F 29 Om Kriminalforsorgens antiradikaliseringsprogram og initiativer for at undgå radikalisering af indsatte i fængslerne. (Hasteforespørgsel).

Af: Peter Skaarup (DF) og Martin Henriksen (udpeget af DF) (DF)

Til: Justitsminister Mette Frederiksen (S)

Samling: 2014-15 (1. samling)

Status: Foretaget

Forhandling den 25-03-2015

Hele debatten
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 29:

Forespørgsel til justitsministeren (Hasteforespørgsel):

Hvad kan ministeren oplyse om Kriminalforsorgens antiradikaliseringsprogram, og hvilke initiativer vil der efter terrorangrebet i København blive taget for at undgå radikalisering af indsatte i landets fængsler og i tiden efter løsladelse?

Af Peter Skaarup (DF) og Martin Henriksen (DF).

(Anmeldelse 20.03.2015. Fremme 24.03.2015).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 26. marts 2015.

Det er ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Skaarup, der skal begrunde. Værsgo.

Tak for det, og tak for muligheden for, at vi kan afholde den her hasteforespørgsel i Folketinget om antiradikaliseringsindsatsen i de danske fængsler.

Det er klart, at terrorangrebet den 14. og 15. februar i København jo i den grad sætter spørgsmålstegn ved, hvad vi gør i vores fængsler, men også efter, at indsatte er blevet løsladt, i forhold til den radikalisering, vi har set finde sted. Vi ved, at der finder en meget omfattende radikalisering sted blandt specielt muslimske indsatte i de danske fængsler. Cirka en femtedel at de syrienskrigere, som Politiets Efterretningstjeneste har kendskab til, er tidligere straffet, og vi må formode, at mange af dem er blevet radikaliseret eller yderligere radikaliseret under deres fængselsophold.

Kriminalforsorgen har i perioden mellem slutningen af 2012 og marts 2015 sendt radikaliseringsberetninger om ca. 60 indsatte videre til Politiets Efterretningstjeneste, har vi fået oplyst. Det tal er steget væsentligt i forhold til situationen lige efter terrorangrebet i Frankrig, hvor Kriminalforsorgen oplyste, at der var tale om 39 indsatte, man havde sendt videre til PET på det pågældende tidspunkt og man havde opdaget var radikaliseret, mens de havde siddet i fængsel. Så det er klart, at det sætter nogle spørgsmålstegn fra Folketingets partiers side, i forhold til hvad vi så gør, gør vi det godt nok, når tallet kan skifte fra 39 til 60 på meget kort tid. Justitsministeren fortalte jo så i sidste uge på et pressemøde i Justitsministeriet, at det godt kunne være, at det var flere end 60 radikaliserede personer.

Så vi håber under den her debat, at vi både kan få regeringen til at fortælle, hvad der konkret sker her og nu for at sætte ind over for radikaliserede personer i fængslerne og bagefter, og hvad der sker i forhold til de 60 personer, som man har konstateret er radikaliseret. Spændende spørgsmål og vigtige spørgsmål er jo at få afklaret, hvor de 60 er henne nu. Er de løsladt? Er de på fri fod? Er de stadig væk i fængsel? Og hvad gør myndighederne over for de pågældende?

Så vi lytter meget interesseret til, hvad regeringen fremkommer med af oplysninger, og hvad regeringen vil gøre her og nu for at undgå radikalisering i det danske samfund.

Tak. Så er det justitsministeren for besvarelsen. Værsgo.

Tak for det. Lad mig starte med at sige, at terroranslaget mod Danmark den 14.-15. februar naturligt rejser og har rejst en række spørgsmål om, hvorvidt vi i Danmark er gode nok til at forebygge den radikalisering, de udemokratiske tendenser, de mørke kræfter, der ikke vil det danske samfund det godt. Terroranslaget mod Danmark viste os jo med al sin grusomme tydelighed, at der er kræfter, også i vores eget samfund, der ikke vil demokratiet, som ikke står tilbage for at benytte sig af midler, der ikke hører et åbent, frit og demokratisk Danmark til, og som på brutal vis har viljen til at slå vores frie samfund i stykker, hvis ikke vi evner at matche dem.

Hele spørgsmålet omkring kriminalforsorgen er i den henseende absolut relevant. Jeg har sagt det ved andre lejligheder, jeg siger det gerne meget klart igen: Fra regeringens side er holdningen fuldstændig klar og tydelig, nemlig at vi ikke ønsker, at danske fængsler, arresthuse, Kriminalforsorgens institutioner i det hele taget skal være rugekasser for radikalisering. Og vi tager de metoder i brug, der er nødvendige for at komme radikaliseringen til livs, for at overvåge den og for at tilvejebringe det nødvendige niveau af gennemsigtighed og selvfølgelig demokrati i vores kriminalforsorg.

Jeg er blevet bedt om i forespørgslen her både at komme med nogle ord om, hvad det er for en antiradikalisering, der finder sted i kriminalforsorgen, og hvilke initiativer regeringen har tænkt sig at tage.

Man må jo konstatere, også på baggrund af det antal af underretninger, der er tilgået PET fra kriminalforsorgen, at vi har problemer med radikalisering i danske fængsler. Det bør sådan set ikke komme bag på os. Det er en tendens og en udvikling, vi har set i en række andre sammenlignelige lande. Det afgørende er, vil jeg gerne sige, at når der konstateres radikalisering i et dansk fængsel, underrettes Politiets Efterretningstjeneste selvfølgelig derom. For det er i Danmark organiseret sådan, at det er vores efterretningstjeneste, der er krumtappen i kampen mod terror og forebyggelsen deraf.

Jeg kommer tilbage til mange af de andre initiativer og vigtige indsatsområder. Det vigtigste for mig som justitsminister er at have vished for, at enhver udemokratisk tendens, ethvert tilløb til radikalisering, enhver understøttelse af terror selvfølgelig med det samme tilgår PET, sådan at vores efterretningstjeneste har den fornødne viden om, hvad der foregår og kan reagere derpå.

Da vi i sidste uge fik den første del af evalueringen af myndighedernes indsats i forbindelse med terroranslaget mod København, stod det klart for mig i lighed med andre, at den systematiske underretning fra kriminalforsorgen til PET ikke har været god nok. Derfor har vi valgt allerede nu at stramme op, sådan at enhver bevægelse derude i kriminalforsorgen, når det handler om radikalisering, selvfølgelig underrettes 1) til PET, 2) til en central enhed i kriminalforsorgen, sådan at det aldrig bliver den enkelte medarbejder, der står med ansvaret alene.

Derudover har vi for kort tid siden lavet en bred politisk aftale i Folketinget med alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten, hvor vi styrker indsatsen omkring antiradikalisering, herunder indsatsen i fængsler og kriminalforsorgen i det hele taget. Men jeg synes samtidig man må sige, at med de bevægelser, der sker både i Danmark og i andre dele af Europa, så har vi behov for at se kriminalforsorgens indsats omkring antiradikalisering efter i sømmene, og jeg mener alle sømmene.

Derfor har regeringen besluttet som en del af vores samlede terrorplan, at der skal pågå en egentlig evaluering af den samlede antiradikaliseringsstrategi. Når den evaluering foreligger i slutningen af april, starten af maj, så indleder vi politiske drøftelser med forligskredsen bag Kriminalforsorgens økonomi med henblik på at lave en politisk aftale inden sommerferien, sådan at eventuelle nye tiltag kan besluttes og effektueres så hurtigt som overhovedet muligt.

Den evaluering, der er foretaget i kriminalforsorgen her på den helt korte bane, er tilgået Folketinget allerede i sidste uge. Den vil jeg ikke dvæle ved her, for jeg går ud fra, at alle i salen har læst den eller i hvert fald orienteret sig i den. Jeg kunne måske have lyst til også at bemærke, at forudsætningen for, at vi i kriminalforsorgen kan arbejde målrettet både imod radikalisering og med det opfølgende arbejde i det hele taget, jo er, at medarbejderne i kriminalforsorgen er klædt på til opgaven.

Kriminalforsorgen har allerede for nærværende besluttet, at uddannelse er et vigtigt indsatsområde. Undervisning i at spotte radikaliserede tendenser er en del af grunduddannelsen, og det er også en del af introduktionsforløbet for det, vi kalder civilt personale i kriminalforsorgen. Derudover efteruddannes udvalgt personale fra alle institutioner i Kriminalforsorgen i forhold til at kunne identificere tegn på radikalisering eller på ekstremistisk adfærd i øvrigt blandt de indsatte. Den viden skal selvfølgelig deles med andre medarbejdere, og der vil her i både april og maj være temadage i kriminalforsorgen for personalet. Indberetningsordningen i forhold til PET er, som jeg sagde det før, i mine øjne det væsentligste, for det er vores efterretningstjeneste, der har behov for at få al den nødvendige viden stillet til rådighed.

Som jeg sagde det før, er der nu strammet op på underretningerne fra kriminalforsorg til PET, og det er samtidig sikret, at en central enhed i kriminalforsorgen samler alle de oplysninger, der er. Og det er med henblik på, at en lille specialiseret gruppe af medarbejdere kan se alt materialet igennem og vurdere, hvordan der følges op på den bekymring, der måtte være i tilknytning hertil, og også vurdere, om det er nødvendigt her og nu at iværksætte tvangsindgreb – det kan være besøgskontrol, det kan være brevkontrol, det kan være øget brug af udelukkelse fra fællesskabet eller sagt på dansk: mere isolationsfængsling. Og det kan selvfølgelig også være at vurdere, om de pågældende personer egner sig til og er motiveret for at indgå i de mentorforløb, der er mulighed for, i kriminalforsorgen, så man vender ekstremismen ryggen.

Det mentorforløb, der er i gang nu, er blevet udviklet og gennemført i perioden fra 2011 til 2014. Det er målrettet personer, der er dømt efter terrorlovgivningen, og personer, der i øvrigt udviser tegn på radikalisering. Der har været igangsat 11 mentorforløb, 6 er fortsat i gang, og der er 6 nye forløb under etablering. Vi har besluttet i satspuljekredsen at videreføre den indsats og afsætte midler til også at udbygge den – det synes jeg er en klog beslutning.

Jeg må også sige, at jeg ikke tror på, at mentorforløb kan stå alene. Jeg tror, at hvis vi er dygtige, vil vi i fællesskab kunne formå at få nogle af dem, der ønsker radikalisering, til at vende det ryggen. Men jeg tror også, vi må sige til hinanden ligeud, at der er så udemokratiske tendenser og kræfter i vores samfund, at det ikke er de bløde metoder og redskaber, der kan tages i brug; der skal hårdt sættes mod hårdt.

Jeg er på ingen måde selv afskrækket over for ideen om i højere grad at bruge isolationsfængsling eller på anden vis adskille fanger fra hinanden, så vi undgår, at de radikaliserede tanker spredes endnu mere. Det er noget af det, kriminalforsorgen er i gang med at afdække. Jeg er selvfølgelig også meget optaget af, om vi kan få adskilt de problematiske fanger endnu mere fra hinanden, så der ikke er nogen, der bruger fængselsophold til at opildne til radikalisering.

Må jeg ikke bare til sidst sige i forhold til debatten her i dag, at jeg hører ikke til dem, der tror, at hvis en enkelt myndighed, herunder Kriminalforsorgen, havde ageret anderledes i perioden op til den 14.-15. februar, så havde man nødvendigvis set et andet forløb end det tragiske, vi så i Københavns gader. Jeg er af den absolutte holdning, at ansvaret for terrorangrebet er gerningsmandens alene og ikke alle mulige andres.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke kan blive dygtigere, end vi er. Det er vi godt i gang med, og jeg glæder mig over, at et bredt flertal af Folketingets partier allerede har givet hinanden håndslag på, at de vil lave en politisk aftale til i højere grad at imødegå radikalisering i de danske fængsler. Den aftale forventer jeg vi kan have på plads inden sommerferien.

Tak til ministeren. Og så er det ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til ministeren for gennemgangen af de ting, som regeringen har planer om. Specielt lagde jeg mærke til, at det blev sagt, at der skulle laves en evaluering af en indsats i Kriminalforsorgen omkring de her ting inden sommer, og at man muligvis også kunne blive enige om nogle initiativer på den baggrund. Det er selvfølgelig godt, hvis det går i den retning, og det er jo sådan set også målet med en debat som den her, nemlig at prøve at presse på for, at regeringen ikke bare taler, men også handler. Det er i virkeligheden det, der er vigtigt for os.

Som jeg sagde i de indledende bemærkninger, er det jo en stor udfordring for vores samfund, at der finder radikalisering sted i fængslerne, men også uden for fængslerne. Og efter terrorangrebet i København må alvoren jo stå helt klart for enhver. Justitsministeren har i et svar til Folketingets Retsudvalg, som vi har stillet i Dansk Folkeparti, redegjort for, at cirka hver femte at de såkaldte syrienskrigerne er tidligere straffede. Og måske, sandsynligvis, er de blevet radikaliserede i fængslerne, og det må vi absolut gribe ind over for på alle mulige måder.

Fra Dansk Folkepartis side har vi fremlagt flere konstruktive forslag, synes vi selv, og har igennem lang tid opfordret regeringen til at iværksætte stærkere og skarpere foranstaltninger for at modvirke radikalisering på alle punkter i vores samfund, men også i forhold til hvad der foregår i fængslerne. Derfor er jeg også glad for, at regeringen på de 11 punkter, som blev fremlagt i torsdags i sidste uge, lægger op til, at man gerne vil stramme på forholdene bl.a. i Kriminalforsorgen. Det er glædeligt, men det, der så er vigtigt, er, at man ikke bare siger noget om de her 11 punkter, men at man som sagt også handler. Der vil jeg sige, at de 11 punkter og udfordringer, der er kommet fra regeringen, alle er punkter, som Dansk Folkeparti er enige i, og det tror jeg også andre partier i Folketinget er. Spørgsmålet er bare, hvornår det bliver til noget.

Her er det jo så, at problemerne melder sig, for det, der er situationen med regeringens handlemåde indtil nu, er jo, at man siger, at Kriminalforsorgen skal kortlægge nogle ting – vi hørte det selv – og skal evaluere nogle ting. Rigsadvokaten skal redegøre for nogle ting. Strafferetsplejeudvalget skal vurdere nogle ting. Straffelovrådet skal vurdere nogle ting omkring prøveløsladelse og lignende. Domstolsstyrelsen kan komme med et oplæg. Rigsadvokaten skal igen kigge på nogle ting. Der er rigtig mange redegørelser og rigtig mange vurderinger, der skal laves, men det halter med, at der sker noget nu og her.

Selvfølgelig skal man være grundig, ingen tvivl om det, men mange af de her spørgsmål er jo politiske spørgsmål, vi har drøftet herinde mange gange, hvor Venstre, hvor Konservative, hvor Liberal Alliance og hvor Dansk Folkeparti har fremsat forslag om, at vi skal stramme op på reglerne om prøveløsladelse, sådan at man afsoner fuld tid, hvis det er, at man er forhærdet kriminel. Det lytter regeringen ikke rigtig til. Det eneste, man siger, er i virkeligheden, at det må Straffelovrådet kigge på. Det er jo meget fint. Men Straffelovrådet kan vende tilbage om hele og halve år, hvor vi har haft folketingsvalg, og hvor vi har haft nye terrorangreb – vi ved jo ikke, hvad der kommer til at ske – og derfor er det altså vigtigt, at man handler nu fra regeringens side.

Vi skal gribe mere håndfast ind, og det er jo også spørgsmålet og forholdet omkring de 60 indsatte i fængslerne, vi som minimum ved at man er blevet så opmærksom på i forhold til radikalisering, at man har meddelt det videre til PET. Ministeren sagde i sidste uge, at spørgsmålet om de 60 måske ikke er endeligt besvaret. Det kan godt være, at det er flere end 60 personer, der er blevet radikaliseret, og det, som vi spurgte om her i indledningen af debatten – det kunne jeg jo godt tænke mig at høre hvad ministeren vil svare på nu eller senere under debatten – er, hvad der sker med de 60. Er de løsladt? Er de på fri fod? Hvor er de henne? Hvad gør man? Det må være i regeringens interesse, at der falder et svar på det.

Vi har fra et antal partiers side i Folketinget tænkt os at foreslå et forslag til vedtagelse, som vi håber der kan skabes flertal for, og jeg vil lige læse det op. Det sker på vegne af Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Det lyder sådan her:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige initiativer til en effektiv indsats mod radikalisering i fængslerne her og nu. Indsatsen skal modvirke, at kriminelle bliver radikaliserede islamister, mens de er indsat. Regeringen pålægges straks at stramme reglerne for prøveløsladelse og reststraf og sikre et stærkere samarbejde mellem myndighederne mod radikalisering.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 35).

Tak til hr. Peter Skaarup. Den næste ordfører er hr. Karsten Lauritzen, Venstre. Værsgo.

Tak. Og først og fremmest tak til forespørgerne, altså Dansk Folkeparti, for at rejse denne hasteforespørgsel. Der skal også lyde en tak til justitsministeren for besvarelsen af forespørgslen, selv om vi nu på en række områder godt kunne have håbet, at ministeren havde sagt noget andet end det, ministeren har sagt. Det vil jeg vende tilbage til.

Men selve forespørgslen udspringer jo bl.a. af det tragiske terrorattentat mod Krudttønden og den jødiske synagoge i København, der fandt sted midt i februar måned. Det var et angreb, der gjorde det tydeligt for enhver, at der findes religiøs ekstremisme, bl.a. blandt en gruppe af danske muslimer, der ikke viger tilbage for at sprede frygt og rædsel med vold. Det understreger samtidig også behovet for denne debat om antiradikaliseringindsatser, og ikke mindst understreger det et behov for, at vi politikere ikke blot lader de mange ord og tilkendegivelser, der kom i dagene efter terrorattentatet og efterfølgende, stå alene, men at vi skal handle. Vi skal selvfølgelig handle omhyggeligt og fornuftigt på baggrund af det seneste terrorattentat og de desværre ret mange eksempler på radikalisering, der forekommer i det danske samfund såvel som i de danske fængsler.

Jeg må sige, at for mig og Venstre er det overraskende, at der har været 60 tilfælde af indberetninger fra kriminalforsorgen til PET over en årrække, og at der ikke har været mere og større fokus på det her problem fra regeringens og kriminalforsorgens side. Der er en lang række spørgsmål, som jeg har lyst til at stille på Venstres vegne til regeringen, og det håber jeg at jeg får mulighed for under den her forespørgselsdebat.

PET fremlagde for nylig en undersøgelse, der udtrykkelig viste, at der kommer flere radikaliserede kriminelle. Godt en femtedel af de personer, der er rejst til Syrien eller Nordirak for at deltage i den væbnede konflikt for Islamisk Stat, er tidligere idømt en ubetinget fængselsstraf. Det er måske oplysninger, der er nye for Folketinget, men de kan jo ikke være nye for hverken kriminalforsorgen eller regeringen. PET's Center for Terroranalyse skrev det allerede for et års tid siden – jeg tror, det er over et år siden – og derfor undrer det mig også meget, at der tilsyneladende ikke er sket mere i kriminalforsorgen, og også, at regeringen ikke har handlet mere. Men noget af det handler måske om, at vi har haft en lang række forskellige justitsministre, og at det tager noget tid at komme ind i sagerne. Det fører så nogle gange til, at der ikke er den nødvendige politiske fokus på nogle af de problemer, og der tror jeg vi må konstatere, at det her desværre er et af områderne, hvor der ikke har været tilstrækkelig politisk fokus.

Men de her tal fra Center for Terroranalyse fra PET understreger med al tydelighed, at vi har et problem, og at det er et problem, der bestemt ikke er blevet mindre af, at der tilsyneladende er forbindelse mellem den alvorlige bandekriminalitet, Syrien og terrorisme. Derfor er der også behov for, at vi ikke kun lader blikket falde på personers fortid i fængslerne, men altså også retter fokus mod, hvad der sker i samfundet, f.eks. i banderegi.

Vi er selvfølgelig glade for den retspolitiske kovending, som justitsministeren og regeringen foretog i sidste uge, hvor regeringen pludselig syntes, at en lang række forslag, som de borgerlige partier har fremsat her i Folketingssalen, sådan set var fornuftige nok. Det skyldes måske, at afdækningen af den formodede gerningsmand bag terrorattentatet viser, at man i det danske samfund, i kriminalforsorgen, et langt stykke hen ad vejen har rullet den røde løber ud for personer som den formodede gerningsmand, og at der er behov for at stramme op på reststraf, prøveløsladelse og en lang række andre ting i forbindelse med indsatsen over for radikalisering.

Det glæder vi os over at regeringen nu gerne vil være med til. Vi er dog lidt bekymrede for, om vi når at få gjort noget ved det på den her side af et folketingsvalg. Og vi forstår ikke, hvis der er enighed om det i Folketinget, hvorfor den her pludselige enighed så ikke skal bruges og omsættes til hurtig og effektiv handling, men at der i stedet fokuseres på udvalg og processuelle diskussioner.

Men med de ord skal jeg selvfølgelig takke for den debat, vi kan få her i dag. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Ole Hækkerup, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak, fru formand. Forespørgslen her udspringer jo, som det allerede er nævnt, af det danske samfunds brug for at gå op mod radikalisering og ekstremisme. Ministeren sagde allerede i sin tale, at vi har brug for at sætte hårdt mod hårdt i kampen mod radikalisering og ekstremisme. Jeg skal med det samme sige, at vores sædvanlige retsordfører, fru Trine Bramsen, ikke har mulighed for at være til stede i dag, og derfor er det mig, der har fået fornøjelsen af at læse ordførertalen op.

Vi skal nemlig sætte hårdt ind, både over for ekstremismen, men også over for radikaliseringen, og det gælder i virkeligheden både inden for fængslerne og uden for fængslerne. Det giver sig selv, at de danske fængsler under ingen omstændigheder må agere som rugekasser for ekstremisme. Vi skal identificere de personer, som er i risiko for at blive en del af de ekstremistiske miljøer, og vi skal sætte ind over for kriminelle, der spreder ekstremistiske holdninger og prøver at fordærve medfanger. Hvis vi virkelig skal komme det her problem til livs, så er det både nødvendigt, at vi gør noget her og nu, og at vi også iværksætter nye tiltag, der bygger på konkret viden og fokuserer på effekt. På baggrund af den seneste redegørelse vedrørende Kriminalforsorgen har justitsministeren præsenteret 11 konkrete tiltag, der skal styrke indsatsen mod radikalisering. Nogle af dem er allerede iværksat, andre kræver et udbygget juridisk grundlag.

Tilbage står dog, at der bliver handlet på de udfordringer, der er. Fængselsbetjente og andet relevant personale skal selvfølgelig være knivskarpe på at spotte og indberette tegn på radikalisering. For at sikre, at der bliver fulgt op på alle tegn, har Kriminalforsorgen allerede etableret en ny indberetningsprocedure med klare procedurer for, hvordan og hvornår indberetningerne til PET skal finde sted. Derudover er det afgørende, at kommunerne, fængselsvæsenet og domstolene bliver bedre til at tale sammen, så ingen i risikogruppen løslades, uden at de er under det nødvendige opsyn.

Vi ved, at forebyggelse af radikalisering er afgørende for at begrænse risikoen for ekstremisme. Det er derfor, at regeringen løbende har haft fokus på antiradikalisering, hvilket senest i januar endte med en større aftale på tværs af Folketingets partier. Også her har vi brug for at følge udviklingen og er klar til at tage nye initiativer, hvis det måtte vise sig nødvendigt. Som Socialdemokrater vil vi ikke acceptere, at unge radikaliseres. Vi skal tage fat alle vegne, også i fængslerne, og vi noterer os, at partierne i aftalekredsen omkring Kriminalforsorgen er enige om at drøfte både de 11 konkrete indsatser, der allerede er præsenteret, og også efterfølgende de initiativer, som måtte vise sig nødvendige. Ingen skal være i tvivl om, at vi ser dybt alvorligt på den her problemstilling, både når det handler om at handle her og nu, men også, når det kræver nye initiativer og hårdt arbejde.

På den baggrund skal jeg på vegne af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig, at Kriminalforsorgen har ændret proceduren for indberetning af radikaliserede indsatte, og at Kriminalforsorgen følger op herpå. Folketinget noterer sig, at regeringen vil sikre, at de antiradikaliseringsinitiativer, som evalueringen giver anledning til, f.eks. øget adskillelse og styrket myndighedssamarbejde, iværksættes og prioriteres. Initiativerne drøftes med forligskredsen i maj 2015.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 36).

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at stille ordføreren to spørgsmål.

Det ene er: Mener ordføreren for Socialdemokraterne ikke, at det er uholdbart, at vi ikke har fuldstændig klarhed over, hvad situationen er med de 60 personer, som man i fængslerne har konstateret er blevet radikaliseret? Hvad mener ordføreren, at der skal ske i forhold til de 60 personer eller flere – ministeren sagde i sidste uge, at ministeren ikke var klar over, om det måske var flere? Det er det ene spørgsmål.

Det andet er: Mener hr. Ole Hækkerup, at det er i orden, at radikaliserede personer får lov til at blive prøveløsladt før tid? I dag er det jo sådan, at man typisk bliver prøveløsladt efter to tredjedeles afsoning, måske halv afsoning. Var det ikke rimeligt, at vi strammede op, sådan at radikaliserede personer, hvis man konstaterer, at det er det, der er tale om, sidder fuld tid, så man i den periode har fuldstændig styr på, hvad de pågældende gør, hvis det er, at det kommer til yderligere radikalisering?

Tak. Ordføreren.

Jo tak, der var et par spørgsmål, for det første det med, hvad man skal gøre fremadrettet. Jeg tror – og sådan hørte jeg også ministeren og dem, der indtil videre har været på talerstolen og har haft ordet, sige – at hvis man kigger på, hvordan det hidtil har fungeret i kriminalforsorgen; at hvis man kigger på, hvordan det hidtil har fungeret i det danske samfund, er svaret på spørgsmålet om, om vi så er nødt til at gøre det endnu bedre: Ja, det er vi nødt til.

En af de ting, der allerede er taget initiativ til, er det med at samle informationerne i kriminalforsorgen. Det tror jeg er rigtigt og fornuftigt at få gjort. Så kan man spørge sig selv: Ville det have været rart, hvis vi havde haft den diskussion og truffet den beslutning for 10 år siden? Ja, selvfølgelig ville det have været det.

Det, der er interessant her, er jo at spørge: Hvad er det, vi kan gøre her og nu? Og det er en af de mange ting, vi kan gøre her og nu. Men vi har også brug for at gøre mere på den lange bane. Det er i forhold til dem, der er radikaliserede. Det er i forhold til at sige, hvad vi kan gøre både nu og på lidt længere sigt.

Så er der spørgsmålet om, om de virkemidler, man i øvrigt har i kriminalforsorgen – altså prøveløsladelse, samfundstjeneste osv. osv. – er relevante i forhold til den her gruppe. Næh, det tvivler jeg da alvorligt og stærkt på, og jeg synes da, det er rigtigt, når regeringen har spillet ud og lige præcis haft de punkter med på sin 11-punktsliste, hvor de siger: Det er noget af det, vi bliver nødt til at kigge på. For der er nogle virkemidler, der virker på en type fanger, som har et bestemt problem, men det er jo en helt anden situation, hvis vi har nogle, der er radikaliserede eller er ved at blive radikaliserede. Så skal vi da se på, om vi kan sprede dem, om vi kan få dem fordelt forskellige steder. Alt det her skal vi da have styr på.

Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Jeg synes ikke rigtig, at jeg hørte svar på mine to spørgsmål, så jeg vil lige gentage dem.

Er ordføreren ikke med på, at vi skal have en fuldstændig redegørelse for, hvor de 60 personer, der er blevet radikaliserede i fængslerne, hvoraf terroristen fra København jo var en af dem, er henne? Er de løsladt? Er de på fri fod? Hvor er de henne i vores samfund lige nu? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål gik på, om den socialdemokratiske ordfører ikke er enig i, at det er uholdbart, at vi før tid prøveløslader personer, der er radikaliserede og udgør en fare i vores samfund.

Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at få nogle tilsagn fra ordføreren, dels om, at vi får styr på tallene – altså hvad der sker med de 60 personer – dels om, at der skal gives fuld tid til radikaliserede personer, altså at vi da ikke skal før tid lukke nogle ud, der er en fare for samfundet.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Jeg ved ikke – i hvert fald ikke på stående fod – om man har løsladt nogle før tid i samfundstjeneste, prøveløsladelse eller noget andet, som man har haft en eller anden formodning om har været radikaliserede. Det er ikke noget, jeg ved, i hvert fald ikke på stående fod.

Hvis du så spørger, hvad min holdning er til at anvende den slags virkemidler over for dem, der er radikaliserede, vil jeg sige, at jeg da synes, at det på mange måder lyder som en rigtig, rigtig dårlig idé. Jeg tror ikke på, det giver meget mening at sige, at man nu skal lave et forebyggende socialt arbejde i forhold til nogle, der er ude at blive radikaliseret. Derfor er jeg glad for, at lige præcis det er med i de 11 tiltag, hvor der siges: Vi skal kigge på prøveløsladelse, vi skal kigge på reststraf, vi skal kigge på betingede straffe, vi skal kigge på samfundstjeneste og alt det her. Det er, fordi jeg ikke tror på, at de der bløde virkemidler er gode over for de hårde kriminelle.

Tak. Man skal lige passe på med den direkte tiltale.

Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet til hr. Ole Hækkerup går på det, som sker, og som jeg kan forstå er noget af det, som man kan gøre, men som man så ikke, sådan som jeg har forstået det, gør i specielt stort omfang. Man kunne i højere grad isolere de fanger, som er radikaliserede, fra de andre fanger, sådan at der ikke er chance for, at de præger nogen af de andre, og at de måske sørger for, at der er nogle, som ikke er radikaliserede, som så bliver det fremadrettet, fordi de er i kontakt med nogle af dem, som ud over at have begået kriminalitet så har et mere ekstremt syn på, hvordan et samfund skal være indrettet, og i deres ideologi finder argumenter for at foretage forfærdelige handlinger.

Hvordan ser ordføreren på sådanne tiltag?

Tak. Ordføreren.

Dem ser jeg grundlæggende positivt på. Jeg har simpelt hen den indfaldsvinkel til det, at vi står i en situation, hvor vi ser en ekstremisme, hvor vi ser en radikalisering både inden for fængslerne og uden for fængslerne. Og jeg synes ikke, vi skal lade noget virkemiddel være uprøvet for at se, hvordan vi kan håndtere det problem.

Jeg er jo enig i det, som har været fremme i den offentlige debat i den seneste tid, nemlig at der tilsyneladende er et større og større overlap mellem kriminalitet og radikalisering, altså i en mere religiøs retning, og derfor har vi jo fat i noget af det her. Men jeg går ikke rundt og forestiller mig, at vi skal sætte nogle grænser for, hvad vi skal gøre i den kamp. Nej, tværtimod. Vi skal da prøve alt muligt forskelligt, og er det at adskille folk noget af det, der virker godt, og det kunne jeg levende forestille mig at det var, så synes jeg da man skal gå videre ad det spor.

Hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Tak for det svar. Så vil jeg gerne spørge ind til, hvordan man fra Socialdemokraternes side og sådan set også fra regeringens side ser på imamerne i de danske fængsler. For vi har jo set, at der desværre har været tilfælde, hvor man i nogle moskeer og fra nogle religiøse forkynderes side, altså imamer, simpelt hen har været med til at radikalisere nogle unge mennesker i Danmark. Og de er jo også i fængslerne. Så hvordan ser man på det? Skal imamerne fortsat være der efter Socialdemokraternes opfattelse, og hvis man mener, at de skal være der, vil man så være indstillet på at diskutere, om man får f.eks. et forbedret tilsyn med, hvad der foregår i nogle af de her miljøer inde i fængslerne?

Tak, og så er det ordføreren.

Både når det gælder inden for fængslerne og uden for fængslerne, kan vi kun på det skarpeste – det tror jeg vi alle sammen kan – tage afstand fra den radikalisering, som der er nogle, der advokerer for. Skal vi have så meget som muligt styr på, hvad der bliver sagt i vores fængsler af dem, vi lukker ind i fængslerne; hvad det er for en forestilling om samfundet de viderebringer? Ja, det skal vi så sandelig have. Alt, hvad vi overhovedet kan. Det skal ikke være sådan, at man kan få fribillet til at komme ind og så i fængslerne går i gang med at radikalisere folk. Så selvfølgelig skal vi have styr på det.

Tak. Så er det fru Mai Mercado fra De Konservative, værsgo.

Jeg tror, der er mange, som har fået den opfattelse, at det kan være svært at gøre noget ved imamernes virke inde i fængslerne, fordi der jo også er tale om tavshedspligt. Derfor vil jeg egentlig gerne spørge ordføreren direkte, om ordføreren har tænkt sig at skærpe de krav og prøve at se, hvor langt man kan gå i forhold til den her tavshedspligt. Her tænker jeg på, at hvis der nu sidder en radikaliseret fundamentalist, som fortæller til en imam om detaljer, som kunne være værdifulde for PET, hvor er så den balance for Socialdemokratiet, i forhold til at en indberetning skal ske til PET?

Tak. Så er det ordføreren.

Alt, hvad vi laver i fængslerne, må jo have det sigte at sørge for, at folk ikke bliver radikaliseret, og for mig er imamerne en del af den indsats. Og hvis man kan påvise noget overhovedet – og det er jo Kriminalforsorgens ansvar – der fungerer inden for Kriminalforsorgen, som trækker imod det formål, skal man jo sørge for at gribe ind over for det. Derfor forestiller jeg mig, at den måde, man bruger imamer på i fængslerne, skal være noget, der hjælper til at få folk ud af radikaliseringen. Det synes jeg er det helt afgørende. Præcis hvordan skal man håndtere den opgave i Kriminalforsorgen? Det må være fuldstændig bestemt af formålet, nemlig at alt, hvad der foregår, skal være styret mod at forhindre radikalisering.

Tak. Fru Mai Mercado.

Det er i virkeligheden ganske interessant. Nu kan det godt være, jeg overfortolker hr. Ole Hækkerups ord, men det kunne jo lyde, som om Socialdemokraterne også godt kunne have lyst til at udfordre den tavshedspligt, som ligger i dag, og som jo netop betyder, at der er nogle oplysninger, man ikke kan gå videre med, fordi man jo netop er bundet af tavshedspligten. Så jeg vil egentlig bare gerne bede om en uddybning. Skal man forstå det sådan, at Socialdemokratiet ønsker, at man går ind og bøjer den tavshedspligt, som er gældende for imamer og i øvrigt også andre prædikanter i fængslerne i dag?

Tak. Ordføreren.

Jeg forstår det sådan, at de imamer, der fungerer i fængslerne, også ligger inde under de krav, som der samlet set er for, hvad Kriminalforsorgen skal løse, og det vil også sige de imamer. Det er jo ikke sådan, at de frit kan fungere, nej, som en del af Kriminalforsorgen skal de være med til at løse de problemer, som vi har sat Kriminalforsorgen til at løse, herunder at forebygge radikalisering. Det er det helt grundlæggende virke, og derfor har jeg da en forventning om, at hvis der er nogen af de imamer, der støder på noget, der handler om radikalisering, bidrager de imamer så også til at få løst det problem.

Det er simpelt hen, fordi de imamer, der skal ind i fængslerne, jo ikke skal være nogen, der fremmer radikalisering, men tværtimod får os i den stikmodsatte retning. Så de imamer skal som alt andet i Kriminalforsorgen fungere med hensyn til det overordnede formål, nemlig at forhindre radikalisering.

Tak for det. Så er det hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er sådan set bare et opklarende spørgsmål. For nu at være konkret var der jo en historie i en af aviserne om, at Said Mansour, som jo er dømt for at sprede hadpropaganda og opfordre til mord på jøder, i fængslet sad og spredte sin hadpropaganda, og jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at vide, hvad man har tænkt sig at gøre ved typer som ham. For jeg mener jo bestemt, at han kunne isoleres, sådan at han ikke radikaliserede andre personer, og at man altså virkelig målrettet kunne begynde at isolere de her typer, som opfordrer til terror og er imod alt det, som Danmark står for.

Tak. Ordføreren.

Hvad Kriminalforsorgen har valgt at gøre i den helt konkret sag ved jeg ikke på stående fod, og jeg er heller ikke sikker på, at det nødvendigvis er rigtigt, hvis vi i Folketingssalen i hvert eneste tilfælde har en diskussion af, hvad Kriminalforsorgen har gjort. Men spørger du om, hvad der er min grundlæggende holdning, så er den følgende: Man skal, særlig når man har folk i de af samfundets institutioner, som et fængsel jo på en eller anden måde er, gøre, hvad man overhovedet kan, for at de ikke kan påvirke andre fanger i en radikaliseret retning.

Betyder det så også, at man skal isolere nogle, putte dem hen i forskellige fængselsafdelinger eller isolere dem helt fra andre fanger? Ja, det kan det sagtens betyde, og det er derfor, jeg vil vende tilbage til det, jeg startede med at sige, nemlig at der sådan set er ikke noget virkemiddel, der for mig er helligt i forhold til at spørge: Hvordan undgår vi radikaliseringen i fængslerne?

Tak, og vi tiltaler stadig væk ikke hinanden direkte her i Folketinget.

Værsgo, hr. Christian Langballe.

Tak. Så er der en anden sag, som jeg har beskæftiget mig lidt med, og eksemplerne er af ældre dato, men det drejer sig om personer, som har været under mistanke for at være til fare for rigets sikkerhed, og som på grund af en statsløsekonvention alligevel har fået tildelt statsborgerskab. Der betragter jeg jo i hvert fald de her personer som nogle, der medvirker til kraftig radikalisering, siden de er i PET's søgelys, og jeg går ud fra, at det drejer sig om mistanker om terrorvirksomhed og forbrydelser mod staten. Og der vil jeg godt lige høre, om Socialdemokratiet har ændret holdning, i forhold til at de her personer skal blive ved med at være omfattet af statsløsekonventionen og dermed automatisk få statsborgerskab.

Tak. Ordføreren.

Nej, vi har ikke ændret holdning. Jeg tror måske, spørgsmålet ligger lidt i kanten af forespørgslens sigte om, hvad vi gør ved radikaliseringen i fængslerne. Men hvis jeg skal svare direkte på spørgsmålet, vil jeg sige: Nej, vi har ikke ændret holdning.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jeppe Mikkelsen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak, fru formand, og først og fremmest tak til ministeren for en fin tale, og jeg vil egentlig også gerne takke de øvrige ordførere, som har været på før mig, for det står jo klart, at vi deler intentionen om, at fængslerne ikke må blive et arnested for ekstremisme. Vi Radikale mener, at man kan gøre mere for at sikre, at det ikke sker. De danske fængselsbetjente gør, synes jeg, et godt stykke arbejde, det vil jeg gerne understrege, men jeg tror, at vi kan gøre endnu mere for at give Kriminalforsorgen og de ansatte bedre muligheder for at sikre antiradikaliseringen og ikke det modsatte.

Derfor glæder det mig, at ministeren allerede har taget initiativ til at se nærmere på en række områder, det gælder både bedre uddannelse og erfaringsudveksling mellem de ansatte i kriminalforsorgen, det gælder klarere procedurer for håndtering af tegn på radikalisering, og det gælder bedre samarbejde med PET om tegn på radikalisering. Dertil kommer andre gode midler og tiltag, som Kriminalforsorgen også tidligere har haft i værktøjskassen, f.eks. deres mentorordninger, altså gode tiltag. Så ser vi Radikale desuden frem til den endelige redegørelse, som ministeren fortalte kommer engang i maj. Vi skal blive klogere, og vi skal gøre alt for at undgå, at radikaliseringen finder sted i de danske fængsler.

Vi har taget det første skridt, der kommer flere, og det vil vi Radikale gerne være med til at tage ansvar for. Derfor kan vi bakke op om det forslag til vedtagelse, som blev præsenteret af den socialdemokratiske ordfører, hr. Ole Hækkerup. Og så ser vi i øvrigt frem til yderligere diskussion med de øvrige retsordførere. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par spørgere. Hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor Det Radikale Venstre står i forhold til de her ting. Man kunne jo godt få den mistanke, når man ser på den manglende handling fra regeringens side, som jeg tidligere har redegjort for her i forbindelse med debatten, at den skyldes, at De Radikale sidder i regeringen. Når jeg konstaterer det på den måde, er det jo, fordi De Radikale traditionelt har været på det, man kunne kalde for slappersiden, når det gælder retspolitikken og indsatsen mod radikalisering. Det kan godt være, at ordføreren ikke er enig, men det er i hvert fald den vurdering, jeg har, når jeg ser på det politiske billede.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om hr. Jeppe Mikkelsen vil være med til at gennemføre de 11 punkter, som justitsministeren fremlagde på pressemødet her i torsdags. Jeg tænker på stramninger i forhold til prøveløsladelse; jeg tænker på stramninger, i forhold til at man får fokus på, hvor de pågældende er henne, altså de personer, der er radikaliseret. Vil De Radikale være med til det, uden at vi skal høre Straffelovrådet, Strafferetsplejeudvalget, Rigsadvokaten, Kriminalforsorgen, altså dem, der skyder tingene til hjørnespark? Vil De Radikale helhjertet være med til at stramme op på de her ting?

Ordføreren, værsgo.

Jeg ved ikke lige, hvor jeg skal starte, altså. Jeg synes, det var nogle ret alvorlige mistanker, som hr. Peter Skaarup rettede mod mig og mit parti. Mener hr. Peter Skaarup virkelig, at Radikale Venstre er ansvarlig for den radikalisering, der måtte finde sted i danske fængsler? Det synes jeg i hvert fald er en grov beskyldning, selv om jeg godt ved, at det var en kort bemærkning til undertegnede, som kom fra hr. Peter Skaarup. Jeg håber lige, at hr. Peter Skaarup vil opklare det for os.

Så til det om, hvor Radikale Venstre står generelt set i forhold til det her spørgsmål. Hr. Peter Skaarup kalder det sådan slappersiden osv. Og ja, Radikale Venstre går ind for resocialisering; ja, Radikale Venstre går ind for, at fængslerne skal forsøge at få folk ud af kriminalitet. Men antiradikalisering er absolut også noget, som vi støtter fuldt og helt.

Vi støtter absolut op om, at man ser på, om vi kan sørge for, at folk ikke bliver radikaliseret; vi støtter absolut fuldt op om, at hvis der er tale om, at folk er blevet radikaliseret trods forsøg på at undgå det, så skal vi naturligvis holde øje med folk. Og ja, derfor kan vi fra Radikale Venstres side naturligvis også bakke op om omkring de punkter, som justitsministeren fremlagde i sidste uge.

Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig så at spørge hr. Jeppe Mikkelsen, om De Radikale vil være med til at sikre, at vi fjerner muligheden for prøveløsladelse, når det gælder radikaliserede personer, for det er jo en af de ting, som ligger lige for, på baggrund af det, der er sket i København med hensyn til terrorangrebet; men også i forhold til at vi oplever, at der er såkaldte radikalisatorer i fængslerne, altså islamister, der gerne vil opildne andre til had mod det danske samfund.

Vil De Radikale være med til, at vi strammer op, når det gælder prøveløsladelse, sådan at personer, der er radikaliseret, ikke får prøveløsladelse – de må sidde tiden fuldt ud?

Ordføreren, værsgo.

Vi er fra radikal side med på at undersøge det her spørgsmål, som justitsministeren lagde op til i sidste uge, nærmere. Og så vil jeg gerne understrege, at vi ikke har nogen hellige køer på det her punkt. Vi er åbne over for at drøfte tiltag, som kan sikre, at når folk løslades begår de ikke ny personfarlig kriminalitet. Det er vi sådan set åbne over for at drøfte.

Men det skal foregå på en ordentlig og fornuftig måde. Det skal foregå på en sådan måde, at de folk, der gerne vil ud af kriminalitet, får mulighed for det, mens vi godt kan være mere hårdhændede over for de folk, som ikke har samme interesse.

Tak for det. Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg tror, at når nogle af os sådan opfatter Radikale som slappere, kunne det måske skyldes et forslag, som ordføreren selv havde for et stykke tid siden, om, at man jo skulle kunne veksle en fængselsdom til et skoleophold. Jeg husker det tydeligt. Vi var nogle, som var ved at falde ned af stolene, for det var ikke lige sagen for os, som er tough on crime. Derfor bliver jeg egentlig også lidt bekymret, når hr. Jeppe Mikkelsen maler et skønmaleri om, at nu er der kommet en 11-punktsplan, og så bliver det bare godt, hvad angår radikalisering i fængslerne.

Men så bliver det måske opvejet af, at der ikke er nogen hellige køer. Så vil jeg egentlig gerne mærke lidt på ordføreren, hvor langt Det Radikale Venstre egentlig er klar til at gå. For når man læser det forslag, som bliver lagt frem af justitsministeren, ser man, at det jo faktisk er mindre vidtgående end det, der for nylig var afstemning om den 26. februar, nemlig hvorvidt personfarlig kriminalitet, altså hvis man har begået vold, skulle udløse reststraffen. Og i og med at det er mindre vidtgående end det, regeringen lægger frem – og vi har jo fra borgerlig side sagt, at vi kan gøre det i morgen – vil jeg da bare høre hr. Jeppe Mikkelsen, om De Radikale også vil være med til at iværksætte det i morgen. Tak.

Ordføreren.

Jeg synes, vi skal passe på med at blande den her diskussion sammen med alt, hvad vi foretager os i forhold til Kriminalforsorgen. Der er mange forskellige typer af kriminelle, og jeg tror godt, at man kan forsøge at få f.eks. unge kriminelle, som overhovedet ikke er skygge af at være radikaliserede, ud af kriminalitet, samtidig med at vi så har særlig fokus på, at hvis der er nogle, der er i risikozonen for at blive radikaliseret i den ene eller den anden retning, vil vi tage hånd om dem.

Jeg har ikke her fra denne talerstol sagt, at alt er i den skønneste orden. Jeg har lige præcis sagt, at der har været behov for at tage nogle initiativer efter det her frygtelige angreb i København. Det har justitsministeren gjort, og så ser vi i øvrigt på at gennemarbejde en ordentlig evaluering, og med udgangspunkt i den vil vi selvfølgelig også fra radikal side være åbne over for at drøfte, om der skal tages yderligere tiltag. Som jeg sagde i min ordførertale, har vi taget de første skridt, men der kommer også flere.

Tak for det. Fru Mai Mercado.

Det var jo ikke et svar, for det, jeg spurgte til, var, om hr. Jeppe Mikkelsen og De Radikale vil være med på det forslag, som vi jo kunne indføre i morgen, altså fremsætte lovforslag om i morgen, nemlig at reststraffen altid udløses, hvis man begår ny personfarlig kriminalitet. Og det er jo ikke noget, man behøver at sende i råd og i udvalg. Det er faktisk en politisk stillingtagen. Hvis man går ud i sin prøveløsladelse og begår vold, skal reststraffen så udløses? Det er rimelig meget et ja eller et nej, og det er ikke noget, man behøver at sende omkring Straffelovrådet. Det er faktisk noget, man godt kan komme med en klar politisk stillingtagen til, og den håber jeg hr. Jeppe Mikkelsen kommer med nu.

Tak. Så er det ordføreren.

Jamen det er vi imod, som vi var før. Jeg kan ikke huske præcis, hvornår vi diskuterede det sidst, men det var omkring en måned siden, tror jeg. Det er vi imod at gøre, fordi det er en for firkantet måde at gøre det på. Det er nemlig lige præcis at skære alle over en kam. Jeg synes, der skal være plads til en individuelt rettet indsats, sådan at vi tager hånd om de forskellige typer af kriminelle, der er, og sørger for, at indsatsen er målrettet deres specifikke negative løbebane.

Tak for det. Så er det hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne knytte an til den positive tilkendegivelse, som Det Radikale Venstre kom med, om, at man vil gøre noget ved problemerne med hensyn til radikalisering, og derfor kunne jeg egentlig, ligesom jeg spurgte Socialdemokratiets ordfører, godt tænke mig at spørge De Radikales ordfører: Vi har haft, så vidt jeg husker, tre tilfælde med personer, som har været under PET's mistanke om at være til fare for rigets sikkerhed, og som alligevel, fordi de har været omfattet af statsløsekonventionen, har fået statsborgerskab? Vil De Radikale være med til, at de her personer, som man jo bestemt må mistænkte for at være radikaliserede, ikke får statsborgerskab i ly af en konvention?

Tak. Ordføreren.

Det spørgsmål har simpelt hen intet at gøre med dagens forespørgsel, selv om den er kommet fra spørgerens eget parti, men jeg vil godt svare alligevel. Nej, vi har ikke nogen intentioner om at ændre de regler, men det har altså intet med den her forespørgsel at gøre. Så skulle man have udvidet forespørgslens emne. Det handler om antiradikalisering i kriminalforsorgen, ikke om statsborgerskab.

Hr. Christian Langballe.

Jeg mener, det har noget gøre med antiradikalisering, når det er sådan, at vi også i Folketinget har en indflydelse på radikaliseringen. Hvis vi i Folketinget belønner folk med statsborgerskab, der er under mistanke fra PET's side for at være til fare for rigets sikkerhed, og det vil sige, at de forbryder sig imod de alvorligste paragraffer i straffeloven, så synes jeg nok, at vi medvirker til i hvert fald at fremme radikaliseringen.

Tak. Ordføreren.

Jeg gav svaret før, men nu vil jeg bare sige igen, at forespørgslen altså handler om, hvad ministeren kan oplyse om Kriminalforsorgens antiradikaliseringsprogram. Det er spørgerens eget parti, som har stillet denne forespørgsel, og det har altså ikke noget med den her forespørgsel gøre, men jeg vil gerne svare igen. Nej, vi har ikke tænkt os at ændre de regler, som spørgeren omtaler.

Så er det hr. Karsten Lauritzen, Venstre. Værsgo.

Tak, og tak for den radikale ordførers ærlighed i de tidligere svar. For jeg må forstå det sådan, at det, Det Radikale Venstres ordfører siger, er, at man fra radikal side sådan set ikke er synderligt indstillet på at gøre noget i forhold til udløsningen af reststraf. Man vil da godt se på det, for nu har der jo været et terrorangreb, og man kan da ikke udelukke, at der skal flyttes et komma et eller andet sted, men sådan mere generelt at gøre noget ved det og stramme op på det med reststraf, prøveløsladelse og en række andre ting, er Det Radikale Venstre ikke indstillet på.

Sådan forstod jeg det, hr. Jeppe Mikkelsen sagde, og det vil jeg bare kvittere for. Det er jo en ærlig melding. Det er vi politisk uenige om, og det synes jeg er ærgerligt. Men det er jo sådan, det er, og det er sådan, Det Radikale Venstres holdning hele tiden har været til de her ting. Sådan har det også været, når vi har diskuteret det i Folketingssalen, altså alle de her forslag, som den borgerlige fløj har haft. Der siger regeringen, at man nu mener noget helt andet, og det skal vi diskutere med justitsministeren senere, men De Radikale holder så fast ved den linje, de hele tiden har haft, og det vil jeg bare gerne kvittere for. Det er sådan set ikke et spørgsmål, men det er bare en ros til Det Radikale Venstre for at være ærlige om, hvad man i virkeligheden mener.

Tak. Ordføreren.

Det er vist, hvad man kalder et judaskys, næsten. Jeg takker, men jeg ved ikke helt, om jeg vil udlægge min egne ord således, som hr. Karsten Lauritzen gjorde. Vi er åbne over for at se på reststraf og andre initiativer. Vi undersøger det nu her i dybden, men jeg vil for det første understrege, at vi meget gerne vil kigge på at differentiere det, sådan at det bliver målrettet den type kriminelle, som har en særlig negativ løbebane, og ikke den type kriminelle, der faktisk gerne vil ud af kriminalitet. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at jeg, når det gælder det konkrete borgerlige forslag, også har den generelle anke, at jeg synes, det meget fratager domstolene deres virke, forstået på den måde, at domstolene i den konkrete sag jo altid må foretage et skøn, og der kan være særlige omstændigheder, som vi her i Folketingssalen ikke kan forudse, og som gør, at man ikke behøver at udløse hele reststraffen. Og derfor har vi nok været lidt tilbageholdende med det fra radikal side.

Tak for det. Så er der ikke flere spørgsmål til denne ordfører. Den næste er fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Vi har i mange år levet med en terrortrussel, som vi i hvert fald håbede aldrig ville udmønte sig i et konkret angreb. Vi har haft en dygtig efterretningstjeneste, som har forpurret et par angreb i overhovedet at finde sted. Men vores værste tanker blev alligevel til virkelighed i februar, da to blev dræbt og flere blev såret ved angrebet i København. Derfor skal det terrorangreb mane til eftertanke. Kunne vi have gjort mere for at forhindre det?

Den ubehagelige virkelighed er jo desværre nok, at vi aldrig kan gardere os hundrede procent imod et terrorangreb. Men vores opgave er at sikre, at vi har taget alle de forholdsregler, man kan tage. Vi har i SF syntes, det var vigtigt at få redegørelser, som gjorde os klogere på, hvad vi kan lære af angrebet, så vi kan sætte ind med nye initiativer. Vi har haft diskussionen om politiet, og der kommer nok en runde to der, når vi har det fulde overblik over, hvad der skete i København. Og så er vi nu aktuelt i gang med kriminalforsorgen.

Vi ved jo, at en femtedel af syrienskrigerne f.eks. er kendt for kriminalitet, så vi ved også, at de på et tidspunkt vil runde vores fængsler. Så det er her, man har en unik mulighed for at opdage, at de er på vej til at blive radikaliseret, og endnu bedre at få dem hjulpet i modsat retning. Det er derfor afgørende, at vores fængsler kan håndtere radikaliserede, at vi har de tilbud, der er behov for, og ikke mindst, at vi har et personale, som er veluddannet og kan spotte tegn på radikalisering. I 60 tilfælde har personalet i fængslerne faktisk videregivet en bekymring for radikalisering, og i 11 tilfælde har man startet exitforløb.

Vi synes måske ikke i SF, at 11 exitforløb er prangende. Vi ønsker et udgangspunkt, hvor man iværksætter exitforløb på en bekymring, så vi sikrer, at der sættes ting i gang omkring den indsatte. Så kan det godt være, man må aflyse den her bekymring, men man sikrer i hvert fald, at der starter en indsats, og at vi ikke får løsladt nogle, uden at der er taget hånd om dem, og uden at der er en mentor, som ligesom følger dem bagefter. Det er min holdning, at hvis man ikke kan nå dem med de tilbud, vi har, ja, så må man tænke nyt. Vi har jo før sagt og slået til lyd for, at eksradikaliserede kan spille en rolle i det her, fordi de faktisk kender tankesættet. De kan blive nøglen til at nå ind til de her mennesker.

Vi får en redegørelse om kriminalforsorgen om ca. 1 måned. Vi har appelleret til, at der bliver sat ting i gang med det samme, men vi er tilfredse med, at der er lovning på, at vi allerede i maj vil få en redegørelse, og at der også kommer antiradikaliseringsinitiativer på baggrund af den. Vi er nemlig optaget af, at man er mindst lige så indstillet på ressourcerne til kriminalforsorgen og det forebyggende arbejde ude i kommunerne, som man er på midlerne til PET og politi. Det er godt, når det lykkes at fange forbryderne, men det allerbedste er nu engang, at vi forebygger, at de udvikler sig til nogle.

Vi har fremlagt en række forslag i pressen, bl.a. om mere uddannelse til personalet i fængslerne. Noget er jo på vej med satspuljen, men vi har især tænkt over det her med arabisk, så man faktisk kan forstå, hvad der tales om i vores fængsler, bedre og flere exitforløb, mere personale, bedre løsladelser. Så har vi faktisk også talt for det her med at få isoleret de toneangivende radikalisatorer, så de i hvert fald ikke påvirker de andre. Jeg hørte også justitsministeren sige noget i den retning. Hun brugte godt nok udtrykket isolationsfængsel, og det håber jeg ikke der er tale om, for jeg tror ikke, det er godt at bruge isolationsfængsel som sådan. Men i hvert fald at få dem fjernet og få dem anbragt på en lidt mere sikker måde lyder som en rigtig klog ting.

Jeg glæder mig til at diskutere de her forslag, når redegørelsen foreligger, men jeg vil gerne allerede nu kvittere for, at justitsministeren faktisk har sagt, at hun vil gøre noget ved løsladelse af varetægtsfængslede. Der har været et hul i lovgivningen i mange år, og kan vi få det på plads, er jeg sikker på, at vi vil hjælpe rigtig mange andre, som i dag falder ned mellem to stole.

Tak for det. Hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det var nogle gode initiativer, som SF's ordfører sagde der skulle lægges vægt på her: bedre uddannelse, sektionering i fængslerne, så vi undgår, at radikaliserede påvirker ikkeradikaliserede, exitforløb. Jeg kunne tilføje: Hvorfor ikke udvise personer, der er radikaliserede, hvis ikke de er danske statsborgere?

Men jeg lagde mærke til i sidste uge, da regeringen fremlagde de her 11 punkter, hvor man mente at der skulle kigges på nogle ting, at SF havde sådan en vis utålmodighed, for at sige det mildt, i forhold til at rigtig meget – eller næsten alle punkter – jo blev skudt til hjørnespark. Det var Straffelovrådet, det var Strafferetsplejeudvalget, og hvad man ellers har tanker om at sætte i gang, der skulle kigge på det, før man kunne gøre noget.

Har SF virkelig tålmodighed til at følge det her på en måde, hvor man altså kan regne med, at rigtig mange af initiativerne er sendt til hjørnespark? Lad mig lige minde om, at hvis der lige pludselig bliver udskrevet folketingsvalg, går apparatet jo i stå. Altså, så er det sådan, at ministerierne bliver lagt ned, og så går man i virkeligheden fra arbejdet i forhold til at fremsætte forslag i Folketinget. Og det kan jo godt trække ud. Så kunne SF ikke fortælle, hvad man så gør for at lægge pres på regeringen? Man er jo trods alt støtteparti, og man har nogle selvstændige holdninger, går jeg ud fra.

Tak. Ordføreren.

Det er klart, at vi er utålmodige efter, at der kan komme til at ske noget i vores fængsler. Jeg tror egentlig, jeg vejrer morgenluft efter mange år med en borgerlig regering, hvor der ikke skete ret meget. Nu har vi faktisk mulighed for at gøre nogle ting. Jeg var egentlig også meget tilfreds med den seneste kriminalforsorgsforligsaftale.

Rigtig mange af de initiativer, som ministeren lagde op til i sidste uge, handlede jo om forskellige former for straf. Og det, jeg faktisk også sagde på det tidspunkt, var, at det godt kan være, vi skal kigge på det, men med al ære og respekt for det tror jeg ikke, det er det, der får folk væk fra en ekstrem tankegang, og derfor skal der noget andet og mere til. Det er i hvert fald det, som vi fortrinsvis ønsker at der skal gøres noget ved i vores fængsler.

Tak. Hr. Peter Skaarup.

Så det er ikke bekymrende, at der er 60 personer, der er blevet radikaliseret i fængslerne, og som vi jo dybest set ikke ved noget om hvor er lige nu? Er de løsladt, hvor er de henne? Ministeren har i hvert fald ikke fortalt noget til Folketinget indtil nu. Og det er også i orden, at vi fortsat prøveløslader folk, der er blevet radikaliseret i fængslerne, med det resultat, at de muligvis kan begå frygtelige handlinger her i landet. Er det bare er i orden, at vi fortsætter i den retning, eller er SF enig i, at det ikke er holdbart med prøveløsladelse til folk, der er radikaliserede og udgør en trussel mod vores samfund?

Tak. Ordføreren.

Det er klart, at hvis man udgør en trussel mod samfundet, skal man ikke prøveløslades. Så hvis de har den viden i kriminalforsorgen, synes jeg ikke, man skal prøveløslades. Men det er jo et spørgsmål om, om de har den viden i kriminalforsorgen, eller de ikke har. De har i hvert fald allerede i dag muligheden for at undlade at prøveløslade, hvis de tænker, at der kan være en mulighed for, at den prøveløsladte begår gentagelseskriminalitet eller det, der er værre. Så muligheden eksisterer sådan set allerede.

Spørgsmålet er, om vi siger, der skal være en automatik i det, så ingen, der har en ekstrem tankegang, skal kunne prøveløslades. Det vil jeg godt advare imod, for der kan faktisk være fornuftige udviklinger i gang, som betyder, at det i konkrete enkeltstående tilfælde kan være en god idé at prøveløslade.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Per Clausen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil starte med at takke Dansk Folkeparti, fordi man har rejst den her forespørgsel; jeg synes faktisk, det er en rigtig relevant og vigtig forespørgsel. Til gengæld kan man vel sige, at det også rejser nogle spørgsmål, som det ikke er helt nemt at svare fuldstændig entydigt på.

For vi kan selvfølgelig godt være enige i, at der skal handles hurtigt og effektivt, og at der skal gøres det nødvendige for at undgå, at mennesker, der sidder i fængsel, udvikler sig til at være ekstreme islamister, som efterfølgende er villige til at begå vold. Det skal man undgå, præcis ligesom man skal arbejde på generelt set at sikre, at fængslerne er steder, hvor folk ikke uddannes til at blive mere kriminelle, end de var i forvejen. Man skal i det hele taget arbejde meget systematisk på at sikre, at fængslerne ikke ender med at sende mennesker ud, som faktisk i udgangspunktet er betydelig værre, end da de kom ind. Det tror jeg nok at man, hvis man har beskæftiget sig lidt med det her, vil sige er et rigtig stort generelt problem, som man bliver nødt til at forholde sig rigtig alvorligt og seriøst til.

Det tror jeg sådan set også gør sig gældende i forhold til truslen om, at nogle udvikler synspunkter, der kan føre til, at de går ind for og aktivt understøtter eller måske ovenikøbet udfører terroraktioner efterfølgende, altså at det bliver man nødt til at behandle lige så nuanceret og lige så forskelligt i forhold til de enkelte mennesker og de enkelte grupper af mennesker, som man gør, når det handler om – hvis man vil tilgive mig udtrykket – almindelige kriminelle.

Derfor synes jeg sådan set, det er godt, at Kriminalforsorgen har opmærksomhed på problemstillingen, og man har jo allerede nu taget nogle initiativer, som skal modvirke den her tendens. Der synes jeg man skal passe meget på med at sige, at den indsats, de har gjort, pr. definition er for dårlig, fordi den ikke har haft en succesrate på 100 pct., for det er der ikke ret meget af det forebyggende arbejde, der foregår i fængslerne, der har.

Jeg synes også, det er vigtigt, når man diskuterer, hvad der skal ske fremadrettet, at man så giver sig tid til at gøre sig nogle overvejelser om, hvad udfordringen er, altså hvad det faktisk er for en proces, der fører til radikalisering, og hvis radikaliseringen sker i fængslerne, om løsningen på den udfordring så er, at flere mennesker skal sidde længere tid i fængslerne.

Det kan man måske godt synes ikke nødvendigvis er den bedste løsning, hvis det er sådan, at radikaliseringen sker i fængslerne. Derfor synes vi jo, det er fornuftigt, at man har taget initiativ til det, man har, hvis man siger, at der kommer en redegørelse i maj måned. Jeg vil bare sige med min relativt kortvarige erfaring fra Folketinget, at det da ikke er langsomt. Det var heller ikke langsomt, hvis der under VK-regeringen kom en redegørelse i løbet af en måned.

Hr. Peter Skaarup har så tidligere sagt, at der risikerer at komme et valg, og det har han jo ret i. Jeg tror nok, at Dansk Folkeparti normalt mener, at det skal komme så hurtigt som muligt, og så er det jo rigtigt nok, at det måske er en proces, hvor der ikke sker så meget, men så kan der jo ske så meget desto mere bagefter. Jeg synes sådan set, at det er rigtig fornuftigt.

Jeg vil bare på Enhedslistens vegne sige, at vi jo har været med til at indgå et forlig om kriminalforsorgen, og at vi – blandt de forligspartier, der er der – ser frem til at drøfte, hvordan man også fremadrettet kan lave nye tiltag, som kan være medvirkende til at sikre, at man undgår, at mennesker, der kommer i fængsel, forlader fængslet med en sådan ideologi og en sådan livsholdning, at de er villige til efterfølgende at gå ud og begå terroraktioner. Det synes vi er rigtig vigtigt, og det skal man arbejde alt, hvad man overhovedet kan, på.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Jeg bemærkede, at Enhedslistens ordfører hr. Per Clausen nævnte, at vi skulle være opmærksomme på, at det at sidde i fængsel var forbundet med, at man kunne blive radikaliseret. Det var ud fra de oplysninger, vi har, om, at 60 personer er blevet konstateret radikaliseret her inden for de sidste lidt over 2 år. Skal vi så, når Enhedslisten her i Folketinget fortæller os, hvad Enhedslisten mener, slutte af det, at vi skal lade være med at sætte folk i fængsel? Har Enhedslisten nogle andre ideer til, hvad vi så skal gøre, siden man mener, at det måske er forbundet med stor fare at sætte folk i fængsel?

Tak. Ordføreren.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at fængsler er et af de redskaber, der er nødvendige, primært fordi der er et ønske om at fjerne nogle mennesker fra gader og stræder i en periode, og så er der vel også en opfattelse af, at det, at der er en trussel om, at man kan komme i fængsel, hvis man begår forbrydelser, skulle få nogle til at lade være med at begå forbrydelser. Jeg tror, det er fuldstændig rigtigt.

Så synes jeg bare, man skal være klar over, at det også har en omkostning, og den omkostning er altså, at vi indtil nu har været rigtig, rigtig dårlige til at opnå et positivt resultat i forhold til de mennesker, der er kommet i fængsel. Men det er da min klare opfattelse, at det kan vi da sagtens gøre bedre. Vi kan gøre det bedre i forhold til de tilbagefald, der er blandt de mennesker, der kommer i fængsel, og som går direkte ud og begå forbrydelser igen, og vi kan bestemt også blive bedre til at undgå, at så relativt mange mennesker forlader fængslet med en ideologi og en holdning, som, hvis man fører det ud i livet – og det er der jo så heldigvis kun meget, meget få, der gør – kan føre til terroraktioner i lighed med det, vi har set.

Hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Det var sådan lidt et radikalt svar, men okay, det er også i orden; det har man lov til at komme med.

Jeg kunne godt tænke mig at høre Enhedslisten om de forslag til initiativer, der blev fremlagt fra regeringens side i sidste uge. Det er jo sådan, at Enhedslisten er med i den her forligskreds og dermed også har mulighed for at sidde med omkring bordet og påvirke tingene i den sammenhæng, og som støtteparti har man jo også gode muligheder for at spørge ind til de ting, regeringen gør.

Der kunne jeg godt tænke mig at høre: Når Enhedslisten siger, at det efter normal praksis går stærkt, når vi får en redegørelse i maj, er Enhedslisten så ikke enig i, at det så ikke går særlig stærkt med de stramninger, som man måske kunne forestille sig at vi var nogle partier der gerne ville have? Det gælder f.eks. spørgsmålet om ikke at prøveløslade radikaliserede personer. Det har man så bedt Straffelovrådet om at vurdere, hvis man overhovedet har gjort det endnu. I forbindelse med en række af de andre ting beder man forskellige instanser om at vurdere forskellige ting og sager. Er vi ikke enige om, at det ikke går særlig stærkt? Med hensyn til eksempelvis blasfemiparagraffen, som vi jo har været enige om at diskutere, tog det 4 år for Straffelovrådet at vurdere, om man vil bevare den eller afskaffe den. Så der har vi haft meget tålmodighed, ikke sandt?

Tak. Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at hvis jeg skal forstå hr. Peter Skaarup sådan, at han mener, at mit svar var udtryk for et forsøg på at tænke sig grundigt om, både inden man svarede og inden man handlede, så er det rigtigt. Det er ikke alt, hvad Det Radikale Venstre historisk set har stået for, der er lige dumt og lige forkert. Så her har vi måske ramt et af de områder, hvor jeg ikke har så meget imod at blive kaldt radikal.

Det andet, jeg vil sige, er, at jeg da er helt enig med hr. Peter Skaarup i, at der kan nævnes masser af eksempler på, at også den her regering har været grundig i en grad, så man godt kunne kalde det langsommeligt. Og jeg mener ikke, at historien om blasfemiparagraffen tjener regeringen til ære, og det tror jeg også at fru Pernille Skipper, der plejer at tage sig af den slags anliggender i vores parti, klart har givet udtryk for.

Så vil jeg bare til allersidst sige, at vi meget gerne ville indgå i forhandlinger om at lave forandringer, som vi tror virker i forhold til at bekæmpe radikalisering i fængslerne, og det er det, vi ser frem til at forhandle med regeringen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance. Værsgo.

Dansk Folkeparti har indkaldt til hasteforespørgsel, i forhold til hvad vi kan gøre ved radikaliseringsproblemerne i de danske fængsler, og det er en vigtig sag at tage op. Jeg tror, at det er vigtigt at erkende, at der er problemer med radikalisering i de danske fængsler, og det handler om radikalisering af såkaldte islamister, dvs. folk, der har en radikal udgave af islam eller en politisk udgave af islam, og islamisme er vort tids totalitære trussel på linje med fascisme, nazisme og kommunisme i det 20. århundrede.

Derfor skal vi gå op imod de problemer, der er, og det skal vi gøre hurtigst muligt, og det ønske deler vi sådan set forespørgernes utålmodighed i forhold til. Vi har så forstået, at der kommer en evaluering om en måned, og at justitsministeren jo planlægger et forhandlingsforløb i forhold til kriminalforsorgspartierne, som Liberal Alliance er iblandt, og vi ser selvfølgelig frem til at deltage i de pågældende forhandlinger.

Set fra vores perspektiv er der en række ting, der burde gøres. Man skulle adskille de radikale fanger fra de øvrige. Det kan eventuelt være i form af egentlig sektionering, sådan at der er meget mindre grupper, end der er i dag, sådan at man får en anden form for socialisering mellem fangerne, hvor det ikke bliver de negativt stærke fanger så at sige, der kommer til at dominere. Vi skal se på, hvilken rolle de religiøse forkyndere har i fængslerne. Vi skal se på, hvordan vi kan koordinere indsatsen mellem forskellige myndigheder, kommunikationen mellem forskellige myndigheder, en ting, som jo desværre nok har haltet hidtil.

Jeg synes, at det, som også SF's ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, tog op i forhold til det arabiske sprog, altså hvordan sørger vi for, at personalet i fængslerne overhovedet ved, hvad der foregår mellem de radikaliserede fanger, er meget relevant. Vi skal fortsætte ad den vej, vi er slået ind på, i forhold til at begrænse fangernes adgang til forskellige former for ulovlig teknologi, herunder mobiltelefoner, som bliver kastet ind over murene, bare for at tage nogle af de ting, vi kan gøre i forhold til de direkte problemer med radikalisering af dem, der er i fængslerne.

Så kan vi selvfølgelig derudover også gøre en række andre ting for at forhindre, at de radikaliserede fanger bliver lukket så hurtigt ud, som tilfældet er, og det er selvfølgelig i forhold til at se på spørgsmålet om reglerne for prøveløsladelse og reststraf, sådan at vi ikke kommer til at lukke de her typer ud før tid.

Det er de hovedinitiativer, som vi fra Liberal Alliances side synes der skal ses på. Vi takker for debatten og ser frem til forhandlingerne.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg tror, at enhver, som har fulgt debatten, kan se, at der er brug for en meget mere strategisk indsats, end der har været, for det er jo helt tydeligt, at omfanget af radikalisering er kommet bag på regeringen, og det er også helt tydeligt, at der er tale om en regering, som ikke har anet, hvad der er foregået, og hvad der stadig væk foregår i fængslerne. Når så voldsomme problemer altså kan have været hengemt i så lang tid, og når vi samtidig ved, at hver femte syrienskriger fra Danmark rent faktisk har været fængslet, så signalerer det jo til os, at den problemstilling bliver vi nødt til nu om ikke andet så i hvert fald at tage meget alvorligt.

Jeg må bare sige direkte, at der er brug for at sætte foden ned. Der er simpelt hen brug for at få taget et meget hårdt opgør med radikaliseringen, altså at vi får signaleret direkte, at det er fuldkommen uacceptabelt, når grupper af indsatte på fællesarealer jubler over IS i fjernsynet eller jubler over drab på soldater fra Vesten. Sker det, skal de grupper naturligvis splittes op med det samme, og man må straks vurdere, om det giver anledning til, at nogle indsatte skal flyttes væk fra hinanden. Det må være selvfølgeligt.

Regeringen er jo kommet med en 11-punktsplan, og som det også er blevet sagt flere gange fra den her talerstol, er meget lagt i udvalg, og der er jo også en reel bekymring fra os om, at de hårde ord og de gode takter, vi jo ellers har hørt fra justitsministeren, ender med at blive bløde og udvandede, når udvalgsbehandlingen er overstået. Det eneste konkrete her og nu er jo en opstramning på indberetningerne fra fængslerne til PET, og det bliver hurtigt for tyndt. For ingen skal jo være i tvivl om, at Det Konservative Folkeparti ønsker en hård retspolitik, og derfor er vi også bekymret for, at netop de signaler, som er hårde nu, bliver bløde senere hen.

Den 26. februar stemte Folketinget faktisk om et beslutningsforslag fra de borgerlige om, at personfarlig kriminalitet altid skulle udløse reststraffen ved en prøveløsladelse. Det er jo en oplagt mulighed for regeringen til at udvise ansvarlighed og sende et stærkt politisk signal om, at reststraffen skal udløses, hvis man begår vold eller overfald. Nu vil regeringen så bede Straffelovrådet vurdere reglerne for reststraf generelt, og derfor kan man jo egentlig sige, at regeringens forslag – det virker jo lidt mærkeligt – sådan set er mere vidtgående end det forslag, som de borgerlige fremsatte.

Vi mener ikke i Det Konservative Folkeparti, at det er nødvendigt med en vurdering fra Straffelovrådet af noget, som er så stærkt politisk, og som også er holdningsbåret. Der er også andre af forslagene i de 11 punkter, som vi direkte kan bakke op om. Det gælder begrænsningen af prøveløsladelse så vel som et forbedret samarbejde mellem myndighederne. Det er jo egentlig lidt mærkværdigt, for det er ikke så ofte, det sker, at der står en opposition med armene rakt ud til regeringen og siger: Vi vil rigtig gerne lave politik med jer om noget, I også rigtig gerne vil lave politik om. Men regeringen vil først lige have det igennem et større lovforberedende arbejde og udvalgsarbejde.

Så er der også nogle initiativer, som regeringen ikke adresserer, men som er rigtig vigtige. Der er hele spørgsmålet om de sproglige kompetencer, som er til stede i fængslerne hos de ansatte, altså om de så er de rigtige. For det må være stærkt provokerende at være ansat i et dansk fængsel og så opleve, hvordan der bliver talt arabisk hen over hovedet på nogle.

Så er det altså også nødvendigt at adressere imamernes tavshedspligt, og der tror jeg ikke jeg står med en færdig løsning på, hvad man skal gøre. For på den ene side er det jo ganske afgørende, nødvendigt og vigtigt, at man har tillid, og at en iman har tavshedspligt, og at der kan skabes et frirum for den enkelte indsatte. På den anden side er det stærkt krænkende for min retsfølelse, at en imam potentielt kan sidde inde med viden, som PET kunne bruge, men som altså i dag ikke videregives. Derfor vil vi rigtig gerne stramme op på kravene til imamerne generelt.

Jeg vil så slutte med at kvittere, for vi er jo glade for som en del af forligspartierne at blive inviteret til forhandlinger. Det ser vi frem til. Men jeg vil også bare strække den hånd ud, altså det, som andre også har gjort, og sige, at nogle af initiativerne kunne vi godt søsætte med det samme.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren. Værsgo.

Jeg tror egentlig, jeg vil gøre det relativt kort, forstået sådan, at jeg selvfølgelig synes, det er rigtig godt, at vi har haft lejlighed til at tage diskussionen her i dag, men jeg lyttede mig ikke til, at der er fremkommet nye synspunkter fra nogen af partierne.

Det, jeg synes at kunne konstatere, er, at der er bred politisk enighed om, at det er et problem, at der pågår radikalisering i danske fængsler, og om, at vi skal finde det, så at sige inddæmme det, og dermed hindre, at det kan spredes både til andre indsatte og til samfundet i øvrigt efter en afsoning.

Jeg lyttede mig egentlig også til, at der er utrolig bred opbakning til regeringens initiativer og til de holdninger, jeg har som landets justitsminister, og jeg er selvfølgelig utrolig glad for at kunne konstatere, at der for så vidt er bred politisk opbakning til den politik, regeringen ønsker at føre, når det handler om at bekæmpe alle former for udemokratiske radikaliserede tendenser, hvad enten det er noget, der finder sted inden for eller uden for vores kriminalforsorg.

Så er det jo altid sådan i Folketinget, at en regering er forpligtet til at sørge for, at arbejdet foregår på en ordentlig måde: Når der er nuancer, skal de frem, når der er viden, der skal afdækkes, skal det ske, og når der er behov for at gøre tingene på den rette måde, er det mig, der skal stå vagt om det princip, og så kan oppositionen jo altid stå og sige, at det kunne foregå en hurtigere. Og det kan vi jo så godt bruge en masse tid på at sige til hinanden.

Jeg synes, det afgørende er, at der er bred politisk opbakning til at skærpe indsatsen og kampen imod de totalitære, udemokratiske radikaliserede tendenser og tanker, der er i vores kriminalforsorg, og det takker jeg Folketinget for opbakningen til.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Først hr. Karsten Lauritzen, Venstre. Værsgo.

Tak. Tak til ministeren. Allerede sidste år – jeg tror for et år siden – skrev Center for Terroranalyse, som altså er under PET, at der var en sammenhæng mellem radikaliseringen og ekstremistiske kræfter, der bl.a. tager til Syrien, og folk, der har en kendt baggrund i bandemiljøerne. Af det må man naturligvis udlede, at det er personer, som er i berøring med Kriminalforsorgen, rets- og domstolssystemet. Jeg vil bare spørge justitsministeren: Gjorde regeringen noget på baggrund af den vurdering fra Center for Terroranalyse? Gjorde regeringen noget på baggrund af den vurdering, der kom frem for lidt over et år siden?

Tak. Justitsministeren.

Ja, regeringen har løbende arbejdet med kampen mod terror og kampen mod radikalisering af vores samfund. Det har jo afstedkommet en række forslag, både det, der vedrører antiradikaliseringsplanen, som Venstre har valgt at bakke op omkring, men jo selvfølgelig også det pasforslag, som netop for kort tid siden er vedtaget i Folketinget, hvor myndighederne får muligheden for at fratage passet fra folk, der formodes eksempelvis at rejse til Syrien og kæmpe for Islamisk Stat. Så ja, der er reageret.

Samtidig viser den evaluering, der fremkom i sidste uge, jo, at indsatsen ikke har været god nok, hvorfor vi med det samme har indskærpet, at der skal ske den rigtige og nødvendige underretning til PET omkring radikaliseringen i vores fængsler.

Tak. Hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Så vil jeg godt spørge ministeren, om ministeren kan oplyse, hvad man konkret gjorde i Kriminalforsorgen, da det kom frem, at en del af dem, der rejste til Syrien, er kendt i det kriminalpolitiske system og i Kriminalforsorgen. Det er jo fint, at man gør noget nu på bagkanten af et terrorattentat, men det ville have været bedre – er ministeren ikke enig i det? – at man gjorde noget, dengang oplysningerne om det her fremkom, altså for over et år siden.

Så vil jeg godt spørge ministeren igen: Hvad gjorde man i Kriminalforsorgen for at tage hånd om den trussel, de her personer udgjorde, og den sammenhæng, der er mellem folk, der er kendt i det kriminalpolitiske system, Kriminalforsorgen, domstolssystemet, og folk, der rejser til Syrien?

Ministeren.

Jeg tror, det er vigtigt at sige, at når vi taler om foreign fighters og danskere, der vender Danmark, vores demokrati, vores frihed ryggen og rejser eksempelvis til Syrien eller Irak for at kæmpe for Islamisk Stat, så er det først og fremmest et anliggende for Politiets Efterretningstjeneste, for det er et efterretningsarbejde, der skal pågå, så vi ved det og kan opretholde den nødvendige viden om de pågældende.

Der er jo pågået et antiradikaliseringsarbejde i Kriminalforsorgen. Min vurdering er bare, at det ikke er tilstrækkeligt, og det er klart, at når vi kan se markant flere underretninger inden for kort tid her efter terrorangrebet end før, så er der noget, der tyder på, at man ikke har været målrettet nok fra Kriminalforsorgens side. Det skal der rettes op på.

Så er det fru Mai Mercado, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det er jo ærgerligt, når nu regeringen havde mulighed for at lave noget politik nu og simpelt hen agere mere proaktivt end det, man har gjort. Der har jo kun været det her med, at indberetningerne nu også skal oversendes til PET. Så det er ærgerligt, at man ikke tager imod den fremstrakte hånd, men det må regeringen jo om. Jeg vil bare spørge i henhold til de svar, som hr. Ole Hækkerup fremkom med på vegne af Socialdemokratiet i sin besvarelse af spørgsmål i forhold til tavshedspligten og imamerne, om justitsministeren ser nogen anledning til at stramme op for imamernes virke i fængslerne.

Tak. Ministeren.

Hvis der er nogen som helst mulighed for at løse problemer med radikalisering ad den vej, er jeg selvfølgelig positivt indstillet derpå. Det er jo sådan, som ordføreren allerede har været inde på, at man simpelt hen er beskyttet, kan man sige, som indsat i danske fængsler, i forhold til at man skal have adgang til religiøse forkyndere, og det gælder også, hvis man er kristen. Men når det er sagt, og den rettighed er selvfølgelig væsentlig, så skal vi jo ikke have imamer i danske fængsler, som på nogen som helst måde understøtter radikalisering eller modvirker vores almindelige samfundsliv i Danmark, og det er vi selvfølgelig fuldt ud opmærksomme på.

Tak. Fru Mai Mercado.

Det var egentlig sådan en refleksion, som jeg tror at flere har gjort sig undervejs i debatten, for nu er der jo kommet forskellige tal op, og det seneste tal var jo så 60 personer, som man ikke ved noget om, og SF nævnte jo også det her med, om det er nok, at der er igangsat 11 exitforløb, hvis man potentielt har 60, som stadig væk sidder inde, og som kunne være i gang med et exitforløb.

Tak. Ministeren.

Jeg forstår godt interessen for exitforløb, og jeg vil sige, at i det tilfælde, hvor man har at gøre med en person – det er ligegyldigt, om det er i det organiserede kriminalitets- eller rocker-bande-miljø, eller om det er en person, der måtte være radikaliseret, som ønsker at vende det ryggen, så at sige komme tilbage til det normale samfundsliv – kan exitforløb være en rigtig god løsning. Det er også derfor, at vi i fællesskab har valgt at udbygge ordningen og afsætte nye midler dertil.

Omvendt må man jo bare ikke være naiv, og det er ikke, fordi jeg på nogen måde påstår, at ordføreren er det, for det er jo ikke sådan, at alle dem, der måtte være radikaliserede i Danmark, faktisk ønsker at vende det ryggen. Der er jo herboende personer, der ønsker at undergrave det danske demokrati, indføre et kalifat og på anden vis understøtte militant islamisme, og de personer tror jeg ikke egner sig til et mentorforløb. Der er det helt andre hårde redskaber – desværre – der skal til.

Tak. Hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil gerne forholde mig til de her 60 personer, som vurderes til at være radikaliserede. Jeg vil godt spørge: Har man styr på, hvor de mennesker er, hvad de foretager sig, er de under overvågning, tager man situationen tilstrækkelig alvorligt, for det er da et problem for Danmark, at folk, der er så radikaliserede, løber rundt som løse missiler i vores samfund?

Værsgo. Ministeren.

Det siger sig selv, at hvis PET vurderer, at der er behov for så at sige at følge med i nogle personers aktivitet og livsførelse af hensyn til statens sikkerhed, skal PET gøre det. Men spørgeren er jo selvfølgelig også bekendt med, at jeg ikke fra Folketingets talerstol kan stå og blotlægge, hvad der er PET's strategi, hvilke personer man følger, hvordan man i øvrigt tilrettelægger sit arbejde, for med det ville vi jo simpelt hen risikere at afsløre det efterretningsmæssige arbejde, der skal kunne finde sted.

Hr. Christian Langballe.

Så kunne jeg prøve at stille et andet spørgsmål, som jeg sådan set har stillet til justitsministeren før, og det er et spørgsmål om eksempler som nu f.eks. sådan en som Said Mansour som et eksempel på en virkelig imam, der sidder i fængslet og spreder sin hadepropaganda. Kan man ikke meget hurtigt tage initiativ til, at personer med den observans bliver isoleret, sådan at de ikke radikaliserer medfanger?

Ministeren.

Som jeg sagde det før, er noget af det, vi kigger på netop nu, om vi i højere grad, end hvad tilfældet er, kan adskille dem, der med deres radikaliserede holdninger ønsker at påvirke andre og anspore andre til radikalisering, fra andre fanger. Det vil indgå i både evalueringen for Kriminalforsorgen, men selvfølgelig også i den politiske opfølgning derefter. Jeg er ikke selv på nogen måde afvisende over for, at vi får adskilt flere fanger fra hinanden, hvis der er tale om radikalisering.

Så er det hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg synes, ministeren tager lige lovlig let på oplysningerne om, at der er 60 personer, der er blevet radikaliseret i fængslerne, og hun svarer her i Folketinget overhovedet ikke på, hvor de pågældende er henne. Er de løsladt, er de på fri fod? Hvad er risikovurderingen ved de personer, der er tale om her?

Jeg kunne godt tænke mig i den anledning at spørge til forløbet omkring de radikaliserede i fængslerne, for efter angrebet på Charlie Hebdo i Paris i januar måned udtalte Kriminalforsorgen den 17. januar til Berlingske, at der var 39 personer, som man anså for radikaliserede. Men man siger så der, at i nogle af de 39 sager er PET blevet kontaktet. Det tyder så ikke på, at de er blevet det i alle tilfælde. Så siger man videre: »Dem, vi vurderer som mere alvorlige eller er i tvivl om, sender vi videre til PET« .

Kan ministeren ikke forklare Folketinget: Har man orienteret PET om de 39 personer, der er radikaliserede? Det var det første spørgsmål.

Det andet er: Er der nogle af de 60 personer, som vi nu får at vide det er, ikke 39, der ligger længere tilbage i tiden, og som egentlig burde have været med i gruppen med de 39, dengang de her oplysninger kom frem? Jeg synes, det er rimeligt, at Folketinget får svar på det.

Ministeren.

Jeg synes, at det, der egentlig er det primære problem ved den indsats, der hidtil har været i Kriminalforsorgen, er den manglende systematik i forhold til PET. Jeg vil gerne være hudløst ærlig her: Vi kan lave rigtig mange forskellige initiativer, og vi kan kalde det blødt, og vi kan kalde det hårdt, men når det handler om ekstremisme og radikalisering, er det væsentligste, at PET har adgang til den fornødne viden om de pågældende personer. Det er, som tingene står her og nu, det bedste værn, vi kan sætte op.

Så når der har været en manglende systematik i kriminalforsorgen i forhold til at sikre, at enhver tendens, enhver holdning, enhver handling og enhver adfærdsændring, der kan understøtte, at en person er påbegyndt en radikaliseringsproces, er blevet leveret videre til PET, så er det i mine øjne en alvorlig fejl, der har fået lov til at pågå. Og det er jo derfor, der er blevet rettet op på det med det samme, så der nu skal ske en systematisk underretning ikke alene til PET, hvilket er det vigtigste, men også til en central enhed i Kriminalforsorgen.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg synes, man bliver lidt overrasket over det, ministeren siger her. For det, som vi har fået at vide i Folketinget, er jo, at der nu er 60 personer, der er blevet radikaliseret – mindst, ministeren siger, at der måske kan være flere. 60 personer, har man oplyst fra Kriminalforsorgens side, er nu blevet radikaliseret. Så spørger jeg: Vi fik at vide i januar i Berlingske fra Kriminalforsorgens side, at det tal ikke var 60, men at det var 39. Er de 21 kommet til siden januar, eller er de 21 nogle, der for nogles vedkommende lå før januar 2015? Det synes jeg ministeren må kunne svare på.

Det andet spørgsmål er: Er PET orienteret om alle de 60 personer, og hvad gør man i forhold til de personer? Er de på fri fod, er de løsladt, eller sidder de stadig væk i fængsel? Hvor er de henne?

Ministeren.

For det første vil jeg sige, at det ikke er sådan, at vi kan sige, at de personer er blevet radikaliseret, mens de har siddet i fængsel. Men det, vi kan se, er, at de har udvist en adfærd eller ytret sig på en sådan måde, mens de har siddet i fængsel, at man har vurderet, at der er tale om radikalisering. Men om der her er personer, der er blevet radikaliseret flere år tilbage og tager den adfærd og de vederstyggelige holdninger med sig til en afsoning, eller om det er personer, som er blevet så kraftigt påvirket undervejs i en afsoning, at de er blevet radikaliseret, er der ikke nogen der kan sige noget om. Og ofte vil det sikkert været et samspil.

Der er kommet så at sige en gruppe til, hvad angår underretninger, efter at de første tal var fremme i offentligheden, og det kan bl.a. afspejle, at der i dag er en meget, meget stor opmærksomhed på spørgsmålet. Og det er jo derfor, jeg hele tiden siger: Der skal være en systematisk underretning fra kriminalforsorgen direkte til PET, så vi er sikre på, at det, den ene myndighed ser, selvfølgelig videregives til den næste.

Jeg siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg har forståelsen af, at hr. Peter Skaarup gerne vil have ordet til anden runde til afslutning. Og det er rigtigt, så jeg giver ordet til hr. Peter Skaarup.

Jeg blev bare overrasket over, at det gik så stærkt, for jeg håbede, at vi kunne få endnu mere at vide fra ministeren. Der er ikke flere spørgere, men der er jo mulighed for, at man så kan tage ordet her efterfølgende og svare yderligere. Alle kan spørge mig her bagefter, hvis det er det, men ministeren kan jo til enhver tid bede om ordet og gå op og fortælle, hvordan sagerne står.

Men jeg vil under alle omstændigheder med formandens tilladelse komme med det, der måske er en afslutning på debatten, hvis ikke ministeren går op yderligere, nemlig en opsummering af, hvad der er sket set med Dansk Folkepartis øjne i forbindelse med debatten. Det, vi har fået at vide, er, at regeringen har bedt om en redegørelse for nogle ting i Kriminalforsorgen, og den redegørelse skal så foreligge i maj måned her i år. Det, der jo så er det gode spørgsmål, som jeg ikke synes vi har fået svar på under debatten, er: Hvornår sker der så noget med den redegørelse? Hvornår handler man, hvornår tager man nogle initiativer?

Når jeg er lidt spørgende over for det her, er det jo, fordi der jo for mange af de 11 punkter, der blev fremlagt i sidste uge over for pressen, men også over for Folketinget, er tale om, at man siger, at der er et problem, at der er nogle ting, der ikke fungerer, at det skal vi have gjort noget ved, så man signalerer handling uden at foretage handling.

Lad mig give et eksempel: Prøveløsladelse. Det er jo et problem, hvis man prøveløslader en radikaliseret før tid. Det er også et problem, at en terrorist slet ikke sidder i de 2 år, han var blevet dømt til at sidde i fængsel. Det må man sige. Hvad er det, regeringen så vil her? Jo, Kriminalforsorgen skal inden den 1. august 2015 have kortlagt praksis for prøveløsladelse. Sker der noget nu ved det? Det gør der ikke. Jo, der sker måske en kortlæggelse. Så kan vi så op på den anden side af den 1. august vurdere – nogen må vurdere, Folketinget er jo ikke samlet på det tidspunkt – om der skal ske nogle stramninger eller ændringer, og der er vidt forskellige svar fra Socialdemokraterne og Radikale på, om vi skal stoppe for prøveløsladelse for radikaliserede, om vi skal give mulighed for, at nogen kan blive løsladt – altså, det sejler. Set med mine øjne ud fra det, der ligger her, så sejler det desværre, når det handler om prøveløsladelse.

Så er der spørgsmålet omkring reststraf og om reststraf skal udløses, hvis der f.eks. begås ny kriminalitet. I forhold til det spørgsmål kan vi så læse i det, regeringen kommer med, at det skal Straffelovrådet vurdere. Jamen det er jo interessant, og det er spændende, hvad de så vurderer, men sker der noget nu? Næ, det gør der ikke. I forhold til spørgsmålet omkring betingede straffe: Skulle man gå fra betingede til ubetingede straffe, så det reelt giver fængsel, så kunne det jo være interessant og vigtigt, når det gælder forhærdede kriminelle, som man skriver. Hvem skal gøre noget her? Skal der ske noget her? Nej, Straffelovrådet skal vurdere spørgsmålet. Er det ikke et spørgsmål, politikerne kan vurdere? Behøver vi at have Straffelovrådet ind over det?

Så er der spørgsmålet om afsoning i forhold til indsatte, der ikke respekterer spillereglerne. Jo, siger regeringen her, det skal Strafferetsplejeudvalget vurdere nærmere. Men er det ikke et spørgsmål, politikerne kunne have en holdning til og kunne gennemføre noget på? Det mener jeg absolut at man godt kunne. Så er der samarbejdet mellem myndighederne. Hvad er det, regeringen vil her? Jo, myndighederne skal overveje spørgsmål om en styrkelse af myndighedssamarbejdet. Det er da rigtig interessant og rigtig flot, men det er et problem, at der ikke er et ordentligt samarbejde. Løs det! Lad os da løse det problem.

Altså, konklusionen er desværre, at regeringen siger noget, men den gør altså alt for lidt. Det er risikabelt i en tid, hvor vi står med terrortrusler rundtomkring i verden, der er terrortrusler i Danmark. Vi kan bare se i diverse nyhedsmedier, hvordan tingene foregår rundtomkring i verden. Så vores appel fra Dansk Folkepartis side er altså, at man går fra »siger« til »gør«, altså at der kommer handling bag ordene.

Jeg håber, at den her debat om ikke andet så har været et signal til regeringen om, at der altså er en graverende utålmodighed blandt i hvert fald et stort mindretal i Folketinget, der gerne vil have gjort noget nu og her. Vores opfordring til regeringen er: Se at komme i arbejdstøjet! Gør noget! Vedtag nogle stramninger, der batter, der virker, og lad os stresse de her radikaliserede, i stedet for at man ingenting gør. Det er desværre problemet, som konklusionen må være ud fra den her debat, hvor vi kan se, at regeringen desværre ikke gør sit arbejde godt nok. Jeg er ked af det, men det gør den altså ikke.

Jeg siger tak til hr. Peter Skaarup.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først ske torsdag den 26. marts 2015.

Så skal jeg sige, at vi skal videre med det næste punkt på dagsordenen, men det har vi annonceret først skal ske kl. 15.00, så vi bliver nødt til at foretage en afbrydelse af mødet frem til kl. 15.00, og det gør vi så.

Mødet er udsat. (Kl. 14:42).

Se video af alle taler

Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 29:

Forespørgsel til justitsministeren (Hasteforespørgsel):

Af Peter Skaarup (DF) og Martin Henriksen (DF).

(Anmeldelse 20.03.2015. Fremme 24.03.2015).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 26. marts 2015.

Det er ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Skaarup, der skal begrunde. Værsgo.

Tak for det, og tak for muligheden for, at vi kan afholde den her hasteforespørgsel i Folketinget om antiradikaliseringsindsatsen i de danske fængsler.

Så vi lytter meget interesseret til, hvad regeringen fremkommer med af oplysninger, og hvad regeringen vil gøre her og nu for at undgå radikalisering i det danske samfund.

Tak. Så er det justitsministeren for besvarelsen. Værsgo.

Tak til ministeren. Og så er det ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Forslag til vedtagelse

(Forslag til vedtagelse nr. V 35).

Tak til hr. Peter Skaarup. Den næste ordfører er hr. Karsten Lauritzen, Venstre. Værsgo.

Men med de ord skal jeg selvfølgelig takke for den debat, vi kan få her i dag. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Ole Hækkerup, Socialdemokraterne. Værsgo.

På den baggrund skal jeg på vegne af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

(Forslag til vedtagelse nr. V 36).

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at stille ordføreren to spørgsmål.

Tak. Ordføreren.

Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Jeg synes ikke rigtig, at jeg hørte svar på mine to spørgsmål, så jeg vil lige gentage dem.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Tak. Man skal lige passe på med den direkte tiltale.

Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Hvordan ser ordføreren på sådanne tiltag?

Tak. Ordføreren.

Hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Tak, og så er det ordføreren.

Tak. Så er det fru Mai Mercado fra De Konservative, værsgo.

Tak. Så er det ordføreren.

Tak. Fru Mai Mercado.

Tak. Ordføreren.

Tak for det. Så er det hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Ordføreren.

Tak, og vi tiltaler stadig væk ikke hinanden direkte her i Folketinget.

Værsgo, hr. Christian Langballe.

Tak. Ordføreren.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jeppe Mikkelsen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak til ordføreren. Der er et par spørgere. Hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren, værsgo.

Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Vil De Radikale være med til, at vi strammer op, når det gælder prøveløsladelse, sådan at personer, der er radikaliseret, ikke får prøveløsladelse – de må sidde tiden fuldt ud?

Ordføreren, værsgo.

Tak for det. Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Tak for det. Fru Mai Mercado.

Tak. Så er det ordføreren.

Tak for det. Så er det hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Ordføreren.

Hr. Christian Langballe.

Tak. Ordføreren.

Så er det hr. Karsten Lauritzen, Venstre. Værsgo.

Tak. Ordføreren.

Tak for det. Så er der ikke flere spørgsmål til denne ordfører. Den næste er fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Ordføreren.

Tak. Hr. Peter Skaarup.

Tak. Ordføreren.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Per Clausen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak. Ordføreren.

Hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Det var sådan lidt et radikalt svar, men okay, det er også i orden; det har man lov til at komme med.

Tak. Ordføreren.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance. Værsgo.

Det er de hovedinitiativer, som vi fra Liberal Alliances side synes der skal ses på. Vi takker for debatten og ser frem til forhandlingerne.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren. Værsgo.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Først hr. Karsten Lauritzen, Venstre. Værsgo.

Tak. Justitsministeren.

Tak. Hr. Karsten Lauritzen.

Ministeren.

Så er det fru Mai Mercado, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Ministeren.

Tak. Fru Mai Mercado.

Tak. Ministeren.

Tak. Hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Værsgo. Ministeren.

Hr. Christian Langballe.

Ministeren.

Så er det hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Kan ministeren ikke forklare Folketinget: Har man orienteret PET om de 39 personer, der er radikaliserede? Det var det første spørgsmål.

Ministeren.

Hr. Peter Skaarup.

Ministeren.

Jeg siger tak til hr. Peter Skaarup.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først ske torsdag den 26. marts 2015.

Mødet er udsat. (Kl. 14:42).

Se video af alle taler

Tak for det, og tak for muligheden for, at vi kan afholde den her hasteforespørgsel i Folketinget om antiradikaliseringsindsatsen i de danske fængsler.

Så vi lytter meget interesseret til, hvad regeringen fremkommer med af oplysninger, og hvad regeringen vil gøre her og nu for at undgå radikalisering i det danske samfund.

Forslag til vedtagelse

(Forslag til vedtagelse nr. V 35).

Men med de ord skal jeg selvfølgelig takke for den debat, vi kan få her i dag. Tak.

På den baggrund skal jeg på vegne af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

(Forslag til vedtagelse nr. V 36).

Det var sådan lidt et radikalt svar, men okay, det er også i orden; det har man lov til at komme med.

Det er de hovedinitiativer, som vi fra Liberal Alliances side synes der skal ses på. Vi takker for debatten og ser frem til forhandlingerne.

Kan ministeren ikke forklare Folketinget: Har man orienteret PET om de 39 personer, der er radikaliserede? Det var det første spørgsmål.

Folketinget

Resumé

Om forespørgslen

Forhandling

Forslag til vedtagelse

F 29 Om Kriminalforsorgens antiradikaliseringsprogram og initiativer for at undgå radikalisering af indsatte i fængslerne. (Hasteforespørgsel).

Forhandling den 25-03-2015

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling