Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 107:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af Landsbyggefondens midler m.v.).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 14.01.2015).

Forhandlingen er åbnet. Fru Louise Schack Elholm som Venstres ordfører.

Dette lovforslag er hoveddelen af boligforliget. Lad os prøve at tage lidt historik på området. I 2009 lavede VK-regeringen i deres boligforlig en styringsreform og en finansieringsreform af den almene sektor. Særlig styringsreformen gav boligafdelingerne et mere fremadrettet samarbejde med kommunerne. I 2010 lavede VK-regeringen et boligforlig, der havde en ghettopakke, og her blev helhedsplanerne for ghettoområderne introduceret. Det var nogle meget visionære og progressive boligforlig. Med dette boligforlig er der ingen visioner, ingen nye initiativer; man tømmer bare Landsbyggefonden frem til 2032.

Det er ellers ikke, fordi problemerne på ghettoområdet er forsvundet, for vi ser stadig parallelsamfund i en del ghettoer. Der har netop været en udsendelse om Grimhøjmoskeen, og denne udsendelse illustrerede tydeligt, at parallelsamfundet blomstrer i Gellerup. Her er ikke megen integration eller forståelse for, hvilket samfund man lever i. For få år siden havde vi hele miseren om juletræet eller manglen på samme i Egedalsvænge, hvor et flertal i foreningen ikke ville lade det danske mindretal få et juletræ. Vi har stadig historier om afbrændinger og overfald i ghettoområder, og mange steder kan repræsentanter for fjernsynskanalerne ikke bevæge sig ind i ghettoområderne uden at have vagtselskaber med til at passe på dem og deres udstyr.

For nylig viste en analyse fra Ugebrevet A4, at hele postnummerområder f.eks. i Brøndby Strand og i Brabrand, inden længe vil have flere indvandrere end etniske danskere. I enkelte boligområder er der allerede et flertal af indvandrere. F.eks. er 8 ud af 10 beboere i Gellerupparken i Brabrand indvandrere eller efterkommere med ikkevestlig baggrund. Det er heller ikke længe siden, at vi her i salen havde en hasteforespørgsel om Grimhøjmoskeen, der netop ligger i Brabrand. Som jeg nævnte tidligere bidrager moskeen til en ulykkelig radikalisering af danske muslimer og er angiveligt arnested for de såkaldte syrienskrigere.

Problemerne med parallelsamfund og ghettoisering er faktisk så åbenlyse, at ministeren for by, bolig og landdistrikter i et ærligt øjeblik for nylig indrømmede, at vi har nogle områder med meget store udfordringer, men alligevel ønsker regeringen i dette lovforslag ikke rigtig at gøre noget ved udfordringerne.

Venstre synes ikke, det er acceptabelt med boligområder, hvor man er bekymret for retssikkerheden. Venstre synes ikke, det er i orden med parallelsamfund, hvor man ikke respekterer det danske demokrati eller dansk lov. Regeringen finder dog med dette forlig ikke lejlighed til at give boligafdelingerne nogle flere redskaber til at bekæmpe disse problemer.

Boligudvalget var for nylig på besøg i Mjølnerparken, og det var meget opløftende at se de fremskridt, der sker i Mjølnerparken. Det er lykkedes gennem en aktiv indsats mod skjulesteder at få mere åbenhed, og en mere aktiv boligsocial indsats har ført til, at flotte resultater på området er nået. Det ville have været naturligt at lade sig inspirere af Mjølnerparken og nogle af de andre gode eksempler på, hvad man kan gøre. Blandt de eneste tiltag, regeringen kunne finde på, er et rejsehold, der skal rejse rundt til nogle ghettoer. Men forestiller regeringen sig virkelig, at det er tilstrækkeligt?

Den anden årsag til, at Venstre er imod lovforslaget, er, at man dræner Landsbyggefonden helt frem til 2032. Landsbyggefonden er en selvejende institution, som finansieres ved indbetalinger fra de almene boligorganisationer. Indbetalingerne står ikke altid mål med den lovbestemte renoveringsramme, og derfor er Landsbyggefonden en gang imellem nødt til at gældsætte sig. Det kan selvfølgelig godt fungere, men kun til en vis grænse. I Venstre mener vi, at grænsen er ved at være nået. Landsbyggefonden bliver med lovforslaget gældsat helt frem til 2032. Denne kraftige gældsætning truer efterhånden Landsbyggefondens økonomiske holdbarhed. Man begynder at spørge sig selv, om fonden mon nogen sinde bliver gældfri. Det har enorm betydning, at der bliver bygget nye og bedre almene boliger, samt at den eksisterende almene boligsektor hele tiden renoveres og forbedres. Landsbyggefonden spiller en helt central rolle i varetagelsen af denne opgave. Det ville være en skam, hvis man drev så meget rovdrift på Landsbyggefonden, at den ikke længere kunne bidrage, og det ville sætte den almene boligsektor i en meget dårlig situation.

Venstre stemmer imod lovforslaget på baggrund af de manglende initiativer i forhold til ghettoer og på grund af den voldsomme gældsætning af Landsbyggefonden.

Der er en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Ja. Jeg kan forstå på Venstre, at det er et meget vigtigt punkt, at der bliver gjort noget for at fremme integrationen i de udsatte boligområder. Det må jeg sige at vi også i SF er fuldstændig enige i. Sagen er jo så den, at vi med den her boligaftale årligt afsætter 465 mio. kr., som skal medvirke til at løse nogle af de sociale problemer, der er i de udsatte boligområder, herunder en række ting, som fremmer integrationen. Det kan være med at skaffe unge mennesker et fritidsjob, og det kan være med hjælp til familier, som er ude i forskellige vanskeligheder, gennem boligsociale medarbejdere, men fremme integrationen vil det gøre. Og så virker det jo på mig besynderligt, at Venstre decideret vil stemme imod det her lovforslag. Det må jo betyde, at i stedet for 465 mio. kr. om året til at fremme integration og løse sociale problemer mener Venstre, at der kun skal bevilges 0 kr. Hvordan skal man dog forstå den her besynderlige stemmeafgivning?

Ordføreren.

Nu var det jo ikke ligefrem den boligsociale indsats, vi ville spare på, for vi er selvfølgelig rigtig glade for, at regeringen vælger at videreføre den boligsociale indsats, som VK-regeringen startede. Den boligsociale indsats var noget, som blev påbegyndt i VK-regeringens tid, og her fastholder man det niveau, som man har haft de senere år i den boligsociale indsats. Jeg er glad for, at man ikke nedprioriterer den. Jeg er også glad for, at man ikke fjerner den. Jeg havde gerne set, at man måske i højere grad havde prioriteret at gøre noget på ghettoområdet, og at man fandt på nogle flere initiativer i stedet for bare at fastholde de nuværende. Men det er da bedre end at fjerne dem.

Hr. Eigil Andersen.

Ja, for os i SF har det også været utrolig vigtigt i de her forhandlinger, som vi har deltaget i, og hvor vi er en del af det forlig, der er indgået, at der fortsat bliver bevilget 465 mio. kr. om året til det her boligsociale arbejde. Men jeg må indrømme, at det kommer bag på mig, hvis det nu i virkeligheden har udviklet sig sådan, at Venstre er blevet et parti, som ikke længere stemmer for fremskridt, men kun stemmer for, hvis man får endnu mere opfyldt. Jeg troede, at Venstre var et parti, der ville stemme for de fremskridt, der kommer, og se det positive, og der er de 465 mio. kr. til boligsocialt arbejde jo positivt.

Ordføreren.

Det er jo ikke et fremskridt, at man fastholder den nuværende indsats, men det er heller ikke et tilbageskridt. Jeg er da glad for, at man ikke laver tilbageskridt. Men det, som man kan sige, er, at problemet er, at man gældsætter Landsbyggefonden så massivt helt frem til 2032. Den anden del er, at der jo ellers er meget med på ghettoområdet. Jeg er da glad for, at man viderefører den indsats, som startede under VK-regeringen, men der mangler nye initiativer. Der sker ikke noget. Man må tage de udfordringer, der er, seriøst, og der er behov for nye redskaber.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Jan Johansen som socialdemokratisk ordfører.

Tilbage i november sidste år indgik regeringen som bekendt en bred boligaftale med Dansk Folkeparti, De Konservative, SF og Enhedslisten. Det er den aftale, vi nu udmønter i dette lovforslag. Med boligaftalen er der godt nyt for både lejerne, beskæftigelsen og miljøet.

For lejerne betyder den nye boligaftale nemlig, at godt 50.000 almindelige boliger i de kommende år bliver renoveret. Tager vi også de tidligere boligaftaler med, bliver der fra 2011 til 2020 samlet set renoveret 140.000 almennyttige boliger eller godt og vel hver tredje almennyttige bolig. Det er en massiv investering i de almennyttige boliger, som vil løfte nedslidte boligområder og sikre sunde, gode, energieffektive boliger. Lejerne kan også glæde sig over, at aftalen sætter fokus på tryghed og trivsel i særlig udsatte boligområder. Med aftalen styrker vi den boligsociale indsats. Vi prioriterer indsatser, der kan være med til at bryde den negative sociale arv, og vi afsætter penge til at ændre infrastrukturen i boligområderne, så de i højere grad bliver en integreret del af den omkringliggende by.

For beskæftigelsen betyder boligaftalen, at der skabes yderligere 18.000 arbejdspladser, primært i byggeriet. Fra 2011 til 2020 bliver den samlede investering 50 mia. kr. i renovering af almennyttige boliger svarende til 40.000 arbejdspladser. Udover at tusindvis af almennyttige boliger bliver moderniseret og renoveret, har det høje investeringsniveau samtidig været med til at kickstarte økonomien og holde hånden under beskæftigelsen.

For miljøet betyder boligaftalen, at vi får flere energirenoverede boliger med et mindre forbrug til opvarmning. I dag står driften af bygninger for ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark. På længere sigt vil energirenoveringen af de almennyttige boliger derfor indebære en mærkbar reducering af CO 2 -udledningen.

Der er en lang række initiativer i boligaftalen, som også kan fremhæves. Der skal arbejdes for lavere husleje gennem optimering og gennemsigtighed, der skal inddrages lærlinge i renoveringsprojekterne, og der skal ske et øget samarbejde mellem boligorganisationerne og de socialøkonomiske virksomheder for at skaffe flere i arbejde i lokalområderne.

Med boligaftalen tager vi en lang række vigtige initiativer, som vil gøre de almennyttige boliger endnu mere attraktive at bosætte sig i. Omkring 1 million danskere bor i almennyttige boliger. Den almennyttige boligsektor er derfor en vigtig del af vores boligmarked og løser mange vigtige opgaver. For Socialdemokraterne er det vigtigt, at vi bevarer en velfungerende almennyttig sektor. Det er derfor rigtig positivt, at det lykkedes at samle et bredt flertal bag boligaftalen, som kommer lejerne, beskæftigelsen og miljøet til gavn.

Med disse bemærkninger skal jeg derfor meddele, at Socialdemokraterne støtter forslaget.

Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Ole Birk Olesen.

Med det her lovforslag udskydes det tidspunkt, hvor der kommer overskud, eller hvor der er balance i Landsbyggefonden, fra år 2027 til år 2032. Jeg vil gerne spørge hr. Jan Johansen: Kan man bare udskyde det, lige så tosset man vil? Altså, kunne man også låne så mange penge via Landsbyggefonden, at det blev udskudt til 2035, 2040 eller 2050? Ville det være helt uproblematisk? Og hvis der er en grænse for, hvor lang tid man kan udskyde det, uden at det bliver problematisk for økonomien i Landsbyggefonden, kan hr. Jan Johansen så redegøre for, hvorfor det lige præcis er 2032, der er det rigtige tidspunkt, og ikke 2027, som nu, før man vedtager det her lovforslag?

Ordføreren.

Tak. For det første glæder det mig rigtig meget, at der er 50.000 nye almennyttige boliger, der bliver restaureret. Der er rigtig mange mennesker i Danmark, der får glæde af det her. Det andet er, at normalt ved vi også, at når vi restaurerer et hus, vi selv har købt, kan vi godt tage et 20-årslån ellers 30-årslån, og så går der lige så lang tid, indtil det er betalt ud. Men vi er selvfølgelig godt opmærksomme på, at vi bruger pengene og tømmer kassen frem til 2032. Det er jo også derfor, vi vil tage det op til revision om 2 år, altså for at se, hvordan det egentlig ser ud. Så vi har jo egentlig været opmærksomme på de ting her, men jeg glæder mig meget over, at vi investerer i vores almennyttige boliger, hvor en million mennesker bor.

Hr. Ole Birk Olesen.

Der er jo ingen tvivl om, man kan gøre en masse godt, hvis man låner nogle penge og bruger på formålet. Det, der er spørgsmålet, er: Låner man for mange penge her? Og der vil jeg gerne have hr. Jan Johansen sætter nogle ord på om der er en grænse for, hvor mange penge man kan låne, og hvorfor den grænse ligger lige præcis ved, at vi nu udvider tilbagebetalingen fra år 2027 til år 2032. Kunne man have lånt 1 mia. kr. eller 2 eller 3 mere og have udskudt tilbagebetalingen yderligere, uden at det var et problem, hr. Jan Johansen?

Nu ligger det jo i forliget, at det er i 2032, at tilbagebetalingen begynder, og det er jo afmålt ud fra det, vi forhandlede os frem til. Derfor kan jeg kun gentage det, jeg sagde før: Om 2 år tager vi den op og reviderer den, og så får vi at se, hvordan det egentlig ser ud.

Der er en kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm.

Jeg vil høre, om ordføreren har set udsendelsen om Grimhøjmoskeen; om ordføreren har set de her undersøgelser, der viser, hvor stor en andel af en befolkningsgruppe i enkelte postnumre der har en anden baggrund end dansk og vestlig; om ordføreren mener, at det er en udfordring for samfundet, at vi har nogle områder, der i den grad er beboet af ikkedanskere eller efterkommere af indvandrere med anden etnisk baggrund, og at de på den måde lever i parallelsamfund og ikke retter sig efter dansk ret.

Ordføreren.

Tak. Regeringen har jo sat nogle mål for at halvere de udsatte boligområder, og det er det, vi arbejder på. Det er jo sådan set også derfor, at der sat over 400 mio. kr. af til socialt arbejde i områderne og især i de områder, hvor vi har problemstillingerne.

Da vi forhandlede det her, var vi godt klar over, at der skulle gøres noget ekstra, og det har vi også gjort. Så vi er jo godt klar over problemet, og derfor gør vi også noget ved det.

Fru Louise Schack Elholm.

Jeg må sige, at svaret bekymrer mig noget, for man omtaler overhovedet ikke de problemer, der er. Man kører fint hen over det ved overhovedet ikke at nævne ordet parallelsamfund eller komme ind på, om folk retter sig efter dansk lov.

Altså, det er meget vigtigt, at vi tager de her problemer seriøst. Der er nogle seriøse problemer de her steder med folk, der ikke engang tror på det danske demokrati. Det er jo noget, vi må tage seriøst. Men jeg kan da godt høre på ordføreren, at det ikke er noget, man går synderligt op i – der er jo heller ikke nogen initiativer i den her aftale, der skal give nye redskaber til boligforeningerne, så de kan komme de her problemer med parallelsamfund og manglende integration til livs.

Så jeg savner lidt nogle svar på og en anerkendelse af den problemstilling, der er.

Ordføreren.

Ministeren har jo fået udarbejdet en bog, hvor de erfaringer, som man har gjort sig i hele landet, er ridset op. Den bliver jo brugt. Samtidig er der blevet oprettet et rejsehold, som kan komme ud og være med til at tage hånd om problemerne og hjælpe til de steder, hvor det eksploderer, og hvor der er brug for nye tanker og ideer; der skulle det her rejsehold jo gerne kunne være med til at hjælpe.

Så i forhold til hvad der er sket før, tror jeg faktisk, at vi er kommet godt af sted med det, og jeg tror på, at det her nok skal lykkes.

Tak til ordføreren. Fru Karina Adsbøl som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det. I dag behandler vi et lovforslag, som er resultatet af en bred politisk aftale, for så vidt angår anvendelsen af Landsbyggefondens midler. Det er en god aftale, vi i fællesskab har lavet, og jeg vil sige, at der er flere elementer i aftalen, Dansk Folkeparti kan se sig selv i.

Der er fortsat behov for en indsats for at forbedre udsatte almene boligområder fysisk, socialt og økonomisk. Det er målsætningen, at antallet af særlig udsatte områder, ghettoområderne, skal reduceres, og de udsatte områder skal gøres til attraktive boligområder, der er integrerede dele af den omliggende by. Tryghed og trivsel skal være centrale og gennemgående temaer i den samlede indsats i de udsatte boligområder, hvor der er problemer med bl.a. uroskabende adfærd blandt nogle unge.

Dansk Folkeparti har ønsket, at der skulle sættes ind med en målrettet, fokuseret og effektiv indsats mod den uroskabende adfærd og vold og kriminalitet, herunder med mulighed for brug af forældrepålæg og ungepålæg samt øget brug af zoneforbud. Jeg har tidligere stillet spørgsmål om anvendelsen af zoneforbud bl.a. i Bispehaven, og i en udtalelse fra Rigspolitiet oplyses det, at Østjyllands Politi har oplyst, at der ikke er meddelt opholds- eller zoneforbud i Bispehaven i perioden 2012-2014. Det får vi styrket ved denne aftale.

Forældre har et stort ansvar for deres børn, og de unge mennesker har et stort ansvar for at opføre sig ordentligt. Vi husker alle sammen hundelufteren fra Vollsmose, som brutalt blev overfaldet, banket og røvet, mens han var ude at gå tur med naboens hund. Vi husker også alle sammen, da Odense Universitetshospital blev stormet på grund af skyderier i Vollsmose. Dette vil vi ikke som samfund finde os i, og derfor er det vigtigt, at vi som samfund siger fra, og vi skal bruge lovgivningen til at stoppe det. Vi har afsat midler til den boligsociale indsats, heriblandt huslejenedsættelser, infrastruktur og støtte til nedrivning, men der er stadig et stort behov for en indsats for at forbedre de udsatte almene boligområder fysisk, socialt og økonomisk.

De udsatte boligområder har vanskeligt ved at tiltrække en bred kreds af boligsøgende, og jeg kan sagtens forstå, at mange fravælger at bo i de udsatte områder, da man ønsker trygge rammer og ønsker, at ens børn skal vokse op i fredelige, rolige og trygge omgivelser. Vi har gjort meget fra Folketingets side for at sikre gode indsatser, heriblandt gennem en tidligere aftale med den daværende VK-regering, hvor et af de væsentlige problemer også var den skæve beboersammensætning, idet mange beboere var og stadig er uden for arbejdsmarkedet og en høj andel er dømt for straffelovsovertrædelser m.v.

De indvandrere og efterkommere af indvandrere, som bor i områderne, kommer fra ikkevestlige lande. For at understøtte en bredere beboersammensætning fik kommunalbestyrelserne i forlængelse af den boligaftale, som VK-regeringen i november 2005 indgik med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, en mulighed for i henhold til almenboligloven, at kunne tilbyde flyttetilskud til beboere, som flytter fra et alment boligområde.

Der er efterfølgende gjort flere indsatser, og i 2010 kom en ny ordning, der skulle give bedre mulighed for salg af almene boliger, og som blander ejerformerne i de udsatte boligområder. Kommunerne fik forbud mod at anvise boliger i ghettoområder til personer, der lige er blevet løsladt efter afsoning, og personer, der groft overtræder husordenen. Kommunal anvisning skulle også forstærke indsatsen mod den skæve beboersammensætning i ghettoområderne og opfylde behovet for en mere præcis styring af anvisningen. Der blev aftalt en udfordringsret for kommuner og boligorganisationer, som skulle gøre det lettere at få dispensation fra gældende regler, hvis reglerne udgjorde en barriere for den boligsociale indsats. Lejeloven blev også ændret, således at borgere, der klart har overtrådt reglerne for god skik og orden, hurtigere kunne udsættes.

Vi kan lave adskillige tiltag her i Folketinget for at styrke indsatsen, men i bund og grund handler det jo om, at man også vil fællesskabet, man vil demokratiet, man vil Danmark, man vil integreres, man vil opføre sig ordentligt, og man vil bidrage til arbejdsmarkedet og tage ansvar for eget liv og egne handlinger. I Dansk Folkeparti vil vi ikke acceptere, at der opstår parallelsamfund, eller at de får lov til at bestå. Derfor skal vi altid øge indsatsen i de udsatte boligområder. Dansk Folkeparti støtter det her lovforslag og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Fru Liv Holm Andersen som radikal ordfører.

Tak for det. Det her lovforslag udmønter jo den for nylig indgåede boligaftale mellem regeringspartierne, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Det er en aftale, der som rigtig mange andre politiske aftaler – heldigvis, kan man sige – indeholder nogle sunde kompromiser. Men når vi kigger på den i dens hele, mener vi i Radikale Venstre, at det er en rigtig god aftale, og at det er en aftale, som vi er glade for at være en del af.

Der er mange vigtige elementer i aftalen. Det vigtigste er, som flere ordførere har været inde på, den her mulighed for massive nye investeringer i renoveringsindsatsen, som allerede pågår i stor stil, og som vi ønsker skal fortsætte.

Vi synes også, det er af stor væsentlighed, at vi sikrer midler til det boligsociale arbejde, så der kan investeres i tryghed. Vi tror, at tryghed er en af de væsentligste overskrifter i vores almene boligområder og i særlig høj grad i de udsatte boligområder. Her er det altså nødvendigt at investere i, at de få ikke får lov til at ødelægge det for de mange, for det kan aldrig være rimeligt. Så det er nye initiativer på den her tryghedsdagsorden, som i særlig grad går ud på at sikre, at man netop får de gode eksempler, som Venstres ordfører var inde på, ud at arbejde flere steder, for vi ved jo meget om, hvad der virker på det her område. Der er rigtig mange redskaber, og der er også redskaber, som ikke i høj nok grad bliver brugt, og det skal vi arbejde på.

Men det er altså en tryghedsskabende dagsorden sammen med det her skub til at klø på med renoveringsindsatserne, som jo mange steder, eksempelvis i Aarhus, hvor jeg selv er fra, er med til at give næring til nogle af de her storstilede helhedsplaner, som, når de er færdige, vil give nogle nye og langt bedre og langt mere funktionelle bydele for de mennesker, der bor der. Dermed vil det også være med til at skabe det, som Dansk Folkepartis ordfører var inde på, nemlig den her transformation fra at være udsatte boligområder til forhåbentlig i fremtiden at blive nogle attraktive bydele.

Det er jo ikke sådan noget, der sker over night, og det er bestemt ikke noget nemt arbejde, men jeg synes, at den her aftale føder ind i, at det fortsat kan pågå, og at det her er et arbejde, som vi tager seriøst her i Folketinget. Derfor kan Radikale Venstre i den grad støtte det her lovforslag. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm.

Det lyder jo meget pænt, og det er også meget let at vedtage, at noget skal være tryghedsskabende, men det er jo lidt sværere at gøre det. Nogle af de initiativer, som ordføreren nævner, f.eks. at man skal udbrede de gode eksempler, er jo noget, der allerede sker fra Center for Boligsocial Udviklings side, et center, som jo blev oprettet i 2010 med boligforliget under VK-regeringen. Ligesådan bliver den boligsociale indsats, som man bryster sig så meget af, jo kun videreført; det er også noget, der allerede blev startet for lang tid siden. Hvilke nye initiativer i det her boligforlig vil ordføreren mene skulle skabe tryghed?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, som ordføreren siger, at der er mange gode ting i gang. Jeg mener, at det er vigtigt at styrke den indsats omkring det at få de gode initiativer ud, at få erfaringsdeling til at ske; dermed mener jeg sådan noget som rejseholdet, som flere ordførere har nævnt. Jeg mener sådan set også, at man siger til de – hvad hedder sådan noget? – boligsociale kræfter ude i de respektive boligområder, at nu skal der laves beredskabsplaner, så man har en politik for eller i hvert fald en fremgangsmåde at håndtere uroligheder og utryghedsskabende elementer i de her boligområder på, sådan at fokus på det styrkes ude i boligområderne og overordnet set også i forhold til at udbrede de gode erfaringer.

Jeg mener også, at der måske er nogle ting i de eksisterende redskaber – som ordføreren jo har ret i er ting, der er opstået i tidligere aftaler, der er indgået herinde, og som Radikale Venstre også har været med i – der er gode ting, som måske bruges i for ringe grad, men som kunne bruges i endnu højere grad. Det skal vi da arbejde videre med, og det synes jeg sådan set den her aftale lægger op til at gøre med nogle af de initiativer, som bliver taget på tryghedsdagsordenen.

Louise Schack Elholm.

Ja, med hensyn til den her fortælling om, at vi skal videreføre de gode eksempler og videreføre de gode initiativer, er jeg glad for, at ordføreren erkender, at det er nogle gode ting, vi har lavet sammen i 2010 og 2011, altså de boligforlig, som blev lavet dengang, med ghettoaftalen, styringsreformen og finansieringsreformen. Men med det, som ordføreren nævner, er rejseholdet det eneste nye – et rejsehold, der skal rejse rundt og fortælle, hvordan man skal gøre tingene bedre, fordi man åbenbart ikke kan finde ud af det i boligområderne, må være konklusionen fra regeringspartiernes side, når det er nødvendigt at sende folk ud.

Altså, jeg synes, det er fint at udbrede de gode eksempler, men der mangler nogle nye initiativer, for vi har jo stadig væk problemer. Og problemet med det her lovforslag er, at der jo ikke er nogen nye redskaber til boligforeningerne, der er jo ikke nogen nye ting, de kan gøre. Hvorfor kommer man ikke med nogle nye redskaber?

Ordføreren.

Der er midler til at videreføre et boligsocialt arbejde, som virker rigtig mange steder. Det var ordføreren selv inde på. Der er nye initiativer i forhold til at udbrede de gode erfaringer, der er, som ordføreren også var inde på. Der er nye initiativer i forhold til at tage boligselskaberne mere i ed og fokusere på de her områder, bl.a. via beredskabsplanerne, og så er der initiativer i forhold til at styrke netop dette arbejde med den lange række af redskaber, den store palet af redskaber, der er, som bare virker bedre nogle steder end andre. Derfor må erfaringsudveksling og udbredelse af gode initiativer være ret vigtigt, og det synes jeg der er blevet sat fokus på her, og der bliver fundet midler til at komme videre.

Jeg synes, det simpelt hen er så interessant, at Venstres ordfører med et slag på tasken 25 gange har sagt »nye initiativer« uden selv at nævne et eneste eksempel på, hvad sådan et nyt initiativ kunne være. Hun har haft en hel ordførertale, stillet en række spørgsmål og har sagt »nye initiativer, nye initiativer« uden selv at komme med noget som helst konkret bud, plus det, at ordføreren har haft chancen i de forhandlinger, som vi har haft og Venstres ordfører også var indbudt til, til at komme med nogle nye initiativer, til at komme med nogle ideer. Det har man fra Venstres side valgt ikke at gøre, og så sidder man og siger: Hvor er det flot, at vi kan sætte ord på tryghedsdagsordenen osv. Men jeg synes godt nok også, det er lidt flot og måske endda lidt for kækt af Venstres ordfører at sige det her.

Tak til den radikale ordfører. Så er det SF's ordfører, hr. Eigil Andersen.

I SF er vi glade for den nye boligaftale, som det her lovforslag udmønter. 20 pct. af danskerne bor i en almen bolig, 1 million mennesker, og derfor er det meget vigtigt for SF, at der er gode forhold for lejerne i de almene boligselskaber. Mange af dem har små eller jævne indtægter, og derfor opfylder den almene sektor et meget vigtigt formål ved at sikre, at der også er kvalitetsboliger til den gruppe i vores samfund.

Regeringen havde foreslået, at der kun skulle renoveres almene boliger for 2,8 mia. kr. årligt, men der er brug for at renovere flere lejligheder end det antal, som kunne lade sig gøre med regeringens udspil. Det var simpelt hen for lille. SF har været med til at få beløbet hævet med 50 pct. til 4,2 mia. kr. årligt i hvert af årene 2015 og 2016. Det er vi glade for, fordi det så er mere realistisk, at man kan dække det behov, der er.

Om 2 år skal forligspartierne igen tage stilling til, hvad der skal ske i de kommende år, og det kommer til at ske ud fra en vurdering af forskellige hensyn. Det ene er behovet for renoveringer, det andet er samfundsøkonomien, og det tredje er beskæftigelsessituationen i byggefagene.

SF har desuden lagt stor vægt på, at det boligsociale arbejde fortsætter i samme omfang som hidtil og ikke bliver skåret ned. Det er der et kæmpe behov for. Det kom også frem i en nyhed i går bl.a. i tv, hvoraf det fremgik, at en ny undersøgelse viser, at 35 pct. af de unge under 18 år i de udsatte boligområder risikerer at komme ind i en meget dårlig spiral, som i sidste ende kan føre ud i kriminalitet – 35 pct. – hvorimod det på landsplan i gennemsnit blandt unge under 18 år kun er 5 pct., der er i den risikogruppe.

Her er den boligsociale indsats helt afgørende. Der bliver gjort en ekstra indsats, for at de unge ikke dropper ud af uddannelsessystemet. En af vejene til det er at skaffe dem et fritidsjob. Det skaber en stabilitet i deres liv og bringer dem ind i en god bane. Men der bliver også lavet adskillige ordninger med mentorer, sociale viceværter, man understøtter forenings- og fritidslivet, og der bliver også ydet økonomisk rådgivning til familierne og mange andre ting.

Så for os har det været afgørende, at i hvert af de kommende 4 år er der afsat 465 mio. kr. til dette centrale boligsociale arbejde. Her kan jeg forstå, at når Venstre stemmer imod det her, har det jo den konsekvens, at så vil der blive afsat 0 kr. til det boligsociale arbejde. Så jeg kan forstå, at Venstre nu er blevet et alt eller intet-parti i sammenhæng med visse andre partier, som jeg ikke tror ellers er Venstres normale selskab.

Energibesparelser er også meget vigtige for SF. Det betyder, som jeg tror også den socialdemokratiske ordfører var inde på, at lejerne får færre udgifter til varme, men det betyder altså også mindre CO 2 -udslip, så vi ikke ødelægger jordkloden som et sted, hvor mennesker kan leve. Det er der ingen der kan være interesseret i.

Ved renoveringerne af lejlighederne bliver der sat ind med forbedringer, der skal spare på energien op til bygningsreglementets krav. Men der er behov for at gå endnu længere, og SF har derfor skaffet flere penge til endnu mere ambitiøse energieffektiviseringer, som rækker videre end bygningsreglementets krav. Her havde regeringen foreslået afsat 250 mio. kr. i løbet af de 4 år, og det har vi i SF været en hovedkraft i at få sat op med 40 pct. til 350 mio. kr. Der er tale om energieffektiviseringer, der samtidig kan fungere som demonstrationsprojekter, som jo også er et rigtig godt formål.

SF har fået med i aftalen og i det, der fremgår af lovforslaget, at vi nu får lavet en undersøgelse, som kan bruges til at lette vejen for socialøkonomiske virksomheder i de udsatte boligområder. Socialøkonomiske virksomheder hjælper med at skaffe job til mennesker, der ikke har fuld arbejdsevne, men som på forskellig vis har brug for skånehensyn på grund af den nedsatte arbejdsevne, som kan have fysiske eller psykiske årsager. Det kan f.eks. være ansættelser i fleksjob eller skånejob.

Det her princip om det rummelige arbejdsmarked er meget, meget vigtigt for SF, og derfor er vi meget tilfredse med, at der bliver lavet en undersøgelse af eventuelle barrierer for socialøkonomiske virksomheder, så det bliver lettere at etablere dem i de udsatte boligområder, hvor behovet for at skabe den slags arbejdspladser er særlig stort.

Så alt i alt kan SF stemme for lovforslaget, og så skal jeg hilse og sige fra Enhedslistens ordfører, som desværre ikke kan være til stede i dag, at også Enhedslisten vil stemme for forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm.

Når jeg lytter til ordførerens tale, nævner ordføreren, at der er tre ting, man vil se på, når man skal overveje, om der om 2 år skal sættes flere penge af i Landsbyggefonden til renoveringer. Jeg fik ikke skrevet det ned hurtigt nok, men sådan som jeg husker det, var det renoveringsbehovet, det var beskæftigelsen og samfundsforhold. Landsbyggefondens økonomi spiller slet ikke ind, kan jeg forstå på det.

Det undrer mig, at man, hvis man virkelig har den almene sektor kær, så ikke går op i holdbarheden af Landsbyggefonden, fordi det er jo et problem, at man laver en 4-årig aftale, der forlænger tilbagebetalingstiden med 5 år. Det sætter spørgsmålstegn ved, om fonden nogen sinde bliver gældfri, og om den kan fastholde at låne penge til så lav en pris.

Så derfor vil jeg høre, om SF fuldstændig har sluppet alle tøjler forhold til økonomisk ansvarlighed, efter at SF ikke er et regeringsparti mere, og derfor er fuldstændig ligeglad med Landsbyggefondens økonomi.

Ordføreren.

Vi har bestemt ikke sluppet alle tøjler med hensyn til Landsbyggefondens økonomi, ligesom nogle af de øvrige forligspartier, eksempelvis De Konservative og Dansk Folkeparti, der også er med i aftalen, heller ikke har sluppet de økonomiske tøjler. Det er jo nogle af Venstres borgerlige venner.

Der bliver arbejdet i udvalget fremover med at analysere Landsbyggefondens økonomi, med henblik på at der ikke skal opstå nogle uheldige situationer, hvor Landsbyggefondens økonomi og fremtid kommer i fare. Men som udgangspunkt er der ikke i dette øjeblik en stor risiko for, at der sker noget dumt, hvad det angår, fordi Landsbyggefonden jo gennem det system, der er etableret i forbindelse med huslejebetalinger i den almene sektor, er sikret store indtægter i årtier fremover. Så der er ikke nogen akut risiko i det. Men det er rigtigt, at det skal analyseres, og at man skal se nærmere på det, og det kommer også til at ske efter den her aftale.

Fru Louise Schack Elholm.

Jeg er med på, at det er en del af aftalen. Det, der var mit spørgsmål, var, om det er noget, som SF vil have fokus på, for det var ikke noget af det, som ordføreren nævnte i sin tale. Der var det ikke et af fokuspunkterne, om man ville bruge flere penge, og holdbarheden i Landsbyggefondens økonomi; der var det udelukkende renoveringsbehovet, samfundsforhold og beskæftigelsessituationen.

Der må jeg sige, at for mig er det altså af altafgørende betydning, at vi har en holdbar konstruktion for den almene sektor, og at Landsbyggefondens økonomi kan hænge sammen i mange år fremover. Ordføreren prøver at fedte alle mulige andre partier ind i det, men det er ikke, fordi ordføreren siger, at det er noget, som man vil se på som en del af sine overvejelser, når man skal beslutte, hvor mange penge man vil bruge næste gang.

Ordføreren.

Jeg synes, der bliver lyttet på en lidt uvenlig måde, må jeg sige, for når jeg nævner det her om Landsbyggefondens økonomi og det arbejde, der skal laves, med henblik på at sikre økonomien fremover, så er det jo udtryk for, at der er et fundament her, som vi er enige om skal være i orden, og det er det også den dag i dag.

Men det er jo nok karakteristisk, beklageligvis, at Venstre ikke kommer med de her bud på, hvad det er for nogle nye redskaber, man vil have i den boligsociale indsats, og at Venstre heller ikke kommenterer, at man er blevet et alt eller intet-parti, som decideret stemmer imod den her lovgivning. Det ville jo være klædeligt, hvis Venstre i det mindste stemte for, sådan at man ikke ønsker, at der f.eks. skal være nul kroner til boligsocial indsats.

Tak til SF's ordfører. Hr. Ole Birk Olesen som Liberal Alliances ordfører.

Med det her lovforslag vil man optage lån i Landsbyggefonden, som så primært skal bruges til at renovere almene boliger for. Man skal jo forstå, at Landsbyggefondens penge – i hvert fald i vores optik – er nogle andres penge end Folketingets. De tilhører de lejere, som er medlem af almennyttige boligselskaber, og som betaler en husleje. Så vil pengene, som betales i husleje, på et tidspunkt, når lånene er udbetalt, ryge ind i Landsbyggefonden. Endnu er der ikke et overskud i Landsbyggefonden.

Landsbyggefonden låner til de projekter, som igangsættes af Folketinget. Det gør man med sikkerhed i, at der fremover vil være et stort milliardoverskud. Og det kan godt være fornuftigt. Men der skal jo være et forhold mellem de lån, man tager, og de penge, som kommer på et tidspunkt, som er sundt og økonomisk holdbart.

Liberal Alliance har under forhandlingerne forgæves forsøgt at få regeringen til at redegøre for, at det, man har gang i nu, er økonomisk holdbart, og at man udvider den periode, hvor der er underskud i Landsbyggefonden, fra at være i årene frem til 2027 til med den her nye lov at være i årene frem til 2032, altså 5 år yderligere med underskud.

Regeringen har ikke kunnet levere et notat, der viser, at det er holdbart at gøre det. Man har sagt, at der er et arbejde i gang, og at man på et tidspunkt vil få en redegørelse for den mere langsigtede udvikling i Landsbyggefondens økonomi – og det ser vi frem til. Men det er væsentligt at påpege, at den her udvidelse af lånene i Landsbyggefonden altså er foretaget, før regeringen synes at kunne redegøre for, om det, man gør, er økonomisk ansvarligt. Den redegørelse kommer første i løbet af et par år. Hverken regeringen eller andre partier i Folketinget kan redegøre for, at det, man gør nu, er økonomisk ansvarligt – man gør det bare.

Det er jo tydeligt at høre på ordførerne fra regeringspartierne og fra SF heroppe, at det gør man, fordi man gerne vil bruge pengene. Alle mennesker vil gerne bruge penge; det er ikke et problem at finde mennesker, der gerne vil bruge penge. Men vi skulle helst have svar på, om det er økonomisk ansvarligt at gøre det.

Vi er bekymrede for det, og vi er også bekymrede for, at det, som regeringen i første omgang mente var økonomisk ansvarligt, altså det, som regeringen lagde på bordet, da forhandlingerne startede, nu er blevet udvidet, så det under forhandlinger med SF, Dansk Folkeparti, Konservative og Enhedslisten er blevet dyrere for Landsbyggefonden.

Regeringen mente i første omgang, at den havde et forslag, der var økonomisk forsvarligt. Og hvis regeringen på det tidspunkt havde ment, at man uden problemer kunne udvide det forslag, så det blev dyrere, og så der blev brugt flere penge, som man lånte i Landsbyggefonden, så tænker jeg, at regeringen allerede havde gjort det på det tidspunkt. Det er jo ikke sådan, at regeringen er imod at bruge penge på det her område, så hvis man kunne bruge mere, tænker jeg, at regeringen allerede ville have gjort det der. Men så kom der nogle andre partier, som regeringen skulle have med, og så besluttede man at bruge flere penge.

Vi kan ikke støtte det her lovforslag, fordi vi ikke har set en tilfredsstillende redegørelse for, at det, man gør, er økonomisk ansvarligt.

Tak til ordføreren. Fru Charlotte Dyremose som konservativ ordfører.

Vi Konservative og en konservativ boligminister stod i spidsen for de boligaftaler, der blev lavet i 2010 og 2011 – boligaftaler, som denne aftale i grove træk bygger fuldstændig oven på. Det var gode, sunde og visionære aftaler, og vi er rigtig godt tilfredse med de elementer, der har kunnet bygges oven på dem i den her aftale.

Der bor rigtig mange danskere i almene boliger; desværre bor rigtig mange af de mennesker også i nedslidte almene boliger. Som det lige er blevet nævnt, er Landsbyggefondens penge ikke vores penge. Det er lejernes penge, og derfor er det naturligvis kun rimeligt, at lejernes penge bliver brugt til at sikre, at lejerne har tidssvarende og ordentlige boliger at bo i. Der er lejere i den almene sektor, der har boet 15, 20, 25 år i en bolig og troligt har betalt deres husleje og betalt ind til Landsbyggefonden, men som stadig sidder i nedslidte boliger.

Det skal der selvfølgelig gøres noget ved, og alene af den grund har det været vigtigt for os at gå ind i de her forhandlinger og få ændret på regeringens noget uambitiøse forslag på det her område.

Der er en anden grund til, at det var vigtigt for os, at det her forslag blev noget mere ambitiøst og kom til at renovere nogle flere boliger end det, regeringen lagde op til oprindelig. Udover det helt åbenlyst fornuftige i, at lejernes penge bliver brugt til lejernes boliger, ja, så er det jo også sådan, at vi lige nu er i en situation, hvor rigtig mange mennesker har brug for et arbejde, da økonomien stadig væk ikke er kommet ordentligt i gang. Regeringen har desværre også afskaffet boligjobordningen, som var med til at bidrage til arbejde i håndværksbranchen.

Derfor har det været vigtigt for os at få hævet rammen for renoveringer, men også at få dem fremrykket i det omfang, det ikke var muligt at hæve mere, fordi det lige her og nu er vigtigt også i forhold til økonomien og skabelsen af arbejdspladser at få lavet nogle af de her renoveringer. Derfor har vi også været optaget af, at beløbene de første par år blev så høje som muligt. Jeg havde faktisk gerne set, at de var lidt højere endnu, men sådan er det jo, når man forhandler.

Til gengæld fik vi jo så efter 2 år den her revision ind, så vi kan se på, hvordan situationen er. Og det er selvfølgelig ud fra en økonomisk fornuftig betragtning det eneste sagligt rigtige at gøre, for der vil også om 2 år være boliger, der bør renoveres her og nu – formentlig også flere, end det vil være muligt at renovere. Men vi er selvfølgelig også nødt til at sikre os, at samfundsøkonomien hænger sammen, at der f.eks. ikke er en overophedning i beskæftigelsen i håndværksfagene, og vi kan ikke vide, hvordan tingene ser ud om 2 år, så derfor er det rigtig fornuftigt med den revision.

Der er et par andre ting, der har været rigtig, rigtig vigtige for os. Det er selvfølgelig vigtigt at kunne fortsætte med helhedsplanerne for den boligsociale indsats, sådan som flere andre også har været inde på. Det er meget, meget vigtigt, at der er trygge miljøer i den almene sektor. Det er selvfølgelig utrolig vigtigt af hensyn til de mennesker, der allerede bor der, men også for fremadrettet at kunne sikre en blandet beboersammensætning, altså at helt almindelige danskere med fornuftige, almindelige indtægter også har lyst til at bo i de her områder. Den almene sektor skal være et tilbud til alle slags danskere.

Det har også været vigtigt for os at sikre en højere ramme for tilgængelighed, end hvad der var lagt op til fra regeringens side. Mange lejere er ældre eller handicappede, og de har brug for boliger, hvor de kan komme rundt, og hvor de kan være. Derfor kæmpede vi for at få hævet rammen for tilgængelighed.

Det her er også en aftale, der kommer til at sikre miljøet. De mange renoveringer i sig selv betyder en langt bedre energistandard og derfor et langt bedre miljø. Derfor har vi jo også – når man laver særlige energiindsatser, altså trækker pengene fra den almindelige indsats over i noget, som er ekstra og derfor måske nok skaber lidt bedre miljø et sted, men jo altså tager penge fra at skabe meget mere energirenovation et andet sted – betinget os, og det er utrolig vigtigt for os, at de projekter bliver brugt til demonstration, at de kan være med til at drive et marked. For på den måde og kun på den måde kan de være med til at sikre, at vi får endnu bedre energirenoveringer i fremtiden.

Vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Jeg vil godt starte med at sige tak for tilslutningen til forslaget og den brede opbakning, jeg konstaterer i dag. Det er jo sådan, at forslaget udmønter vores aftale fra november 2014 om anvendelse af Landsbyggefondens midler, som vi indgik med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Jeg vil godt takke partierne for et godt og konstruktivt forløb. Man kan vel også godt sige, at vi ikke var enige hele tiden, heller ikke til at starte med, men vi fandt frem til en god aftale, og det er jo det, demokrati handler om, nemlig at vi alle sammen kan se os i en aftale.

Jeg mener helt klart, at den her aftale vil styrke indsatsen for de udsatte boligområder, men også for de almene boliger generelt. Må jeg ikke sige, at der selvfølgelig er meget fokus på vores udsatte boligområder, men husk nu på, at vi faktisk har mere end 7.000 almene boligafdelinger i Danmark, og der er 33 på listen. Det er altså et område, hvor mere end 1 million danskere bor, med alle mulige forskellige økonomiske, socioøkonomiske og etniske baggrunde, alle mulige forskellige slags danskere. Og det er jo helt fantastisk. Havde vi ikke de almene boliger, måtte vi opfinde dem efter min mening, for de huser selvfølgelig ikke bare nogle af vores økonomisk svagt stillede mennesker, der skal integreres, men også en masse almindelige mennesker, der bor i velfungerende almene boligafdelinger, og som hver dag påtager sig et ansvar for deres medborgere. Og det fungerer.

Vi har også aftalt at evaluere aftalen om 2 år. Som hr. Eigil Andersen sagde, er der fokus på en række ting, men der er altså også fokus på Landsbyggefondens økonomi og holdbarheden i den. Må jeg ikke sige, at der er nogle, der sådan undervejs har spurgt – jeg tror, det var både fru Louise Schack Elholm fra Venstre og hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance – om det nu er økonomisk holdbart. Altså, man behøver søreme ikke have den store økonomuddannelse for at sige, at når man trækker Landsbyggefondens kredit op til 2032, det er 17 år, og når man samtidig får renoveret mere end 50.000 boliger, vi regner med 53.000 boliger, så kommer det den almene sektor til gode. Det er 17 år. Altså, personligt – og jeg tror, mange husejere har haft det som mig – tog jeg et 20-årigt lån, da jeg fik nyt tag og isoleret, og jeg afdrager stadig væk på det. Det er da rimelig økonomi, så længe vi kan se, der er en sikker og god indtægt. Og det er det, vi ved der kommer i den almene sektor.

Med lovforslaget afsættes der selvfølgelig også betydelige midler til at fortsætte den boligsociale indsats i udsatte boligområder, og det er desværre nødvendigt. Jeg vil godt sige, at der ikke findes noget columbusæg her. Det er det lange seje træk, som skal ændre de her boligområder. Jeg tror, det var fru Liv Holm Andersen, der sagde, at vi er nødt til at se på, hvordan vi sammen kan forandre det. Og der vil jeg bare have lov at sige, at når vi sådan kigger dybere ned i tallene, kan vi se, at der faktisk er flere, der nu begynder at blive tilknyttet arbejdsmarkedet på grund af den fremskudte jobindsats. Vi kan se, at vi har en succes her og nu med de unge mennesker, der begynder at få sig en uddannelse.

Vi kan faktisk se på de tal, vi har fra politiet, at kriminaliteten i vores udsatte boligområder begynder at gå ned. De seneste svar, jeg har afgivet til Folketinget, viser faktisk, at kriminaliteten falder mere i vores udsatte boligområder, end den gør udeomkring i Danmark. Og kriminaliteten falder i Danmark. Det kommer jo ikke af sig selv, det er kun lommeuld, der gør det. Det sker i tæt samarbejde mellem kommunerne, boligorganisationerne og beboerne og selvfølgelig også politiet med den kriminalpræventive indsats, som gøres via de her boligsociale midler. Så jeg vil godt sige, at vi er på rette spor, men det er et kæmpe arbejde, vi er i gang med.

Vi får også mulighed for at støtte nye renoveringsinvesteringer for 14 mia. kr. frem til 2020, og de mange nye penge understøtter jo også beskæftigelsen markant. Og så har vi regnet ud, at det faktisk vil give en besparelse på 140.000 t CO 2 . Det er, som Mimi Jakobsen engang sagde, temmelig meget også sidst på måneden. Vi ved jo, at det er sådan, at udslippet fra vores boliger er 40 pct. af vores CO 2 -udslip. Så her bidrager den almene sektor også positivt til vores miljøregnskab, og man får faktisk sat sin varmeregning markant ned. Jeg var ude at besøge Roskilde i mandags, hvor jeg var ude sammen med Boligselskabet Sjælland, der sagde, at nogle af deres beboere havde fået sat deres varmeregning ned med mere end 80 pct., fordi de havde fået renoveret og fået nyt varmeanlæg og gjort ved. Det er temmelig markant.

Vi fortsætter, som jeg sagde, også den nødvendige boligsociale indsats, og der har fru Louise Schack Elholm og andre – det lyder lidt, som om rønnebærrene er sure, fordi man ikke selv har villet tage ansvar – spurgt, hvad det nye er. Ja, tryghed er jo helt nyt. Tryghed og trivsel er et nyt tema, som vi sætter fokus på. Det bliver det gennemgående tema, hvor man tager helhedsplanerne op til vurdering hvert eneste år. Man skal sørge for at have en beredskabsplan, hvis det er sådan, at der opstår uro, så man ved, hvad man skal gøre.

Der bliver også fokus på tryghed og kriminalitetsforebyggelse i hele renoveringsdelen. Det gør der også i forhold til infrastrukturdelen, når man skal bevilge penge til den del af det. Og det er nyt, vil jeg sige til fru Louise Schack Elholm. Det kan godt være, at Venstre ikke vil tage ansvar, men det er faktisk nyt.

Så er der det med den negative sociale arv, som jeg er rigtig glad for at vi fik med også, hvor vi går ind og siger, at de her sårbare børn og unge i vores udsatte boligområder skal have bedre betingelser, så de fravælger det her negative gadefællesskab. Det er anderledes. Det bygger selvfølgelig oven på de andre boligaftaler, det vedstår jeg gerne, men at være så sur, som jeg hørte Venstres ordfører være i dag, er der nu ingen grund til. Op med humøret, vi er på rette spor.

Alle indsatserne skal jo forholde sig til problemerne med utryghed. Som jeg sagde, er der en beredskabsplan i forhold til akutte situationer, for vi tror, os i forligskredsen, at det er helt, helt afgørende, hvis vi skal have en bedre sammensætning, en blandet beboermasse, at der er trygt at være der, hvor man bor. Det er det for alle mennesker, det er en grundforudsætning. Derfor er en høj grad af tryghed vigtig for at bevare sammenhængskraften og skabe positive og varige forandringer i vores udsatte boligområder.

Så har vi oprettet et rejsehold, fordi vi har kunnet se, at der er en række steder, hvor der sker nogle af de her uhensigtsmæssige ting med uro, ballademagere, der dominerer et område, og hvor de få gør det utrygt for de mange. Det er for at understøtte den indsats, der gøres godt af politi og kommuner i dag, hvor vi kan samle den viden, vi har på landsplan, til at understøtte indsatsen. Det synes jeg også er nyt.

Lad mig så sige: Det betyder altså, hvis vi sådan skal summere op, at vi slår tre fluer med et smæk. Vi sikrer, at den almene sektor bliver konkurrencedygtig. Vi holder hånden under beskæftigelsen i en situation, hvor der stadig væk er brug for det. Og vi forbedrer miljøet. Se, det er jo ikke så ringe endda, som vi siger ovre på Fyn. Og samtidig er det sådan, at vi – for jeg vil da gerne medgive, at vi jo ikke kan bruge alle Landsbyggefondens indtægter langt ud i fremtiden – har aftalt, at om 2 år kigger vi nærmere på Landsbyggefondens langsigtede økonomi og ser på, hvordan der skal være en sammenhæng i den fremadrettet. Men spis nu brød til. Et lån over 17 år, hvor vi ved at indkomsterne kommer, er ganske fornuftigt, når vi samtidig får renoveret og gjort den almene sektor konkurrencedygtig.

Så jeg synes faktisk, vi er godt på vej, og jeg vil godt endnu en gang sige tak til de forskellige partier, der har valgt at tage et ansvar her. Det er godt gjort, og jeg er glad for den gode aftale, vi har lavet.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Ole Birk Olesen.

Ministeren siger, at det jo ikke noget problem at optage lån, som tilbagebetales i løbet af 17 år frem mod 2032. Det er da rigtigt nok, at isoleret set er det ikke det. Men behovet for at optage lån i Landsbyggefonden forsvinder vel ikke i de kommende år? Der er vel behov for at optage nye lån fremadrettet, også efter 2020 og efter 2025 og helt op til 2032, og så bliver 2032 jo pludselig til 2035 og 2040 og 2050 og 2055 måske.

Der er det bare, at jeg efterlyser en redegørelse for, hvad der er økonomisk holdbart, og hvad der ikke er økonomisk holdbart, for vi må vel være enige om, at der er en grænse for, hvor meget man kan skubbe det her ud i horisonten? Der må være et punkt, hvor det her går fra at være økonomisk holdbart til ikke at være økonomisk holdbart. Er det ikke lidt mærkeligt, at regeringen først vil fremlægge sådan en redegørelse i løbet af et par år, og ikke før man bruger pengene?

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Ole Birk Olesen, at man altså ikke behøver at være meget økonom og have forstand på mikro-makro-økonomiske sammenhænge for at sige, at det, at nogen tager et lån, de afbetaler i løbet af 17 år, ikke er noget stort problem. Der, hvor jeg synes der er en udfordring, er selvfølgelig der, hvor vi nu laver en 4-årig aftale og forlænger tilbagebetalingstiden med 5 år. Det er vi opmærksomme på, og derfor har vi også sagt, at nu evaluerer vi og kigger på det, går ind i diskussionen, men der er ikke noget stort økonomisk problem.

Det behøver man søreme ikke at have gået længe på universitet eller journalistuddannelsen for at finde ud af, og derfor er det meget uforståeligt, at Liberal Alliance ikke vil tage et medansvar her, men det er klart, at på sigt er vi nødt til at se på, hvordan vi sikrer en fortsat velfungerende almen sektor, uden at vi bliver ved med at forlænge tilbagebetalingstiden, og den diskussion skal vi selvfølgelig have i forligskredsen. Men den diskussion får man jo kun, hvis man går ind og tager ansvar og ikke melder sig ud af klubben af partier, der gerne vil være med til at tage ansvar.

Hr. Ole Birk Olesen.

Den her slags spørgsmål-svar fungerer jo bedst, hvis den, der svarer, tager udgangspunkt i det, der bliver spurgt om. Jeg siger jo til ministeren: Jeg er klar over, at isoleret set udgør det ikke et problem, hvis man udvider tilbagebetalingen med 5 år indtil 2032. Men agter ministeren da nu at holde op med at låne penge fremover, så vi kun skal have de her lån, der skal tilbagebetales i 2032, eller agter ministeren fortsat at låne i de kommende år også, så 2032 bliver til 2035 bliver til 2040 bliver til 2045 bliver til 2050? Den analyse skal vi jo have.

Ministeren.

Nu er det sådan, at hr. Ole Birk Olesen gør det, at han sætter det ind i sin egen kontekst og i sin egen argumentation for, hvorfor han ikke er med. Men vi har lavet en aftale, der både er økonomisk holdbar isoleret set, og som sikrer, at vi får markant fokus på forbedringerne, og sikrer, at vi kan fortsætte den boligsociale indsats med tryghed i centrum. Det er vigtigt.

Så har vi nedsat en arbejdsgruppe, som nu kigger på, hvordan vi sikrer holdbarheden fremadrettet. Der er god holdbarhed i den aftale, vi har lavet, men det er klart, at man ikke kan blive ved med at lave aftaler, der forlænger tilbagebetalingstiden. Det har jeg også sagt, og derfor kan dem, der har taget ansvar, også diskutere med hinanden, hvordan det skal se ud fremadrettet. Det er det svar, jeg kan give hr. Ole Birk Olesen i dag.

Så er der en kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm.

Jamen først vil jeg da sige, at jeg trods alt er glad for, at regeringen viderefører de indsatser, som vi startede på i 2009 og 2010 med boligsocial indsats, med fleksibel og kombineret udlejning og helhedsplaner, som man dengang stemte imod. Så det er jeg trods alt glad for at man fortsætter med. Men det undrer mig, at det kun er i ord, man laver nye tryghedsting. Det er fine, nye floskler, men der er jo ikke nogen nye initiativer. Jeg har så været opmærksom på, at de tidligere ordførere hver gang i den sidste kommentar vælger at bede mig om at komme med eksempler, hvilket jo er umuligt, for jeg kan ikke komme tilbage og sige noget bagefter. Det er jo smart at komme med det som den sidste kommentar, for så kan jeg jo ikke svare.

Jeg er jo kommet med eksempler. F.eks. har jeg nævnt, at Mjølnerparken har lavet nogle forskellige forslag i forhold til at undgå skjulesteder, lave mere åbne områder, og det kunne man godt arbejde længere hen imod. Så derfor undrer det mig, at man ikke har taget ved lære af nogle af de ting, man har set fungere forskellige steder, og laver det og siger, at det er det, man målretter det hen imod. Hvorfor har man ikke lavet nogle nye redskaber, som gør, at man i højere grad kan få blandet beboersammensætningen i de almene boligområder?

Ministeren.

Jeg tror, det handler lidt om, at rønnebærrene er sure, fru Louise Schack Elholm. Man ville lave en aftale, der sådan ville give 1,5 mia. kr. over 2 år, og man ville ikke være med til mere. Så prøver man at opfinde nogle forskellige argumenter.

Må jeg ikke sige, at der er fokus på, at vi nu sikrer 12 pct. lærlinge- og praktikpladser. Vi laver en boligsocial indsats – det redegjorde jeg også for – både i forhold til infrastrukturdelen og i forhold til hele renoveringsdelen, og i den boligsociale indsats er det trygheden og trivslen, der kommer i centrum. Det er nyt. Det er nogle helt andre fokusområder end dem, man havde, og der har man faktisk det med, at de mørke områder forsvinder, også når man indretter det arkitektonisk. Det kunne være, at fru Louise Schack Elholm skulle bruge lidt tid på at sætte sig ind i aftalen. Det ville være godt. Vi laver nedrivninger, som vi jo aftalte i en bredere vækstkreds og skal behandle senere i dag, og det er også nyt. Vi gør det, at vi kigger på en arbejdsgruppe om Landsbyggefondens økonomi. Der er en aftale om, at vi skal se, om vi kan høste en gevinst ved effektivisering. Der er masser af nye punkter. Det ville måske være en god idé for Venstre at sætte sig ind i aftalen, så vi kunne diskutere den på et fornuftigt og sagligt grundlag.

Fru Louise Schack Elholm.

Jeg er lidt skuffet over, at ministeren ikke mener, jeg har sat mig ind i aftalen. Det er, som om ministeren ikke har tiltro til, at jeg læser mine ting. Det har jeg skam gjort, og jeg har godt set infrastrukturrammen. Det er en videreførelse af den indsats, som blev startet under VK-regeringen med boligaftalen i 2010, og jeg sætter pris på, at man har en infrastrukturramme. Jeg efterlyser bare nogle nye initiativer, nemlig at man laver noget nyt for at blande beboersammensætningen, og at man har nogle nye fokusområder for at sikre, at vi har nogle åbne områder i boligområderne, hvor folk kan mødes og være. Men det er jo ikke det, man gør, og det er det, jeg efterlyser at man gør.

Så siger ministeren, at rønnebærrene er sure. Det kan man jo altid sige. Nu påstår ministeren så indirekte, at det er ministeren, der betaler for det her. Det er jo Landsbyggefonden, der betaler for det her, så det er jo på bekostning af de fremtidige lejeres renoveringer. De fremtidige lejere skal betale for de nuværende lejeres renoveringer.

Ministeren.

Jeg synes, det er lidt svært at finde hoved og hale i den der kritik, fru Louise Schack Elholm, men jeg vil bare sige, at der er en lang række nye kriterier for at få renoveringsstøtten, også det, at man nu tager det kriminalitetsforebyggende og præventive med ind i den del af det. Der er masser af elementer, som er nye. Jeg kan jo ikke nå at redegøre for dem alle sammen på 1 minut. Jeg forsøgte faktisk at bruge min taletid på det før. Men jeg tror i virkeligheden, det handler lidt om det der gamle ord, som en af mine tidligere kollegaer, Jacob Buksti, engang sagde: Vvv betyder ikke world wide web, men det betyder Hvad vil Venstre. For det er ikke til at finde ud af, hvad Venstre vil, og vi har ikke kunnet finde ud af det undervejs i forhandlingerne. Det har været en meget, meget underlig diskussion, vi har haft også i dag, synes jeg, for havde Venstre påtaget sig en konstruktiv og god rolle og var gået ind og havde været med til at spare, havde vi da gerne lyttet til nye forslag.

Jeg synes, partierne her er kommet med en lang række spændende, gode forslag i en god og holdbar aftale, som forbedrer den almene sektor.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.