Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 106:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Midlertidig genindførelse af fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for samlevers indtægter m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 13.01.2015).

Så genoptager vi mødet, og det næste punkt på dagsordenen er første behandling af lovforslag nr. L 106.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Hans Andersen som Venstres ordfører.

Tak for det. Det her lovforslag, vi nu skal behandle, er jo en konsekvens af et lovforslag, vi havde til behandling før jul, hvor den store strid sådan set handlede om den gensidige forsørgerforpligtelse og reglen om den. Der har jo så indfundet sig en fejl, således at den udmøntning, der skulle være sket over 2 år, kan man sige, nu er sket her pr. 1. januar 2015 og ikke pr. 1. januar 2016, således at kommunerne sådan set ikke har hjemmel til at foretage fradrag i kontanthjælpen som følge af den gensidige forsørgerpligt, som var aftalt mellem et flertal af partier her i Folketinget. Det er vi jo så blevet gjort opmærksom på af Beskæftigelsesministeriet, så den fejl vil lovforslaget rette op på, således at lovgivningen bliver bragt i overensstemmelse med den politiske aftale, der er indgået mellem regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Det ændrer jo ikke på Venstres holdning om, at den gensidige forsørgerpligt, uanset om man er gift eller samboende, sådan set er en udmærket regel, som vi har stået sammen med regeringen om indtil vedtagelsen af den seneste finanslov.

Men vi er også tilhængere af, at de aftaler bliver udmøntet i konkret og rigtig lovgivning, så fra Venstres side vil vi gerne støtte, at man får rettet op på det her, for det trækker sådan set i Venstres retning, at der er en gensidig forsørgerforpligtelse i det her land. Jeg håber så på, at det, der nu ligger til behandling, også er blevet gennemgået, således at det bliver korrekt den her gang, og det er jo bare en opfordring til os alle sammen, inklusive undertegnede, om, at vi er meget opmærksomme på at læse den lovgivning, der kommer, de forslag til lov, der kommer fra ministeriet, således at der er en overensstemmelse mellem de politiske aftaler, vi laver, og den lovgivning, vi efterfølgende udmønter. Jeg ved godt, at det her handler om et årstal, altså 2015 eller 2016, og ja, det kan man jo godt overse, men det har jo så her en mærkbar konsekvens, og i januar måned har man brugt tæt ved 25 mio. kr., som aftalepartierne ikke havde regnet med og aftalt.

Men ja, man skal have rettet op på den, og det trækker i Venstres retning, så vi vil sådan set gerne støtte, at man får rettet den her fejl. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Lennart Damsbo-Andersen som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Venstres ordfører har jo så glimrende redegjort for lovforslagets indhold og også for årsagen til, at vi er samlet om det, så det eneste, jeg vil tilføje her, er, at vi i Socialdemokratiet naturligvis står ved de aftaler, vi har indgået. Og det betyder også, at vi støtter det her forslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Bent Bøgsted som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak, formand. Det her lovforslag kommer jo, som det er blevet sagt, på grund af at der er sket en fejl i forbindelse med udmøntningen. Det er jo ikke, som jeg har forstået det, i forbindelse med lovbehandlingen, men det var der, hvor embedsmændene så har skullet udmønte og sende ud til kommunerne om, hvornår ikrafttrædelsen er og den slags, eller hvordan det nu er, da de har skrevet det færdigt, efter vi tredjebehandlede lovforslaget.

Det er selvfølgelig beklageligt, at der sker en fejl, og det er et spørgsmål om, om det er, fordi lovgivningen er gået for hurtigt, og at der ikke har været tid nok til at bearbejde det. Jeg skal så lade være usagt, om det er det, der er problemet her. Men det betyder jo så, at i januar får kontanthjælpsmodtagerne en lille gave, for de får lov at beholde lidt ekstra penge, og det er måske godt oven på julen og nytåret, at man lige i januar får en lille gave fra Folketinget. Det kan jeg egentlig kun ønske folk tillykke med. Det er ikke så tit, der kommer en gave af den slags fra Folketinget, men det er der så kommet her.

Når vi så kigger på, hvordan det hele hænger sammen, er det sådan, at Dansk Folkeparti har kritiseret det her fra starten, altså det med den gensidige forsørgerpligt. Det var noget juks, der var blevet lavet, og der var ikke tale om en ligestilling, som regeringen dengang sagde at det skulle være. Det viste sig også, at man ikke rigtig kan administrere det skattemæssigt. Derfor kom regeringen så frem til, at det måske var godt at få lavet det om igen. Dansk Folkeparti støttede jo også, at gensidig forsørgerpligt blev afskaffet, så det er helt fint. Men i det her tilfælde synes vi nok, at det er noget, regeringen må klare med sine aftaleparter, og derfor stemmer Dansk Folkeparti gult til det her forslag, fordi det er et både-og.

Vi havde egentlig gerne set, at man, når man nu endelig besluttede sig til at fjerne den gensidige forsørgerpligt, sagde, at så er det her og nu fra den 1. januar. Men vi har jo også forståelse for, at regeringen kommer til at mangle 300 mio. kr., hvis ikrafttrædelsen bliver fra den 1. januar 2015 i stedet for den 1. januar 2016. Vi skal selvfølgelig også respektere, at regeringen altid skal have pengekassen til at stemme. Det her kommer til at koste godt og vel 22 mio. kr., ved at det ikke gælder i januar måned.

Jeg forstår det sådan, at regeringen jo har flertallet til at få det ændret, og det er også acceptabelt, men vi vælger i Dansk Folkeparti at undlade at stemme for det her forslag, fordi det er et både-og, vil jeg sige. Det er netop også på grund af, at vi egentlig gerne havde set, at regeringen havde mandet sig op og sagt, at okay, det her duer ikke, så lad os få det væk med det samme og afskaffe det den 1. januar 2015. Det blev ikke sådan, men vi er som sagt tilfredse med, at den gensidige forsørgerpligt bliver ændret. Jeg har som sagt også forstået det sådan, at den måde, det var lavet på, var noget af det værste at administrere, og også, hvis man skulle til at kigge på, om man nu skulle lave en reel ligestilling. Det kan man åbenbart ikke administrativt gøre i skattevæsenet, så det giver nogle problemer fremover.

Men som sagt undlader vi at stemme for det her forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Jamen tak til ordføreren for indlægget. Jeg skal ikke blande mig i Dansk Folkepartis stemmeafgivelse eller stille spørgsmål til den, men blot høre, om ordføreren kan bekræfte, at Dansk Folkeparti selv medvirkede til indførelsen af den gensidige forsørgerpligt. Jeg synes, der er grund til at stille spørgsmålet nu, hvor ordføreren gør så meget ud af at sige, at Dansk Folkeparti hele tiden har været modstander af det.

Det er vel et faktum, at Dansk Folkeparti medvirkede og stemte ja til indførelsen af den gensidige forsørgerpligt, og at der kun var et parti i Folketinget, nemlig Enhedslisten, der stemte imod, bl.a. med de begrundelser, som hr. Bent Bøgsted kommer med. Kan ordføreren bekræfte, at det er sådan, det hænger sammen?

Ordføreren.

Jeg kan fuldt ud bekræfte, at Enhedslisten ikke var med til forhandlingerne. Så enkelt er det jo. Derfor var man heller ikke med til at træffe beslutningerne, hvad det angår. Så har Enhedslisten været med så mange andre gange i forbindelse med finansloven, og det er jo så det. Men lige her var Enhedslisten ikke med.

Hr. Finn Sørensen ville også have erfaret, hvis hr. Finn Sørensen havde været med til forhandlingerne, men han blev ikke inviteret, og det er så ikke hr. Finn Sørensens skyld, men nok snarere regeringens skyld, at jeg fra starten af kritiserede det her og sagde, at det ikke duede.

Dansk Folkeparti fik nogle gode ændringer igennem, bl.a. fik vi fjernet den gensidige forsørgerpligt for de helt unge. Det var meningen, at det skulle have været med fra starten af og gælde lige fra det tidspunkt, hvor de flyttede sammen. Det fik vi sat op til 25 år. Vi sikrede også, at man fik et aktivitetstillæg. Det betød så, at vi i sidste ende stemte for. Men derudover var jeg også ude og sige, at det her ikke duede, og at man kunne forvente, at der ville komme nogle sager, for der er ikke tale om en reel ligestilling, sådan som regeringen dengang sagde.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg synes, at ordføreren skulle bruge rigtig mange ord på at svare på et meget enkelt spørgsmål. Kan ordføreren bekræfte, at Dansk Folkeparti stemte ja til indførelsen af den gensidige forsørgerpligt?

Ordføreren.

Hr. Finn Sørensen ved jo godt, at spørgsmålet ikke er så enkelt, som hr. Finn Sørensen vil gøre det til. Så enkelt er det ikke, hr. Finn Sørensen, og jeg synes også, at det er nødvendigt, at folk får lidt fakta og viden om, hvad der egentlig foregik, men det ser hr. Finn Sørensen stort på. Men det er også en politikers ret at vælge og vrage mellem, hvad man vil fortælle offentligheden.

Jeg har sagt, at Dansk Folkeparti var med i aftalen her. Det er ikke nogen hemmelighed, og det kan man til enhver tid slå op og læse. Men det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi kun gik med, fordi vi fik nogle forbedringer igennem. Vi har kritiseret det hele vejen igennem og også efterfølgende, altså efter at aftalen var indgået.

Tak til ordføreren. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak for det, formand. Jeg begyndte jo at parlamentere lidt med min viceformand, hvis jeg må sige det sådan, for da jeg hørte talen fra Dansk Folkepartis ordfører, troede jeg, at valget var udskrevet, for magen til løben baglæns fra en politik, som man selv har indgået, har jeg sjældent set. Men okay, det skal ikke skille os ad.

Det her handler nemlig om, at der i kampens hede er blevet begået en fejl, og vi i Det Radikale Venstre står fuldstændig på mål for de aftaler, vi indgår. Derfor skal den fejl selvfølgelig rettes, også selv om det koster staten et provenu. Det handler om borgernes retssikkerhed, og det er alfa og omega for os. Det skal jeg ikke tærske langhalm på. Det er blevet sagt.

Men jeg vil bare lige i forhold til det, som Dansk Folkepartis ordfører sagde om, at man ikke skattemæssigt kunne forvalte den her aftale om gensidig forsørgerpligt, sige, at det faktisk ikke er rigtigt. Det kan man godt. Så kan man tale om, hvorvidt man på en eller anden måde kunne harmonisere, sådan at man kom ud ensartet i forhold til de skattemæssige forhold. Det kan altid være en diskussion. Det skal bare pointeres, at der heller ikke i dag er en skattemæssig ligestilling mellem gifte og ugifte, men vi kan godt skattemæssigt forvalte det. Det skal bare lige siges klart. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted.

Jamen det er jo meget godt. Dansk Folkeparti står selvfølgelig ved det, vi har været med til, men vi har også lige fra starten sagt, hvad der er problemet. Jeg skal selvfølgelig beklage, hvis hr. Nadeem Farooq ikke var med til det møde i forbindelse med forhandlingerne, hvor SKAT var med og klarlagde, hvilke problemer der var med at lave en reel ligestilling, så dem, der var ramt af den gensidige forsørgerpligt, fik de samme fordele, som ægtefæller fik. Jeg beklager, at den radikale ordfører åbenbart ikke var til stede på det møde, for så ville han have set, at der her var et problem med at administrere den her gensidige forsørgerpligt, hvis der skulle være tale om en reel ligestilling. Men den radikale ordfører er en af dem, der har været ude at sige, at der var tale om en reel ligestilling med ægtepar, selv om der ikke har været det, og jeg skal selvfølgelig også beklage, at Radikale har gjort det.

Ordføreren.

Nu synes jeg faktisk, at ordføreren kommer med flere udtalelser mod bedre vidende, for jeg er fuldt ud klar over, hvad det er for nogle problemstillinger, der er blevet rejst skattemæssigt. Det, jeg bare siger, er, at der hverken før eller efter lovforslaget har været tale om en fuldstændig ligestilling mellem gifte og ugifte. Det har Dansk Folkeparti faktisk været klar over, også da de indgik aftalen. At de så har været på maratonretræte flere gange, må være op til Dansk Folkeparti at forklare vælgerne. Jeg undrer mig lidt over, at Dansk Folkeparti på den måde forsøger at snige sig udenom. Det synes jeg ikke klæder partiet.

Hr. Bent Bøgsted.

Det er jo sådan lidt sørgeligt at høre hr. Nadeem Farooq fra talerstolen, for er der nogen, der har talt om en reel ligestilling, så er det regeringspartierne, og Radikale er et af dem. Der blev sagt, at der var tale om en ligestilling med ægtepar. Den tidligere minister var også ude at sige, at der var tale om en reel ligestilling med ægtepar, og det har Radikale også sagt. Det er ikke sikkert, at arbejdsmarkedsordføreren har været ude at sige det, men Radikale har været ude at sige, at der var tale om en reel ligestilling, og det har der ikke været. Vi har hørt SKAT sige, at de ikke kunne administrere det, hvis man skulle have alle de fordele, som ægtepar har fået. Det vil Radikale bare ikke vedgå nu, og det er så beklageligt.

Ordføreren.

Det, Dansk Folkeparti nu forsøger at slippe af sted med, lyder jo meget besnærende, men faktum er, at både undertegnede, mit parti og den tidligere beskæftigelsesminister har talt om en ligestilling inden for arbejdsmarkedsområdet, altså en ligestilling inden for ydelsesområdet. Det, vi også samtidig har sagt, er, at det ville være meget, meget kompliceret og meget, meget svært, hvis man skulle forestille sig også at få en skattemæssig ligestilling, fordi nogle oppositionspartier, efter at de havde indgået aftalen – blækket var knap nok tørt – begyndte at tale om, at det da ikke var så godt alligevel. Det er bare lige for at få historikken på plads. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Eigil Andersen som SF's ordfører.

I SF er vi meget glade for, at den gensidige forsørgerpligt for samlevende på kontanthjælp fjernes. Det var et meget vigtigt punkt for SF i finanslovsforhandlingerne. Nu er der så, som det fremgår, opstået et teknisk problem i forhold til det aftalte, og SF støtter lovforslaget, som retter den tekniske fejl.

Tak til SF's ordfører. Hr. Finn Sørensen kommer løbende. Hr. Finn Sørensen som Enhedslistens ordfører.

Tak. Jeg havde ikke forventet, at min kære kollega fra SF ville være så fåmælt, men jeg nåede det, så jeg vil sige tak for ordet til formanden.

Lad os nu bare sige det, som det er, det er en lovteknisk fejl, og alle de partier, der stemte for lovforslaget, har selvfølgelig et medansvar for det. Det handler ikke om, at man har informeret kommunerne forkert, det handler om, at der blev begået en fejl, da vi vedtog det her lovforslag, og derfor skal vi jo alle sammen have røde ører, for sådan nogle fejl må simpelt hen bare ikke ske. Nogle skal måske så have lidt mere røde ører end andre, for det er selvfølgelig den, der fremsætter lovforslaget, der ligesom har hovedansvaret for, at teknikken er i orden. Men det tror jeg også man er fuldstændig klar over i Beskæftigelsesministeriet, og jeg kan også forstå, at der er taget skridt til at sikre, at sådan nogle fejl ikke gentager sig, og så er det jo bare sådan. Og så er det en aftale, og en aftale skal overholdes, og derfor har der jo ikke været tvivl i Enhedslistens sind, hvor fristende det end kunne være, om, at vi var nødt til at rette den fejl.

Decideret at sige, den er ærgerlig, har jeg altså svært ved, for fejlen betyder jo, at op imod 7.000 mennesker, heriblandt nogle af dem, der har det allersværest økonomisk i det her samfund, får nogle flere penge at gøre godt med i januar måned, og det kan jeg altså ikke stå her og græde en hel masse tårer over. Jeg må sige, at jeg vil inderligt glæde mig over det herlige biprodukt af den fejl, der blev begået.

Så synes jeg også, vi lige skal glæde os over, at vi så endnu en gang kan få lov til at vedtage det og bekræfte hinanden i – i hvert fald det flertal, der er i Folketinget – at nu afskaffer vi den gensidige forsørgerpligt. Ja, desværre ikke pr. 1. januar 2015, som Enhedslisten meget gerne ville have, men det bliver endnu en gang vedtaget og slået fast med syvtommersøm, at pr. 1. januar 2016 er den gensidige forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere afskaffet. Det er en god ting, og det skal vi og alle dem, der sidder og kigger her, huske på, når vi om ikke længe skal til et folketingsvalg, for det folketingsvalg kommer til at ligge på den her side af 2016. Og der er det jo værd at skrive sig bag øret, at partiet Venstre ikke har villet love, at de ikke genindfører den gensidige forsørgerpligt. Tværtimod har Venstres ordfører jo endnu en gang her stået og sagt, at det bestemt ikke er Venstres kop te.

Vi har heller ikke fået et klart tilsagn fra Dansk Folkeparti om, at de efter et eventuelt nyt flertal efter næste valg ikke skulle kunne finde på at støtte Venstre i at genindføre den gensidige forsørgerpligt. Det er værd at huske på og at gentage for os, der er her i salen, og for alle dem, der på et eller andet tidspunkt skal til et folketingsvalg, for det her er jo et af de konkrete eksempler på, at det ikke er ligegyldigt, hvilket flertal der er i det her Folketing, og at det også kan lykkes et parti som Enhedslisten og andre gode kræfter at overbevise en regering, som har lavet noget forkert i et forlig med højrefløjen, om, at det skal laves om. Det er vi rigtig glade for.

Vi ser altid på de lyse sider, og der er i hvert fald tre lyse sider af den her situation. Den ene er, at op imod 7.000 fattige mennesker har fået nogle flere penge at gøre godt med i januar måned, og den anden er, at vi har bekræftet hinanden i endnu en gang, at den gensidige forsørgerpligt er væk pr. 1. januar 2016, og den tredje er, at I har haft muligheden for at gentage de her ting om de politiske udfordringer, der er i forbindelse med det kommende folketingsvalg, også på det her område. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører.

Vi har her med et lovforslag at gøre, som retter op på en fejl, som regeringen har lavet, og det kan naturligvis ske, at der sker fejl. Jeg vil gerne starte med at understrege, at vi er meget store modstandere af, at den gensidige forsørgerpligt hos kontanthjælpsmodtagere bliver afskaffet. Vi synes, det er et sundt princip, at mennesker forsørger hinanden, deres nærmeste, når de har mulighed for det, i stedet for at naboen bliver tvunget til at gøre det. Derfor synes vi, det er et skridt i den forkerte retning.

Det, at man afskaffer den gensidige forsørgerpligt, sænker – ifølge regeringen selv – beskæftigelsen med 1.000 personer. Det er mærkeligt, specielt at Det Radikale Venstre er med til det her – Det Radikale Venstre, som ellers på det seneste har været ude at tale om, at det vigtigste er, at man får hævet beskæftigelsen, at der er for mange mennesker på overførselsindkomst i Danmark. Så der er tale om en zigzagkurs fra De Radikales side. Men nu har vi så med et lovforslag her at gøre, som rent faktisk gør, at den gensidige forsørgerpligt kun bliver afskaffet med halv kraft i 2015, i stedet for med hel kraft. Det betyder, at der – i hvert fald ifølge lovforslaget – bliver brugt 245 mio. kr. mindre på at udbetale kontanthjælp i 2015, end der ellers ville være blevet gjort. Så det er jo en dejlig dag, Enhedslisten og SF er med til at sørge for, at der bliver udbetalt færre kontanthjælpspenge i 2015, og set fra vores synsvinkel trækker det jo i den rigtige retning i år, og derfor kan vi så godt støtte den her rettelse, fordi den isoleret set i år trækker i den rigtige retning, altså sådan at den gensidige forsørgerpligt kun bliver afviklet med halv kraft i stedet for med hel kraft. Men vi er meget store modstandere af, at man fjerner den gensidige forsørgerpligt. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Charlotte Dyremose som konservativ ordfører.

Det her er et af de lovforslag, hvor man lige tænker en ekstra gang over, hvad det egentlig er, man skal sige og fokusere på, når man står heroppe som ordfører. Der er flere ting, der melder sig som relevante.

En af tingene har måske ikke så meget med forslaget at gøre, men handler mere om en generel tendens, som jeg er sikker på at der er andre end mig der også genkender fra andre ministerier, så det er ikke en kritik alene rettet mod denne minister. Men der er jo nok en tendens til, at tingene går en lille smule stærkt en gang imellem. Der er faktisk også en tendens til, at man sidder meget, meget længe og venter på en minister, hvorefter tingene pludselig skal gå voldsomt stærkt og det hele kun kan gå for langsomt. Den tendens burde vi nok i det hele taget på gjort lidt op med herinde, så kunne det også være, at man undgik det her.

Så er der forslaget. Helt grundlæggende er det et godt, sundt og rigtigt princip, at vi tager vare på os selv og på vores nærmeste, før vi går ind til naboen og stiller os med hatten i hånden og beder naboen om at spytte i kassen. Jeg troede helt grundlæggende, at den her regering havde anerkendt det faktum, som jeg tror de fleste i det her samfund har opdaget, nemlig at det her med at være en familie ikke nødvendigvis er at være et gift par, mor og far og to børn, men efterhånden er temmelig mange ting. Men det er det åbenbart ikke, når det gælder om at tage vare på sine nærmeste, så er der åbenbart forskel på, om man er gift eller ikke gift, og man kan så have mange meninger om, at der er det, og om, hvorfor man bliver eller ikke bliver gift.

Men faktum er bare, at der er rigtig mange familier, der lever som familier uden at være gift, og det er vel ganske naturligt, at man så også tager vare på sine nærmeste. Det syntes regeringen også, dengang vi sammen med dem indførte den gensidige forsørgerpligt for samlevende. Det gør vi så bare ikke længere, desværre, lige oven på, som det også blev nævnt før, at økonomi- og indenrigsministeren har været ude og proklamere, at vi skal have flere reformer. Jeg ved ikke helt, hvordan det hænger sammen, men det finder de forhåbentlig ud af i regeringen. Så kan man sige, at det her jo faktisk er flere reformer, for man kom til at afskaffe den her gensidige forsørgerpligt lidt hurtigt. Så nu genindfører vi den delvis, og det kan være, det var det, økonomi- og indenrigsministeren hentydede til, da han mente, vi skulle have flere reformer.

Det ville måske være mere reelt at gøre det rigtigt og fastholde, at vi altså har et ansvar for vores nærmeste, når vi nu f.eks. har valgt at bo sammen med dem, få børn sammen med dem. Altså, det er jo paradoksalt, at regeringen, samtidig med at man fjerner den gensidige forsørgerpligt, sørger for, at de her mennesker, som nu ikke skal forsørge hinanden, hvis de mangler arbejde, sandelig gerne skal adoptere børn sammen. Så det ansvar at adoptere et lille barn kan man altså godt tage sammen, men man kan ikke tage ansvar for at hjælpe hinanden, hvis man mister sit arbejde. Det er forholdsvis grotesk.

Men vi kan jo ikke gøre andet end at støtte, at vi i hvert fald nu får den her overgangsordning tilbage i 2015, og så kan vi jo håbe, at vi snart får en ny regering, sådan at vi kan få genindført den gensidige forsørgerpligt, måske ovenikøbet sammen med De Radikale, som jo gerne vil have flere reformer. Vi kunne være så heldige.

Vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Der er selvfølgelig stor grund til at takke, som jeg kunne høre det, et meget, meget bredt flertal i Folketinget. Det er jo den slags lovgivning, man som minister, men også som system, er ked af at komme til Folketinget med, for der er jo egentlig ikke så mange forklaringer ud over den ene og lidt banale, at vi undervejs i lovgivningsarbejdet har lavet en fejl i Beskæftigelsesministeriet, og det har så de konsekvenser, at vi er nødt til at gå til Folketinget og besvære Folketinget en gang til med at få rettet op på den fejl.

Derfor vil jeg sådan set kun tilføje – bortset fra at der har været nogle tilfælde af, at den gamle diskussion er blevet genoptaget – den konklusion, som stort set alle partier er kommet til, nemlig at man er med til at rette en fejl, der selvfølgelig ikke bør ske. Det viser for mig noget af det bedste i det danske folkestyre, så det vil jeg sådan set oprigtig takke de politiske partier for.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg forstår, at der ikke er nogen, der har ønsket udvalgsbehandling. Jeg foreslår, at lovforslaget her går direkte til anden behandling.