Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 101
Offentligt
1495580_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
10. februar 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
(L 101), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted
(DF).
Spørgsmål nr. 1:
J.nr. 2014-6421
”I forlængelse af 1. behandling af lovforslaget bedes ministeren redegøre for
den frivilliges forsikringsmæssige dækning, hvis den frivillige eksempelvis går tur
med en ældre person. Er det den frivilliges egen forsikring der dækker, er det fx
den forening, der organiserer det frivillige arbejde eller det kommunen, der dæk-
ker? Er den frivillige både dækket for så vidt angår af egen skade og vedrørende et
evt. ansvar?”
Endeligt svar:
Med dette lovforslag muliggør vi, at dagpenge-, efterløns- og fleksydelsesmodtage-
re i en toårig forsøgsperiode kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde i frivillige orga-
nisationer, foreninger mv. i op til 15 timer om ugen, uden at det medfører fradrag i
ydelsen.
Der er tale om udvidelse af den nuværende 4-timers begrænsning i lov om arbejds-
løshedsforsikring mv. Denne udvidelse vedrører ikke spørgsmålet om arbejdsska-
deforsikring, og lovforslaget ændrer således ikke på de nuværende regler på ar-
bejdsskadeforsikringsområdet.
Under 1. behandling af lovforslaget blev der rejst en debat om forsikring af frivilli-
ge. Jeg har derfor bedt Arbejdsskadestyrelsen om kortfattet at oplyse om gældende
regler for frivilliges forsikringsdækning. Arbejdsskadestyrelsen har oplyst følgen-
de:
”Personer, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde, er sikret efter lov om arbejdsska-
desikring på lige fod med personer, der udfører lønnet arbejde. Dette følger af § 2 i
arbejdsskadeforsikringsloven, som udtrykkeligt medtager ulønnet arbejde. Det er
imidlertid en forudsætning, at der er tale om arbejde i lovens forstand. Det vil sige
reelt arbejde i en arbejdsgivers tjeneste. Arbejdsgiveren kan være en virksomhed
eller en forening.
Hvis man udfører en frivillig
aktivitet
– det vil sige opgaver, der ikke udbydes som
lønarbejde – som for eksempel at være besøgsven og dermed besøge og gå tur med
ældre medborgere, sådan som det er beskrevet i spørgsmålet, anses aktiviteten ikke
for arbejde i arbejdsskadesikringslovens forstand. Hvis besøgsvennen kommer til
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skade under sådanne omstændigheder, vil skadens følger eventuelt kunne erstattes
af besøgsvennens private ulykkesforsikring.
Hvis man udfører frivilligt
arbejde
– det vil sige opgaver, der kan udbydes som
egentligt lønarbejde – som for eksempel det at være socialrådgiver på et krisecenter
eller jurist i retshjælpen, anses arbejdsindsatsen for arbejde i arbejdsskadesikrings-
lovens forstand.
Det er den arbejdsgiver, i hvis tjeneste arbejdet udføres, der skal foretage arbejds-
skadeforsikringen. Arbejder man som frivillig for en frivillig organisation, der sen-
der frivillige ud på arbejdspladser – fx et kommunalt plejehjem – skal man således
forsikres af den frivillige organisation, ikke af kommunen.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdsskadestyrelsens svar.
Jeg vil også gerne understrege, at lovforslaget alene vedrører frivilligt arbejde i fri-
villige organisationer og foreninger. Jeg er dog opmærksom på, at der pågår en ge-
nerel debat om mulighederne for at forsikre de personer, der gør en frivillig indsats
i kommunerne.
Det er regeringens holdning, at det er en relevant debat, der bestemt er grund til at
se nærmere på. Økonomi- og Indenrigsministeriet og Beskæftigelsesministeriet vil
på den baggrund undersøge problemstillingen nærmere.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2