Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 101 Bilag 1
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)
§1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 58, stk. 1, nr. 3, litra a,
indsættes efter ”eller § 55,” : ”jf. dog § 100 e,”.
2.
Efter § 100 d indsættes:
Ȥ
100 e.
Et medlem kan i perioden fra 23. marts 2015 til 20. marts 2017 udføre frivilligt, ulønnet
arbejde uden fradrag i dagpengene i op til 15 timer om ugen. De 15 timer regnes som et gennemsnit
over en udbetalingsperiode, jf. § 46, stk. 1. Arbejde herudover medfører fradrag, jf. § 59.
Stk. 2.
Ved frivilligt, ulønnet arbejde efter stk. 1 forstås arbejde, som et medlem udfører for
frivillige organisationer, foreninger eller lignende, som kan udbydes som almindeligt lønarbejde, og
som ikke vedrører primær drift og vedligeholdelse.«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 23. marts 2015.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedindhold
2. Lovforslagets indhold
2.1. Fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.1.3. Forholdet til lov om frikommuner
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedindhold
Regeringsudspillet
Lettere at være frivillig
indeholder 10 konkrete initiativer, der skal bidrage til at
mindske barrierer for frivillighed. Gennem frivilligt engagement skabes solide fællesskaber på
tværs af generationer og social baggrund, og initiativerne i udspillet skal understøtte en stærk
frivillig sektor, som ikke møder barrierer i form af unødigt besværlige regler og bureaukrati. De 10
initiativer tager udgangspunkt i de udfordringer og barrierer, som den frivillige sektor selv har peget
på.
Det første af de 10 initiativer omhandler bedre vilkår for frivillige på overførselsindkomster.
Frivillige på dagpenge og efterløn oplever, at reglerne om, hvornår de kan udføre en frivillig
indsats uden at blive trukket i deres ydelser, er komplicerede og svære at forstå. Nogle fortæller,
at de ikke tør melde sig som frivillige, fordi de er bange for, at det går ud over deres
indtægtsgrundlag.
Med initiativet om bedre vilkår for frivillige på overførselsindkomster er det hensigten, at ledige og
efterlønsmodtagere kan bidrage med en frivillig, ulønnet indsats uden fradrag i deres ydelser – så
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
længe den frivillige indsats ikke erstatter lønnet arbejdskraft, ikke udføres på det almindelige
arbejdsmarked og ikke forlænger ledighedsperioden for den ledige.
Det foreslås derfor at justere reglerne på dagpenge- og efterlønsområdet og dermed udvide
muligheden for at arbejde frivilligt i frivillige organisationer fra de nuværende 4 timer til 15 timer
om ugen. Dermed vil ledige og efterlønsmodtagere i højere grad kunne bidrage med en frivillig
indsats uden fradrag i deres ydelser. Udvidelsen gennemføres i en toårig forsøgsperiode, som
evalueres.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 58, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan
beskæftigelsesministeren efter aftale med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, hvilken
betydning arbejde og indtægt skal have for størrelsen af dagpenge, der udbetales til et medlem, som
er under 25 år efter lovens § 52 a, eller et medlem, der har opnået ret til dagpenge efter lovens § 55.
Med hjemmel i bemyndigelsen er der fastsat nærmere regler om fradrag for arbejde og indtægt i
bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv., herunder fradrag for aktiviteter og
frivilligt, ulønnet arbejde, jf. bekendtgørelsens § 4.
Det er udgangspunktet i reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, at arbejde og indtægter skal
fradrages i dagpengene og efterlønnen, jf. lovens § 59 og § 74 e.
Aktiviteter medfører ikke fradrag i dagpengene. Ved aktiviteter forstås aktiviteter, som et medlem
udfører frivilligt og ulønnet for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som ikke kan
udbydes som almindeligt lønarbejde. Eksempler på sådanne aktiviteter er besøgsven, indsamling til
fx nødhjælpsorganisationer, ekspedition i genbrugsbutikker under fx Dansk Røde Kors eller
idrætsaktiviteter, herunder træner i foreninger, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte lønnede
trænere.
For frivilligt, ulønnet arbejde gælder det, at den del af arbejdet, som overstiger 4 timer om ugen,
medfører fradrag i dagpengene. De 4 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode.
Arbejde herudover medfører fradrag.
Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås arbejde, som et medlem udfører for en frivillig organisation,
forening eller lignende, og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Eksempler på frivilligt,
ulønnet arbejde er jurist i retshjælpen, socialrådgiver på et krisecenter og rådgivning, herunder
telefonrådgivning, der kræver eller forudsætter en særlig uddannelse. Vedrører arbejdet primær drift
eller vedligeholdelse medfører arbejdet dog som udgangspunkt fradrag fra første time. Primær drift
og vedligeholdelse betyder henholdsvis centrale organisatoriske og ledelsesmæssige funktioner som
fx personaleadministration, herunder ansættelse og afskedigelse, økonomi- og organisationsstyring
mv. og funktioner, der er med til at sikre, at de fysiske rammer er i orden.
Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører den frivillige forenings primære drift, medfører dog ikke
fradrag i tilfælde af, at arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft i den konkrete forening
og i andre lignende foreninger.
Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører den frivillige forenings vedligeholdelse af lokaler mv.,
medrører ikke fradrag, hvis nogle nærmere betingelser er opfyldt, herunder at arbejdet altid har
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
været udført af ulønnet arbejdskraft og arbejdet udføres lejlighedsvis og uden særlig autorisation.
Det er en forudsætning, at aktiviteten eller det frivillige, ulønnede arbejde udføres i Danmark, og
uden at medlemmet er underlagt sædvanlige ansættelsesretlige pligter.
Medlemmet skal skriftligt oplyse arbejdsløshedskassen om arbejdets art og varighed, samt hvilken
organisation, forening eller lignende, arbejdet er udført for. I praksis oplyser medlemmet om
frivilligt arbejde på dagpengekortet.
Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 58, stk. 1, nr. 3, er der således fastsat nærmere
regler om, hvornår frivilligt, ulønnet arbejde, har et så begrænset omfang, tidsmæssigt eller efter sin
art, at det ikke skal medføre fradrag i ydelsen.
Med hjemmel i § 74 i, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der fastsat nærmere regler om,
hvilken betydning blandt andet arbejde skal have for efterlønnens størrelse. Det følger af § 27 i
bekendtgørelse om fleksibel efterløn, at frivilligt, ulønnet arbejde medfører fradrag i efterlønnen
efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. Det betyder, at der gælder
de samme regler for fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde i efterlønnen, som der gælder for fradrag i
dagpengene, jf. også § 74 e, stk. 2.
Det fremgår af § 35 i bekendtgørelse om fleksydelse, at fleksydelsesmodtagere har ret til at udføre
aktiviteter og frivilligt ulønnet arbejde efter principperne i reglerne i bekendtgørelse om fradrag i
arbejdsløshedsdagpenge mv. Det betyder, at der gælder de samme regler for fradrag for frivilligt,
ulønnet arbejde i fleksydelsen, som der gælder for fradrag i dagpengene.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at et medlem i en periode på 2 år – i perioden fra 23. marts 2015 til 20. marts 2017 –
kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde uden fradrag i dagpengene i op til 15 timer om ugen.
Dagpengene opgøres og udbetales i uger. De 15 timer foreslås regnet som et gennemsnit over en
udbetalingsperiode svarende til gældende regler ift. 4-timers begrænsningen. Arbejde herudover
medfører fradrag.
Dagpenge- og efterlønsmodtagere skal kunne bidrage med en frivillig, ulønnet indsats uden fradrag
i deres ydelser, så længe den frivillige indsats ikke erstatter lønnet arbejdskraft, ikke udføres på det
almindelige arbejdsmarked og ikke forlænger ledighedsperioden for dagpengemodtageren.
Det foreslås derfor, at det såkaldte 4-timerskrav justeres, så dagpenge- og efterlønsmodtagere i
højere grad kan bidrage med en frivillig indsats uden fradrag i deres ydelser.
Det foreslås, at den gældende definition af frivilligt, ulønnet arbejde også skal gælde i forhold til
frivilligt, ulønnet arbejde i forsøgsperioden. Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås dermed arbejde,
som medlemmet udfører for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, som kan udbydes
som almindeligt lønarbejde, og som ikke vedrører primær drift og vedligeholdelse.
Forslaget betyder, at 4-timersreglens fradragsgrænse i en periode hæves til 15 timer ugentligt,
således at dagpengemodtagere kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 15 timer om ugen uden
at få fradrag i ydelsen. De øvrige regler i § 4 i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge
mv. om fradrag for aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde, finder fortsat anvendelse.
Forslaget finder tilsvarende anvendelse på efterlønsmodtagere og fleksydelsesmodtagere, som
udfører frivilligt, ulønnet arbejde, idet dagpengereglerne også finder anvendelse for disse ydelser, jf.
lovens § 74 e, stk. 2, og § 35 i bekendtgørelse om fleksydelse.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at ændringen gennemføres ved en ny § 100 e, som indebærer en fravigelse af § 58, stk.
1, nr. 3, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvilken betydning arbejde og
indtægt har for størrelsen af dagpenge.
De gældende regler om, at frivilligt, ulønnet arbejde op til 4 timer om ugen ikke medfører fradrag i
dagpengene, vurderes at give ret til at arbejde frivilligt og ulønnet i et så begrænset omfang, at
arbejdsindsatsen ikke kan sidestilles med et egentligt arbejde. Disse regler er derfor fastsat med
hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 58, stk. 1, nr. 3. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
er der ikke fastsat en timegrænse for, hvornår en arbejdsindsats får et sådant omfang, at det
sidestilles med et arbejde.
Den gældende hjemmel vurderes alene at kunne anvendes til at fastsætte nærmere administrative
regler om frivilligt, ulønnet arbejde, når arbejdsindsatsen har en sådan ugentlig varighed, at
arbejdsindsatsen ikke kan sidestilles med et egentligt arbejde. Denne vurdering er blandt andet
begrundet i det gældende princip i funktionærloven om, at en arbejdsindsats svarer til et
(funktionær)arbejde, når det overstiger 8 timer om ugen. I funktionærloven er det således en
betingelse for lovens anvendelse, at pågældende beskæftiges af arbejdsgiveren i gennemsnitlig mere
end 8 timer ugentlig, og at han indtager en tjenestestilling, således at han er undergivet
arbejdsgiverens instruktioner.
Det foreslås, at perioden på 2 år løber fra den 23. marts 2015 til den 20. marts 2017. Da de 15 timer
regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode, sikres det dermed, at perioden følger
udbetalingsperioderne for dagpenge, jf. lovens § 46, stk. 1.
Udvidelsen af den ugentlige timebegrænsning til 15 timer indføres som et forsøg, der skal
evalueres. I udarbejdelsen af initiativet om bedre vilkår for frivillige på dagpenge- og efterløn har
det været et vigtigt hensyn, at den frivillige indsats ikke erstatter lønnet arbejdskraft og ikke
fastholder den ledige i arbejdsløshed. Evalueringen skal derfor belyse, om udvidelsen af
timebegrænsningen til 15 timer om ugen betyder noget for længden af dagpengemodtagerens
ledighedsperiode og udbuddet af lønnet arbejde. Evalueringen gennemføres bl.a. på baggrund af
oplysninger fra a-kasserne. Til brug for evalueringen vil det være nødvendigt at tilvejebringe
løbende registerdata om medlemmer, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde. Evalueringen vil
dermed forudsætte, at arbejdsløshedskasserne indberetter oplysninger om deres medlemmers
frivillige, ulønnede arbejde.
De arbejdsmarkedspolitiske hensyn, der ligger bag de nuværende regler, opretholdes, herunder at
frivilligt, ulønnet arbejde alene kan udføres for frivillige foreninger, organisationer og lignende og
at arbejde, der vedrører primær drift og vedligeholdelse, som udgangspunkt medfører fradrag fra
første time.
Forslaget har heller ikke indflydelse på, at frivillige, ulønnede aktiviteter, det vil sige
arbejdsindsatser, der ikke kan udbydes som lønnede arbejdsopgaver, kan udføres uden begrænsning
og uden fradrag i dagpengene og efterlønnen.
2.2.3. Forholdet til lov om frikommuner
Som led i forsøgsordningen for frikommuner er der i § 7 c i lov om frikommuner fastsat rammerne
for forsøg med reglerne om frivilligt, ulønnet arbejde for dagpengemodtagere. Forsøget indebærer,
at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som har bopæl i en frikommune, som udgangspunkt kan
udføre frivilligt, ulønnet arbejde for offentlige, kommunale virksomheder og for frivillige
foreninger, organisationer og lign. uden fradrag i deres arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. Det
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gælder dog ikke, hvis der fx er tale om frivilligt, ulønnet arbejde, der kan udbydes som almindeligt
lønarbejde og sædvanligvis udbydes som lønnet arbejde i den konkrete offentlige, kommunale
virksomhed eller i foreningen, organisationen eller lign. eller i tilsvarende offentlige, kommunale
virksomhed eller i foreninger, organisationer el.lign. af tilsvarende art og størrelse.
Forsøget bliver ikke påvirket af det foreslåede forsøg i § 100 e, hvor det såkaldte timekrav i relation
til frivilligt, ulønnet arbejde udvides fra 4 timer til 15 timer, og det foreslås derfor, at
frikommuneforsøget om frivilligt, ulønnet arbejde fortsætter uændret og i overensstemmelse med
rammerne og reglerne i lov om frikommuner.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige udover udgifterne til
en evaluering af forsøget. For at belyse forsøgets konsekvenser for de ledige og for de frivillige
organisationer gennemføres der en evaluering. Evalueringen vil medføre udgifter på 1 mio. kr. i
2015 og 1 mio. kr. i 2016.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [dato] til den [dato] været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige
Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening,
Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale
Handicapråd, Det faglige hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale
social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og
Skovbrugets Arbejdsgivere, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og
skånejobbere, Rigsrevisionen, Frivilligt Forum, Frivilligrådet, Center for Frivilligt Socialt Arbejde,
FriSe.
Frikommunerne: Gladsaxe, Gentofte, Fredensborg, Vesthimmerland, Fredericia, Viborg, Odense,
Vejle, Odsherred.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1437696_0007.png
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
Stat:
2015: 0 mio. kr.
2016: 0 mio. kr.
Negative konsekvenser /
merudgifter
Stat:
2015: 1 mio. kr.
2016: 1 mio. kr.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Administrative konsekvenser for Ingen
Ingen
borgerne
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 58, stk. 1, nr. 3 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. om,
hvilken betydning arbejde og indtægt skal have for størrelsen af dagpenge.
I bekendtgørelsen er der fastsat nærmer regler om, at frivilligt, ulønnet arbejde i mere end 4 timer
om ugen medfører fradrag i dagpengene.
Som en konsekvens af forslaget til § 1, nr. 2, hvor 4-timersbegrænsningen udvides til 15 timer,
indsættes der en henvisning i § 58, stk. 1, nr. 3, til § 100 e.
Til nr. 2
Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 58, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. om,
hvilken betydning arbejde og indtægt skal have for størrelsen af dagpenge.
De gældende regler om, at frivilligt, ulønnet arbejde i op til 4 timer om ugen ikke medfører fradrag i
dagpengene er fastsat i § 4 i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. Reglerne
vurderes at give ret til, at medlemmer kan arbejde frivilligt og ulønnet i et sådant omfang, at
arbejdsindsatsen ikke kan sidestilles med et egentligt arbejde. Disse regler er derfor fastsat med
hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 58, stk. 1, nr. 3. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
er der ikke fastsat en timegrænse for, hvornår en arbejdsindsats får et sådant omfang, at det
sidestilles med et arbejde, men efter princippet i funktionærloven betragtes det som et arbejde, når
arbejdsindsatsen overstiger 8 timer om ugen.
Det foreslås i
stk. 1,
at timebegrænsningen skal stige fra 4 timer om ugen til 15 timer om ugen i
perioden fra den 23. marts 2015 til den 20. marts 2017. Det betyder, at et medlem kan udføre
frivilligt, ulønnet arbejde uden fradrag i dagpengene i op til 15 timer om ugen i gennemsnit. De 15
timer om ugen vurderes at kunne sidestilles med en egentlig arbejdsindsats, og ændringen
gennemføres derfor med en ny § 100 e. § 100 e indebærer en fravigelse af § 58, stk. 1, nr. 3,
hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvilken betydning arbejde og indtægt
har for størrelsen af dagpenge, jf. forslaget til § 1, nr. 1.
De 15 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. Efter gældende regler i lovens §
46, stk. 1, sker udbetalingen af dagpenge bagud for 4 henholdsvis 5 uger, og hver
udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned.
Det foreslås derfor, at perioden på 2 år løber fra den 23. marts 2015 til den 20. marts 2017. Dermed
sikres det, at perioden følger udbetalingsperioderne for dagpenge, som er relevant fordi de 15 timer
regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode.
Arbejde udover 15 timer om ugen vil medføre fradrag i ydelsen, jf. gældende regler i lovens § 59.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås i
stk. 2,
at den gældende definition af frivilligt, ulønnet arbejde også skal gælde i
forhold til frivilligt, ulønnet arbejde i forsøgsperioden. Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås dermed
arbejde, som medlemmet udfører for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, som kan
udbydes som almindeligt lønarbejde, og som ikke vedrører primær drift og vedligeholdelse.
Den foreslåede forsøgsbestemmelse vil også gælde for fradrag i efterlønnen, jf. lovens § 74 e, stk. 2,
og fradrag i fleksydelsen, jf. § 35 i bekendtgørelse om fleksydelse.
De arbejdsmarkedspolitiske hensyn, der ligger bag de nuværende regler, opretholdes, herunder at
frivilligt, ulønnet arbejde alene kan udføres for frivillige foreninger, organisationer og lignende og
at arbejde, der vedrører primær drift og vedligeholdelse, som udgangspunkt medfører fradrag fra
første time. Forsøget har heller ikke indflydelse på, at frivillige, ulønnede aktiviteter, det vil sige
arbejdsindsatser, der ikke kan udbydes som lønnede arbejdsopgaver, kan udføres uden begrænsning
og uden fradrag i dagpengene og efterlønnen. Disse regler fremgår af § 4 i bekendtgørelse om
fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.
Forsøget vil blive evalueret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 23. marts 2015.
Ved den foreslåede ikrafttrædelse sikres det, at forsøgsperioden følger udbetalingsperioderne for
dagpenge.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1437696_0010.png
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af
8. april 2014, som ændret ved § 5 i
lov nr. 720 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
§ 58.
Efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet kan
beskæftigelsesministeren
fastsætte nærmere regler om
1) udbetaling af dagpenge for
søgnehelligdage,
2) retten til dagpenge for et
medlem,
a) som under ledighed har
bibeskæftigelse ved selvstændig
virksomhed, eller
b) som er beskæftiget i en
virksomhed, hvor arbejdstiden er
nedsat efter aftale mellem
arbejdsgiver og lønmodtagere,
3) hvilken betydning arbejde og
indtægt skal have for størrelsen
af
a) dagpenge, der udbetales efter
§ 52 eller § 55, eller
b) ydelser, der udbetales i
henhold til lov om
børnepasningsorlov.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om
udbetaling af dagpenge til et
medlem, som bliver ledig på
Færøerne, i Grønland eller i
udlandet.
1.
I
§ 58, stk. 1, nr. 3, litra a,
indsættes efter ”eller § 55,” : ”jf. dog
§ 100 e,”.
2. Efter § 100 d indsættes:
Ȥ
100 e.
Et medlem kan i perioden
fra 23. marts 2015 til 20. marts 2017
udføre frivilligt, ulønnet arbejde uden
fradrag i dagpengene i op til 15 timer
om ugen. De 15 timer regnes som et
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1437696_0011.png
gennemsnit over en
udbetalingsperiode, jf. § 46, stk. 1.
Arbejde herudover medfører fradrag,
jf. § 59.
Stk. 2. Ved frivilligt, ulønnet arbejde
efter stk. 1 forstås arbejde, som et
medlem udfører for frivillige
organisationer, foreninger eller
lignende, som kan udbydes som
almindeligt lønarbejde, og som ikke
vedrører primær drift og
vedligeholdelse.«
11