Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 105
Offentligt
1502220_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
2. marts 2015
Besvarelse af spørgsmål 9 ad L 105 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 9. februar 2015.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. februar 2015 fra Dan-
ske Advokater og Danske Insolvens Advokater jf. L 105 – bilag 4.
Svar:
Med L 105, der blev fremsat den 19. december 2014, gennemføres blandt
andet dele af indskydergarantidirektivet, der går under forkortelsen
DGSD (Deposit Guarantee Schemes Directive). Direktivet har til hensigt
at skabe yderligere harmonisering inden for Den Europæiske Union i rela-
tion til dækning af indskydere i tilfælde af et instituts afvikling eller kon-
kurs. Det er således hensigten med direktivet, at indskydere i Danmark og
i andre europæiske lande behandles nogenlunde ens i tilfælde af et penge-
instituts afvikling eller konkurs.
Som det fremgår af henvendelsen fra Danske Advokater og Danske In-
solvens Advokater af 6. februar 2015, indeholder DGSD en udtømmende
liste over, hvilke typer indskud, som grundet deres karakter, kan opnå en
særlig dækning ud over 100.000 euro. Af denne liste fremgår advokaters
klientkonti ikke. DGSD giver således ikke mulighed for, at Danmark kan
opretholde den gældende ubegrænsede dækning af advokaters klientkonti.
Forslaget fra de to organisationer om en detailregulering af advokaters
eventuelle erstatningsansvar over for deres klienter vil ikke harmonere
med hensigten og formålet med direktivet og lovforslaget, som er at yde
beskyttelse af indskydere i tilfælde af et pengeinstituts afvikling eller
konkurs. Erstatningsansvaret for advokater i forhold til klientkonti følger
således de almindelige aftaleretlige og erstatningsretlige regler. Dette er et
civilretligt spørgsmål, som må håndteres som en del af f.eks. aftalegrund-
laget eller via en privattegnet forsikrings- eller garantiordning.
Det kan i den sammenhæng nævnes, at der allerede i dag er personer og
virksomheder, der håndterer betroede midler, men som ikke har fuld
dækning af Indskydergarantifonden i tilfælde af et pengeinstituts afvik-
ling eller konkurs. Det følger således af gældende ret, at eksempelvis for-
sikringsmæglervirksomheder skal indsætte betroede midler på en særskilt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
konto i et pengeinstitut, og at denne klientkonto skal omfattes af en garan-
ti.
Det skal derudover bemærkes, at der med loven indføres begrebet en ”be-
rettiget indskyder” i overensstemmelse med DGSD. Det medfører, at det
er den reelle ejer af et indskud, der dækkes af Garantiformuen, og ikke
nødvendigvis den navnenoterede indskyder, som det er tilfældet i dag i
forhold til dækning fra Indskydergarantifonden. Det betyder, for så vidt
angår advokaters klientkonti, at advokatens klientbogholderi vil være til-
strækkeligt til at identificere, hvem der er den berettigede indskyder, og
enhver klient, der har midler på en advokatklientkonto, vil således være
dækket af Garantiformuen på samme måde, som enhver anden indskyder i
pengeinstituttet.
I forhold til bemærkningerne omkring valg af pengeinstitut skal det un-
derstreges, at den fremsatte lovgivning gælder både SIFI-institutter og
ikke-SIFI-institutter. Det er op til den enkelte kreditor at forholde sig til
den finansielle virksomhed, når fx indlån skal placeres.
For så vidt angår de nærmere spørgsmål om kuratorers placering af mid-
ler, kan jeg oplyse, at der efter direktivet ikke gælder nogen særlige regler
for placering af midler.