Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 15:

Forespørgsel til udenrigsministeren. (Hasteforespørgsel):

Hvad kan udenrigsministeren oplyse om processen op til og udfaldet af det seneste udbud af servicekontrakten på Thule Air Base, herunder om, hvad ministeren vil gøre for at sikre de nuværende løn- og ansættelsesvilkår, og hvad regeringen agter at foretage sig over for de amerikanske myndigheder med henblik på at sikre, at Thulebasen også fremover bidrager med indtægter til Grønlands Landskasse som hidtil, og hvordan ministeren vil sikre en bevarelse af de nuværende lærlinge- og arbejdspladser til grønlændere og danskere, jf. vigtigheden af, at Thulebasen bidrager til det grønlandske samfund, som beskrevet i brevet af 9. december 2013 fra Udenrigsministeriet til den amerikanske ambassade?

Af Johan Lund Olsen (IA) og Nick Nielsen (SIU).

(Anmeldelse 17.12.2014. Fremme 19.12.2014).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til i morgen, torsdag den 22. januar 2015.

Jeg giver først ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Johan Lund Olsen fra IA, til begrundelse af forespørgslen.

Tak, hr. formand. Den 21. januar 1968 blev Pituffik Airport/Thulebasen med et slag verdenskendt og kom på forsiden af alverdens førende nyhedsmedier. Det skete, da et amerikansk B 52-bombefly lastet med fire brintbomber styrtede ned netop ud for Pituffik/Thule Air Base.

Ved Folketingets åbningsdebat i 1956 spurgte Grønlands første folketingsmand efter grundlovsændringen i 1953, hr. Augo Lynge, om det ikke var på tide og muligt at få en afgift af de amerikanske baser på Grønland. Pengene var hårdt tiltrængt, eksempelvis til investering i fiskerierhvervet. Den daværende statsminister mente ikke, at det var heldigt, at man betragtede forsvaret af dansk område ud fra et forretningsmæssigt synspunkt.

I dag, den 21. januar 2015, er Pituffik igen på dagsordenen her i Folketinget som mange gange tidligere. Spørgsmålet er i dag, om der fortsat er tale om forretningsmæssige hensyn, hensynet til danske særinteresser imod hensynet til Grønland og dets befolkning.

Verden har ændret sig, og Grønland har i dag selvstyre. Grønland har også meldt sig ud af daværende EF og nuværende EU for længst. Som udgangspunkt gælder EU-retten derfor heller ikke for Grønland og dets borgere.

Jeg fra IA og Nick Nielsen fra Siumut har derfor taget initiativ til den her forespørgselsdebat, og vi beder udenrigsministeren om at svare på følgende: Hvad kan udenrigsministeren oplyse om processen op til og udfaldet af det seneste udbud af servicekontrakten for Thule Air Base, herunder om, hvad ministeren vil gøre for at sikre de nuværende løn- og ansættelsesvilkår? Og hvad agter regeringen at foretage sig over for de amerikanske myndigheder med henblik på at sikre, at Thulebasen også fremover bidrager med indtægter til Grønlands landskasse som hidtil? Og hvordan vil ministeren sikre en bevarelse af de nuværende lærlinge- og arbejdspladser til grønlændere og danskere, jævnfør vigtigheden af, at Thulebasen bidrager til det grønlandske samfund som beskrevet i brevet af 9. december 2013 fra Udenrigsministeriet til den amerikanske ambassade?

Tak til ordføreren for forespørgerne. Så er det udenrigsministeren til besvarelse af forespørgslen.

Mange tak. Lad mig starte med at takke forespørgerne for den mulighed, I har givet os i dag, for at have denne debat i Folketinget. Der er tale om en vigtig sag, både for Danmark og for Grønland, og det demonstreres også ved, at vi til denne debat har besøg fra Grønland. Det er medlem af landsstyret for udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq, der er i Folketinget i dag, og jeg har her til formiddag haft lejlighed til igen at drøfte sagen med Vittus Qujaukitsoq, hvor vi var enige om at fortsætte det tætte dansk-grønlandske samarbejde, som vi har haft i denne sag.

Så bliver jeg nødt til at forberede Folketinget på, at en del af det, jeg nu kommer til at sige, måske vil lyde som lidt kendt stof, og det har sin forklaring i, at jeg jo indtil videre har besvaret ikke mindre end 39 spørgsmål i sagen, og derudover har vi jo også haft en god drøftelse af sagen i samrådet i Grønlandsudvalget den 5. december sidste år, men det giver god mening også at have debatten her i Folketinget.

Jeg vil også gerne ligesom den tidligere taler indledningsvis kaste blikket helt tilbage til 1951, hvor det tætte samarbejde mellem på den ene side Grønland og Danmark og på den anden side USA blev formaliseret med indgåelsen af den såkaldte forsvarsaftale. Med denne aftale blev man enige om de overordnede rammer for det amerikanske forsvars tilstedeværelse i Grønland. Forsvarsaftalen er et delelement i den transatlantiske sikkerhedsstruktur, som skulle vise sig at være af stor betydning i de mange efterfølgende årtier. Thulebasen har hermed ydet et væsentligt bidrag til at sikre fælles sikkerhed og transatlantisk stabilitet, og det gør den stadig, også selv om verden har ændret sig markant. Bl.a. via Thulebasen har Grønland og Danmark bidraget til opretholdelsen af vores kollektive sikkerhed – en sikkerhed, som vi samtidig har nydt godt af.

Der er tale om et samarbejde, der går begge veje. Der er derfor også løbende fra grønlandsk og dansk side blevet lagt vægt på, at den amerikanske tilstedeværelse er kommet og fortsat kommer Grønland og det grønlandske samfund til gode. Det gælder ikke kun økonomisk, men også på personelsiden. Det er i flere aftaletillæg fastslået, at der på basen kun undtagelsesvis kan ansættes arbejdere, som ikke er danske eller amerikanske statsborgere, og det er i den forbindelse givet, at man fra amerikansk side igennem alle årene har udstationeret amerikanske soldater på basen. Men vi har samtidig fra grønlandsk og dansk side lagt vægt på, at der til de mange civile støttefunktioner, som en base af sådan en karakter også har brug for, anvendes grønlandsk og dansk arbejdskraft i videst muligt omfang.

Det er bl.a. i de to samarbejdsfora, Permanent Committee og Joint Committee, at Grønland og Danmark til stadighed sikrer, at den amerikanske tilstedeværelse kommer Grønland og det grønlandske samfund til gode. Det er derfor også her, at vi jævnligt holder amerikanerne fast på, at der i videst muligt omfang skal anvendes dansk og grønlandsk arbejdskraft på basen. Det har vi hidtil gjort, og det vil vi fortsætte med at gøre.

Hvad angår servicekontrakten på Thulebasen, har Udenrigsministeriet ved tidligere budrunder certificeret interesserede tilbudsgivere med henblik på at bekræfte, at virksomhederne opfyldte betingelsen om grønlandsk-dansk tilhørsforhold.

På baggrund af forespørgsler fra virksomheder og advokater om forståelsen af kravet om dansk-grønlandsk tilhørsforhold og Udenrigsministeriets rolle i forhold til det amerikanske udbud på Thulebasen bad Udenrigsministeriet i sommeren 2013 om en udtalelse fra Kammeradvokaten vedrørende de udbuds- og EU-retlige forhold. På baggrund af en udtalelse fra Kammeradvokaten og møder herom i efteråret 2013 nåede Udenrigsministeriet til den konklusion, at Danmark ikke i varetagelsen af de danske eksterne relationer kunne fortsætte med at fortrinsbehandle danske virksomheder i forhold til andre EU-virksomheder. Kammeradvokaten fandt, at kravet om anvendelse af danske virksomheder og dansk arbejdskraft i denne situation som udgangspunkt er direkte diskrimination efter traktatens regler om arbejdskraftens fri bevægelighed og reglerne om tjenesteydelsernes fri bevægelighed.

Når noget efter EU-retten er direkte diskrimination viser al erfaring, at følgen ofte er sagsanlæg fra private med krav om erstatning. Den risiko ønskede Udenrigsministeriet ikke at udsætte rigsfællesskabet for.

Men når det gjaldt varetagelsen af grønlandske interesser, var det også Kammeradvokatens og Udenrigsministeriets vurdering, at der var et større juridisk råderum, fordi Grønland som bekendt ikke er medlem af EU. Udenrigsministeriet tog derfor initiativ til drøftelser med USA for at undersøge, hvordan vi kunne tilpasse proceduren for udbuddet af serviceaftalen på Thulebasen på en måde, som opretholdt status quo, forstået den måde, at den amerikanske tilstedeværelse fortsat kommer Grønland og det grønlandske samfund til gode, dvs. opretholdelse af status quo af hensyn til grønlandske, ikke danske interesser. Det skete derfor også i tæt kontakt med Grønlands myndigheder, som har været inddraget i hele processen.

Det skulle for det første gøres klart i aftalegrundlaget, at kravet om, at virksomheden skal være dansk-grønlandsk, er begrundet i et ønske om at sikre Grønland og det grønlandske samfund det størst mulige udbytte af samarbejdet om Thulebasen. For det andet skulle opdateringen skabe en klarere rollefordeling, hvor det bl.a. var et hensyn, at Danmark ikke længere skulle have en certificeringsrolle, der kunne være i strid med EU-retten. Derfor blev det aftalt, at USA skulle overtage certificeringsrollen.

For så vidt angår den nye kontrakt, er der altså tale om et amerikansk udbud, som foregår efter amerikanske udbudsregler i en lukket budrunde. Kriterierne fra 2013, brevvekslingen mellem Danmark og USA, indgår i de amerikanske udbudsbetingelser. De udgør et bindende krav, der er reguleret af amerikansk udbudsret og undergivet amerikanske procedurer og jurisdiktion.

Udenrigsministeriet og Grønlands selvstyre blev derfor orienteret om det første udfald af udbuddet, efter at man fra amerikansk side havde truffet sin beslutning. Og i den forbindelse er jeg for en god ordens skyld også nødt til at slå fast, at det ikke er den danske regerings opgave at sikre en bestemt virksomheds placering i en udbudsrunde. Det, regeringen kan have en forventning om, og som vi har en forventning om, er, at USA vil efterleve vores fælles aftaler og håndhæve betingelserne i udbuddet, så Grønland og det grønlandske samfund får størst muligt udbytte af samarbejdet om basen. Der er jo netop tale om et samarbejde, der går begge veje.

P.t. er sagen som bekendt under behandling hos den amerikanske klagemyndighed, efter at en række virksomheder, som også har fremsendt tilbud, men altså ikke er blevet udvalgt, har gjort indsigelse over afgørelsen. Jeg forventer, at klagemyndigheden vil offentliggøre resultatet af sin behandling senest i midten af februar. Eftersom der er tale om et amerikansk udbud, er det ikke et anliggende for den danske regering at blande sig i sådan en klagesag. Det er derfor vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke kan udtale mig om den konkrete klagesag, mens den verserer.

Men som jeg også har haft lejlighed til at redegøre for på samrådet den 5. december 2014 og i øvrigt i mine besvarelser af en række udvalgsspørgsmål, kan jeg godt sige generelt, at vi har taget sagen op med amerikanerne på højt niveau. Er der sket fejl, skal de selvfølgelig rettes.

Der spørges i forespørgslen specifikt ind til, hvad jeg vil gøre for at sikre de nuværende løn- og ansættelsesvilkår. Til det kan jeg overordnet slå fast, at den virksomhed, som ender med at vinde udbuddet, skal overholde de gældende regler og love i Grønland. Det inkluderer naturligvis også arbejdsmarkedsområdet. Når det er sagt, må jeg samtidig gøre opmærksom på, at netop arbejdsmarkedsområdet er overtaget af Grønland. Grønlands Landsting har dermed den lovgivende kompetence på det her område, og Grønlands landsstyre har den udøvende kompetence.

Der spørges endvidere til, hvad regeringen vil gøre, for at Thulebasen fortsat bidrager med indtægter til landskassen. Til det vil jeg for det første sige, at klagesagen endnu ikke er afsluttet, hvorfor det ikke er muligt for mig at kommentere udfaldet af udbudsprocessen. For det andet vil jeg fremhæve, at der ikke ud fra de nuværende oplysninger er grundlag for at konkludere, at en ny servicekontrakt principielt vil indebære et større økonomisk tab for Grønland end den del af overskuddet, som Grønlands selvstyre hidtil har haft, altså i kraft af selvstyrets medejerskab af Greenland Contractors.

Som nævnt er et af kravene til en ny serviceleverandør, at der fortsat skal være tale om en grønlandsk eller dansk virksomhed. Skattegrundlaget for Grønland vil som udgangspunkt dermed forblive det samme, uanset hvilket dansk-grønlandsk selskab der måtte vinde den endelige kontrakt. Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at der generelt vil gælde det samme som hidtil med hensyn til skat, arbejdsret og overenskomstforhold. Disse forhold er der ikke ændret på med aftalen fra december 2013.

Samtidig er jeg så også nødt til sige, at det desværre ikke er nyt, at antallet af ansatte på Thulebasen varierer. Basens opgaver og omfang har udviklet sig løbende. Det må således forventes, uanset hvilken virksomhed der måtte stå for basedriften, at skatteindtægterne fra basen ikke er konstante.

I 1960'erne befandt der sig ca. 10.000 personer på Thulebasen, mens den seneste opgørelse viser, at det tal i dag er faldet til ca. 600 personer. Alt andet lige må en sådan udvikling forventes afspejlet i de behov, som en serviceleverandør skal honorere, og dermed også i behovet for servicearbejdere på basen. Regeringen kan i sagens natur ikke bestemme, at antallet af medarbejdere hos serviceleverandører og dermed størrelsen af skatteindtægterne er de samme år for år.

Endelig spørges der til, hvordan jeg vil sikre en bevarelse af de nuværende lærlinge- og arbejdspladser til grønlændere og danskere. Her er det min klare forventning, at nye serviceleverandører som hidtil vil anvende grønlandsk arbejdskraft i videst muligt omfang. I praksis har det været undtagelsen, at amerikanske statsborgere er blevet anvendt, og fra amerikansk side er det også klart tilkendegivet, at man i overensstemmelse med vores fælles aftaler ønsker grønlandsk og dansk arbejdskraft anvendt i videst muligt omfang. Det er kommunikeret både til Grønland og Danmark, ligesom det fremgår af udbudsmaterialet. Jeg har også de samme forventninger om, at serviceleverandørerne fortsat vil tilbyde elever praktikpladser på basen, og de forventninger har vi i flere omgange og fra begge sider af Atlanten kommunikeret klart til USA.

Derfor vil jeg gerne afslutningsvis slå fast, at der i revisionen i 2013 ikke er blevet ændret på de forhold i aftalegrundlaget, der angår anvendelsen af grønlandsk og dansk arbejdskraft, og det er vigtigt at huske på, at aftalekomplekset mellem Grønland, Danmark og USA samt de opfølgningsmekanismer, der er knyttet hertil, nu i mere end seks årtier har leveret de ønskede resultater, når det præcis kommer til målet om i videst muligt omfang at anvende dansk-grønlandsk arbejdskraft og leverandører.

Derfor vil regeringen fortsat i tæt og godt samarbejde med Grønlands landsstyre gennem dialog med USA i de dertil indrettede fora sikre, at det også i fremtiden vil være tilfældet, så Grønland fortsat får størst muligt udbytte af samarbejdet om Thulebasen. Tak.

Tak til udenrigsministeren for besvarelsen. Vi går til ordførerrækken. Der er ikke nogen korte bemærkninger nu efter reglerne. Der er nogle, der gerne vil have dem, men de får dem ikke nu. Så er det ordføreren for forespørgerne, hr. Johan Lund Olsen.

Tak, hr. formand. Den seneste tid har både Folketinget og medierne haft fokus på Thulebasen i Grønland. Postyret er begrundet. Et amerikansk skuffeselskab som kontraktindehaver er direkte imod aftalen mellem rigsfællesskabet og USA, der er blevet bekræftet så sent som i slutningen af 2013. Bekymringen er også begrundet. I aftalen, som Udenrigsministeriet kalder solid, er der kun sikret brug af grønlandsk arbejdskraft i »videst muligt omfang«.

Inuit Ataqatigiit kræver en uvildig undersøgelse af regeringens rolle og sagens gang siden 2013. Undersøgelsen skal fokusere på, om sagen har været fulgt og løftet af regeringen på et tilstrækkelig højt politisk plan. Vi har krævet det samme over for naalakkersuisut derhjemme.

Grønland står til at miste et trecifret millionbeløb, fordi den indgåede aftale blev justeret. Omregner vi beløbet til dansk størrelsesorden, svarer det til, at den danske stat stod til at miste – nu skal I høre rigtig godt efter – 240 mia. kr. om året. På USA´s opfordring overlod Udenrigsministeriet certificeringen af egnede selskaber til de amerikanske myndigheder. Det er oplagt, at man skulle have haft grønlandske interesser i fokus. Kontrakten vedrører aktiviteter på grønlandsk jord og territorium med direkte indflydelse på det grønlandske samfund.

Den officielle årsag til, at man ændrede certificeringen fra at være et dansk anliggende til at være et amerikansk anliggende, var, at den danske stat ikke ønskede at give danske selskaber bedre vilkår end selskaber fra andre lande. Dette er tilsyneladende ulovligt ifølge EU-retten. Det er den årsag, regeringen efterfølgende har fokuseret på.

Men som udenrigsministeren selv er inde på, er Grønland ikke medlem af EU og derfor ikke underlagt EU-retten, og vi sætter spørgsmålstegn ved argumentets gyldighed. EU-retten er dog ikke nævnt nogetsteds undervejs i forhandlingerne. Der står også i brevet fra Udenrigsministeriet, at selskabet ikke må være et datterselskab af et udenlandsk firma. Det er derfor interessant, at Exelis, som står til at vinde kontrakten, netop er et skuffeselskab alene bestående af et advokatkontor, der har til huse i Hellerup.

Den danske regering ændrede altså aftalen indgået med det formål at støtte det grønlandske samfund for at føje USA og for at føje EU. USA havde opfordret til det, men EU havde ikke selv bragt emnet på bane.

Vi mener, at regeringens prioritering er forkert, og at det er dybt beklageligt, at den danske regering ikke entydigt kæmper for rigsfællesskabets interesser. Vi mener fra Inuit Ataqatigiits side, at et fokus på Grønlands økonomiske udfordringer ubetinget hører sammen med Pituffik/Thulebasen og den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland. Det handler også om at fremtidssikre det grønlandske folks udbytte af militærbasen i Pituffik og udbytte af al militær aktivitet i et land, som aldrig nogen sinde selv har været i krig mod andre folk og stater, men på hvis territorium militære baser er blevet anlagt og fortsat ligger, bl.a. for at sikre andre landes og primært NATO-landes sikkerhed, med risiko for egen sikkerhed.

Nu er det så op til USA at vurdere, hvad »i videst muligt omfang« betyder. Med andre ord er spørgsmålet, hvor mange grønlandske arbejdspladser, lærepladser og skatteindtægter der kan blive plads til. Det undrer os, at man ikke har brugt den mulige konflikt med EU-retten som udgangspunkt for at nyforhandle en aftale med Grønland. Hele miseren udstiller den udfordring, rigsfællesskabet står i: et fællesskab præget af dårlig intern kommunikation og manglende koordination og en dansk regering, som har mange andre interesser at pleje end rigsfællesskabets.

Hvis ikke denne sag rettes op, er rigsfællesskabet banket tilbage til tiden før selvstyrets indførelse. De fine ord i selvstyreaftalen om at være ligeværdige partnere og om at fremme erhvervsudviklingen i fællesskab runger derfor og lyder hult. Denne sag er meget alvorlig både for Grønlands økonomi og for forholdet i rigsfællesskabet. Vores appel til Folketingets partier er derfor: Lad os sammen rette op på dette og sikre et fortsat godt samvær inden for rigsfællesskabet. I samarbejde med partierne [IA, V, S, RV, SF, EL, LA, KF og SIU] i Folketinget og i forståelse med regeringen har Inuit Ataqatigiit derfor arbejdet på følgende forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfordrer regeringen til

- at sikre, at servicekontraktindehaveren ved Pituffik fortsat er dansk/grønlandsk,

- at arbejde for at sikre Grønland størst muligt afkast af amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland, herunder i form af lærepladser, beskæftigelsesmuligheder og skatteindtægter og

- at sikre, at der ikke fremadrettet kan opstå tvivl om krav og kriterier.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 14).

Det af hr. Johan Lund Olsen oplæste forslag til vedtagelse på vegne af Siumut og IA indgår naturligvis i de videre forhandlinger.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Troels Lund Poulsen som Venstres ordfører.

Først og fremmest vil jeg gerne på vegne af Venstre sige tak til forespørgerne, Johan Lund Olsen og Nick Nielsen, for den her debat, som nu er blevet til en hasteforespørgsel – en debat, som rækker langt frem, og som også er af principiel og afgørende vigtighed, både i forhold til rigsfællesskabet, men også i forhold til Danmarks overordnede position med hensyn til vores relation til bl.a. USA. Derfor er det også afgørende, at vi nu kommer i dybden i den her sag – en sag, der, som udenrigsministeren jo har redegjort for i sin besvarelse, allerede har været til diskussion i et samråd i starten af december måned.

For Venstre er det vigtigt, at vi prioriterer og også fortsat udvikler rigsfællesskabet. Vi er meget optaget af, at det rigsfællesskab, som vi har, fungerer på en ligeværdig måde, og derfor lytter vi selvfølgelig også til nogle af de kommentarer, der er kommet i forbindelse med sagen, som nu har verseret igennem flere måneder. Derfor vil jeg også gerne i dag udtrykke meget stor tilfredshed med, at der så også har været mulighed for før den her debat at have en ganske udmærket og konstruktiv dialog med en lang række af de medlemmer, som har vist interesse fra grønlandsk side for sagen.

Når det er sagt, vil jeg sige, at det jo er en sag, der drejer sig om et udbud, som vedrører et større milliardbeløb, og som så også knytter sig an til de aftaler, som der har været historisk mellem Danmark og USA.

Udenrigsministeren redegjorde i dag for, ligesom han har gjort tidligere, at der har været et potentielt EU-problem i forhold til ligebehandling, og at det så har været årsagen til, at regeringen har taget de initiativer, som man har gjort. Det er noget af det, som fortjener en større gennemgang – en gennemgang, der ikke nødvendigvis finder sted i dag, men som vi selvfølgelig også vil interessere os for. Udenrigsministeren har jo tidligere delt dele af Kammeradvokatens vurdering med Folketinget, men fra Venstres side vil vi allerede i dag gerne sige, at vi selvfølgelig har tænkt os at stille yderligere spørgsmål til det her aspekt, for det er jo en del af den sag, vi diskuterer.

Sagen har også vist sig at udvikle sig til at blive en trist sag for Danmark og ikke mindst for Udenrigsministeriet og udenrigsministeren i særdeleshed. For hvad er det helt præcis, der er sket undervejs i den her periode? Der har selvfølgelig været skiftende udenrigsministre – det anerkender jeg også, da der jo er en vis udskiftning i Udenrigsministeriet i den regering, som vi oplever Det kan jo på nogle måder være fornuftigt, men på andre måder kan det være ufornuftigt, for det gør jo, at man har svært ved at følge med i, hvad der sker. Og jeg kan også forstå, at udenrigsministeren ikke nødvendigvis kan alt i detaljen, da noget af det her jo er sket, før udenrigsministeren blev ansvarlig for området.

Men det skal ikke betyde, at vi ikke vil gå meget klart til værks i forhold til at finde ud af, hvad det helt præcis er, der er sket undervejs – fuldstændig ligesom Johan Lund Olsen tidligere har redegjort for her. Derfor kan Venstre også støtte det forslag til vedtagelse, der nu er fremsat. Det er fire ganske udmærkede og meget fornuftige punkter, og jeg vil gerne kvittere for, at Johan Lund Olsen har været meget aktiv i forhold til udarbejdelsen af forslaget til vedtagelse. Det lægger vi afgørende vægt på, og vi sætter stor pris på den dialog, der har været undervejs, og ikke mindst på at der også kan være et bredt flertal for forslaget til vedtagelse i dag.

Det, jeg gerne slutte med at slå fast, er, at det nu engang er sådan, som udenrigsministeren også har gjort rede for i dag, at udenrigsministeren mener, at Folketinget har været orienteret hele vejen igennem. Det sætter Venstre et stort spørgsmålstegn ved. Det er nu engang Folketinget, der gennem offentligheden har taget sagen op til diskussion, og derfor har der jo så også løbende været information fra udenrigsministerens side. Det, der er afgørende, er – og det vil Venstre gerne slå fast til sidst i den her debat i mit indlæg – at Danmark selvfølgelig skal sikre, at de aftaler, der indgås mellem Danmark, og dermed rigsfællesskabet, og USA, bliver overholdt. Det siger sig selv, og det er en helt afgørende forudsætning for det samarbejde, vi har og skal have fremadrettet, hvad enten det er med USA, eller det er med andre lande.

Med de ord vil vi selvfølgelig glæde os til at forfølge den her sag, som vi synes er vigtig. Og jeg kan også allerede nu bebude, at vi mener, at sagen er så vigtig, at det selvfølgelig også kræver et samråd som opfølgning på den debat, vi har i dag – et samråd, som det vil give god mening at både udenrigsministeren og statsministeren deltager i.

Tak til Venstres ordfører. Jeg er blevet bibragt den forståelse, at det forslag til vedtagelse, vi fik præsenteret af Johan Olsen, ikke kun støttes i IA og Siumut, men også af Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, SF, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti – bare til orientering.

Hr. Flemming Møller Mortensen som socialdemokratisk ordfører.

Mange tak, formand. Man skal ikke være ret lang tid i Grønland – eller måske heller ikke ret lang tid i Danmark – og gå ud og spørge befolkningen, hvad de kender til Thule Airbase, før man vil møde rigtig mange mennesker, som har haft deres arbejde på Thule Airbase, der blev bygget i 1951.

Dermed vil jeg gerne slå fast, at fra socialdemokratisk side har vi en fuld, faktisk dyb forståelse for, at hvis ting ændrer sig omkring servicekontrakten i og omkring Thule Airbase, kan det få rigtig store konsekvenser for det grønlandske samfund. Det er et lille samfund, hvis økonomi i høj grad er afhængig af arbejdspladser, og Thule Airbase har været en meget stor arbejdsplads i Grønland siden 1951.

Men Thule Airbase er ikke kun en arbejdsplads, det er også et uddannelsessted, som i høj grad har indgået i hele udviklingen af infrastruktur og faglighed i Grønland og fortsat gør det.

Thule Airbase er sikkerhedsmæssigt en væsentlig foranstaltning for Grønland, for Danmark og for hele den vestlige verden. Og derfor har der siden 1951 naturligvis også været en tæt dialog de tre lande imellem, nemlig Grønland, USA og Danmark og en fælles forståelse af væsentligheden og driften af Thule Airbase.

Der har været en aftale, og der har været en fælles dansk-grønlandsk forståelse af, hvordan aftalen om servicekontrakten skulle være, og hvor dem, der skulle byde på kontrakten, skulle komme fra. Udenrigsministeren har redegjort for, hvorfor man har lavet en ændring i forhold til, hvem der skal certificere dem, der byder på kontrakten. Kammeradvokaten har været inde over det, og der er EU-retlige aspekter i det. Men det, der er og har været den fælles danske og grønlandske forståelse, er, at selv om det måtte være en amerikansk del af aftalen at certificere, så har det været vores fælles forståelse, at de grundprincipper, der har været, også er dem, der fortsat er. Og det er netop, som det også er blevet sagt af to ordførere her på talerstolen, at Grønland i videst muligt omfang økonomisk, men også på anden vis, skal nyde godt af Thule Airbase.

Det er altså også vores opfattelse, at det er det, der er og skal være rammen om det nugældende udbud og de fremtidige ansøgere. Det er også vores opfattelse, at tolkningen af, at det skal være et grønlandsk-dansk firma, holder.

Som Socialdemokraternes ordfører vil jeg gerne udtrykke, at det er en alvorlig situtation, hvis ikke det grundlag kommer til at herske i fremtiden. Det har i hvert fald ikke været en politisk intention at lave om på de betingelser, og som udenrigsministeren har sagt, kører der i øjeblikket en sag ved en klagedomstol i USA, fordi nogle – og det er dansk-grønlandske firmaer – synes, at der ikke har været en kontraktopfyldelse i forhold til udbudskriterierne. Og vi venter naturligvis spændt på en afgørelse.

Det glæder mig, at der har været en tæt dialog mellem regeringen i Grønland og regeringen her i Danmark, og at der fortsat er det. Det har udenrigsministeren også præciseret i dag, og det ved jeg har været gældende, lige siden tvisten og usikkerheden rejste sig. Jeg er også vidende om, at både udenrigsministeren og statsministeren tager den her sag meget alvorligt og har drøftet den på højeste niveau med amerikanerne. Og amerikanerne er godt klar over, hvor væsentlig Thule Airbase er for Grønland og dermed også for rigsfællesskabet.

Vedtagelsesteksten er læst op, og den rummer det, som vi fra socialdemokratisk side synes er væsentligt at udtrykke i dag. Det er alvor i sagen og forhåbentlig en positiv fremdrift. Tak.

Der er tre korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Espersen.

Tak. Jeg er enig med Socialdemokraternes ordfører i, at Thule er af enorm interesse. Altså, Thule Air Base er et navn, der virkelig betyder noget, selvfølgelig specielt i Grønland, men også i Danmark, fordi der har været så mange – også ofte uheldige – omstændigheder omkring den base.

Derfor vil jeg spørge: Når regeringen, dengang sagen opstod i 2013, vidste, at der var en ny dramatisk udvikling i gang omkring forholdene på Thule Air Base, hvorfor indviede man så ikke offentligheden i det? Hvorfor skulle der gå næsten halvandet år, inden Folketingets medlemmer, men også, som jeg har forstået, Landstingets medlemmer i Grønland blev orienteret om det her? Hvorfor var ingen offentlig debat om det, når det er så utrolig vigtigt?

Ordføreren.

Jeg kan ikke svare på regeringens vegne, men jeg kan svare på Socialdemokraternes vegne. Hvad angår, om der var tale om en dramatisk udvikling, så har vi i Socialdemokraterne, nu hvor vi kender sagen i sine detaljer, egentlig ikke tænkt på det på den måde. Og det er netop, som jeg giver udtryk for, fordi det er vores mening, at det, der var forudsætningen for servicekontraktens udbud tidligere, stadig væk gør sig gældende.

Hr. Søren Espersen.

Der er ikke mange i Grønland, der vil være enige med Socialdemokratiets ordfører om, at den udvikling, der er sket omkring Thulebasen, ikke er dramatisk. Det tror jeg at man kan forsikre sig om, hvis man læser de grønlandske aviser. Der er man fuldstændig klar over, at det her er meget, meget dramatisk.

Jeg ved godt, at ordføreren ikke taler på vegne af regeringen, men han kan dog så tale på vegne af Socialdemokratiet. Burde man ikke have diskuteret sådan en sag i offentligheden? Burde man ikke i 2013 have lagt det frem og sagt: EU har muligvis et eller andet her, som gør, at vi ikke kan fortsætte, som vi plejer, og gøre det, som vi har gjort til alles tilfredshed i 52 år? Skulle det bare sådan komme listende som en tyv om natten? Ville det ikke også have været i Socialdemokratiets interesse, at der kom en offentlig debat om det både i Danmark og Grønland?

Ordføreren.

Jeg tolker rent faktisk det, at man fra såvel dansk side som fra grønlandsk side ikke har meldt det ud til en politisk debat, som værende beroende på, at vores forventning er, at aftalen er den samme, Det er de samme kriterier, uanset om det er en dansk certificering eller en amerikansk certificering.

Så er det hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Mange tak, og tak for ordførerens tale. Mit spørgsmål er sådan set meget kort og enkelt: Mener ordføreren, at den aftale, som er indgået med amerikanerne, om certificeringen er blevet overholdt gennem den udbudsrunde, der har fundet sted, og i det resultat, der kom, hvor Exelis Services A/S fik opgaven, eller er aftalen med amerikanerne ikke blevet overholdt?

Ordføreren.

Hr. Finn Sørensen, det tror jeg ikke jeg kan svare tydeligere på, end udenrigsministeren faktisk har gjort det. For det er jo her, at vi skal have respekten for, at der rent faktisk i øjeblikket er en domstol, der kigger på, om kontrakten er overholdt. Det er jo rent faktisk derfor, at danske politikere og ministre har været i tæt kontakt med også de danske ansøgere til servicekontrakten, som har lagt sag an. Det er jo rent faktisk derfor, at både udenrigsministeren og statsministeren taler på højeste niveau med amerikanerne om den her sag. Altså, her skal vi måske nok styre vores utålmodighed en lillebitte smule, til vi har hørt en afgørelse fra den amerikanske domstol.

Hr. Finn Sørensen.

Nu er det jo sådan, at udenrigsministeren ikke vil svare på det spørgsmål, hvilket ordføreren kan forvisse sig om ved at kigge på de fire-fem spørgsmål, jeg har stillet, der alle sammen kredser om det ret centrale spørgsmål: Er aftalen mellem USA og Danmark blevet overholdt gennem den her udbudsrunde og i det resultat, den fik, eller er den ikke blevet overholdt? Det er jo ikke det, den amerikanske klageret skal tage stilling til. Vi skal vel ikke have en amerikansk klageret til at tage stilling til, om vi mener, at de aftaler, vi indgår med amerikanerne, bliver overholdt; det skal vi vel selv tage stilling til.

Så jeg vil gerne høre ordførerens personlige mening om det. Det må ordføreren da have en mening om: Er aftalen med amerikanerne blevet overholdt gennem den her udbudsrunde, eller er den ikke?

Ordføreren.

Der kan jo være rigtig, rigtig mange elementer, man skal kigge på, med hensyn til om det her modsvarer det, man tidligere har tolket i forbindelse med tidligere udbud. Noget af det, jeg synes er centralt, og noget af det, jeg glæder mig meget til bliver afklaret, er, hvordan tolkningen af, om et firma er et grønlandsk-dansk firma, er.

Hr. Troels Lund Poulsen, kort bemærkning.

Tak for det. Den socialdemokratiske ordfører har nu flere gange nævnt, at der har været en dialog både fra statsministerens side og fra udenrigsministerens på meget højt niveau med amerikanerne, og det har indtil videre ikke været muligt i hvert fald for mig at få oplyst, hvad den dialog er gået ud på, men det ved den socialdemokratiske ordfører åbenbart. Kan ordføreren så ikke forklare, hvad det er, som dialogen med amerikanerne har gået på, når statsministeren og udenrigsministeren har talt med amerikanerne, og på hvor højt et niveau det har været?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke, og det synes jeg skal adresseres til ministeren enten skriftligt eller mundtligt.

Hr. Troels Lund Poulsen.

Men det forstår jeg slet ikke, for hvis man står og underholder med noget og siger, at man ved en masse, men når man så bliver spurgt om det konkrete, er man ikke i stand til at svare på det, så giver det da absolut ingen mening at bruge det som et argument. Men er ordføreren så i stand til at give navnene på dem, der måtte have haft dialogen med amerikanerne? Er det både statsministeren og udenrigsministeren? Er det forsvarsministeren? Hvem er det, der har haft den her dialog?

Ordføreren.

Mit svar til Venstres ordfører er fuldstændig det samme. Det er et regeringsanliggende. Det, jeg har hørt udenrigsministeren give udtryk for, men som jeg også har hørt statsministeren give udtryk for, er, at det her er blevet drøftet tidligere, det bliver drøftet, og det vil blive drøftet med amerikanerne. Men det er jo klart, at en af de centrale personer, som amerikanerne har sendt her til vores lille land, er den amerikanske ambassadør, så der er for mig at se ingen tvivl om, at den amerikanske ambassadør – og det ved jeg også – har været draget ind i den her diskussion og drøftelse.

Hr. Johan Lund Olsen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil godt blive inden for samme emne, for det er ret vigtigt. Vi hørte jo fra både ordføreren og udenrigsministeren, at det har været drøftet på meget højt politisk niveau. Men hvornår? Vi har hidtil og endnu ikke fået oplysninger om, hvornår det er taget op på højt politisk niveau, som man siger. Vi har tidligere spurgt om det, men vi har ikke kunnet få et svar endnu. Måske vi kunne få et præcist og eksakt svar, måske også fra udenrigsministeren? Hvornår har der været den her dialog på meget højt politisk niveau? Det kunne være interessant.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald ikke svare på det som Socialdemokraternes grønlandsordfører, men jeg kan se, at udenrigsministeren noterer det, så det er muligt, der kommer et svar. Det bliver der nikket til.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Per Stig Møller.

Det lød jo så utrolig flot og overbevisende, da ordføreren stod og sagde, at både statsministeren og udenrigsministeren havde taget det op. Det viser sig, at det har de ikke. Der har været en amerikansk ambassadør. Kan ordføreren, der med så stor sikkerhed sagde, at statsministeren og udenrigsministeren havde taget det op, så fortælle os: Mødte ambassadøren statsministeren og udenrigsministeren?

Ordføreren.

Jeg vil give det samme svar til hr. Per Stig Møller, at det må være et anliggende for regeringen at svare på. Det er klart, at jeg som Socialdemokraternes ordfører er orienteret om, hvad det er, der er sket i grove træk, men de detaljer, som hr. Per Stig Møller spørger til, kan jeg ikke svare på.

Hr. Per Stig Møller.

Så havde det måske været en god idé, at ordføreren ikke sagde det, for ordføreren ved åbenbart ikke, om statsministeren og udenrigsministeren har talt med nogen på politisk niveau. Ordføreren ved åbenbart kun, at der har været en ambassadør, der har gået rundt ovre i Udenrigsministeriet. Så man skal måske sige, at det er den slags, der nok hellere skal slettes med tilbagevirkende kraft.

Ordføreren.

Det har jeg faktisk ikke lyst til. Jeg føler mig faktisk helt sikker på, at de oplysninger, jeg har fået, er korrekte. Og så må det være regeringen – enten udenrigsministeren eller statsministeren – som svarer på detaljerne om, hvor, hvornår og med hvem den her sag er blevet drøftet. Men det er klart, at jeg tager det til mig, når det er blevet sagt, at det her er blevet drøftet på højeste niveau. Tak.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Søren Espersen som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak. Der var en dreng hjemme i Himmerland, som var en af mine kammerater, og han var så bange for sin far, at han stort set startede hver dag med at sige undskyld til ham bare for at være på den sikre side. Jeg kom i tanke om min ven her, mens jeg fordybede mig i Thulesagens dokumenter, for hvor minder min frygtsomme kammerat da i helt utrolig grad om Danmarks udenrigsminister, som på forhånd siger undskyld til EU bare for at være på den sikre side. Altså, her har vi en forrygende god aftale med Amerika om, at servicekontrakterne på Thule Air Base certificeres af rigsfællesskabet – en certificering, som skal garantere, at det udelukkende er rigsfællesskabets virksomheder, som tilgodeses.

Aftalen har mig bekendt fungeret perfekt i 52 år og til alle parters tilfredshed. Amerikanerne har vistnok været tilfredse med sine dansk-grønlandske samarbejdspartnere; arbejdsgivere og lønmodtagere i rigsfællesskabet har været tilfredse; Grønlands statskasse har været ovenud tilfreds; EU har ikke så meget som hævet et øjenbryn, for det her foregår jo i Grønland, og Grønland er som bekendt ikke medlem af EU. Kort sagt: Alle og enhver var tilfredse og har været det i 52 år.

Om det nu var udenrigsministeren, der ikke længere kunne holde den tanke ud, at alle parter var tilfredse, eller det var en af hans nidkære medarbejdere, tror jeg man skal have aktindsigt i for at kunne udrede. Men et faktum er det, at ministeren inddrog Kammeradvokaten, for det kunne jo være, at han, hvis Kammeradvokaten ledte længe nok, kunne finde et eller andet hår i suppen. Det kunne Kammeradvokaten så ikke, eller det vil sige, han gjorde et hæderligt forsøg, for han er jo regeringens advokat, men han kunne altså ikke med sin bedste vilje finde andet end nogle forblommede forklaringer om, at det måske kunne være nærliggende at antage, at det ikke er endeligt afklaret og bla bla bla.

Men de bemærkninger, de vage bemærkninger, som jo er kendetegnende ved Kammeradvokatens notat, var nok for udenrigsministeren. Dem valgte han med det samme at tolke til: Nu dropper vi det hele, som vi har haft, og som alle har været glade for i 52 år. Uden overhovedet at have snakket med partierne i Folketinget om det, ophævede ministeren – jeg tror i øvrigt i samarbejde med Grønland, men det finder vi nok ud af – den gamle aftale med USA og mistede dermed reelt al styring med fremtidige civile arbejdspladser i Thule. Og bemærk, mig bekendt var det ikke noget, amerikanerne havde forlangt, det var ikke noget EU havde bedt om – jeg tror slet ikke, de havde været inde i den sag – og det var heller ikke noget, EU havde ønsket eller forlangt. Udenrigsministeren sagde med andre ord undskyld til EU bare for at være på den sikre side og handlede dermed efter vores opfattelse i modstrid med rigsfællesskabets vitale interesser.

Jeg mener ikke, det fælles forslag til vedtagelse er godt nok, og vi har i Dansk Folkeparti derfor tænkt os at fremsætte vores eget forslag til vedtagelse. Det behøver nu ikke nødvendigvis at betyde, at vi stemmer imod det, som bliver fremsat og givetvis kommer til afstemning først; det har vi ikke endeligt taget stilling til. Men jeg vil gerne på Dansk Folkepartis vegne fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse:

»Folketinget opfordrer regeringen til at genforhandle den nye aftale med USA, således at certificering af tilbudsgivere på servicekontrakten på Thule Air Base fremover atter foregår i Udenrigsministeriet i det sædvanlige tætte og gode samarbejde med Grønlands landsstyre for derved at sikre, at Grønland som hidtil fortsat sikres størst muligt afkast af amerikansk tilstedeværelse på Thule.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 15).

Tak. Det oplæste forslag fra hr. Søren Espersen indgår selvfølgelig i de videre forhandlinger.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg deler jo langt hen ad vejen ordførerens kritik af det forløb, der har været, og af ministeriets håndtering af sagen. Jeg har bare et spørgsmål: Hvorfor skal det absolut ligge i Udenrigsministeriet, som det gjorde før? Hvorfor ikke følge den idé, som Udenrigsministeriet på et tidspunkt har haft, nemlig at man overlod certificeringen til det grønlandske selvstyre? Det var vel ret nærliggende, for det er jo trods alt i Grønland, det foregår. Det er det grønlandske samfund, der skal have den økonomiske gevinst, den beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige gevinst af amerikanernes tilstedeværelse, og så var det vel også nærliggende, at man overlod det til selvstyret at foretage den her certificering af virksomheden.

Ordføreren.

Jo, det har hr. Finn Sørensen jo ret i var en mulighed. Jeg tror bare, at der rent statsretligt er problemer med det, for jeg er ikke sikker på, at amerikanerne på den måde kan forhandle direkte med det grønlandske landsstyre. Men ideen er selvfølgelig rigtig. Der er så bare det aber dabei ved det, at der også stadig væk vil være problemer for de mange danske tilbudsgivere i den her sag, uanset om det vil komme til at ligge i Nuuk. Altså, der vil man jo stadig væk kunne komme i den situation, at der så bliver problemer med danske tilbudsgivere og danske arbejdspladser, det kunne man da forestille sig, hvor de så fra grønlandsk side måske ville vælge andre tilbudsgivere. Det, der er det ideelle i det her, er jo, at det er en gammel aftale, der både har sikret Danmark og Grønland økonomiske fordele ved det.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jo, der kan jo være problemer ved mange ting og ved en hvilken som helst procedure, man vælger. Jeg tror dog, det ville være helt nærliggende, at man overlod det til det grønlandske selvstyre at foretage den certificering. Altså, det er jo i Grønland, det foregår, og jeg tror såmænd nok, de ville have en interesse i, at det foregik nøjagtig som det hele tiden har gjort. Men der er vi jo blevet mødt med et argument fra Udenrigsministeriets side, som jeg gerne vil høre ordførerens holdning til, hvor Udenrigsministeriet har sagt, at det foreslog man faktisk i forhandlingerne med amerikanerne, men det ville amerikanerne ikke have. Er det rimeligt, at man opgiver et krav på det grundlag, at det var noget, amerikanerne ikke brød sig om?

Ordføreren.

Jamen det føler jeg mig ikke rigtig i stand til at svare på, for jeg kender ikke den diskussion, der har været. Jeg vil bare sige, at der for mig altså også er noget, der er afgørende. Vi ved, at der har været utrolig mange grønlandske virksomheder og grønlandske arbejdere, der har været beskæftiget på Thulebasen, men at der også har været rigtig mange danske virksomheder og danske arbejdere i de år, der er gået, og der ved jeg jo at hr. Finn Sørensen er lige så interesseret, som jeg er, i, at man også sikrer danske arbejdspladser. Det mener jeg altså er lige så væsentligt som at sikre grønlandske arbejdspladser.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det fru Helle Løvgreen Mølvig som radikal ordfører.

Tak for ordet, formand. Det gode forhold mellem Grønland og Danmark betyder meget for mig og for Radikale Venstre, ligeså gør rigsfællesskabet. Vi skal pleje det og styrke det. Derfor er sagen, vi diskuterer her i dag, også af yderste vigtighed for os alle, både for grønlændere og danskere, for De Radikale og for mig.

Radikale Venstre vil gerne bevare det gode forhold mellem Danmark og Grønland, og vi vil gerne understøtte vores medborgere mod nord og styrke deres muligheder for at have arbejdspladser, lærlinge- og praktikpladser, så godt vi kan. Det har vi faktisk alle sammen glæde af.

I aftalen med USA helt tilbage fra den oprindelige forsvarsaftale og i de tillægsaftaler, der er kommet til igennem årene, har Danmark og Grønland i fællesskab søgt at varetage Grønlands interesser bedst muligt. Det er bl.a. gjort ved at forpligte USA til at udbyde servicekontrakten for Thule Air Base til danske og grønlandske virksomheder. Det har tidligere været Udenrigsministeriets opgave at certificere de interesserede tilbudsgivere, og dermed har det været Udenrigsministeriet, der fastlagde, hvorvidt tilbudsgiverne kunne betragtes som danske eller grønlandske, som var et af kravene.

I 2013 overtog USA certificeringen fra Udenrigsministeriet, og det skete bl.a. efter indhentelse af en udtalelse fra Kammeradvokaten, der fastslog, at det ville være i strid med det EU-retslige forbud mod diskrimination, hvis Danmark i varetagelsen af sine eksterne relationer gav fortrinsret til danske virksomheder – noget, der kunne ende med en erstatningssag. Der var derfor et behov for at tilpasse procedurerne for udbuddet, så certificeringen ikke længere lå hos Danmark. Betingelsen om, at serviceudbyderen skal være en dansk-grønlandsk virksomhed, var der derimod mellem Grønland, Danmark og USA enighed om at fastholde.

Samtidig med overdragelsen af certificeringen blev det i brevvekslingen mellem Danmark og USA igen understreget, at den amerikanske tilstedeværelse skulle komme Grønland mest muligt til gode. Da servicekontrakten skulle fornys i 2014, valgte den amerikanske udbyder selskabet Exelis Services A/S, og dette har fået de tabende dansk-grønlandske virksomheder til at indlede en klagesag. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om valget af Exelis Services vil blive underkendt af den amerikanske klagemyndighed, der behandler klagerne.

Radikale Venstre har dog fuld tillid til, at ministeren og Udenrigsministeriet, som har tilkendegivet, at de har taget sagen op med amerikanerne på højest mulige plan, gør, hvad der står i deres magt inden for lovgivningens og aftalernes rammer for at få det bedste udfald til fordel for danske og grønlandske interesser. Vi må afvente resultatet af klagesagen en måneds tid endnu for at se, om den amerikanske klagemyndighed finder, at der har været handlet i strid med de amerikanske udbudsregler samt aftalerne mellem Grønland og Danmark og USA.

Radikale Venstre er optaget af, at Grønland og det grønlandske folk får mest muligt ud af det amerikanske forsvars tilstedeværelse i Grønland, så længe det ikke er i strid med EU-retten. Vi bakker også op om, at amerikanerne skal følge udbudsreglerne – det er en selvfølge – og hensigten i aftalerne mellem Danmark, Grønland og USA.

Derfor kan vi også bakke op om det til forslag til vedtagelse, der foreligger, som et bredt flertal i Folketinget har været med til at udforme. Deri står, som det også har været nævnt tidligere, at vi fortsat vil sikre, at de virksomheder, der kan byde på servicekontrakten, er grønlandsk-danske, og at vi vil arbejde for at sikre, at Grønland får mest muligt økonomisk ud af den militære tilstedeværelse, herunder f.eks. skatteindtægter, lærlingepladser, arbejdspladser. Og endelig, at der fremadrettet ikke kan sås tvivl om de krav og kriterier, der er opstillet.

Radikale Venstre er derfor for forslaget til vedtagelse i dets nuværende form, idet det gerne skal sikre, at der ikke i fremtiden bliver lignende uheldige scenarier, hvor hensigten med aftalen kan drages i tvivl. Tak for ordet.

Der er korte bemærkninger. Først er det fra hr. Finn Sørensen.

Tak til ordføreren for oplægget. Ordføreren siger, at Kammeradvokatens redegørelse konkluderer, at det vil være i strid med EU-retten, hvis man fortsatte med den nuværende certificeringsform og procedure. Jeg vil bede ordføreren om at læse Kammeradvokatens rapport. Det står der altså ikke. Der står tværtimod højt og tydeligt, at spørgsmålet om, om de EU-retlige regler skal finde anvendelse på sådan en aftale, ikke er endelig afklaret, og hvis man går længere ind i redegørelsen, kan man se, at der jo klart og tydeligt står, at der ikke foreligger praksis fra EU-Domstolen, der kan afklare det her. Så det er simpelt hen en forkert udlægning af, hvad Kammeradvokaten siger.

Men mit spørgsmål til ordføreren er: Hvad er ordførerens egen mening? Er aftalen mellem USA og Danmark blevet overholdt i forbindelse med den udbudsrunde, eller er den ikke blevet overholdt?

Ordføreren.

Tak til hr. Finn Sørensen for spørgsmålet. Det synes jeg faktisk er rigtig svært at svare på – om den bliver overholdt eller ej – fordi det jo handler om jura. Jeg synes, at Kammeradvokatens rapport kan læses på flere måder, og jeg kan jo bare henholde mig til, at Kammeradvokatens endelige konklusion, i hvert fald som jeg læser det, faktisk er, at det vil være i strid med EU-retten. For at vende tilbage til, om vi har overholdt aftalen her, synes jeg også, at det er et rigtig svært spørgsmål at svare på, præcis af samme grund at det kan tolkes. Så jeg kan ikke give dig et endeligt svar.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Kammeradvokaten konkluderer ikke, som ordføreren siger, men lad det nu ligge. Hvis det er sådan, at en aftale kan fortolkes, er den vel ikke god nok. Så er spørgsmålet jo stadig væk: Hvad er ordførerens egen mening? Er aftalen overholdt? Er den så skarp og præcis, så vi kan sige klart og tydeligt til amerikanerne: Det er i strid med de aftaler, vi har lavet? Eller har amerikanerne mulighed for at gøre, som de har gjort, sådan som aftalen er formuleret? Hvad er ordførerens egen læsning af aftalen?

Ordføreren.

Med mit ringe kendskab til jura og selskabslovgivning osv. er det meget svært at give et entydigt svar på det, synes jeg, lige meget hvor mange gange man stiller spørgsmålet. Umiddelbart kan man sige, at hvis det er et datterselskab, kunne man jo have en forventning om, at der er overtrådt nogle regler, men vi bliver nødt til at afvente den klagesag, der ligger i USA. Jeg er ikke dygtigere end de jurister, der er i USA eller herhjemme – det bliver jeg nødt til at sige.

Hr. Søren Espersen for en kort bemærkning.

Joh, men så synes jeg altså, at ordføreren burde have afholdt sig fra at citere Kammeradvokaten, når hun gør det forkert. Det må jeg give hr. Finn Sørensen ret i. Det er ikke i orden i så vigtig en sag, nemlig om det er en overtrædelse af EU's regler, eller om det ikke er en overtrædelse af EU's regler. Der væver Kammeradvokaten, netop måske for at fralægge sig ansvaret for at konkludere. Der er ingen konklusion her. Der er noget med, at det kunne stride imod – det kunne lige så godt være: Det burde ikke kunne stride imod. Det er så noget, der skal afgøres i en eventuel tvist med EU. Men sådan nogle kampe tager Danmark jo aldrig i modsætning til vore EU-partnere, som rask væk gør det. Vi tager ikke den kamp om noget, der kan være tvivl om, og derved er vi jo med til at rykke i nogle retninger i EU, som er helt forkerte.

Jeg vil spørge ordføreren: Burde vi ikke have taget, om ikke en kamp, så dog en tvist? Jeg siger ikke, at det skulle komme til en retssag. Burde vi ikke have forsøgt, når der lå en aftale, der i 52 år har tilfredsstillet samtlige parter?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det er klogt med åbne øjne at gå direkte ind i en tvist, som der er mulighed for at tabe. Jeg anerkender, at det sikkert kan tolkes, og at det sikkert kan tolkes begge veje. Om det er klogt at gøre det og ligesom afvente en katastrofe i den sidste ende, det ved jeg ikke. Jeg ved ikke, om man skulle have gjort det. Jeg synes i hvert fald, at man her har forsøgt at handle rettidigt og prøvet at være på forkant med et eventuelt sagsanlæg fra mulige virksomheder rundtomkring i Europa, der kunne have sagt, at vi ikke kan give dansk-grønlandske virksomheder fortrinsstilling i behandlingen.

Igen vil jeg sige, at det er meget svært, når man ikke selv er jurist. Man kan godt have en holdning til det, men det er svært at vide det, når man ikke er jurist. Jeg kan ikke vide, hvilke begrundelser Kammeradvokaten egentlig har haft, andet end at han selvfølgelig også afvejer de aftaler, der ligger. De kan tolkes. Jeg mener bare selv, sådan som jeg læser det, at han ender med på trods af noget frem og tilbage at have en overvejende forventning om, at det her vil stride imod EU-retten.

Hr. Søren Espersen.

Jamen jeg anerkender, at ordføreren ikke er jurist. Det er jeg heller ikke selv. Men derfor kan man da godt citere korrekt. Man behøver da ikke at gå videre og sige, som ordføreren gør, at der ligger en konklusion. Det gør der ikke. Ordføreren siger, at man ikke med åbne øjne skal gå ind i en tvist. Hvorfor skulle man da ikke det? Altså, jeg har ikke talt om at gå ind i en retssag, men jeg har talt om at gå ind i en disput med EU. Hvad ligger der i det her, når der er tale om det, som EU vil karakterisere som et oversøisk territorium? Og hvad nu den dag, Frankrig har en lignende sag med et af sine oversøiske territorier og får medhold? Vil vi så ikke ærgre os gule og grønne over, at vi har ændret en tilstand, som har fungeret så godt i 52 år? Det at gå ind i en tvist er en diskussion, og det er da al ære værd, også at gøre det med åbne øjne.

Ordføreren.

Jeg er selvfølgelig ked af, hvis hr. Søren Espersen føler, at jeg bevidst fremdrager en konklusion i Kammeradvokatens rapport, som ikke er der. Sådan kan vi jo læse så forskelligt, men jeg tager det til mig.

Joh, vi vil muligvis ærgre os, hvis der var en lignende sag med et andet land, der også har et oversøisk territorium eller oversøisk land tilknyttet, hvor det viser sig, at de vil kunne vinde en retssag. Men det er ikke helt op til mig at beslutte, om vi som sagt med åben pande skal gå ind i tvister i EU. Så det vil være mit svar.

Hr. Johan Lund Olsen for en kort bemærkning.

Tak. Den her sag, altså Thulekontraktsagen, har jo også meget stor – og det er ikke så mærkeligt – offentlig bevågenhed i Grønland. Det er helt naturligt, der er meget stor politisk opmærksomhed om det i Grønland. Derfor er der ligesom her i det danske Folketing mulighed for at stille den grønlandske regering nogle spørgsmål, og det har den nuværende grønlandske opposition gjort temmelig mange gange indtil videre. Det er nogle spørgsmål, der hedder § 37-spørgsmål – her i Folketinget er det § 20-spørgsmål – hvor regeringen er pligtig til at give et svar.

Til et af spørgsmålene til den grønlandske regering, et såkaldt § 37-spørgsmål, om den her sag svarer naalakkersuisut: Naalakkersuisut – det er så den grønlandske regering – mener ikke, USA til fulde har overholdt aftalen om i videst muligt omfang at beskæftige dansk-grønlandske firmaer.

Det er, hvad naalakkersuisut svarer. Men her siger regeringen noget andet, faktisk det stik modsatte. Det har vi i hvert fald hørt og fået svar på. Hvad mener ordføreren om det?

Ordføreren.

Tak til Johan Lund Olsen for spørgsmålet. Ja, hvad mener jeg om det? De svar, som den grønlandske regering har givet, har jeg ikke på noget tidspunkt haft mulighed for at læse. Og hvad angår de svar, vi har fået hjemme, synes jeg, man har forsøgt på bedst mulig vis at være åben og give så gode svar som muligt på de spørgsmål, der har været stillet. Jeg har ikke selv haft grund til at drage de svar i tvivl. Så jeg vil sige: Ja, på bedste vis har vi egentlig fået svar på det, der er blevet spurgt om, fra regeringen her.

Ikke mere? Så er det hr. Troels Lund Poulsen for en kort bemærkning

Tak for det. Det er bare et opfølgende spørgsmål på noget, som ordføreren var inde på tidligere, hvor jeg måtte forstå det på den måde, at ordføreren sagde, at nu skulle man jo ikke bare gå ind i en tvist for tvistens skyld. Men hvor alvorligt synes ordføreren, hvor alvorligt synes Det Radikale Venstre at den her sag potentielt er for rigsfællesskabet?

Ordføreren.

Vi synes selvfølgelig, den er rigtig alvorlig. Vi er da også ærgerlige over, hvis det samlede resultat, men det ved vi jo heller ikke endnu, bliver, at der kommer endnu færre grønlandske arbejdspladser og lærlingepladser og praktikpladser ud af det her. En ting er, at amerikanerne kan vælge, hvor stor arbejdsstyrken skal være deroppe – og den kan variere, det kan blive færre og færre hen over årene, det ved man ikke – men omvendt føler jeg mig ikke overbevist om, at lige meget hvordan den her klagesag nu falder ud, hvis den f.eks. falder ud til Exelis Services' fordel, så vil det nødvendigvis medføre, at der ikke kommer nogen grønlandsk-danske arbejdspladser ud af det.

Vi har jo ikke nogen garanti for, at firmaet vil vælge udelukkende at ansætte amerikanere deroppe, og slet ikke, hvis de lytter lidt til ordlyden af aftalerne og stadig væk også føler, at de har en forpligtelse. Så skal de jo i videst muligt omfang ansætte grønlandsk-dansk arbejdskraft, og kun i de tilfælde, hvor man måske ikke kan finde den rigtige arbejdskraft, kan de så ansætte nogle amerikanere.

Men vi anser det da i høj grad for at være alvorligt, både for den grønlandske økonomi og for det grønlandske samfund, og vi har ikke noget ønske om at skade eller bevidst – hvad skal man sige? – give de her arbejdspladser og muligheder til andre end danskere og grønlændere.

Hr. Troels Lund Poulsen.

Jeg siger tak for et meget langt svar. Det var sådan set ikke meningen, jeg ville have fulgt op, men nu kom ordføreren jo selv til at nævne det. Ordføreren siger, at hvis Exelis vinder, må man tro, at så sker der det og det og det. Men altså, det er der jo ikke nogen garanti for. Kan ordføreren ikke bekræfte, at der ikke er nogen som helst garanti for, at hvis Exelis vinder, kommer det, ordføreren har givet udtryk for, til at stå til troende?

Når ordføreren nu selv har taget hul på diskussionen om, hvad der måtte ske efter en retssag, hvad er så ordførerens opfattelse af Exelis? Overholder de de kriterier, som er givet? For nu er ordføreren jo selv ligesom gået ind og har forholdt sig til det udbud, der finder sted.

Ordføreren.

Tak. Først vil jeg sige, at jeg jo netop sagde, at man ikke kunne give nogen garantier, hverken for det ene eller for det andet, lige så vel som der heller ikke er nogen garanti for en formodning eller en forventning om, at der ikke kommer nogen grønlandske arbejdspladser eller danske arbejdspladser ud af det. Der er ingen garantier, hverken den ene eller den anden vej. Så jeg taler ikke for, at der er nogen garantier på nogen måde.

Til den anden del af spørgsmålet, om Exelis overholder dansk lovgivning og kan anses som et dansk-grønlandsk firma, vil jeg sige, at det kan jeg simpelt hen ikke afgøre. Altså, det har jeg ikke kompetence til at afgøre. Det er jo derfor, der er indgivet klager over det, og det er derfor, der overhovedet kører den her klagesag nu. Det er, fordi det kan drages i tvivl, hvorvidt det er en dansk-grønlandsk virksomhed.

Tak. Så er der endnu en kort bemærkning fra hr. Per Stig Møller. Vi skal til at økonomisere med de korte bemærkninger, hvis vi skal overholde tidsrammerne.

Det er jeg enig i, især da jeg er den sidste taler.

Jeg ville bare lige høre noget om den der amerikanske klageret i februar, fordi det hele tiden bliver anført: Mener den radikale ordfører, at den danske regering skal bøje sig for, respektere, finde sig i, at den amerikanske klageret i New York skal afgøre et fælles dansk-grønlandsk-amerikansk samarbejde?

Ordføreren.

Åh, det spørgsmål vil jeg jo gerne overlade til ministeren.

Ja, jeg går ud fra, at den amerikanske klagerets afgørelse er noget, vi selvfølgelig i en eller anden udstrækning er nødt til at bøje os for. Men jeg går også ud fra, at den amerikanske klageret, uden at kende systemet derovre nærmere, sådan set også varetager sit hverv på en ordentlig og fornuftig og seriøs måde, sådan at det også i den endelige afgørelse vil komme frem, hvis der er uoverensstemmelser i forhold til de aftaler, der foreligger.

Hr. Per Stig Møller.

Ja, det må man da håbe på. Men uanset hvad, mener ordføreren så, at vi kan regne med, at en amerikansk klageret i New York vil varetage dansk-grønlandske interesser?

Ordføreren.

Nej, det tror jeg ikke specifikt de vil, men jeg håber, at de vil overholde lovgivningen og dømme derefter.

Tak til ordføreren. Så er det fru Annette Vilhelmsen som SF's ordfører.

Tak for det, og tak for muligheden for, at vi i dag på seriøs vis kan få drøftet den her meget vigtige sag. Også tak for de indledende møder, der har været, og den gode vilje fra alle sider på at forsøge at finde en vej i den her svære sag.

Som udenrigsministeren har nævnt, og som Johan Lund Olsen og flere har nævnt, er den her sag ganske vigtig. Det er den både for Grønland og for Danmark. Det har den været siden indgåelsen af forsvarsaftalen mellem det danske rigsfællesskab og den amerikanske regering i 1951. Her har Thule spillet og spiller fortsat en meget vigtig forsvars- og sikkerhedspolitisk rolle – også fordi Thulebasen er en ganske vigtig spiller i det grønlandske samfund, som jo skal være med til at skabe arbejdspladser og uddannelsespladser og vækst i samfundet. Derfor er jeg meget glad for, at IA i dag har rejst den her forespørgsel, fordi der tilsyneladende er rejst berettiget tvivl om, om den nye aftale om servicekontrakten for Thule Air Base reelt sikrer grønlandske og danske arbejdspladser og uddannelsespladser og afkast til det grønlandske samfund.

I den her debat i dag er der jo to veje at gå: Den ene er at spørge: Hvordan ser fremtiden ud for Thulebasen og den effekt, den har på det grønlandske samfund? Den anden vej er at se på processen frem til den situation, vi har i dag.

Jeg vil opholde mig lidt ved statsministeren, som i sin redegørelse om rigsfællesskabet i april sidste år jo nævnte, at et moderne rigsfællesskab er et ligeværdigt fællesskab, hvor samarbejde er vigtigere end nogen sinde; og derfor er rigsfællesskabet i dag et fællesskab, hvor stort set alle vigtige beslutninger om det færøske samfund og det grønlandske samfund træffes på Færøerne og i Grønland. Så en del af de beslutninger, der skal tages, tages i Grønland.

Men det er også sådan, som redegørelsen om rigsfællesskabet fra 2014 viser, at Danmark, Færøerne og Grønland samarbejder på en lang række områder. Det gør vi på udenrigsområdet, råstofområdet og forskningsområdet, og det gør vi også på det finansielle område. Vi samarbejder på retsområdet og om forsvarets opgaveløsning, og vi skal holde fast i samarbejdet. Vi skal styrke det, og vi skal også udbygge det.

Grønland har, som statsministeren sagde, brug for at udvikle sine erhverv og skabe nye indtægter, og hvis Grønlands rige ressourcer kan udnyttes endnu mere i fremtiden, kan det få stor betydning for den grønlandske befolkning. Når jeg så sidder og læser talen i dag, må jeg jo bare konstatere, at der ikke var ét ord om Thulebasen.

Jeg har selvfølgelig forståelse for, at regeringen ikke kan sikre en bestemt virksomhed retten til at få koncessionen på Thule Air Base, men for SF er det helt afgørende, at den aftale, man så indgår, sikrer Grønland og det grønlandske samfund det maksimale udbytte af en aftale, men også sikrer de særlige interesser, som rigsfællesskabet, altså Danmark og Grønland i fællesskab, har i det arktiske område. Derfor bakker vi op om det fremsatte forslag til vedtagelse, som jo lige præcis har de vigtige elementer:

Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at servicekontrakten ved Pituffik fortsat er dansk-grønlandsk, at der arbejdes for, at det grønlandske samfund sikres uddannelses- og lærepladser, beskæftigelsesmuligheder og skatteindtægter, og at arbejdet på Thule Air Base foregår på grønlandske løn- og arbejdsvilkår. Lige præcis det økonomiske grundlag er så afgørende vigtigt for Grønland, og derfor er det også vigtigt for rigsfællesskabet.

Så jeg vil meget gerne understrege, at når Thule Air Base i dag er et af de vigtigste og største uddannelsesområder, der er i Grønland, kan man jo sige sig selv, hvilken afgørende betydning det får for Grønland, hvis de her muligheder bortfalder og de ikke kan tilbyde det som uddannelsesområde. Det er de mål, som vi i fællesskab skal holde regeringen fast på, og jeg vil i den sammenhæng rose Johan Lund Olsen for et meget seriøst og dygtigt politisk håndværk, nemlig at det er lykkedes at få så mange af Folketingets partier til at være enige om et forslag til vedtagelse. Så er det jo ikke kun et forslag til vedtagelse, så er det også et udtryk for enighed om, at vi i fællesskab vil være med til at arbejde for, at det her kan blive til Grønlands bedste og til rigsfællesskabets bedste.

Så jeg vil anmode om, at vi holder blikket på den store opgave, den problematik, vi har her, og det er også det, jeg håber den fortsatte drøftelse vil tage udgangspunkt i.

Hr. Finn Sørensen, en kort bemærkning.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg er meget enig i, at vi skal fokusere på at komme ud af den her åndssvage situation på en god måde, men for at komme det er vi jo nødt til at forholde os til, hvad der er sket i fortiden. Og derfor vil jeg så spørge ordføreren, om ordføreren synes, at det var fornuftigt at indgå den aftale, man indgik i december 2013, hvor man overlod certificeringen til amerikanerne. Var det fornuftigt? Og mener ordføreren, at den aftale, der så blev indgået i den forbindelse, er blevet overholdt, når man kigger på, hvad resultatet blev, nemlig at det blev sådan et amerikansk skuffeselskab, der fik opgaven?

Ordføreren.

Vi kan i hvert fald med den udvikling, sagen har taget, konstatere, at det overhovedet ikke har været hensigtsmæssigt i forhold til at kunne sikre arbejdspladser, uddannelsespladser og skatteindtægter til det grønlandske samfund, at certificeringen blev overdraget til USA. Hvorvidt det var et krav fra EU, henstår. Vi ved det jo ikke. Vi læser det bare som en mulig anbefaling. Jeg vil også afvente appelsagen.

Så jeg vil egentlig lægge mig lidt op ad det, statsministeren udtalte i spørgetimen den 2. december – tror jeg, det var – hvor hr. Johan Lund Olsen netop spurgte statsministeren om den her sag. Da sagde statsministeren: Vi må vente på, at appelsagen bliver afsluttet, før vi kan gå videre. Jeg hæfter mig ved »før vi kan gå videre«. Altså, jeg forstår det sådan, at hvis den her afgørelse får de konsekvenser, at certificeringen betyder, at opgaverne nu fragår det grønlandske samfund, siger statsministeren her, at vi må gå videre. Det er sådan, som jeg læser det.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Ordføreren brugte ordene, at det ikke var hensigtsmæssigt at overlade certificeringen til amerikanerne. Det er jeg lige så godt tilfreds med, som hvis ordføreren havde brugt det ord, jeg brugte, nemlig at det ikke var fornuftigt. Så der er vi enige.

Men så har jeg da yderligere et spørgsmål – nej, ikke et yderligere, for der var et, jeg ikke fik svar på: Mener ordføreren, at den aftale, der blev indgået i december 2013, er blevet overholdt, når man ser på det forløb, der har været? Det er lidt vigtigt, for det er vi nødt til at vide for at finde ud af, hvordan vi kommer videre. For hvis den er blevet overholdt, så var det jo en dårlig aftale, og hvis den er blevet brudt, så skal vi have en ny. Så jeg vil gerne høre ordførerens mening om det.

Ordføreren.

Jeg vil simpelt hen afvente appelsagen og udfaldet af den. Jeg er heller ikke jurist, jeg er sådan set bare optaget af, at vi fortsat har uddannelses- og arbejdspladser i Grønland, og at vi sikrer nogle skatteindtægter her. Hvis appelsagen falder ud til fordel for USA, mener jeg, at vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at sikre, at der stadig væk bliver de muligheder, som det grønlandske samfund har så stor brug for. Hvis appelsagen – forhåbentlig – viser, at det her ikke er gået til efter de aftaler, der burde varetage de grønlandske interesser, så står vi i en ny situation. Så mon ikke vi mødes igen.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Finn Sørensen som Enhedslistens ordfører.

Tak. Kernen i den her sag er, at Udenrigsministeriet begår en kæmpe fejl i december 2013, da de overlader det til amerikanerne at afgøre, hvilke virksomheder der kan deltage i udbuddet af serviceopgaverne på Thulebasen, og oven i købet laver en aftale, som åbenbart er alt for nem at omgå. Det er jo kernen i hele sagen, og det ville være dejligt at høre udenrigsministeren erkende, at det var en fejl.

Når vi ser på det senere forløb, skal vi jo lige anføre, at når vi overhovedet kommer til at diskutere det i Folketinget, er det, fordi en række folketingsmedlemmer stiller nogle spørgsmål, og fordi vi også er nogle stykker, der indkalder til et samråd. Ellers ville det jo have været spændende at se, om vi nogen sinde havde fået oplysningerne.

Så er det rigtigt, at ministeren derefter beredvilligt fremsender dokumenter og svarer på spørgsmål, men jeg må sige, at når jeg kigger på indholdet af de svar, vi har fået, så synes jeg egentlig, at det grænser til det arrogante, medmindre der er en eller anden meget stor hemmelig sikkerhedspolitisk begrundelse for, at man ikke vil svare på nogle meget præcise spørgsmål, som jeg har stillet, f.eks. mine spørgsmål nr. 32 og 40, hvor jeg spørger: Er aftalerne mellem USA og rigsfællesskabet i forbindelse med Thulebasens vedligeholdelse blevet overholdt, eller er de ikke blevet overholdt? Det har jeg ikke fået noget svar på. Vi har heller ikke fået noget svar på, om regeringen mener, at Exelis Services A/S lever op til de kriterier, som er beskrevet i den seneste aftale med amerikanerne fra december 2013.

Det er dog ret afgørende, at vi får ministerens holdning til, om aftalerne er blevet overholdt eller de ikke er, for hvis aftalerne er blevet overholdt, er det åbenbart nogle elendige aftaler, og hvis de ikke er blevet overholdt, skal vi stille krav om en ny aftale, og så kunne vi jo diskutere, hvad der skal stå i den.

Så forstår jeg ikke, at man bare kan henvise til en amerikansk klageret. Det er vel ikke en amerikansk klageret om, hvordan udbud foregår, der skal tage stilling til, om de aftaler, vi har indgået inden for rigsfællesskabet og mellem os og USA, er blevet overholdt. Det er da et politisk spørgsmål, om de er blevet overholdt, som vi selv skal have en mening om. Min egen mening er, at hvis man kigger generelt ud over de aftaler, der er indgået med amerikanerne, helt tilbage fra forsvarsaftalen og til og med aftalen af december 2013, så er de ikke tilstrækkelig bindende for amerikanerne. Det er jo hele tiden understreget, at det er overladt til amerikanerne at vurdere, i hvilket omfang man kan indfri ønsket om dansk-grønlandske virksomheder og arbejdskraft.

Hvad spørgsmålet om EU-retten angår, har vi været forbi det. Der er simpelt hen ikke grundlag for at tage Kammeradvokatens redegørelse og lægge den til grund for en beslutning om, at det er i strid med EU-retten, hvis vi fortsætter med den hidtidige procedure. Det er simpelt hen – hvad skal jeg sige? – usagligt at argumentere på den måde, når Kammeradvokaten jo selv omhyggeligt siger, at det er der ikke nogen klar retspraksis for at tage stilling til.

I øvrigt synes jeg, det er selvmodsigende. Hvis det er i strid med EU-retten, at Danmark certificerer udelukkende dansk-grønlandske virksomheder på vores oversøiske territorier, er det vel også i strid med EU-retten, hvis vi overlader det til amerikanerne og oven i købet i en aftale skriver, at vi skal tilgodese dansk-grønlandske virksomheder. Så det hænger slet ikke sammen.

Også i skattespørgsmålet synes jeg, at det bliver mere og mere uklart, hvad ministeren mener. Nu får vi pludselig at vide, at man ikke rigtig kan svare på, om amerikanske statsborgere skal betale skat til Danmark. Det henhører under Grønland. Det er Udenrigsministeriets fortolkning.

Jeg synes, det er meget vigtigt, hvordan vi kommer ud af den her sag. Derfor er Enhedslisten også positiv over for at arbejde videre ud fra det forslag til vedtagelse, der er fremsat. Jeg tror bare, at vi skal mærke os naalakkersuisuts og Kim Kielsens udtalelse om, at hvis der ikke kommer en tilfredsstillende løsning på det her, skal amerikanerne til at betale noget husleje – underforstået, at hvis de ikke vil det, kan det gå dem som alle andre, der ikke betaler deres husleje.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Mette Bock som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det, og tak, fordi vi fik mulighed for at gennemføre den her hasteforespørgsel. Det er for mig at se en utrolig principiel debat, vi har her i dag. Det gælder både i forhold til rigsfællesskabet, det gælder i forhold til USA, og det gælder i forhold til Danmarks forpligtelser over for såvel Grønland som EU.

Det, jeg synes kan undre utrolig meget, er, at det her milliardudbud ikke har haft en større bevågenhed før nu, hvor sagen er eksploderet. Jeg sidder ikke i Grønlandsudvalget, men jeg ved, at udvalget ikke er blevet informeret af ministeren, før udvalget selv tog initiativet. Jeg forstår også, at det grønlandske finansudvalg ikke er blevet informeret før dagen før det grønlandske valg sidste år i november, og derfor kunne det jo være interessant at høre, hvad udenrigsministeren egentlig mener med det, han sagde i sin indledning, nemlig at der hele vejen igennem har været et nært samarbejde mellem den danske og den grønlandske regering.

Jeg synes også, det kunne være interessant at få belyst, hvordan i alverden der kan være så forskellige vurderinger af de økonomiske konsekvenser af den her aftale som udenrigsministerens – formentlig ingen – og Torben M. Andersens vurdering, at det formentlig drejer sig om 240 mia. kr. i minus til den grønlandske regering. Der er altså et eller andet her, som overhovedet ikke hænger sammen.

I Liberal Alliance støtter vi naturligvis det forslag til vedtagelse, som vi har fremsat sammen med de øvrige af Folketingets partier, bortset fra Dansk Folkeparti. Vi synes, det er afgørende at få klarlagt, ikke blot om der er sket fejl i juridisk forstand, det vil klagesagen formentlig vise, men også om der er sket forvaltningsmæssige og ikke mindst politiske fejl undervejs. Rigsfællesskabets fremtid afhænger ikke bare af jura, men også af gensidig politisk tillid. Er der mangler i det juridiske rammeværk, skal det frem, og er der sket politiske svigt eller forvaltningsmæssige svigt, skal det også frem.

Men jeg synes også, og ikke mindst, at det er interessant at få klarlagt, hvad Danmarks manøvremyndighed egentlig er, når man nu har så at sige en ægtefælle til begge sider – Grønland og rigsfællesskabet på den ene side, hvor Grønland jo står uden for EU, og EU på den anden side. Hvad er vores manøvremuligheder? Ånden i samarbejdsrelationerne omkring Thulebasen har helt tilbage til 1951 jo været, at alle aftaler skulle komme det grønlandske folk til gode.

Vi vil i Liberal Alliance gerne vide, om denne ånd nu er fortrængt, og hvad baggrunden herfor i bekræftende fald er.

Tak til ordføreren. Hr. Per Stig Møller som konservativ ordfører.

Det er fuldt berettiget, at de grønlandske folketingsmedlemmer har anmeldt denne hasteforespørgsel. Det har nemlig stor betydning for Grønland, hvordan aftalen med USA om Thulebasen opfyldes. Den har hidtil været opfyldt på den måde, at det er dansk-grønlandsk arbejdskraft, som fortrinsvis servicerer Thulebasen. Dermed har Grønland fået skatteindtægter, indtægter fra leverancer og beskæftigelse. Betydningen af denne aftale er derfor meget stor, og den symbolske betydning af Thule er også meget stor.

Derfor, når der er ændringer i aftalen om Thule, bør alle alarmklokker ringe på det politiske niveau, for det er lige så følsomt for grønlænderne på grund af 1951, som Dybbøl er for Danmark. Hvis Grønland mister service- og vedligeholdelseskontrakten på Thulebasen, er det et problem for rigsfællesskabet, og så er det et problem for den danske udenrigsminister. Det er ham, der forestår forhandlingerne med USA, men i henhold til Itilleqaftalen fra 2003 skal det ske med fuld inddragelse af Grønland. Det er så et spørgsmål, om der har været fuld inddragelse, men det er de jo selv ved at finde ud af på Grønland.

Problemet er, at den danske regering i december 2013 overlod certificeringen af, hvilke virksomheder der kunne få kontrakten, til USA. Det havde den efter min mening ikke behøvet at gøre, eftersom det hidtil havde været aftalt, at godkendelsen af virksomhederne lå i det danske udenrigsministerium, hvilket tilmed er fremgået af det amerikanske flyvevåbens hjemmeside. Denne hjemmeside viderefører loyalt den ændring af aftalememorandummet fra den 27. januar 2009, hvori det blev fastslået, at servicen skulle hentes, citat, direkte fra dansk-grønlandske kilder.

Da Udenrigsministeriet i december 2013 overdrog certificeringen til USA, fastholdtes kravet om, at vedligeholdelsen skulle forbeholdes dansk-grønlandske virksomheder og kun kunne gå til andre i tilfælde, hvor førstnævnte ikke kunne levere ydelsen. Og det drejer sig altså om de tilfælde, hvor man simpelt hen ikke har arbejdskraften, der efterspørges. Desuden står der i aftalen, at den vindende virksomheds hovedkontor skal ligge i Danmark eller Grønland. Den virksomhed, som i USA har vundet udbuddet, har ikke hovedkontor inden for rigsfællesskabet.

Eftersom vi har indgået disse aftaler med USA, påhviler det den danske regering – og ikke en klageret i New York – i samarbejde med Grønlands selvstyre at gøre det klart for den amerikanske regering, at den er i færd med at krænke de indgåede aftaler og derfor må aflyse aftalen med det vindende firma, fordi det ikke har hovedkontor i Danmark. Og så må de lade udbudsrunden gå om. Alle de forudsætninger, som var der frem til 2009, kan jo ikke være ophævet i 2013, fordi man lægger certificeringen et andet sted. Det har jeg forstået på ministeren intet ændrer i substansen, men det er det jo ved at gøre, og det er ikke klageretten i USA, der skal afgøre det.

Det er et politisk spørgsmål, og derfor vil jeg opfordre udenrigsministeren – jeg forstår, han skal møde John Kerry på torsdag – til at tage det op med John Kerry, for det er politisk. Og så synes jeg, at udenrigsministeren godt må hilse fra mig – jeg har også mødt John Kerry – og gøre opmærksom på, at efter min opfattelse spillede det en rolle for opgraderingen af Thuleradaren, at man opretholdt de hidtidige vilkår for servicering af basen. Og løber USA nu fra det, løber den også risikoen for – kan udenrigsministeren hilse John Kerry og sige – at Grønland i fremtiden må sige nej til en ny opgradering af Thulebasen. Og gør Grønland det, skal den amerikanske regering ikke regne med, at den danske regering siger ja, for vi skal og kan ikke én gang til bestemme over Grønland.

Konkluderende forekommer det mig, at vi her er vidne til et forløb, som ikke er for kønt. I dag kan jeg læse i avisen, at udenrigsministeren afviser vildledning af Folketinget i Thulesagen – det står i Børsen – og han har sendt Børsen følgende oplysning:

»Jeg kan helt afvise, at jeg skulle have vildledt Folketinget. Tværtimod har der været fuld åbenhed hele vejen, og vi har oversendt alle dokumenter, så alle har kunnet læse med«.

Jeg tror heller ikke, at han har vildledt Folketinget, men han vildleder her offentligheden, for der har ikke været fuld åbenhed hele vejen. Det kommer der jo først, da vi året efter 2013-aftalen indkalder udenrigsministeren til samråd i december 2014. Vi har ikke kunnet læse med hele vejen, som der står, for vi fik ikke noget som helst oversendt, førend vi i december 2014 forlangte at få disse ting oversendt. Da det jo ikke er noget, Børsen har misforstået, fordi udenrigsministeren selv har sendt den her tekst over til dem, går jeg ud fra, at udenrigsministeren vil bekræfte, at vi først hører om det og inddrages fra december 2014.

Nu skal vi se fremad, og fremadrettet må det så være regeringen, der skal gøre det klart for den amerikanske regering, at den gik ikke, og så må man arbejde ud fra de pinde, vi har lavet i forslaget til vedtagelse sammen med vores grønlandske medlemmer, der har lavet et kæmpearbejde her, således at vi sikrer, at det dansk-grønlandske forhold og rigsfællesskabet kommer igennem det her på den måde, det skal, nemlig så man ikke mister noget på Grønland.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Nick Nielsen fra Siumut.

Qujanaq.

(Taler grønlandsk) . Det, jeg sagde, var, at jeg selv, som er fra Siumut, glæder mig til at have et godt samarbejde med jer her i den sidste periode af folketingsåret.

Det er godt at kunne begynde mit arbejde her i Folketinget med at understrege, hvor vigtigt jeg finder det er, at Danmark og Grønland arbejder sammen. Nu står vi over for en forhandlingspartner som USA, og vi må stå sammen. Vi må bygge vores arbejde på tillid og fællesskab inden for riget. I virkeligheden handler denne debat om, hvordan vi sikrer, at respekten og samarbejdet mellem Grønland og Danmark og USA fortsætter på en måde, så vi alle får vores berettigede forventninger opfyldt.

Servicekontrakten på Thule Air Base er en amerikansk kontrakt; det er USA, der udbyder, udvælger og bestemmer, hvem de ønsker skal arbejde for dem, og de har vel en berettiget forventning om, at det, de skal betale for, også er det, de har brug for. Men samtidig har Grønland en lige så berettiget forventning om at blive kompenseret for at stille sit land til rådighed for USA's militær.

Indtil nu er vi blevet forskånet for krigshandlinger i forbindelse med USA's tilstedeværelse, men så sandelig hverken for tvangsflytninger, atomuheld eller forureninger af vores jagtmarker. Thulebasen har ikke været gratis for Grønland. Det forhold har hidtil været håndteret af USA via en sikring af, at Grønland hele tiden fik udbytte af basen, bl.a. via servicekontrakterne, altså indtil nu.

For det, der her er gået helt galt, er, at det amerikanske militær tilsyneladende og til stor forbløffelse for alle civile instanser, der har været med i forløbet, nu bryder disse aftaler. Det gør de ved at etablere et skuffeselskab i Danmark – i direkte modstrid med aftalerne mellem riget og USA's regering – og via det sikre et amerikansk selskab servicekontrakten. [Taler grønlandsk]. Det er ikke i orden.

Hvis USA's militær har brug for en helt andet type samarbejdspartner på basen end hidtil, må de sige det ligeud. For så er det eneste rimelige modtræk, at vi finder en helt anden måde at kompensere Grønland på end hidtil – i stedet for at bruge tiden på servicekontrakter, som USA's militær ikke ønsker.

Det er derfor min opfattelse, at vi, uanset hvad der sker med ankesagen i USA til februar, må starte en helt nyt forhandlingsproces med USA om en fremtidig kompensation til Grønland – en kompensation, som ikke er bundet op på serviceaftaler eller underleverandørsystemer, men som er opbygget som en direkte husleje til Grønland baseret på den forsvarsaftale med USA, der ligger til grund for det hele.

Så er jeg tilbage ved det med fællesskabet med Danmark. En sådan forhandling kan kun udføres via et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem den danske og den grønlandske regering. Jeg læser den tekst, der er fremlagt i forslaget til vedtagelse, som en klar støtte til dette synspunkt. Qujanaq – tak.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, så ordføreren må gerne blive stående.

Der var et par ord eller tre på grønlandsk, og oversættelsen kom bagefter. Det var bare sådan til oplysning for dem, der lyttede til det, altså at det ikke er sådan, at man taler på grønlandsk og der ikke er nogen, der forstår det. Ordføreren oversatte det selvfølgelig bagefter.

Den første for en kort bemærkning er hr. Søren Espersen.

Først vil jeg lykønske hr. Nick Nielsen med jomfrutalen og sige velkommen til Folketinget.

Jeg vil gerne spørge, hvad Siumutregeringens ansvar er i det her. Sådan som jeg har forstået på skiftende udenrigsministre, er det jo sådan, at i forhold til alle væsentlige ting, der diskuteres mellem Danmark og tredjepart, altså Grønland og Amerika i det her tilfælde, er der altid grønlandske regeringsrepræsentanter med. Er det ikke korrekt, at Siumutregeringen har været med ved samtlige de forhandlinger, der har været, og at man dermed har et meget stort medansvar for, at det er kommet så vidt, som det er?

Ordføreren.

Først vil jeg her understrege, at forholdet mellem Grønland og Danmark bygger på selvstyreaftalen, og deri bliver det præciseret, at det, der ligger i forhold til udenrigsanliggender og sikkerhedspolitiske spørgsmål, har Danmark kompetencen til at træffe beslutning om. Men vi har jo med den danske regering en række aftaler, eksempelvis aftalen, der sikrer, at når det gælder spørgsmål om udenrigsanliggender eller sikkerhedspolitiske spørgsmål, skal vi jo stå sammen og forhandle. Og jeg er ret sikker på, at i denne sag har den grønlandske regering, naalakkersuisut, haft en tæt dialog med den danske regering – det er jeg ret sikker på.

Hr. Søren Espersen.

Tak. Må jeg forstå det sådan, at Siumutregeringen dermed påtager sig et medansvar for, at vi er bragt i den situation, vi er bragt i, og at den hele perioden igennem, fra det her startede, dels er blevet orienteret om, hvad man beskæftigede sig med fra dansk side i forhold til EU-retten, dels har været med som repræsentanter på de vitale møder med amerikanerne? Er det korrekt forstået? Altså, påtager Siumut sig også et medansvar for det, der er sket?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil endnu en gang her præcisere, at selvstyreaftalen er en rammeaftale, og at når det gælder udenrigspolitiske, sikkerhedspolitiske og forsvarspolitiske spørgsmål, er det udelukkende Danmark, der har ansvaret. Vi er med, når der bliver forhandlet, og det er Danmark, der her har det endelige ansvar.

Hr. Finn Sørensen.

Tak – Qujanaq! – for ordførertalen. Jeg frygtede jo, at ordføreren ville fortsætte hele talen på grønlandsk, og jeg sad og tænkte, at det et eller andet sted ville være rimeligt. Men det ville jo besværliggøre forhandlingerne, indtil vi fik indkaldt en tolk, så jeg er da lidt lettet over, at ordføreren så slog over i dansk.

Jeg vil bare sige tak for en stærk tale og især understrege, at det, ordføreren sagde, var – sådan opfattede jeg det i hvert fald – at uanset hvordan det går ved den klageret, mener ordføreren og hans parti, at vi skal stille krav om en kompensation eller en form for husleje i forhold til amerikanernes tilstedeværelse i Grønland. Jeg skal bare høre, om jeg har opfattet det rigtigt.

Ordføreren.

Det er rigtigt, som hr. Finn Sørensen har opfattet det. Og der er blevet lavet, jeg ved ikke, om jeg kan sige en række studier. Men USA betaler jo rigtig mange penge for at have baser rundtomkring i verden, så hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre her, hvor det gælder Grønland, at få en kompensation eller husleje, som vi hidtil har kaldt det?

Men det handler jo om, som jeg også påpegede i min tale, at Grønland og Danmark står sammen her og har et samarbejde, der bygger på tillid og forståelse af hinanden. Og det kan vi også godt finde ud af.

Hr. Finn Sørensen.

Tak for det klare svar. Så vil jeg bare melde ud, at vi fra Enhedslistens side gerne vil bakke ordføreren op i det synspunkt, velvidende at det nok kræver en hel del diskussioner og forhandlinger indbyrdes i Folketingssalen og i regeringen og mellem Grønland og den danske regering. Men det er vel meget godt, at vi melder ud, hvor vi står politisk. Så det siger jeg mange tak for at ordføreren har gjort i den her sag.

Ordføreren.

Qujanaq. (Taler grønlandsk). Det, jeg siger, er, at vi jo kan opnå de størst mulige resultater, hvis vi samarbejder. Det er også det, vi kan, og det er også det, jeg ser frem til at gøre sammen med jer i den sidste periode, jeg er her i Folketinget. Tak for det.

Så er det hr. Per Stig Møller.

Tillykke med jomfrutalen, jeg glæder mig til samarbejdet. Jeg forstod på talen, at den grønlandske regering i fuldstændig overensstemmelse med Itilleqaftalen har været involveret i og været med til hele forløbet. Det betyder jo så også, at man ikke rigtig kan komme og forlange en kompensation senere, altså når man har været med til det hele. Dertil kommer, at man så også har været med til at acceptere, at det er EU-retten, der pludselig vælter læsset, altså hvis man har været med til det hele og godkendt det hele.

Men jeg troede ellers, at man kunne sige, at Grønlands forhold til Thule Air Base og USA var et spørgsmål om eksterne relationer, og så gælder EU-retten ikke. Hvad er Grønlands opfattelse af det – når man har været med til det hele?

Ordføreren.

Selvfølgelig kan jeg ikke udtale mig på den grønlandske regerings vegne; jeg synes, det er op til den grønlandske naalakkersuisut at udtale sig om, hvorvidt de har fulgt med. Men med de orienteringer, jeg har fået, har jeg fået den forståelse, at de har haft et tæt samarbejde med og en tæt relation til den danske regering. Men det er jo selvfølgelig noget, jeg har forståelse for.

Hr. Per Stig Møller.

Jamen det må man jo så også finde ud af i de kommende samråd, og det finder man nok også ud af oppe i Grønland, altså hvad der er sket dér; der skal nok også være en del samråd i fremtiden.

Men lad mig så spørge, hvad Grønland mener; lad mig spørge, hvad hr. Nick Nielsen mener. Mener hr. Nick Nielsen, at Grønlands forhold til Thule og USA er et spørgsmål om eksterne relationer, for så er det OLT-reglerne i EU-retten, der gælder, og så gælder EU-retten nemlig ikke. Derfor er det temmelig afgørende, om det grønlandske folketingsmedlem har den opfattelse, at det er eksterne relationer. For hvis det ikke er det, har udenrigsministeren ret i, at så gælder EU-retten. Derfor er det temmelig vigtigt også at høre, hvordan Grønland ser på det spørgsmål.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg synes, at sagen som helhed er ret kompliceret. Det kan måske godt lyde lidt mærkeligt, at jeg sådan siger, at det for mig er underordnet. Det overordnede for mig i den her situation er, at Grønland skal have noget ud af amerikanernes tilstedeværelse i Grønland. Det er jo egentlig det, vi skal sikre i fællesskab med hinanden; det er ikke kun Grønland. Det var også det, jeg sagde. Vi har haft tvangsflytninger og atomuheld. Faktisk var der i dag for mange år siden et atomuheld, som berørte os i Grønland. Altså, det gælder ikke kun det forhold, vi skal have, og den relation, vi skal have til Thule, men også generelt i vores fællesskab skal det gavne os; det skal gavne os i Grønland, men også i Danmark. Det er jo egentlig det, der er det afgørende for mig. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det udenrigsministeren.

Mange tak, formand, og tak til alle de af Folketingets medlemmer, der har deltaget i debatten. Jeg synes, det har været en god debat, og jeg synes, der er grund til at starte med at glæde sig over to ting. Det ene er, at vi kan samle så bredt et flertal i Folketinget, som vi kan, om, hvad vi gør nu, og hvor vi står i den her sag. Måske vil oven i købet Dansk Folkeparti, selv om de havde foretrukket et andet forslag til vedtagelse, tilslutte sig det, vi har.

Hvorfor er det vigtigt? Det er det jo, fordi netop ved at undgå, at der går indenrigspolitisk fnidder i det, stiller vi rigsfællesskabet så stærkt som overhovedet muligt i forhold til både USA og alle mulige andre interessevaretagere uden for rigsfællesskabet. Det er, når vi står sammen, som det meget rigtigt blev sagt af Nick Nielsen, at vi er stærkest, og derfor vil jeg gerne takke for, at man ikke har ladet sig friste til, at der går sådan almindelig indenrigspolitisk fnidder i det, hverken her eller i Grønland. Det er den ene ting, der er grund til at glæde sig over.

Den anden ting, der er grund til at glæde sig over, er, at Danmark og Grønland står sammen om den her sag, at vi har haft et så godt samarbejde med den grønlandske regering hele vejen igennem, og at vi har kunnet træffe vores beslutninger i enighed.

Så har der jo været en række spørgsmål undervejs. Jeg skal forsøge at nå rundt omkring de vigtigste. Der har også været et par enkelte ting, som jeg bliver nødt til at sige at jeg ikke helt kan genkende fremstillingen af. Johan Lund Olsen mente i sin tale, at der havde været manglende koordination mellem Grønland og Danmark. Det bliver jeg nødt til at sige ikke er min opfattelse. Jeg tror heller ikke, at det er den grønlandske regerings opfattelse. Jeg tror også, at Johan Lund Olsen kom til at sige, at vi havde indført betegnelsen i videst muligt omfang, i forhold til at der skulle inddrages grønlandsk og dansk arbejdskraft. Det er faktisk en betegnelse, der går helt tilbage til 1950'erne, så det er ikke noget, der er kommet ind i forbindelse med den sidste omgang her.

Så har et spørgsmål også været antydet fra adskillige partiers side, bl.a. Enhedslistens, nemlig om Thulebasen er til gavn og glæde eller ej. Der må jeg bare sige som en almindelig politisk konstatering, at jeg sådan set er af den opfattelse, at Thulebasen har været til utrolig stor gavn for både Danmark og Grønland. Den har gavnet vores fælles sikkerhed. Ud over til de militære formål bliver den i øvrigt også brugt som et væsentligt element i forbindelse med en eventuel nødsituation i det nordgrønlandske område, ligesom genforsyning af Station Nord og søværnets operationer i det høje nord er dybt afhængige af Thulebasen.

Så vi har god gavn af den, og det synes jeg måske er værd at nævne, for nogle gange, når man hører retorikken, kan man nærmest få den fornemmelse, at det ville være bedre, hvis amerikanerne slet ikke var på Thulebasen. Det er i hvert fald ikke min opfattelse.

Så er der mange, der har dvælet ved spørgsmålet om, hvorvidt det var en fejl eller forkert, at Udenrigsministeriet råbte vagt i gevær i forhold til EU-retten tilbage i december 2013. Hr. Søren Espersen havde et fantastisk billede med en lille frygtsom dreng, der sagde undskyld, før der overhovedet var sket noget. Jeg har det handicap – det skal jeg skynde mig at sige – at jeg ikke var udenrigsminister på daværende tidspunkt, så jeg har af gode grunde ikke sådan førstehåndskendskab til præcis de overvejelser, der har været.

Men jeg har selvfølgelig spurgt mig for, og jeg må sige, at mit helt klare indtryk er, at der har været tale om rettidig omhu. Sagen er, at når Udenrigsministeriet bliver kontaktet af virksomheder, der overvejer at byde, og bliver spurgt om, hvorvidt det her er i strid med EU-retten, så ville det i min optik altså være meget mærkeligt, hvis Udenrigsministeriet sad på hænderne og sagde: Det ved vi ikke, det må I selv finde ud af.

For sagen er, at hvis man indfører en praksis, som så er i strid med EU-retten, er det jo os, der kommer til at skulle betale for et eventuelt erstatningsansvar. Det er ikke EU, som hr. Søren Espersen indikerer, men det selskab, der måtte have tabt udbuddet, som derfor lægger sag an. Det er langt mere sandsynligt, end at EU skulle råbe vagt i gevær. Og hvis ikke man i den situation, om jeg så må sige, risikoafdækker rigsfællesskabet mod et sådant erstatningssagsanlæg, synes jeg, det ville være mærkeligt. Derfor synes jeg, det er virkelig fornuftigt, at man spørger Kammeradvokaten om, hvad deres vurdering er.

Der kan også være lidt forskellige meninger om, hvordan man skal læse Kammeradvokatens vurdering, og jeg er, det må jeg straks skynde mig at sige, absolut ikke EU-jurist. Men som jeg læser Kammeradvokatens afgørelse, som jo også er sendt over, og som der er blevet refereret til flere gange, så står der – og nu læser jeg højt, hvad der præcist står:

På baggrund af ovennævnte praksis er det min opfattelse – det er Kammeradvokaten, der taler her – at kravet om anvendelse af danske virksomheder og dansk arbejdskraft i det omfang, det er en varetagelse af danske eksterne relationer, som udgangspunkt er direkte diskrimination omfattet af EUF-traktatens artikel 45 og 56.

Det betyder, at der, hvor der er noget tvivl, er i forhold til den grønlandske varetagelse af interesser. Der er vi uden for EU, og det er jo præcis derfor, at Udenrigsministeriet går så langt, som man kan. Der, hvor det åbenlyst ifølge Kammeradvokaten som udgangspunkt er direkte diskrimination, nemlig når det er danske virksomheder – jo, jeg kan se, at jeg skal skynde mig – går man ind og sørger for, at man ikke kommer på den forkerte side af juraen, og så gør man det til gengæld på vegne af Grønland i den aftale, man laver med amerikanerne.

Så lad mig skynde mig med to andre pointer. Jeg skal nok skynde mig, formand. Det ene er, at Troels Lund Poulsen spørger ind til, hvornår vi har taget det op med amerikanerne på højt niveau. Det gjorde vi umiddelbart efter offentliggørelsen af afgørelsen, som jo, som I ved, kom lidt bag på os. Jeg har ikke været inde, det må jeg lige sige direkte, i sagen før. Det skete umiddelbart efter afgørelsen, og det er både Udenrigsministeriets departementschef og direktøren for udenrigspolitik og vores ambassadør i Washington, der har haft lejlighed til at rejse det over for deres respektive partnere, men ikke på politisk niveau. Det var heller ikke det, der blev sagt, hverken af mig eller af den socialdemokratiske ordfører.

Så var der et spørgsmål til allersidst, som handlede om ... Ja, jeg må hellere holde her, og så får jeg måske lejlighed til at komme ind på det, når jeg bliver spurgt. Tak.

Tak. Lige nu har vi et lille problem, for vi skal slutte kl. 15.00 med forespørgslen. Lige nu er der seks, der vil stille spørgsmål, plus at hr. Johan Lund Olsen også skal op. Så hvis vi skal overholde tiden, kan vi simpelt hen ikke nå det, medmindre vi skærer ned, så de seks her får ½ minut til ét spørgsmål og så ikke mere. Måske kan hr. Johan Lund Olsen undvære sit spørgsmål, da han skal på talerstolen her bagefter, men det kommer an på, hvor vigtigt det er for hr. Johan Lund Olsen at stille sit spørgsmål.

Men den første er hr. Søren Espersen, og det er ½ minut skarpt, gerne mindre, hvis det kan lade sig gøre.

Bare ultrakort: Fortryder udenrigsministeren ikke, at man ikke, dengang det her begyndte – jeg ved godt, at ministeren ikke var udenrigsminister dengang – gjorde det til genstand for en offentlig debat, altså så noget så vigtigt ikke skulle komme som sådan en slags tyv om natten både til Grønlands Landsting og til Folketinget?

Udenrigsministeren.

Tak for det spørgsmål, for det var præcis den pointe, jeg manglede før. Det var ikke mig, der sad i stolen på det tidspunkt, men vurderingen var jo dengang, at det her udelukkende var, om jeg så må sige, en praktisk foranstaltning, en ændring med henblik på at sikre, at Danmark fremover ikke skulle være en aktiv del af udbudsprocessen.

Men det grundlæggende princip, som er blevet stadfæstet gang på gang, også under den tidligere regering, nemlig at det i videst muligt omfang skal være grønlandsk og dansk arbejdskraft, der bliver brugt på Thulebasen, blev jo opretholdt og stadfæstet. Det vil sige, at man ikke fandt anledning til at orientere Folketinget, fordi man ikke grundlæggende ændrede på det.

Det var, forstår jeg, den samme vurdering, man havde i forbindelse med den justering, der fandt sted med noteudvekslingen i 2008. Altså, så længe indholdet var det samme, har man ikke vurderet, at det, at der så skete nogle praktiske ændringer i måden, man håndterede det på, nødvendigvis havde Folketingets interesse.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Det er rigtigt forstået, at Enhedslisten slet ikke mener, at amerikanerne skal have en base dér, og at det i hvert fald er noget, man skal spørge det grønlandske folk om.

Men mit spørgsmål er: Erkender udenrigsministeren, at det var en fejl at overlade certificeringen til amerikanerne, som det skete i december 2013? Og mener udenrigsministeren, at de aftaler, der er indgået, er blevet overholdt i forbindelse med den udbudsrunde, der har fundet sted?

Udenrigsministeren.

Som jeg ret udførligt har gjort rede for, mener jeg, at det var velbegrundet, at man sikrede sig, at man ikke kom i strid med EU-retten eller havde en betydelig risiko for at tabe en sag, hvis et tabende selskab lagde sag an. Det ville jo være et erstatningsansvar, som rigsfællesskabet og dermed også den danske stat ville pådrage sig. Så jeg mener egentlig, at det var fornuftigt, at man udviste rettidig omhu og undgik det.

Hvorvidt der er tale om, at den aftale, der har været, så er blevet udmøntet, er noget, som jeg vil vente med at gå ind i, til vi har en afgørelse fra USA, af den enkle grund, at jeg ikke ønsker at blande mig, mens sagen verserer.

Så er det fru Annette Vilhelmsen.

Tak. Vil ministeren her klart give udtryk for, hvilke love og regler der gælder i Grønland? Mit spørgsmål går på, at Thulebasen ikke er en form for Vatikanstat, hvor man har sit eget regelsæt. Så er grønlandske løn- og arbejdsforhold gældende på Thulebasen, uanset hvad udfaldet bliver efter den 20. februar?

Udenrigsministeren.

Tak for spørgsmålet, for det var en anden ting, jeg ikke nåede at komme ind på. Det er de samme overenskomst- og arbejdsvilkår, der gælder, som før 2013, og det er jo et hjemtaget område, som grønlænderne kontrollerer og styrer selv.

Hr. Johan Lund Olsen.

Jeg har bare et enkelt lille spørgsmål, men det er et vigtigt spørgsmål, synes jeg. Min kollega fra Siumut, Nick Nielsen, var bl.a. inde på spørgsmålet om eventuel kompensation, altså husleje. Det samme var vores nye formand for naalakkersuisut, Grønlands nye regeringsleder, Kim Kielsen, jo netop inde på her for nylig, da han og statsministeren havde holdt møde og bagefter holdt et fælles pressemøde. Da blev netop det spørgsmål rejst af landsstyreformanden.

Mit spørgsmål er: Er kravet om den kompensation, altså husleje, koordineret med den danske regering?

Udenrigsministeren.

Altså, min anbefaling vil være, at vi tager et skridt ad gangen og nu afventer den klagesag, der kører i USA, og så derefter vender tilbage og ser på, hvordan vi griber sagen an derfra.

Hr. Troels Lund Poulsen.

Tak for det. Betyder det så også, at udenrigsministeren ikke vil foretage sig noget politisk, før klagesagen er afsluttet?

Udenrigsministeren.

Umiddelbart vil det nok være min vurdering – og nu, hvor vi har haft det oppe på allerhøjeste niveau i embedsværket, er jeg ikke i tvivl om det – at amerikanerne tager den her sag alvorligt. Jeg har haft lejlighed til kort at drøfte den også med den amerikanske ambassadør her i landet, og jeg har egentlig heller ikke nogen grund til at tro, at amerikanerne ønsker andet, end at Thulebasen skal komme grønlandsk arbejdskraft og dansk arbejdskraft – og det grønlandske samfund – så meget til gavn som overhovedet muligt.

Indtil det måtte være modbevist, ville jeg måske synes, det var lidt præmaturt at tage kontakt på allerhøjeste niveau. Jeg er heller ikke sikker på, at det ville være mig fysisk muligt at gøre det. Men jeg tror måske også, at Danmark vil få mere glæde af at afvente, hvordan sagen forløber.

Hr. Per Stig Møller.

Det er jeg nu ikke helt enig i, men det er en anden historie, og det er ikke det, mit spørgsmål er om. Det er om EU-retten. Der vil jeg godt bede udenrigsministeren bekræfte, at når vi på Grønlands og rigsfællesskabets vegne forhandler med USA, forhandler vi altså med USA, og det er for Grønland eksternt. USA ligger ikke i Europa, og Grønland er ikke medlem af EU.

Det vil sige, at der, som Kammeradvokaten indleder med at sige, er grund til at sige, at det er et spørgsmål om, at EU-retten ikke er endeligt afklaret. Derfor kan vi ikke bare lægge afgørende vægt på Kammeradvokatens vurdering, når Kammeradvokaten selv siger, at det ikke er endeligt afklaret. Er udenrigsministeren enig i det?

Udenrigsministeren.

Altså, jeg må sige, at jeg lægger til grund, at Udenrigsministeriets juridiske tjeneste, dengang man traf den her beslutning, ifølge Kammeradvokatens skrivelse fandt, at det som udgangspunkt er direkte diskrimination, hvis man i krav om anvendelse af danske virksomheder og dansk arbejdskraft laver forskelsbehandling. Men hvis det derimod netop handler om grønlandske virksomheder – hvis det er det, der ligger i Per Stig Møllers spørgsmål – er det ikke. Det er jo derfor, man vælger den model, man gør. Danmark kan ikke foretage den certificering af vurderingen på det tidspunkt uden at komme i karambolage med reglerne, men at varetage grønlandske interesser kan man godt gøre, hvis jeg har forstået den juridiske skelnen korrekt.

Tak til udenrigsministeren. Så er det hr. Johan Lund Olsen for at afslutte. Der er lige et par minutter. Så når vi det hele alligevel.

Ja, så når vi det hele alligevel. Tak, formand.

Jeg skal ikke sige så meget andet her under de afsluttende bemærkninger, end at jeg gerne vil takke alle ordførerne for de her afgivne svar og meningstilkendegivelser, men også sige tak til udenrigsministeren, selv om vi ikke har fået afdækket det hele.

Det, jeg har noteret mig, er, at der nu foreligger to forslag til vedtagelse. Dem skal vi jo stemme om i morgen. Det, jeg også primært lagde mærke til, var, at Dansk Folkepartis Søren Espersen sagde, at han ikke var, hvad hedder det nu [taler grønlandsk] – og nu sagde jeg noget på grønlandsk – helt imod vores mere brede forslag til vedtagelse. Jeg vil gerne anbefale, at Dansk Folkeparti også overvejer at stemme med os i morgen, for det er jo ret vigtigt. Så får vi mulighed for fortsat at sikre, at servicekontrakthaveren ved Pituffik fortsat er dansk-grønlandsk, at det er dansk-grønlandske arbejdspladser, og at det også bliver til størst mulig gavn for den grønlandske økonomi. Det var mine afsluttende bemærkninger. Tak til alle.

Tak til ordføreren.

Da der ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 22. januar 2015.