Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 102 Bilag 1
Offentligt
NOTAT
08-12-2014
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om
udstationering af lønmodtagere (Fordobling af bøder
ved gentagen overtrædelse af anmeldelsespligten til
RUT-registeret)
Sagsnr. 2014-7433
1. Generelt om høringen
Lovforslaget, som er en opfølgning på finanslovsaftalen for 2015 mellem regerin-
gen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, blev sendt i ekstern høring d. 3. de-
cember 2014 med frist til den 5. december 2014.
Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder
m.v.:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Business Denmark,
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Ad-
vokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Politimestre i Danmark, Frie
Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Håndværksrådet,
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes Lands-
forening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisa-
tionen i Danmark og Lederne.
Følgende organisationer har afgivet høringssvar:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening
(DA), Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjenestemænde-
nes Fællesråd, Håndværksrådet, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan-
satte og Landsorganisationen i Danmark (LO).
2. Konkret om høringssvarene og Beskæftigelsesministeriets (BM) bemærk-
ninger
Følgende organisationer støtter lovforslaget: Akademikernes Centralorganisation,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Håndværksrådet, og Landsorga-
nisationen i Danmark.
Følgende organisationer har ikke indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget:
Advokatrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Kommunale Tjeneste-
mænd og Overenskomstansatte.
DA
har konkret bemærket, at DA er enig i, at manglende overholdelse af reglerne
skal sanktioneres effektivt, men at DA ikke finder belæg for at hæve bødeniveauet,
som foreslået. DA mener, at det er mere relevant at sikre, at bøder til udenlandske
virksomheder bliver betalt og inddrevet i udlandet. DA udtrykker derudover gene-
rel bekymring i forhold til Arbejdstilsynets adgang til at bruge administrative bøde-
forelæg ved overtrædelse af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tje-
nesteydere (RUT).