Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 103 Bilag 1
Offentligt
1436758_0001.png
Dato: 15. december 2014
Sagsnr. 2014 - 6376
Oversigt over høringssvar til forslag til lov om ændring af forældre-
ansvarsloven og retsplejeloven
(Imødegåelse af samarbejdschikane i
sager efter forældreansvarsloven)
Indhold
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v. .................................................................................................1
2. Modtagne høringsvar ...................................................................................................................................2
3. Bemærkninger til lovforslaget .....................................................................................................................3
3.1. Generelle bemærkninger .......................................................................................................................3
3.1.2. Bemærkninger ................................................................................................................................5
3.2. Aflysning og bortfald af samvær (automatisk erstatningssamvær og barnets ferie m.v. med
forældrene) ...................................................................................................................................................5
3.2.1. Høringssvar ....................................................................................................................................5
3.2.2. Bemærkninger ................................................................................................................................6
3.3. Midlertidige afgørelser om samvær (fastsættelse af midlertidigt kontaktbevarende samvær og
endelighed af midlertidige afgørelser om samvær) ......................................................................................8
3.3.1. Høringssvar ....................................................................................................................................8
3.3.2. Bemærkninger ..............................................................................................................................10
3.4. Mødepligt i Statsforvaltningen ...........................................................................................................11
3.4.1. Høringssvar ..................................................................................................................................11
3.4.2. Bemærkninger ..............................................................................................................................12
3.5. Børnesagkyndig rådgivning ved fuldbyrdelse af forældreansvar .......................................................12
3.5.1. Høringssvar ..................................................................................................................................12
3.5.2. Bemærkninger ..............................................................................................................................14
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (Imødegåelse af
samarbejdschikane i sager efter forældreansvarsloven) blev den 29. september 2014 sendt i høring.
Lovforslaget udmønter politisk aftale af 3. september 2014 mellem alle Folketinges partier om
imødegåelse af samarbejdschikane i sager efter forældreansvarsloven. Aftalen indeholder de initia-
tiver, som aftalepartierne er blevet enige om for at styrke og bygge videre på de muligheder, der er
i den gældende lovgivning og i Statsforvaltningens sagsbehandling for at sikre barnets kontakt
med begge forælder. Initiativerne indeholder med dette afsæt flere forskellige elementer, der har
Side
1
af
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fokus på at optimere processen og tilskynde forældrene til at samarbejde til bedste for deres børn.
Dette sker ved:
– At der indføres mødepligt i Statsforvaltningen i sager efter forældreansvarsloven, så forældre
ikke uden gyldig grund kan aflyse møder og dermed opnå at forhale sagen
– At der indføres en frist for, hvornår Statsforvaltningen skal have truffet en midlertidig afgørelse
om kontaktbevarende samvær i de tilfælde, hvor der ikke allerede er kontakt mellem barnet og den
forælder, som det ikke bor hos
– At midlertidige afgørelser om samvær truffet under en forældremyndigheds- eller bopælssag
automatisk bliver endelige, så sager ikke unødigt starter forfra. Forældre afskæres ikke fra efter-
følgende at rette henvendelse til Statsforvaltningen om ændring af det fastsatte samvær
– At samvær som ikke gennemføres, og hvor dette ikke skyldes samværsforælderens forhold, au-
tomatisk udløser erstatningssamvær
– At fastsat eller aftalt samvær kun bortfalder, når forældrene har aftalt det eller statsforvaltningen,
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold eller fogedretten har truffet afgørel-
se om bortfald af samvær
– At der i sager, der allerede behandles i fogedretten, og hvor der skal ske tvangsfuldbyrdelse af et
samvær, tilbydes rådgivning hjemme hos forældrene hver for sig, inden der eventuelt sker tvangs-
fuldbyrdelse.
Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Barnets Tarv Nu, Bedsteforældrene – imod forældreansvarsloven,
Byretterne, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,
Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Familiead-
vokater, Daspcan – Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgssvigt, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,
Domstolsstyrelsen, Et barn to forældre, Familiens Forening, Foreningen af Offentlige Chefer i
Statsforvaltningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, HK/Danmark, HK Landsklubben Danmarks Dom-
stole, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Kvinderådet, Landsfor-
eningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen Børn og Samvær, Landsorganisationen af
Kvindekrisecentre (LOKK), Mandecentret, Mødrehjælpen, Red Barnet, Rigsombudsmanden i
Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Statsforvaltningen, Vestre Landsret, Østre Landsret.
2. Modtagne høringsvar
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (herefter MBLIS) har modtaget
høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Byretterne, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Dansk Psykolog Forening, Danske Advokater og Danske Familieadvokater, Dom-
merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Et barn to forældre, Familiens Forening, Forenin-
gen Far til Støtte for Børn og Forældre, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Men-
neskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Kvinderådet, Landsforeningen Børn og Samvær,
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Mandecentret, Mødrehjælpen, Statsforvalt-
ningen, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Børnesagens Fællesråd, Domstolsstyrelsen og HK Landsklubben Danmarks Domstole
har
ikke bemærkninger til lovforslaget.
Side 2 af 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danske Advokater og Danske Familieadvokater
har afgivet et fælles høringssvar.
Dansk Psykolog Forenings
bemærkninger er udarbejdet med inddragelse af foreningens Selskab
for Børnesagkyndige.
Kommunernes Landsforening (KL)
bemærker, at det ikke har været muligt at få KL’s hørings-
svar politisk behandlet inden fristen. KL har derfor fremsendt et foreløbigt høringssvar og vil
fremsende eventuelle supplerende bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet.
Kvinderådet
har fået kommentarer til lovforslaget fra deres medlemsorganisationer.
MBLIS har i det følgende uddraget essensen af de modtagne høringssvar. MBLIS’ bemærkninger
fremgår løbende i forhold til de høringssvar, der giver anledning hertil.
Det bemærkes, at en lang række af høringssvarene forholder sig til problemstillinger vedrørende
forældreansvarsloven og området i øvrigt, som ligger uden for lovforslagets ramme. I afsnit 3.1. er
essensen af disse gengivet.
MBLIS har også modtaget høringssvar fra andre end høringsparterne. MBLIS henviser til, at
samtlige høringssvar fra disse foreninger, privatpersoner m.v. i lighed med høringssvar fra hø-
ringsparter er vedlagt dette notat i deres helhed.
3. Bemærkninger til lovforslaget
3.1. Generelle bemærkninger
Børnerådet
forholder sig positivt til, at regeringen har indgået en aftale om at sætte fokus på,
hvad der er bedst for barnet i forbindelse med samværssager ved skilsmisse, specifikt i de sager,
hvor et barn afskæres fra samvær med den forælder, som det ikke bor hos. Børnerådet mener dog,
at skærpede krav alene ikke hjælper de forældre, som har svært ved at samarbejde, og at der i
Statsforvaltningen med fordel kan indtænkes nye og bedre tilbud til forældrene.
Børns Vilkår
er positive over for, at man har fokus på at fremme begge forældres loyale og aktive
medvirken til en samværssags behandling. Børns Vilkår mener dog generelt ikke, at man når langt
ved at lovgive sig ud af følelsesmæssige konflikter og håber derfor, at kommende initiativer vil
adressere forebyggelse af konflikter og konflikthåndtering i den enkelte familie.
Dansk Psykolog Forening
vurderer, at et yderligere fald i antallet af højkonfliktsager vil kræve
øget fokus på forebyggende indsatser på et tidligt tidspunkt i processen, og at den psykologfaglige
del af den børnesagkyndige rådgivning og undersøgelse altid skal udføres af enten specialuddan-
nede psykologer eller psykiatere.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater
er generelt positive over for, at der sættes ind
mod den samarbejdschikane, der ses praktiseret af den ene forælder i særlige tilfælde. Danske Ad-
vokater og Danske Familieadvokater mener, at lovforslaget reparerer på nogle af de forhold, som
ikke fungerer optimalt i forhold til forældreansvarsloven, men at der fortsat er behov for en gen-
nemgribende revision af hele området.
Side 3 af 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dommerfuldmægtigforeningen
rejser i sit høringssvar flere problemstillinger, som ligger uden
for rammerne af lovforslaget, og som henhører under Justitsministeriets ressort, herunder om
hjemmelsgrundlaget for politiets magtudøvelse over for børn og om barnets status i disse situatio-
ner, og forslag om ændring af retsplejelovens § 537, stk. 5, så fogedretten generelt får kompetence
til at fastsætte erstatningssamvær.
Et barn To forældre
anfører bl.a., at begreberne bopæls- og samværsforælder bør afskaffes samt
at opgaveløsningen på området overdrages til og behandles af en Familiedomstol.
Foreningen Far
mener, at lovforslagets formål er positivt, men at forslaget er udtryk for her-og-
nu forbedringer af mindre karakter. Foreningen Far foreslår, at forslaget efterfølges af forskellige
familiepakker, der skal indeholde en lovreform for ligestilling af moderne familieformer og lige-
værdige forældre og forebyggelse og kvalitetssikring i offentlig praksis.
Institut for Menneskerettigheder
finder generelt initiativerne positive med henblik på at sikre, at
barnet har kontakt til begge forældre.
Kommunernes Landsforening
ser det som positivt, at forslaget har til formål at imødegå samar-
bejdschikane i sager efter forældreansvarsloven. Kommunernes Landsforening erfarer fra sine
medlemmer, at der er skilsmisse og samværsproblematikker, hvor det kan være nyttigt, at man så
tidligt som muligt får hjulpet familierne til at tage hånd om de opgaver og udfordringer, der er ved
at være skilsmissefamilie.
Kvinderådet
værdsætter, at forældreansvarsloven ændres, da man fortsat ser konsekvenserne af
lovgivningen og administrationen af denne. Kvinderådet mener, at det er afgørende, at der holdes
fokus på barnets tarv, både i de familier, der kan fungere indenfor de sædvanlige rammer og i de
familier, der lever med vold. Kvinderådet er dog bekymret for, at det store fokus på sager, hvor
der udøves chikane, kan have konsekvenser for de børn, hvor den ene forælder har en god grund
til at holde barnet væk fra den anden forælder.
Landsforeningen Børn og Samvær
mener, at intentionerne i forslaget er rigtige, men at løsnin-
gen ikke tager højde for spørgsmålet om, hvor barnet skal bo i forbindelse med ophør af samlivet,
og som følge heraf, hvem der egentlig skal have samvær.
Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK)
rejser en bekymring for, om det store fokus
på sager, hvor der udøves chikane, kan have konsekvenser for de børn, hvor den ene forælder har
en god grund til at holde barnet væk fra den anden forælder. LOKK mener ikke, at forældrean-
svarsloven lever op til en tilstrækkelig sikring og beskyttelse af de mest udsatte børn. LOKK har
herudover en bekymring i forhold til opgavevaretagelsen på området, og at Statsforvaltningen og
fogedretterne ikke tilføres ressourcer i forbindelse med forslaget.
Mandecentret
finder det glædeligt, at lovforslaget gør noget ved den samarbejdschikane, som har
konsekvenser for ikke mindst børnene, men mener at forslaget rummer nogle væsentlige svaghe-
der i forhold til at definere, hvornår et samvær skal tilsidesættes, og hvordan dette dokumenteres.
Mødrehjælpen
undrer sig over, at man med forslaget alene ønsker at håndtere de situationer, hvor
et barn ikke har kontakt med den ene forælder pga. konflikter og ikke samtidig sikrer ekstra støtte
til alle forældre med højt konfliktniveau. Der bør generelt være fokus på støtte til disse familier
via et konfliktforebyggende mæglingsspor, og hvor fokus ligger på etablering af samarbejde og
Side 4 af 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
barnets tarv. Mødrehjælpen mener endvidere, at forslaget bærer præg af et stærkt fokus på foræl-
drenes rettigheder.
3.1.2. Bemærkninger
Ministeriet bemærker generelt, at der med aftalen om satspuljen på børne-, ligestillings, integrati-
ons- og socialområdet 2015-2018 er afsat 48,8 mio. kr. over fire år til et forsøgsprojekt med fore-
byggelse af konflikter ved skilsmisse og samlivsophævelse. Projektet har som formål at begrænse
belastningen af børn ved skilsmisse og samlivsophævelse, at styrke forældres evne til samarbejde
og konflikthåndtering, at minimere antallet af gengangere i systemet og få en større viden om ef-
fekterne af konflikthåndtering til brug for fremtidige overvejelser om tilrettelæggelsen af sagsbe-
handlingen i systemet.
Ministeriet bemærker endvidere, at de foreslåede ændringer har samme overordnede fokus som
loven i øvrigt, nemlig at holde fokus på barnets bedste og barnets perspektiv. Alle afgørelser efter
loven skal fortsat træffes ud fra hensynet til barnets bedste, og barnets perspektiv skal belyses i
hver enkelt sag.
Endelig bemærkes, at høringssvarene, udover indsættelse af en overgangsbestemmelse i forhold til
erstatningssamvær, jf. forslagets § 3, stk. 5, ikke har givet anledning til at ændre lovforslaget.
Herudover er der i bemærkningerne til lovforslaget taget højde for en række af de kommentarer,
som høringsvarerne indeholder.
3.2. Aflysning og bortfald af samvær (automatisk erstatningssamvær og barnets ferie m.v.
med forældrene)
3.2.1. Høringssvar
Byretterne
bemærker, at udmøntningen af den foreslåede regel om erstatningssamvær må afklares
ved en række konkrete afgørelser i fogedretterne og landsretterne.
Børnerådet
bifalder intentionen med forslaget, men mener at barnets perspektiv skal inddrages,
idet et automatisk erstatningssamvær ikke nødvendigvis er ønskeligt for barnet. Det bør præciseres
i forslaget, at automatisk erstatningssamvær skal sikre barnets oplevelse af kontinuitet og ikke
forældrenes ret til samvær. Det bør også udløse erstatningssamvær, hvis samværsforælderen afly-
ser et samvær, og det må bero på en konkret vurdering, hvorvidt bopælsforælderen har hjemmel til
at aflyse et planlagt samvær.
Børns Vilkår
mener, at det er betænkeligt, at udgangspunktet er, at samvær aldrig bør aflyses
uanset grunden. Dette udgangspunkt tager ikke hensyn til forhold, der opstår i et børneliv, og for-
slaget vil have konsekvenser for barnets sociale liv. Forslaget synes at være udtryk for et forældre-
rettighedsperspektiv mere end et børneperspektiv.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater
finder, at det kan mindske konflikterne, hvis
Statsforvaltningen kan fastsætte ferie for bopælsforælderen, men at det bør præciseres, hvad der
menes med ”rimelig ferie”. Danske Advokater og Danske Familieadvokater finder også, at der bør
fastsættes en frist for, hvornår bopælsforælderen skal ansøge, og hvornår Statsforvaltningen skal
træffe afgørelse herom. I forhold til automatisk erstatningssamvær foreslås præciseringer, og Dan-
ske Advokater og Danske Familieadvokater finder også, at forslaget i de tilfælde, hvor barnet øn-
sker at deltage i andre aktiviteter har mere fokus på samværsforælderens ret end på barnets behov.
Side 5 af 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dommerfuldmægtigforeningen
anfører, at et på forhånd tidsfæstet erstatningssamvær kan være
ødelæggende for planlægningen af barnets aktiviteter og bryde barnets rytme mere end det ikke
gennemførte samvær. Endvidere bør begrænsningerne i ordningen indarbejdes i lovteksten. For-
eningen påpeger også, at forslaget vil give anledning til det særlige fogedretlige problem om,
hvorvidt et automatisk erstatningssamvær vil være omfattet af retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1-
3.
Foreningen Far
finder, at det også bør udløse automatisk erstatningssamvær, hvis samværsforæl-
deren hindres i at have samvær med barnet pga. uopsættelige årsager, og at erstatningssamvær,
som falder sammen med barnets ferie med bopælsforælderen, skal kunne afholdes i førstkommen-
de periode derefter. Erstatningssamvær bør i øvrigt ikke kunne bortfalde men skubbes i enhver
henseende en uge.
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at der ved fastlæggelse af automatisk erstatnings-
samvær bør sker en individuel vurdering af, om en sådan fastlæggelse af samvær er til barnets
bedste.
Kvinderådet
vurderer, at forslaget kan medføre, at et barn udleveres til samvær hos en voldelig
forælder, uanset at bopælsforælderen har haft valide grunde til at aflyse samværet.
Landsforeningen Børn og Samvær
mener, at der med forslaget alene er en indirekte mulighed
for Statsforvaltningen til at blande sig i bopælsforælderens ferie og foreslår en direkte hjemmel til,
at Statsforvaltningen kan træffe en afgørelse om fordeling af hovedferierne. For så vidt angår au-
tomatisk erstatningssamvær finder foreningen, at bekendtgørelsen, som nærmere skal regulere
dette, bør sendes i høring.
Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK)
vurderer, at forslaget, uanset initiativets gode
intention, utilsigtet kan medføre, at et barn udleveres til samvær hos en voldelig forælder, uanset
at bopælsforælderen har haft valide grunde til at aflyse samværet. Herudover anføres det, at det
aldrig må være forældrenes ret til barnet, som overskygger barnets tarv.
Mødrehjælpen
tvivler på, at man kan genetablere barnets tabte kontakt til den ene forælder alene
ved at indføre regler om, at samvær kun aflyses ved forældreaftale eller Statsforvaltningens afgø-
relse, eller at der automatisk udløses erstatningssamvær, hvis samvær ikke gennemføres. Mødre-
hjælpen anfører, at forslagene i værste fald kan intensivere konflikten, og at den chikanerende
forælder næppe vil lade sig påvirke af en bestemt fordeling af rettigheder mellem bopæls- og sam-
værsforælderen.
Statsforvaltningen
ønsker en tydeliggørelse af forslaget om automatisk erstatningssamvær på en
række punkter.
Østre Landsret
har meddelt MBLIS, at det ikke er muligt at afgive høringssvar inden udløbet af
høringsfristen. Landsretten har telefonisk afgivet bemærkninger til forslaget om automatisk erstat-
ningssamvær af teknisk karakter.
Vestre Landsret
har meddelt MBLIS, at man kan tilslutte sig
Østre Landsrets bemærkninger og i øvrigt ikke har bemærkninger til lovforslaget.
3.2.2. Bemærkninger
Side 6 af 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MBLIS bemærker generelt, at det med forslaget i den foreslåede nye bestemmelse i § 21 a (lov-
forslagets § 1, nr. 1,) om, at aftalt eller fastsat samvær som udgangspunkt ikke bortfalder, tydelig-
gøres for bopælsforælderen, at ferier skal placeres med respekt for samvær med den anden foræl-
der. Forslaget udmønter initiativet i den politiske aftale af 3. september 2014 om, at Statsforvalt-
ningen kan fastsætte barnets ferie med begge forældre, så samvær ikke forhindres på grund af chi-
kanøs ferieafholdelse. Det fremgår af forslagets almindelige bemærkninger, at en bopælsforælder,
der vil placere sin ferie med barnet uden for almindelige ferie- og helligdagsperioder på en sådan
måde, at det går ud over barnets samvær med samværsforælderen, og hvor der ikke er enighed om
dette, skal søge om bortfald af det samvær, der falder sammen med den ønskede ferie.
Af aftalen fremgår endvidere et initiativ om, at samvær som ikke gennemføres, og hvor dette ikke
skyldes samværsforælderens forhold, automatisk udløser erstatningssamvær. Dette initiativ ud-
møntes ved en udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 42, sådan at ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om erstatningssamvær. Som
det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil bemyndigelsesbestemmelsen blive udnyttet til,
at der i bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. indsættes en be-
stemmelse om, at ikke gennemført samvær automatisk udløser erstatningssamvær. Bestemmelsen
indebærer, at Statsforvaltningen i afgørelser om samvær, som træffes efter lovens ikrafttræden,
kan indsætte et standardvilkår om, at ikke gennemført samvær automatisk udløser erstatningssam-
vær.
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget medfører de foreslåede regler om erstatningssamvær, at der
automatisk fastsættes et nyt erstatningssamvær, hvis bopælsforælderen aflyser et erstatningssam-
vær, medmindre erstatningssamværet falder på et tidspunkt, hvor samværsforælderen efter sam-
værsordningen alligevel skulle have samvær med barnet. Ministeriet bemærker, at den nærmere
praktiske tilrettelæggelse af ordningen, herunder også hvordan man som samværsforælder forhol-
der sig ved gentagne aflysninger af samværet, vil blive beskrevet i de administrative forskrifter.
Ministeriet skal dog samtidig pege på, at hensigten med at indføre et automatisk erstatningssam-
vær er at søge at opretholde barnets kontinuerlige og løbende kontakt med samværsforælderen
samt at forebygge, at den anden forælder igen aflyser et samvær. Initiativets hovedfokus er således
at virke fremmende på forældrenes egen aktive og loyale medvirken til, at samværsordningen
gennemføres til bedste for barnet.
Ministeriet bemærker også, at forslagets initiativer er rettet mod de sager, hvor et barn uden påvi-
selig grund mister kontakten med den anden forælder, og at initiativerne ikke bryder med det helt
grundlæggende princip i forældreansvarsloven om, at afgørelser om samvær altid skal træffes ud
fra, hvad der er bedst for barnet.
Det er ministeriets opfattelse, at de fleste forældre formår at samarbejde om samværet til bedste
for barnet, og derfor også er i stand til at indgå konkrete aftaler om tilrettelæggelse af samværet
sådan, at dette tilpasses det enkelte barns behov for fleksibilitet, herunder bytning af samvær i sær-
lige situationer. Forslagets formål er således at undgå, at barnets kontakt med den forælder, som
det ikke bor hos, svækkes i de tilfælde, hvor den anden forælder bevidst chikanerer ved at aflyse
samværet.
Ministeriet henviser i øvrigt til, at det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.3. at
bemyndigelsen i den foreslåede nye bestemmelse i § 42 nr. 3, giver ministeren mulighed for at
udforme reglerne sådan, at det automatisk fastsatte erstatningssamvær kan fungere bedst muligt i
Side 7 af 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
praksis, herunder mulighed for at justere reglerne i lyset af erfaringerne med anvendelsen af ord-
ningen.
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt et automatisk erstatningssamvær vil være omfattet af rets-
plejelovens § 478, stk. 1, nr. 1-3, bemærker ministeriet, at det vil fremgå af de administrative for-
skrifter, at en beskrivelse af reglerne om erstatningssamvær fremover skal indsættes i alle sam-
værsafgørelser, og at forældre, der indgår aftaler om samvær gennem Statsforvaltningen, skal ori-
enteres om reglerne om erstatningssamvær, således at de har mulighed for at indarbejde reglerne i
aftalen. Når en afgørelse eller aftale, der er omfattet af § 478, stk. 1, nr. 1-3, i retsplejeloven, inde-
holder en beskrivelse af regler om erstatningssamvær, kan tvangsfuldbyrdelse af erstatningssam-
vær ske på grundlag af afgørelsen eller aftalen. For så vidt angår afgørelser og aftaler om samvær,
der er truffet eller indgået før lovens ikrafttræden, og som derfor ikke indeholder beskrivelse af
regler om erstatningssamvær, har ministeriet i overgangsreglerne i lovforslagets § 3 indsat en be-
stemmelse (stk. 5), der sikrer, at erstatningssamvær også i disse situationer vil kunne tvangsfuld-
byrdes.
3.3. Midlertidige afgørelser om samvær (fastsættelse af midlertidigt kontaktbevarende sam-
vær og endelighed af midlertidige afgørelser om samvær)
3.3.1. Høringssvar
Advokatrådet
finder det – under henvisning til at midlertidige afgørelser træffes på et foreløbigt
og til tider uoplyst grundlag – retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, at det forslås, at midlerti-
dige afgørelser om samvær skal være endelige.
Børne- og Kulturchefforeningen
tilslutter sig lovforslaget i det hele, men anfører at tidsfristen
for afgørelser af hensyn til børnene bør reduceres mest muligt, eks. til 14 dage.
Børnerådet
finder det problematisk, at midlertidige afgørelser om samvær automatisk gøres ende-
lige, idet en afgørelse som skal sikre barnet de bedste muligheder kræver et grundigt arbejde. Bør-
nerådet anbefaler, at forslaget ændres sådan, at midlertidige afgørelser har gyldighed indtil en en-
delige afgørelse er effektueret og peger også på, at forslaget forudsætter en realistisk ressourcetil-
deling.
Børns Vilkår
er enig i, at det er bekymrende, at et barn fratages kontakt til den ene forælder pga.
sagsbehandlingsregler og sagsbehandlingstider, men at det er urealistisk at skærpe sagsbehand-
lingstiden, medmindre Statsforvaltningen tilføres yderligere ressourcer. Børns Vilkår påpeger og-
så, at det bør defineres nærmere, hvornår der er begrundet tvivl om, at et samvær er bedst for bar-
net, og at samvær altid bør tage udgangspunkt i en konkret vurdering af det enkelte barns behov,
hvorfor et standardiseret minimumssamvær ikke er en løsning. I forhold til endelighed af midlerti-
dige afgørelser er det vigtigt, at man fastholder muligheden for, at forældrene kan bede om æn-
dring af samværet.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater
finder det positivt, at der søges truffet hurtige-
re midlertidige beslutninger, så barnets kontakt til begge forældre sikres. Det anføres også, at det
altid bør være en ret til at få en midlertidig afgørelse ændret. Det vurderes, at 3 uger kan være en
kort frist, da der skal foretages partshøring og rimelig tid til at indhente relevante oplysninger, og
at det er vigtigt at reglerne i § 39 i loven ikke er til hinder for en efterfølgende mere grundig sags-
behandling.
Side 8 af 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Foreningen Far
påpeger, at det er vigtigt at sikre, at Statsforvaltningen har ressourcer nok til
gennemførsel af hurtig sagsbehandlingstid.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at det er positivt, at der etableres mulighed for at træffe
midlertidige afgørelser om kontaktbevarende samvær, og at midlertidige afgørelser bliver endeli-
ge. I forhold til endelighed af midlertidige afgørelser finder instituttet, at det er vigtigt, at der bli-
ver truffet den korrekte materielle afgørelse. Set i sammenhæng med at fristerne for at afgøre sa-
ger om midlertidigt samvær er forholdsvis korte, finder instituttet det vigtigt, at bestemmelsen i
lovens § 39 (om ændring af samvær) i denne forbindelse ikke anvendes for restriktivt. En for kort
sagsbehandlingstid må ikke medføre, at barnets perspektiv ikke er inddraget i tilstrækkelig grad,
og det er vigtigt, at sagen er oplyst tilstrækkeligt, herunder at forældrene og barnet er inddraget.
Instituttet foreslår derfor, at den foreslåede frist formuleres i overensstemmelse med den frist, der
allerede er for at træffe midlertidige afgørelser i bekendtgørelsen om forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær m.v.
Kvinderådet
er enig i, at det er vigtigt at have fokus på sagsbehandlingstider, men at dette ikke
må være på bekostning af en grundig sagsbehandling. Dette gælder særligt, hvis voldsudsatte en-
der i det tilsigtede ”særlige spor”. Kvinderådet understreger i forhold til forslaget om endelighed
af midlertidige afgørelser, at dette aldrig må ske på bekostning af en grundig sagsbehandling.
Landsforeningen Børn og Samvær
er ikke enig i forslaget om endelighed af midlertidige afgø-
relser. Foreningen anfører, at det ligger i hele konceptet omkring midlertidige afgørelser, at de
netop er midlertidige, og at det ikke er tanken, at det helt store undersøgelsesapparat skal sættes i
gang, hvorfor foreningen, fordi der lægges op til hurtigere afgørelser, frygter for kvaliteten i Stats-
forvaltningens sagsbehandling.
Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK)
er enig i, at det er vigtigt at have fokus på at
mindske de i forvejen urimeligt lange sagsbehandlingstider og anerkender derfor initiativet. For-
eningen anfører også, at dette aldrig må ske på bekostning af grundig sagsbehandling. I forhold til
endelighed af midlertidige afgørelser frygter LOKK for, om der vil være tilstrækkelig tid til at
undersøge sagerne tilstrækkeligt til bunds, og at det når afgørelsen automatisk bliver endelig, i
sidste ende vil gå ud over barnet.
Mandecentret
er enig i intentionen i forslaget om endelighed, hvorefter det ikke vil være nødven-
digt for samværsforælderen at søge om samvær på ny. Centret påpeger, at det er vigtigt, at en
eventuel ansøgning fra samværsforælderen om ændring af det midlertidige samvær ikke bliver
ramt af lovens § 39.
Mødrehjælpen
anerkender lovforslagets intention om at sikre hurtige midlertidige afgørelser,
men er samtidig bekymret for, om de nye skærpede krav kan risikere at presse Statsforvaltningen i
en sådan grad, at der ikke er tid til og mulighed for en tilstrækkelig grundig belysning af sagen. I
lyset heraf finder Mødrehjælpen det bekymrende, at det foreslås, at midlertidige afgørelser bliver
endelige, idet sådanne afgørelser i sagens natur er midlertidige, og at der fortsat kan være behov
for at undersøge forholdene nærmere, så barnets trivsel varetages bedst muligt.
Statsforvaltningen
ønsker en tydeliggørelse af de forhold, som kan begrunde, at der ikke skal
fastsættes midlertidigt kontaktbevarende samvær, og en tydeliggørelse af hvorvidt fastsættelse af
midlertidigt kontaktbevarende samvær afskærer forældrene fra at anmode om fastsættelse af mid-
lertidigt samvær efter forældreansvarslovens § 29.
Side 9 af 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Østre Landsret
har meddelt MBLIS, at det ikke er muligt at afgive høringssvar inden udløbet af
høringsfristen. Landsretten har telefonisk afgivet bemærkninger til forslaget om midlertidige afgø-
relsers endelighed af teknisk karakter.
Vestre Landsret
har meddelt MBLIS, at man kan tilslutte
sig Østre Landsrets bemærkninger og i øvrigt ikke har bemærkninger til lovforslaget.
3.3.2. Bemærkninger
Formålet med den foreslåede nye bestemmelse i § 29 a om kontaktbevarende samvær er at gen-
etablere kontakten mellem barnet og forælderen, som barnet ikke bor hos, hvis kontakten er af-
brudt uden grund. De typiske situationer, hvor forslaget tænkes anvendt, er beskrevet i forslagets
almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.2.1. og omfatter situationer, hvor samlivet lige er ophævet
eller, hvor der indtil for nylig har været samvær. Kerneområdet for bestemmelsen vil således være
situationer, hvor udgangspunktet er, at det er bedst for barnet, at den kontakt, som barnet hidtil har
haft til begge forældre, ikke afbrydes.
Af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.3. fremgår det, at Statsforvaltningen skal
foretage den sagsoplysning, der vurderes at være nødvendig for at træffe afgørelse om midlertidigt
kontaktbevarende samvær inden for fristen. Det er ministeriets vurdering, at en frist på 3 uger dels
imødekommer behovet for, at der i situationer, hvor der ikke er kontakt mellem barnet og den ene
forælder, og hvor der ikke er grund til at tro, at det ikke er bedst for barnet, at der er kontakt, hur-
tigt fastsættes et kontaktbevarende samvær, og dels at Statsforvaltningen samtidig kan foretage
den nødvendige sagsbehandling, herunder at forældrenes synspunkter og barnets perspektiv ind-
drages i tilstrækkeligt omfang.
Som det beskrives i lovforslagets afsnit 2, skal forslaget ses i lyset af en grundlæggende intention
bag forældreansvarsloven – nemlig at afgørelser efter loven altid skal træffes ud fra hensynet til
barnets bedste. Bestemmelsen skal også ses i lyset af en anden grundlæggende intention i loven,
nemlig at et barn har ret til kontakt med begge sine forældre. Bestemmelsen vil som beskrevet i
forslagets almindelige bemærkninger ikke finde anvendelse i de situationer, hvor det vurderes, at
det er nødvendigt at foretage en grundig og tilbundsgående undersøgelse af, hvorvidt det rent fak-
tisk er til barnets bedste, at der fastsættes samvær. Foreligger en sådan begrundet tvivl – f.eks. i
tilfælde af misbrug, fysisk eller psykisk vold i familien, overgreb eller lignende – skal Statsfor-
valtningen som hidtil undersøge disse forhold nærmere. Derimod vil bestemmelsen finde anven-
delse i de situationer, hvor der ikke er grund til at tro, at samværet ikke er til bedste for barnet.
Forslaget ændrer således ikke ved tilgangen til og behandlingen af de sager, hvor der rejses tvivl
om, hvorvidt samværet er til bedste for barnet.
Forslagene om midlertidigt kontaktbevarende samvær, herunder fastsættelse af et standardiseret
minimumssamvær, og om endelighed af midlertidige afgørelser skal ses i lyset af, at Statsforvalt-
ningen efter, at der er truffet afgørelse om midlertidigt kontaktbevarende samvær, fortsætter sags-
behandlingen med henblik på at træffe en endelig afgørelse om samvær, der imødekommer beho-
vet for, at der af hensyn til barnet findes en mere langsigtet ordning med samværet.
Ministeriet bemærker i den forbindelse, at hensigten bag reglen i § 39 i forældreansvarsloven,
hvorefter en anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden
kontakt kan afvises af Statsforvaltningen, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt, er at
dæmme op for »evigt verserende sager«, der i nogle tilfælde skaber lange perioder med uro for
barnet, samt at gøre det klart for forældrene, at de har et fælles ansvar for, at samværet bliver gen-
nemført på en måde, der er hensigtsmæssig for barnet. Bestemmelsen har navnlig betydning for
anmodninger om enkeltstående fravigelser af samværet.
Side 10 af 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ministeriet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af lovforslaget, at forslaget om at midler-
tidige afgørelser om samvær truffet under en forældremyndigheds- eller bopælssag automatisk
bliver endelige, ikke afskærer forældrene fra efterfølgende at rette henvendelse til Statsforvaltnin-
gen om ændring af det fastsatte samvær. Ministeriet vil yderligere tydeligøre dette i lovforslaget.
3.4. Mødepligt i Statsforvaltningen
3.4.1. Høringssvar
Advokatrådet
finder, at det – i lyset af at Statsforvaltningen allerede i dag kan undlade at indkal-
de parterne til vejledningsmødet, hvis det skønnes uhensigtsmæssigt – kan synes unødvendigt at
pålægge mødepligt. Hvis man indfører en sådan pligt, bør der også indføres en sanktion, og at
Statsforvaltningen skal have adgang til at informere parterne om konsekvenserne af udeblivelse.
Børnerådet
er tilfreds med, at forslaget i sin intention søger at dæmme op for de situationer, hvor
afgørelse af sagen udsættes på grund af aflysninger og afbud. Børnerådet finder det problematisk,
at der signaleres pligt og straf i højere grad end hjælp, støtte og forebyggelse til forældre, så man
undgå, at forældrene ikke samarbejder. Rådet finder også, at mødepligten bør gælde alle parter i
sagen sådan, at aflysning og udsættelse fra implicerede fagpersoner heller ikke tolereres.
Børns Vilkår
er enig i, at det er uhensigtsmæssigt, at forældrene bevidst forhaler en sag, men an-
fører samtidig at det er af afgørende betydning, at man i disse meget vanskelige sager bevarer fo-
kus på barnets bedste og ikke alene fokuserer på udeblivelsen, men også grunden til denne.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater
oplever ikke udeblivelser fra møder som et
problem og vurderer, at Statsforvaltningen er blevet bedre til at få berammet møderne hurtigt.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater mener, at det er retssikkerhedsmæssigt stærkt
betænkeligt, hvis partens mulighed for at lade sig repræsentere ved advokat beskæres. I langt de
fleste sager er både parter og rådgivere interesseret i at få sagen fremmet, og det er derfor ikke
adækvat at hindre den store gruppe af forældre muligheden for repræsentation af hensyn til en
udokumenteret lille gruppe, som spekulerer i lang sagsbehandlingstid.
Foreningen Far
mener, at det, for at understøtte forslaget, er vigtigt at sikre en effektiv møde-
booking i Statsforvaltningen.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at det er positivt, at der indføres mødepligt i Statsfor-
valtningen, og at mødepligten er et godt redskab i forhold til de forældre, der uden særlig grund
medvirker til at forhale sagen.
Kvinderådet og Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK)
vurderer, at der i det om-
fang voldsudsatte ikke ender i det tilsigtede ”særlige spor” er en risiko for, at en voldsudsat tvin-
ges til at sidde i vejledningsmøde med voldsudøveren. Det vurderes, at det forhold, at mødepligten
gøres til en normalitet, kan medføre risiko for et skub i retningen af, at dette også vil blive pålagt i
familier med vold, misbrug og overgreb.
Landsforeningen Børn og Samvær
mener ikke, at udeblivelse fra møder i Statsforvaltningen er
en udbredt trend og kan frygte, at Statsforvaltningen på trods af forslagets bemærkninger vil be-
Side 11 af 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nytte en anmodning om udsættelse for at kunne medtage bisidder eller advokat som springbræt til
at forhindre deltagelse af sådanne.
Mandecentret
anfører, at der er tale om en god bestemmelse og foreslår, at tværfaglige møder
også bør være omfattet af mødepligt.
Mødrehjælpen
anfører, at det er vigtigt, at Statsforvaltningen med denne ordning formår at iden-
tificere de voldsudsatte familier og undlader at indkalde disse til et obligatorisk rådgivningsmøde.
Mødrehjælpen mener ikke, at obligatoriske rådgivningsmøder er tilstrækkeligt til at motivere for-
ældre i højkonflikt sager til at samarbejde.
Statsforvaltningen
mener, at det bør tydeliggøres, hvilke muligheder Statsforvaltningen har i for-
hold til partsrepræsentanter, som oplyser, at de er forhindret i at møde indenfor en rimelig tidsfrist.
3.4.2. Bemærkninger
Som det fremgår af forslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.2. skal forslaget om at indføre
mødepligt til vejledningsmødet i Statsforvaltningen fremme begge forældres aktive og loyale
medvirken til sagens behandling og imødegå fordele ved, at sagens proces og afklaring forhales.
Ministeriet er enig i, at størstedelen af de forældre, der henvender sig til Statsforvaltningen, med-
virker til sagens oplysning og møder op til de indkaldte møder. Som det også fremgår af de almin-
delige bemærkninger, medfører forslaget for denne store gruppe af forældre ingen forskel i forhold
til Statsforvaltningens mødevirksomhed i dag.
For at tydeliggøre mødepligten over for forældrene skal Statsforvaltningen tilrettelægge sagsbe-
handlingen sådan, at det over for forældrene understreges, at deltagelse i det indledende vejled-
ningsmøde er obligatorisk. Statsforvaltningen skal her understrege, at udeblivelse medfører, at der
som udgangspunkt ikke bliver indkaldt til et nyt møde. Det vil desuden blive understreget, at und-
ladelse af at medvirke til sagsbehandlingen kan medføre, at der træffes afgørelse på det forelig-
gende grundlag (processuel skadevirkning).
Ministeriet henviser i øvrigt til, at det i forslagets almindelige bemærkninger er tilkendegivet, at
der kan forekomme situationer, hvor en forælder har en gyldig grund til ikke at give møde, og at
forslaget ikke er til hinder for, at der, ligesom det er praksis i dag, afholdes møder med forældrene
hver for sig, f.eks. hvis den ene forælder ikke ønsker at møde den anden på grund af dennes volde-
lige adfærd. Det fremgår også af bemærkningerne, at omberammelse af møder også skal være en
mulighed, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre forælderen mulighed for at lade sig repræsen-
tere af en advokat eller have en bisidder med.
3.5. Børnesagkyndig rådgivning ved fuldbyrdelse af forældreansvar
3.5.1. Høringssvar
Byretterne
bemærker, at en ordning, hvorefter fogedretten fik pligten til at tilbyde børnesagkyn-
dig rådgivning, ville indebære en naturlig udbygning af det allerede eksisterende samarbejde med
de børnesagkyndige og betyde en kortere sagsbehandlingstid.
Børnerådet
tilslutter sig det vigtige i at tilbyde forældre børnesagkyndig rådgivning i forbindelse
med tvangsfuldbyrdelse af forældreansvar, og at forældre, som ikke umiddelbart er i stand til at
tage imod ordningen, skal have telefonisk rådgivning. Børnerådet bemærker, at tidsfristen for ud-
Side 12 af 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sættelse af sagen ikke bør være mere end 2 uger, og at der skal være tilstrækkeligt med børnesag-
kyndige til, at sagsforløbet ikke bliver forhalet.
Børns Vilkår
ser meget positivt på initiativer, der har til formål at undgå at børn hentes med magt
af fogeden. Tvangsfuldbyrdelse bør til enhver tid undgås. I stedet bør de højspændte konflikter
forebygges ved, at forældre, der gennemgår en skilsmisse, er sikret rådgivning på et tidligere tids-
punkt, og Børns Vilkår ønsker derfor at styrke den forebyggende indsats generelt. Børns Vilkår er
bekymret for, om rådgivningen, fordi den ligger sent i forløbet, alene har karakter af at skulle
overtale den forælder, der tilbageholder barnet til at udlevere til samvær. Foreningen gør opmærk-
som på, at man tidligere har foreslået et udrykningshold til håndtering af de meget konfliktfyldte
sager.
Dansk Psykolog Forening
støtter forslaget men henstiller til, at al børnesagkyndig rådgivning i
udgangspunktet foregår i Statsforvaltningen og ikke i forældrenes hjem. Forslaget er begrundet i,
at den bedste faglighed leveres i Statsforvaltningens rammer, og det er vurderingen, at forældre i
højkonfliktsager ikke altid kan betragtes som tilregnelige, hvorved den børnesagkyndige rådgivers
sikkerhed kan blive kompromitteret.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater
finder det positivt, at der afsættes ekstra res-
sourcer til børnesagkyndig rådgivning i de sager, der er indbragt for fogedretten, men mener at det
bør være fogedretten, der sørger for at iværksætte denne rådgivning, idet det er vigtigt, at fogedret-
ten ikke slipper sagen. Foreningerne finder det endvidere problematisk, at advokatbeskikkelse i
flere sager afskæres.
Dommerfuldmægtigforeningen
kan tiltræde hensynene bag den foreslåede rådgivningsordning
ved fuldbyrdelse af forældreansvar. Foreningen har dog navnlig anført, at foreningen finder det
uklart i hvilke situationer, rådgivningsordningen skal benyttes. Dette skyldes, at ordningen ikke
omfatter alle tilfælde, hvor en fogedforretning fremmes, men kun tilfælde hvor der skal ske fuld-
byrdelse ved anvendelse af umiddelbar magt. Foreningen efterlyser endvidere regler om, at rådgi-
verne skal afgive rapport til fogedretten om forløbet af rådgivningen, herunder afgive udtalelse
om, hvorvidt fuldbyrdelse vil være til alvorlig skade for barnets legemlige eller sjælelige sundhed.
Efter forslaget er det forældrene, der tilbydes rådgivning. Foreningen mener imidlertid, at der også
kunne være behov for, at barnet fra en neutral person forberedes på, hvad der skal ske under en
udkørende fogedforretning.
Foreningen anser det for problematisk, at en sag, der behandles af domstolene, sendes til behand-
ling hos en administrativ myndighed, efter fogedretten har truffet en eller flere afgørelser i sagen,
idet der herved efter foreningens opfattelse sker herved en uheldig sammenblanding af den udø-
vende og den dømmende magt.
Endelig tvivler foreningen på, om rådgivningen kan gennemføres inden for de skitserede tidsram-
mer.
Kvinderådet
mener, at det er grundlæggende uforeneligt med barnets tarv at anvende fogedretten
i forældremyndighedssager. Rådet hilser forslaget velkomment, men finder at rådgivning skal til-
bydes langt før en eventuel tvangsfuldbyrdelse.
Landsforeningen Børn og Samvær
er enig i, at fogedsager om samvær kan være meget proble-
matisk og opleves dramatisk for børnene, men er ikke enig i at den rigtige model er at sende sagen
Side 13 af 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
midlertidigt tilbage til Statsforvaltningen til børnesagkyndig rådgivning. Foreningen mener, at det
at sagen sendes tilbage til Statsforvaltningen kan forlede parterne til at tro, at realitetsbehandlingen
skal starte forfra, og at adskillelsen mellem fogedsagen og den børnesagkyndige rådgivning virker
uheldig.
Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK)
hilser forslaget velkomment men finder, at
det nuværende fokus for anvendelse er for snævert. LOKK foreslår, at tilbuddet udvides til at om-
fatte samtlige sager, som ender i fogedretten.
Mandecentret
er enig i intentionen om at beskytte barnet imod at skulle opleve en tvangsmæssig
udlevering.
Mødrehjælpen
er enig i forslagets intention men mener, at det vil være langt bedre, om konflik-
ten mellem forældrene slet ikke kommer så langt ud, og at Mødrehjælpens forslag om en styrket
mæglingsindsats netop kan forebygge, at konflikterne mellem forældrene når et niveau, hvor an-
vendelsen af umiddelbar magt kommer på tale.
Østre Landsret
har meddelt MBLIS, at det ikke er muligt at afgive høringssvar inden udløbet af
høringsfristen. Landsretten har telefonisk afgivet bemærkninger til forslaget om børnesagkyndig
rådgivning ved fuldbyrdelse af forældreansvar af teknisk karakter.
Vestre Landsret
har meddelt
MBLIS, at man kan tilslutte sig Østre Landsrets bemærkninger og i øvrigt ikke har bemærkninger
til lovforslaget.
3.5.2. Bemærkninger
Den foreslåede rådgivning skal først og fremmest søge at undgå, at det er nødvendigt at fuldbyrde
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær ved anvendelse af umiddelbar magt. Formålet
med den foreslåede ordning er således at skærme barnet mod den voldsomme oplevelse, som an-
vendelsen af umiddelbar magt kan være. Såfremt dette ikke lykkes, skal rådgivningen søge at sæt-
te forældrene i bedre stand til at håndtere situationen, hvor barnet overgives fra den ene forælder
til den anden forælder under en fogedforretning. Forslaget har fokus på situationer, hvor fogedret-
ten har vurderet, at barnets sjælelige eller legemlige sundhed ikke udsættes for alvorlig fare ved
fuldbyrdelsen, og vurderet, at den forælder, der har barnet hos sig, ikke frivilligt vil efterleve fo-
gedrettens afgørelse om udlevering af barnet, og hvor fogedretten har udtømt sine muligheder for
at forlige sagen. Det er op til fogedretten at tage stilling til, hvornår det i den konkrete sag er bedst
for barnet at udsætte sagen med henblik på at give forældrene rådgivningstilbud efter den foreslå-
ede ordning.
Rådgivningsordningen skal ikke erstatte de muligheder, som fogedretten i dag har til at inddrage
børnesagkyndig ekspertise i tvangsfuldbyrdelsen. Ordningen omfatter således ikke udarbejdelse af
børnesagkyndige undersøgelser eller deltagelse i fogedforretningen. Der er tale om et rådgivnings-
tilbud, hvorfor rådgiveren ikke uden samtykke må videregive oplysninger fra rådgivningen til
hverken statsforvaltningen eller fogedretten. Rådgiverne skal alene orientere fogedretten og Stats-
forvaltningen om, i hvilket omfang der er gennemført rådgivning, og om eventuelle aftaler, der er
indgået under rådgivningen. Der henvises til forslagets afsnit 3.5.1.1. og bemærkningerne til for-
slagets § 1, nr. 6.
Det er ministeriets opfattelse, at der ved fastlæggelse af ordningen er taget højde for, at rådgivnin-
gen ikke forsinker tvangsfuldbyrdelsen unødigt ved, at der er fastsat en kort frist for udsættelse på
Side 14 af 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2 uger. Med den korte frist signaleres det også til forældrene, at tilbuddet om rådgivning gives
med et specifikt formål og ikke skal tjene som afsæt til, at sagen genåbnes i Statsforvaltningen
med andre formål. Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 537,
stk. 4, (forslagets § 2), at fogedretten kan undlade at udsætte fuldbyrdelsen, hvis der foreligger
særlige omstændigheder. Dette kan bl.a. være tilfældet, hvis forældrene tidligere har modtaget
rådgivning efter den foreslåede ordning eller ikke har taget imod tilbud om rådgivning.
Ministeriet finder, at den børnesagkyndige rådgivning bedst og mest hensigtsmæssigt foregår i
Statsforvaltningens regi, idet Statsforvaltningen har et korps af børnesagkyndige rådgivere, der
med kort varsel vil kunne rykke ud og gennemføre rådgivningen. Dertil kommer, at der normalt
vil være tale om sager, som Statsforvaltningen i forvejen har et kendskab til, og at den børnesag-
kyndige, der skal gennemføre rådgivningen, derfor hurtigt vil kunne sætte sig ind i sagen og der-
med sikre en kvalificeret rådgivning af forældrene. Da Statsforvaltningen alene skal tilbyde og
gennemføre rådgivningen og derfor ikke kan træffe afgørelser i relation til fuldbyrdelsessagen,
indebærer ordningen ikke sammenblanding af den udøvende og den dømmende magt.
Denne form for særlig rådgivning skal som udgangspunkt foregå i forældrenes hjem. Som det
fremgår af bemærkningerne i lovforslaget kan rådgivningen dog foregå i Statsforvaltningens loka-
ler. Dette kan være tilfældet, hvis en forælder anmoder herom, eller hvis der vurderes at kunne
være fare for den børnesagkyndiges sikkerhed.
Endelig bemærkes, at formålet med ordningen er at undgå anvendelse af umiddelbar magt ved
fuldbyrdelse af forældreansvar. Tilbuddet om rådgivning er derfor rettet mod barnets forældre.
Side 15 af 15