de problemer, der karakteriserer området. Som en del af helhedsplanen kan det
indgå, at der skal ske sammenlægning af boliger. Det er klart, at et sådant forslag skal ses i
sammenhæng med behovet for boliger i kommunen. I den sammenhæng er det op til
kommunalbestyrelsen, som skal godkende helhedsplanen, at balancere hensynet til løsning af
problemerne i boligområdet med det generelle behov for boliger af forskellig type i kommunen. På den
baggrund er den foreslåede koordination allerede sikret.
Rådet for Etniske Minoriteter
støtter intentionerne i lovforslaget, men savner et element af
borgerinddragelse i modellen.
Rådet
finder endvidere, at det er nødvendigt at afsætte en pulje til at
iværksætte frivillige initiativer, som kan afhjælpe kriminalitetsproblemer, samt til at styrke beboeres
frivillige indsatser i boligområderne. Endelig finder
Rådet,
at der i regi af helhedsplanerne bør
ansættes beboere fra det konkrete boligområde, som også har kendskab til udfordringerne og
mulighederne i boligområdet.
Kommentar
Med hensyn til borgerinddragelse bemærkes, at gennemførelse af helhedsplanerne sker på baggrund
af en meget høj grad af beboerinddragelse, idet planerne besluttes af afdelingen.
2
af
3
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1486513_0003.png
Det findes ikke hensigtsmæssigt at øremærke en særlig pulje til det frivillige arbejde. Det frivillige
arbejde inddrages typisk i den boligsociale indsats i de udsatte boligområder og støttes af de afsatte
midler i til helhedsplanerne.
KL
finder, at en ramme på 200 mio. kr. til nedrivning er utilstrækkelig.
Kommentar
Det bemærkes, at der i alt afsættes en nedrivningsramme på 600 mio. kr. i perioden 2015-2018.
KL
finder det endvidere beklageligt, at det er en betingelse for støtte til infrastrukturændringer, at
boligområdet skal bestå af minimum 1.000 personer. Hertil kommer, at kriterierne for at søge ønskes
præciseret, herunder om boligsociale helhedsplaner skal opprioriteres.
Kommentar
Støtten til infrastrukturændringer skal fortsat være målrettet de mest udsatte områder, hvorfor kravet
om minimum 1.000 beboere opretholdes. Forslaget medfører ikke ændringer i kriterierne for at søge
om midler til infrastrukturelle ændringer. Den foreslåede fortrinsret til støtte til infrastrukturændringer
gælder de boligsociale midler, således at områder, der får støtte til infrastrukturændringer, skal
prioriteres ved fordelingen af de boligsociale midler.
Endelig vurderer
KL,
at rammen vedr. tilgængelighed er i underkanten.
Kommentar
Det bemærkes, at der af de årlige renoveringsrammer mindst skal anvendes 400 mio. kr. til
tilgængelighed. Erfaringsmæssigt anvendes en betydelig større del af renoveringsrammen til
foranstaltninger, der medvirker til at gøre boligerne tilgængelige
Landsbyggefonden
peger på, at anvendelsen af ordet ’ghettoområde’ i den foreslåede 92 b, 2 pkt., er
misvisende, idet områder, der opfylder 2 kriterier, nu også kan få del i infrastrukturstøtten.
Kommentar
Formuleringen ændres til ’det pågældende boligområde’.
Advokatrådet, BDO Kommunernes Revision, Dansk Ældreråd, Realkreditforeningen og
Realkreditrådet
har meddelt, ar de ikke bemærkninger til forslaget.
3
af
3
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk