Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 105
Offentligt
1495177_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
9. februar 2015
Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 105 af Erhvervs-, Vækst- og Eksport-
udvalget den 28. januar 2015 efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om Folketinget har mulighed for at fastsætte
størrelsen af gældsbufferen for realkreditinstitutter på et lavere niveau end
de foreslåede 2 pct.?
Svar:
Kravet om og størrelsen af gældsbufferen for realkreditinstitutterne følger
ikke af BRRD, men er et dansk krav, som foreslås gennemført for at sikre
bedre mulighed for tabsabsorbering og derigennem opnå en bedre håndte-
ring af realkreditinstitutter, der måtte blive nødlidende eller potentielt
nødlidende. Det er vigtigt for med henblik på at mindske risikoen for, at
et nødlidende eller potentielt nødlidende realkreditinstitut skal afvikles,
hvilket i givet fald vil svække tilliden til de danske realkreditobligationer.
Gældsbufferen vil desuden gøre det nemmere for realkreditinstitutterne at
optage lån til at stille supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligati-
oner og særligt dækkede realkreditobligationer, fx i en situation med uro
på de finansielle markeder og faldende ejendomspriser.
Folketinget har mulighed for at fastsætte kravet til det niveau, der ønskes.
Det skal dog bemærkes, at såfremt gældsbufferen skal kunne opfylde
formålet om en bedre krisehåndtering af realkreditinstitutter, skal den
have et tilstrækkeligt højt niveau. Det er vurderingen, at kravet om en
gældsbuffer på 2 pct. er et passende niveau, bl.a. også når der henses til
de krav om nedskrivningsegnede passiver som forventeligt vil blive stillet
til blandt andre de systemiske pengeinstitutter.
Kravet og dets størrelse er fastsat efter indgående drøftelser med realkre-
ditbranchen.
Endelig skal det bemærkes, at gældsbufferen først skal være fuldt indfaset
i 2020 og forinden vil blive evalueret frem til 2018.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk