PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 10 Bilag 1
Offentligt

8. oktober 2014

J.nr. 13-6458614

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven,

selskabsskatteloven og forskellige andre love (Skattemæssige ændringer i lyset af lov om

medarbejderinvesteringsselskaber).

Benny Engelbrecht

/ Lise Bo Nielsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet ønsker, at det præci-

seres i bemærkningerne til lov-

forslaget, at den anførte bortseel-

sesret vil blive administreret på

samme måde som bortseelsesretten

for arbejdsgiverens indbetaling til

pensionsordninger. Eksempelvis er

det i Den juridiske vejledning, pkt.

C.A.10.2.1.3.1.1, beskrevet, hvor-

dan der kan gives bortseelsesret for

allerede udbetalte lønninger.

Det er forventningen, at bortseel-

sesretten for arbejdsgivers indbeta-

ling til pensionsordninger vil kunne

tjene som inspiration for admini-

strationen af bortseelsesretten for

indskud i medarbejderinvesterings-

selskaber. Men da reglerne eksem-

pelvis for indeholdelsen af AM-

bidrag vil være forskellige for pen-

sionsopsparing og medarbejderin-

vesteringsselskaber, vil bortseelses-

retten ikke kunne administreres helt

på samme måde.

Når beskatningen af udbetalinger

fra medarbejderinvesteringsselska-

bet til medarbejderdeltageren sker

som personlig indkomst, skyldes

det investeringens tilknytning til

medarbejderens ansættelse i den

virksomhed, som medarbejderinve-

steringsselskabet skal virke til fordel

for.

Medarbejderen opnår bortseelsesret

ved indbetalingen til medarbejder-

investeringsselskabet og betaler

alene arbejdsmarkedsbidrag. Om-

stændighederne er således grund-

læggende anderledes i forhold til

den normale situation, hvor en per-

sonlig investor investerer allerede

fuldt beskattede midler i fx aktier i

et selskab. Såfremt afkastet (efter

selskabsskat) af investeringen be-

skattes som fx aktieindkomst i ste-

det for som personlig indkomst, vil

lønmodtageren få et større afkast,

end fra en tilsvarende investering af

et efter-skat beløb svarende til net-

toinvesteringen efter skat i medar-

bejderinvesteringsselskabet.

Det anføres, at beskatningen af ud-

betalinger fra medarbejderinveste-

ringsselskabet til medarbejderdelta-

geren er åbenbar uproportional, da

en indbetaling over 3 år på 90.000

kr. har en maksimal skatteværdi på

godt 50.000.

Advokatrådet opfordrer til at mak-

simere beskatningen af udlodnin-

ger, afkast og gevinster til et beløb,

der står i sagligt forhold til den

maksimale skattelempelse ved ind-

betalingen.

Side 2 af 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Investeres et beløb på 15.000 kr.,

svarende til efter-skat beløbet af en

lønudbetaling på 25.000 kr. (efter

arbejdsmarkedsbidrag) og en mar-

ginalskatteprocent på 40, i en for-

dring med en rente på 5 pct. årligt

bliver afkastet efter 1 år 750 kr. før

skat og 503 kr. efter kapitalind-

komstbeskatning (skattesats 33

pct.).

Placeres de 25.000 kr. før skat i ste-

det i et medarbejderinvesteringssel-

skab med samme afkast før skat,

bliver afkastet før selskabsskat

1.250 kr. og efter selskabsskat (22

pct.) 975 kr. Dette beløb skal efter

lovforslaget beskattes som person-

lig indkomst (her 40 pct.), således at

afkastet efter skat bliver 585 kr.

På denne baggrund ses der ikke at

være grundlag for en lempeligere

beskatning af udbetalinger fra med-

arbejderinvesteringsselskaber.

Det bør desuden præciseres i be-

mærkningerne til lovforslaget, hvil-

ke begrænsninger der forudsættes

at gælde i forbindelse med ”over-

dragelse” af unoterede kapitalande-

le under 25 pct. af selskabskapitalen

omfattet af lovforslaget til fx kapi-

talejerens ratepensionsdepot.

Ejerandele i medarbejderinveste-

ringsselskabet kan ikke overdrages,

jf. forslaget til lov om medarbejder-

investeringsselskaber. Dermed vil

medarbejderandele ikke kunne pla-

ceres i rate- og kapitalopsparings-

depoter.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv bemærker, at den

foreslåede ordning med medarbej-

derinvesteringsselskaber ikke fore-

kommer specielt skattemæssig for-

delagtig, idet udbytterne fra medar-

bejderinvesteringsselskaberne be-

Der henvises til kommentarerne til

bemærkningerne fra Advokatrådet.

Side 3 af 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattes som personlig indkomst.

Eftersom der på tidspunktet for

udbyttebetalingen allerede vil være

betalt selskabsskat, så vil den sam-

mensatte afkastbeskatning være på

63,8 pct., hvilket vurderes at være

for højt i forhold til anden kapital-

beskatning.

Det anføres endvidere, at det er

svært at gennemskue de skattemæs-

sige forhold og fordele, da et evt.

likvidationsprovenu beskattes som

aktieindkomst.

Dansk Erhverv forholder sig kritisk

til, at man endnu engang komplice-

rer den danske skattelovgivning ved

at introducere en ny type selskab.

Dansk Erhverv anbefaler i stedet,

at man kunne overveje at genindfø-

re medarbejderobligationsordnin-

gen.

Likvidationsprovenu vil ikke blive

beskattet som aktieindkomst, men

som personlig indkomst, jf. lov-

forslagets § 5.

Med aftalen om oprettelse af med-

arbejderinvesteringsselskabet kan

parterne tilrettelægge en vedtægt,

som bedst tilgodeser behovet hos

den enkelte virksomhed. Modellen

giver således den enkelte virksom-

hed og medarbejderne en fleksibel

ramme til målrettede investeringer

til gavn for den pågældende virk-

somhed. Dette er i modsætning til

de tidligere ordninger om skattebe-

gunstigede medarbejderobligatio-

ner. Medarbejderne opnåede ingen

indflydelse på virksomheden i kraft

af medarbejderobligationerne. Skat-

tebegunstigelsen blev ophævet som

led i Forårspakke 2.0 i 2009.

DI forudsætter, at medarbejderdel-

tagernes indskud af lønmidler er

sikret den i lovforslaget foreslåede

skattemæssige behandling i hele

den periode, som parterne har af-

talt i vedtægterne for medarbejder-

investeringsselskabet.

Den foreslåede ordning med med-

arbejderinvesteringsselskaber er en

forsøgsordning. Det er ikke tanken

at ændre på den skattemæssige be-

handling, som fremgår af dette lov-

forslag, selvom forsøgsordningen

måtte udløbe, før medarbejderinve-

steringsselskabet endeligt opløses.

Det foreslås, at loven træder i kraft

DI finder det meget vigtigt, at for-

Side 4 af 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

slaget kan omfatte aftaler om ind-

betaling af lønmidler, som er ind-

gået/indgås i 2014. En skattemæs-

sig behandling heraf kan eksempel-

vis forudsætte, at medarbejderdel-

tagerens indskud i 2014-15 samlet

skal kunne rummes indenfor græn-

sen på 7,5 pct. af medarbejderdel-

tagerens løn i 2015.

dagen efter bekendtgørelse i Lovti-

dende. Dermed vil forslaget – hvis

det vedtages før udløbet af 2014 –

kunne anvendes på indskud i god-

kendte medarbejderinvesteringssel-

skaber allerede i 2014. Den enkelte

medarbejderdeltager vil med bort-

seelsesret dermed kunne indskyde

op til 7,5 pct. af den kontante løn

for 2014, ligesom det er den fulde

maksimumgrænse på 30.000 kr.,

der gælder. I det omfang, at loven

træder i kraft i 2014, betyder det

altså, at det er den enkelte medar-

bejderdeltagers fulde kontante løn i

indkomståret 2014, der danner

grundlag for beregningen af det

maksimale bortseelsesberettigede

beløb.

Lovforslagets § 4 er tilpasset for-

muleringerne i det selskabsretlige

lovforslag.

DI påpeger, at bemærkningerne, til

lovforslagets § 4, nr. 1 (om Er-

hvervsstyrelsens rolle i forhold til

bestyrelsessammensætningen i

udenlandske medarbejderinveste-

ringsselskaber) bør tilpasses formu-

leringerne i § 13, stk. 1, i det sel-

skabsretlige udkast til lovforslag.

Erhvervsstyrelsens

Team Effektiv Regule-

ring (TER)

TER anfører, at lovforslaget med-

fører administrative byrder for er-

hvervslivet, idet virksomheder, der

i fællesskab med medarbejderne

vælger at oprette et medarbejderin-

vesteringsselskab, dels vil skulle

omstille deres administration af løn

og dels løbende vil forventes at

skulle bruge mere tid på at admini-

strere lønforhold og udbetalinger.

Herudover er der en administrativ

omstillingsbyrde, da virksomheder-

ne skal ændre deres administration

Side 5 af 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af medarbejdernes lønforhold, da

indskud i medarbejderinvesterings-

selskabet er bortseelsesberettigede.

Imidlertid kendes administrationen

af bortseelsesret for indskud fra ar-

bejdsgiveradministrerede pensio-

ner.

TER finder det svært at vurdere,

hvor lang tid virksomhederne skal

bruge på at implementere de admi-

nistrative krav og bemærker, at

Skatteministeriet i udgangspunktet

forventer, at ordningen vil medfø-

re, at der oprettes et begrænset an-

tal medarbejderinvesteringsselska-

ber, formentlig under 20.

TER vurderer, at de administrative

byrder ikke overstiger 10.000 timer

årligt på samfundsniveau.

FSR - danske revisorer

FSR anbefaler, at ordningen for-

enkles, således at der altid ses bort

fra en arbejdsgivers indbetaling til

et medarbejderinvesteringsselskab

ved opgørelsen af medarbejderens

skattepligtige lønindkomst, og at

udlodning fra medarbejderinveste-

ringsselskabet eller gevinst ved af-

ståelse af aktier i medarbejderinve-

steringsselskabet altid er personlig

indkomst for medarbejderen.

Beløbsgrænserne for bortseelsesret-

ten er en del af aftalen om Vækst-

plan for Fødevarer. Grænserne er

indsat for at holde den samlede an-

vendelse af den skattebegunstigede

ordning på et rimeligt niveau, lige-

som de for den enkelte medarbej-

der medvirker til, at omfanget af

den enkelte medarbejders deltagelse

i et medarbejderinvesteringsselskab

står i et rimeligt forhold til den på-

gældendes økonomi.

At bortseelsesretten ved en medar-

bejders deltagelse i flere medarbej-

derinvesteringsselskaber højst kan

udgøre 30.000 kr. årligt samlet for

den enkelte person er en værnsre-

gel, som sikrer, at den maksimale

indskudsgrænse ikke kan omgås

ved deltagelse i flere medarbejder-

FSR foreslår endvidere, at ind-

skudsbegrænsningen på 30.000 kr.

årligt for den enkelte medarbejder

ændres til 30.000 kr. årligt pr. med-

arbejderinvesteringsselskab. Der-

ved undgås, ifølge FSR, at der skal

foretages en forholdsmæssig forde-

ling ved opgørelse af gevinst og

Side 6 af 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tab, i de tilfælde hvor kun en del af

medarbejderes indskud er omfattet

af bortseelsesretten i den foreslåede

§ 7 N i ligningsloven.

investeringsselskaber samtidigt, jf.

også § 3, stk. 3, i forslaget til lov

om medarbejderinvesteringsselska-

ber, hvorefter der ved deltagelse i

flere medarbejderinvesteringssel-

skaber alene kan indbetales lønmid-

ler for op til samlet set 30.000 kr.

årligt, uanset antal selskaber. Det er

derfor nødvendigt at opretholde

den foreslåede bestemmelse i lov-

forslagets § 1, nr.3.

En udvidelse af ordningen er ikke

relevant, jf. ovenfor.

FSR bemærker i den forbindelse, at

Skatteministeriet angiver, at ord-

ningen samlet set ikke forventes at

medføre en varig provenuvirkning,

da mindreprovenu i de første år af

ordningens levetid opvejes af mer-

provenu i efterfølende år. Der vil

således heller ikke være et varigt

provenutab, selvom ordningen ud-

vides. FSR mener desuden ikke, at

der ses at være misbrugsmulighe-

der, da medarbejderinvesteringssel-

skaber kun kan etableres efter, at

Erhvervsstyrelsen har påset, at

medarbejderinvesteringsselskabet

lever op til bestemmelserne, jf. ud-

kast til lov om medarbejderinveste-

ringsselskaber.

FSR efterlyser en ensartethed i

formuleringerne om løngrundlaget i

den foreslåede § 7 N i ligningsloven

og i § 3, stk. 3 i udkast til lov om

medarbejderinvesteringsselskaber.

Det anbefales endvidere, at løn-

grundlaget fastsættes med ud-

gangspunkt i de forhold, der er

gældende for den enkelte medar-

bejder på tidspunktet for etablering

og investering i medarbejderinve-

steringsselskabet.

Der henvises til kommentaren til

Landbrug & Fødevarers hørings-

svar.

Eftersom den enkelte deltagers

lønmæssige forhold kan ændre sig

undervejs, vil det være uhensigts-

mæssigt, hvis den pågældendes

maksimumindskud, jf. beløbsgræn-

sen på 7,5 pct. af den kontante løn,

er fastlåst på et niveau, som ikke

Side 7 af 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nødvendigvis længere står i passen-

de forhold til den pågældendes ak-

tuelle økonomiske situation.

FSR bemærker, at det angives i

bemærkningerne, at indskud også

kan ske i leverandør- og aftagersel-

skaber. FSR hører gerne, hvorvidt

der er bestemte krav til, hvornår et

selskab kan anses som leverandør-

eller aftager, herunder om et sel-

skab, som har foretaget en enkelt-

stående levering til arbejdsgiversel-

skabet, også kunne kvalificeres til

indskud omfattet af LL § 7 N.

Af bemærkningerne til det forslag,

som har været i høring, fremgår, at

medarbejderinvesteringsselskabet

kan investere de indbetalte midler i

den virksomhed, hvor medarbej-

derne er ansat, eller i virksomhe-

dens leverandører eller aftagere, jf.

forslaget til lov om medarbejderin-

vesteringsselskaber, ikke at der

skulle være bortseelsesret for med-

arbejderes indskud i sådanne sel-

skaber.

Når den foreslåede bestemmelse i

lovforslagets § 6, nr. 3, er udformet

således, at det alene er medarbej-

derdeltagerens indskud, som er

skattefri for medarbejderinveste-

ringsselskabet, skyldes det, at det

alene er medarbejderne, som kan

indbetale midler til medarbejderin-

vesteringsselskabet. Erhvervsstyrel-

sen har i den forbindelse oplyst, at

virksomhedsdeltageren ikke kan

indbetale midler til medarbejderin-

vesteringsselskabet. Der ses derfor

ikke at være grundlag for at ændre i

den foreslåede bestemmelse.

Ifølge forslaget indsættes der en re-

gel i SEL § 13, der gør det muligt

for medarbejderinvesteringsselska-

ber at modtage indskud skattefrit.

Det gælder imidlertid kun indskud

fra medarbejderdeltagerne. Efter

FSRs opfattelse burde medarbej-

derinvesteringsselskabet også have

mulighed for at modtage indskud

fra virksomhedsdeltageren skatte-

frit. Indskuddene – uanset om de

foretages af medarbejder- eller

virksomhedsdeltageren er efter

FSRs opfattelse at sidestille med

kapitalindskud, som er skattefrie

for aktie- og anpartsselskaber?

Der bør efter FSRs opfattelse ind-

sættes en tilføjelse i SEL § 13, stk.

1, nr. 2, om, at medarbejderinveste-

ringsselskaber, jf. SEL § 1, stk. 1,

nr. 2, litra b, kan modtage skattefrit

udbytte, sådan at afkastet af de in-

vesteringer, som medarbejderinve-

steringsselskabet måtte have gjort

via aktietegning i ”arbejdspladssel-

skabet” ikke dobbeltbeskattes?

Denne foreslåede tilføjelse fremgår

allerede af § 6, nr. 2, i udkastet til

lovforslag.

Side 8 af 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det angives i bemærkningerne, at

dette er hensigten, men det ses ikke

udmøntet i de foreslåede regler.

Tilsvarende bør det i SEL § 13, stk.

1, nr. 2, tilføjes, at virksomhedsdel-

tageren kan modtage skattefrit ud-

bytte fra medarbejderinvesterings-

selskabet, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 2,

litra b.

Der henvises til det ovenfor anførte

vedrørende kapitalindskud i med-

arbejderinvesteringsselskabet. Det

følger af den manglende adgang for

virksomhedsdeltageren til at foreta-

ge kapitalindskud, at virksomheds-

deltageren derved ikke kan få ud-

loddet midler fra medarbejderinve-

steringsselskabet. Det kan alene

medarbejderdeltagerne.

Der henvises til det ovenfor anfør-

te.

FSR foreslår, at mellemholdingreg-

len i ABL § 4 a, stk. 3, ikke skal

gælde for virksomhedsdeltagersel-

skabet. Virksomhedsdeltageren skal

ifølge de selskabsretlige regler etab-

lere et særligt virksomhedsdeltager-

selskab, der kan deltage sammen

med medarbejderne i medarbejder-

investeringsselskabet. Det vil ikke

være rimeligt, at et virksomheds-

ejerselskab, som opfylder betingel-

serne for skattefrit udbytte, pludse-

lig skal til at betale skat heraf, fordi

en andel af udbytterne går gennem

et særligt virksomhedsdeltagersel-

skab i medarbejderinvesteringssel-

skabet.

Herudover mener FSR, at der bør

indsættes regler i SEL § 2 om, at

udenlandske medarbejderinveste-

ringsselskaber kan modtage skatte-

frit udbytte fra danske selskaber.

FSR spørger til, hvordan det afgø-

res, om der består en koncernfor-

bindelse, som udløser obligatorisk

sambeskatning, og efterlyser ek-

sempler på vedtægter, som afsted-

Der ses ikke at være grundlag for at

ændre i de gældende regler vedrø-

rende begrænset skattepligt for ud-

bytter.

Koncerndefinitionen i sambeskat-

ningsreglerne lægger sig op ad kon-

cerndefinitionen i regnskabslovgiv-

ningen. Formålet med dette er, at

koncerner skal kunne anvende den

Side 9 af 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kommer sambeskatning mellem ar-

bejdsplads-selskabet og medarbej-

derinvesteringsselskabet.

samme koncerndefinition både ved

skatteberegningen efter sambeskat-

ningsreglerne og ved aflæggelse af

koncernregnskabet.

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at ef-

ter det foreliggende udkast til lov

om medarbejderinvesteringsselska-

ber vil det være muligt for virk-

somhedsdeltageren at opnå be-

stemmende indflydelse i medarbej-

derinvesteringsselskabet. Det oply-

ses, at virksomhedsdeltageren som

udgangspunkt udpeger halvdelen af

bestyrelsen og dermed evt. den af-

gørende stemme, hvis formanden

er udpeget af virksomhedsdeltage-

ren. Dog kan vedtægten fastsætte

en anden sammensætning, jf. ud-

kast til lov om medarbejderinveste-

ringsselskaber § 13, stk.1. Det er

virksomhedsdeltagerens ejer (virk-

somheden, hvori medarbejderne er

ansat), der får den økonomiske in-

teresse af medarbejderinvesterings-

selskabet. På baggrund af Er-

hvervsstyrelsens oplysninger, kan

det således ikke udelukkes, at der

vil kunne etableres sambeskatning

mellem virksomhedsdeltageren og

medarbejderinvesteringsselskabet.

Hertil kommer, at medarbejderin-

vesteringsselskabet via en aktieinve-

stering i f.eks. et leverandørselskab

eller lignende, vil kunne opnå be-

stemmende indflydelse i dette sel-

skab. Dermed skal sambeskatnings-

reglerne også finde anvendes i dette

tilfælde. På baggrund heraf fasthol-

des de foreslåede regler om adgang

til sambeskatning.

FSR spørger til, om det ved uden-

Af bemærkningerne til det forslag,

Side 10 af 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

landske medarbejderinvesterings-

selskaber er et krav for godkendel-

sen, at virksomhedsdeltageren etab-

leres som en enhed der kan sidestil-

les med et aktie- eller anpartssel-

skab.

Når et godkendt udenlandsk med-

arbejderinvesteringsselskab foreta-

ger udbetaling til en medarbejder-

deltager, som er fuldt skattepligtig i

Danmark, må det formodes, at be-

talingen efter udenlandske regler vil

blive karakteriseret som udbytte

med eventuel pligt til at svare uden-

landsk udbytteskat. I Danmark an-

tages det, at udbetalingen vil blive

omfattet af LL § 7 N med den føl-

ge, at det udbetalte beløb skal be-

skattes som personlig indkomst. Vil

medarbejderen i så fald kunne

modregne den udenlandske udbyt-

teskat i den danske skat, der opgø-

res af betalingen, selvom udbetalin-

gen efter danske regler betragtes

som personlig indkomst?

som har været i høring fremgår, at

virksomhedsdeltageren skal være et

aktie- eller anpartsselskab ejet af

virksomheden, jf. forslaget til lov

om medarbejderinvesteringsselska-

ber.

En udlodning fra et medarbejder-

investeringsselskab behandles i ud-

gangspunktet efter de samme regler

som udlodninger fra eksempelvis et

aktieselskab. Beskatningen af ud-

lodningen sker imidlertid som per-

sonlig indkomst. I det omfang, der

kan opnås lempelse for betalt uden-

landsk udbytteskat efter en dob-

beltbeskatningsoverenskomst, vil

der være adgang hertil for medar-

bejderdeltageren. Er der ikke en

dobbeltbeskatningsoverenskomst,

vil lempelse kunne ske efter regler-

ne i ligningslovens § 33.

FTF

FTF anfører, at beskatningen hos

medarbejderdeltageren af afkastet

fra medarbejderinvesteringsselska-

bet bør beskattes forskelligt i for-

hold til de indskudte midler, da der

er betalt selskabsskat af afkastet.

Der henvises til kommentarerne til

bemærkningerne fra Advokatrådet.

KL bemærker, at det må forudsæt-

tes, at SKAT indsamler data for

brugen af ordningen, sådan at

Økonomi- og Indenrigsministeriet

har et retvisende grundlag at korri-

gere evt. selvbudgetterende kom-

muners skattegrundlag på, jf. lov-

Skatteministeriet kan bekræfte, at

der vil være retvisende grundlag at

korrigere evt. selvbudgetterende

kommuners skattegrundlag på.

Side 11 af 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forslagets § 8, stk. 2 og 3.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer finder det

uhensigtsmæssigt, at reglerne om

national sambeskatning finder an-

vendelse, idet medarbejderinveste-

ringsselskabets kapital består i

medarbejdernes private midler,

hvorfor medarbejderinvesterings-

selskabet ikke bør konsolideres og

sambeskattes med virksomhedsdel-

tageren.

I det omfang et medarbejderinve-

steringsselskab bliver omfattet af

national sambeskatning med virk-

somhedsdeltageren, skyldes det, at

medarbejderinvesteringsselskabet

anses at være koncernforbundet

som følge af, at virksomhedsdelta-

geren har bestemmende indflydelse

i medarbejderinvesteringsselskabet

efter bestemmelsen i selskabsskat-

telovens § 31 C. Hvorvidt der anses

at være bestemmende indflydelse

må afhænge af den konkrete ud-

formning af vedtægter mv. i det

enkelte medarbejderinvesteringssel-

skab.

Etableringen af medarbejderinve-

steringsselskaber er en frivillig for-

søgsordning. Eventuelle admini-

strative og økonomiske konsekven-

ser for virksomhedsdeltageren er

således en konsekvens af det frivil-

lige tilvalg.

Landbrug & Fødevarer bemærker,

at lovforslaget vil have betydelige

administrative og økonomiske kon-

sekvenser for virksomhedsdeltage-

ren. Der er dog ikke foretaget en

nærmere beregning heraf.

Landbrug & Fødevarer ønsker en

præcisering af de administrative og

økonomiske virkninger for virk-

somhedsdeltageren, herunder om

de i lovforslaget nævnte omkost-

ninger på 13,5 mio. (s. 13) kan væl-

tes over på medarbejderinveste-

ringsselskabet eller virksomheds-

deltageren sammenholdt med Er-

hvervs- og Vækstministerens ud-

kast til lovforslag § 32, stk. 3, og

bemærkningerne hertil.

De angivne 13,5 mio. kr., jf. lov-

forslagets punkt 3.2.

Administrative

konsekvenser for det offentlige

er udtryk

for de omkostninger, der knytter

sig til nærværende udkast til lov-

forslag om skattemæssige forhold

for medarbejderselskaber og deres

deltagere, ikke udkastet til lov om

medarbejderinvesteringsselskaber.

De angivne 13,5 mio. kr. vil ikke

blive overvæltet på medarbejderin-

vesteringsselskabet eller virksom-

hedsdeltageren.

Side 12 af 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrug & Fødevarer spørger til,

hvorledes grænsen på 30.000 kr. år-

lig, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, skal

styres, hvis en medarbejder skifter

mellem ansættelse i flere virksom-

heder.

Det fremgår af forslaget til lov om

medarbejderinvesteringsselskaber,

at alle medarbejderne i en virksom-

hed som udgangspunkt skal deltage

i medarbejderinvesteringsselskabet.

Dermed vil det konkret være muligt

eksempelvis at aftale, at en nyansat

medarbejder ikke umiddelbart del-

tager, fordi den pågældendes ind-

skud ikke er bortseelsesberettiget,

fordi den årlige beløbsgrænse alle-

rede er udnyttet ved deltagelse i et

andet medarbejderinvesteringssel-

skab.

Der henvises til kommentarerne til

bemærkningerne fra Advokatrådet.

Det foreslås, at afkastet fra medar-

bejderinvesteringsselskabet beskat-

tes som kapitalindkomst og ikke

personlig indkomst, som det frem-

går af lovforslaget.

Landbrug & Fødevarer efterspør-

ger en ensartet begrebsanvendelse i

erhvervs- og vækstministerens lov-

forslag og skatteministerens lov-

forslag for så vidt angår ”bruttoløn-

indkomst” og ”kontante løn”.

Der ønskes endvidere eksempler i

lovforslaget på beregning af den

”kontante løn” og i øvrigt et ek-

sempel på beregning af medarbej-

derens indskud og deraf følgende

virkning på beregning af feriepen-

ge, pensionsbidrag, arbejdsmar-

kedsbidrag mv.

Forslaget til lov om medarbejderin-

vesteringsselskaber vil blive juste-

ret, så begrebsanvendelsen er ensar-

tet. Det er således den kontante

løn, der danner grundlag for bereg-

ningen af det maksimale indskud.

Der er indsat et eksempel i forsla-

get.

Om grundlaget for beregningen af

arbejdsgiverens pensionsbidrag på-

virkes af indskuddet i medarbejder-

investeringsselskabet afhænger af

den konkrete pensionsaftale mel-

lem arbejdsgiveren og arbejdstage-

ren.

Arbejdsmarkedsbidragspligten af

indskuddet følger allerede af gæl-

dende ret, jf. arbejdsmarkedsbi-

dragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, hvor-

efter ethvert vederlag i penge eller

Side 13 af 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

naturalier, der kan henføres til per-

sonligt arbejde i ansættelsesforhold,

er arbejdsmarkedsbidragspligtigt.

Matches indskuddet i medarbejder-

investeringsselskabet således af en

tilsvarende lønnedgang, vil det sam-

lede arbejdsmarkedsbidrag af løn

og indskud alt andet lige være det

samme som arbejdsmarkedsbidra-

get af lønnen uden etablering af

medarbejderinvesteringsselskab og

lønnedgang.

Lovforslaget er i øvrigt justeret, så-

ledes at indskud i medarbejderinve-

steringsselskaber indgår i beregnin-

gen af feriepenge.

Endelig bemærkes, at lovforslaget

er præciseret, således at det tydeli-

gere fremgår, at beregningsgrundla-

get for beløbsgrænsen på 7,5 pct. af

lønnen er kontantlønnen minus ar-

bejdsmarkedsbidrag.

LO anfører, at der ved beskatnin-

gen af udbetalte midler fra medar-

bejderinvesteringsselskabet sker en

skævvridning i forhold til andre in-

vestorer. LO foreslår, at afkastet fra

medarbejderinvesteringsselskabet

beskattes som aktieindkomst, me-

dens tilbagebetaling af indskuddet

bør ske som almindelig indkomst.

Der henvises til kommentarerne til

bemærkningerne fra Advokatrådet.

Videncentret for Land-

brug

Det anføres, at hvis indskuddene i

medarbejderinvesteringsselskabet

foretages løbende hver måned, så

fremgår det ikke af lovforslaget, om

dette medfører, at medarbejderen

anses for at få nye anskaffelsestids-

punkter hver måned. Det har be-

Bindingsperioden løber fra afslut-

ning af indbetalingsperioden, jf.

forslaget til lov om medarbejderin-

vesteringsselskaber og høringsske-

maet hertil.

Side 14 af 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tydning, når lønmidlerne skal være

bundet i 3 år.

Videncentret for Landbrug foreslår,

at det præciseres i lovforslaget, at

der ved andele, hvor der er opnået

bortseelsesret, alene kan blive tale

om beskatning som personlig ind-

komst.

Det påpeges, at det ikke af be-

mærkningerne til lovforslaget frem-

går, hvad der sker med medarbej-

derens indskudte midler, hvis en

medarbejder opsiger sin stilling el-

ler bliver opsagt. Videncentret for-

udsætter, at dette forhold afhænger

af den aftale, der indgås mellem

virksomheden og medarbejderdel-

tagerne.

Det er opfattelsen, at det allerede

fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget, at udlodninger mv. vil

blive beskattet som personlig ind-

komst, jf. lovforslagets § 5.

Det fremgår af forslaget til lov om

medarbejderinvesteringsselskaber,

at pligten til at indbetale lønmidler

til medarbejderinvesteringsselskabet

bortfalder, hvis ansættelsesforhol-

det til virksomheden ophører. Det-

te gælder uanset, om det er virk-

somheden eller medarbejderen, der

tager initiativet til ophævelse af an-

sættelsesforholdet. Uanset afbrydel-

se af indbetalingsperioden fortsæt-

ter medarbejderen med at være

medarbejderdeltager, indtil den af-

talte bindingsperiode er udløbet.

Opløses medarbejderinvesterings-

selskabet under bindingsperioden,

skal likvidator realisere selskabets

aktiver, jf. selskabslovens regler om

likvidation, jf. forslaget til lov om

medarbejderinvesteringsselskaber.

Medarbejderdeltagerne får dermed

udbetalt deres andel af nettoformu-

en som et skattepligtigt likvidati-

onsprovenu.

Det vil blive præciseret i lovforsla-

gets bemærkninger.

Det ønskes præciseret, hvad der

sker, hvis medarbejderinvesterings-

selskabet opløses, inden bindings-

perioden på 3 år udløber.

Videncentret foreslår, at det næv-

nes i bemærkningerne til lovforsla-

get, at indbetalingsperioden mak-

simalt kan være på 5 år efter med-

arbejderinvesteringsselskabets stif-

telse.

Videncentret anfører, at der med

Der er indsat et eksempel i lov-

Side 15 af 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fordel kan indarbejdes et eksempel

i lovforslaget på, hvordan en inve-

stering skal behandles rent skatte-

mæssigt i forhold til den virksom-

hed, hvori medarbejderdeltagerene

er ansat, medarbejderinvesterings-

selskabet og medarbejderdeltager-

ne.

forslaget på beregningen af ind-

skuddet for en medarbejder.

I øvrigt bemærkes, at indskuddet vil

være fradragsberettiget for arbejds-

giveren ligesom andre lønomkost-

ninger. Medarbejderdeltagernes

indskud af lønmidler i medarbejder-

investeringsselskabet medregnes ef-

ter lovforslaget ikke ved opgørelsen

af selskabets skattepligtige ind-

komst.

Side 16 af 16