Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 105
Offentligt
1495191_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
9. februar 2015
Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 105 af Erhvervs-, Vækst- og Eksport-
udvalget den 28. januar 2015 efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Spørgsmål:
Med henvisning til at gældsbufferen for realkreditinstitutter ifølge lovbe-
mærkningerne skal evalueres frem til 2018, bedes ministeren oplyse, om
der i evalueringen kan ske en nedsættelse af gældsbufferkravet?
Svar:
For at gældsbufferen skal kunne opfylde formålet om en bedre krisehånd-
tering af realkreditinstitutter, der måtte komme i problemer, skal den have
et tilstrækkeligt højt niveau. Det er vurderingen, at kravet om en gælds-
buffer på 2 pct. er fastsat på et passende niveau.
Det foreslåede niveau på 2 pct. af et realkreditinstituts samlede udlån skal
indfases frem til 2020, men med den foreslåede evalueringsperiode frem
til 2018, gives der mulighed for, at en eventuel justering kan gennemføres
ved lov, inden kravet er endeligt indfaset i 2020.
Evalueringen vil bl.a. ske i lyset af de krav, der vil blive stillet til ned-
skrivningsegnede passiver til danske SIFI-pengeinstitutter og udviklingen
på markedet for gældsinstrumenter i Europa.
En ændring af gældsbufferkravet forudsætter vedtagelse af en lovændring
i Folketinget. Det kan eksempelvis ske, hvis evalueringen viser, at det er
velbegrundet.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk