Det næste punkt på dagsordenen er:

10) Forespørgsel nr. F 11:

Forespørgsel til ministeren for sundhed og forebyggelse om travlheden på landets fødeafdelinger:

Hvad kan ministeren oplyse om travlheden på landets fødeafdelinger og den risiko og utryghed, det medfører for børnene, de gravide og deres pårørende, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre kontinuerlig støtte og tryghed til de gravide og deres pårørende undervejs i fødselsforløbet?

Af Liselott Blixt (DF) og Karina Adsbøl (DF).

(Anmeldelse 27.11.2014. Fremme 02.12.2014).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til næste tirsdag, den 10. marts 2015.

Jeg giver først ordet til fru Liselott Blixt som ordfører for forslagsstillerne til at begrunde forespørgslen.

Onsdag den 29. oktober sidste år sendte DR 2 et program om travlheden på tre af hovedstadens sygehuse. Det viste en travlhed på nogle sygehuse, som desværre kunne være årsag til spædbørns død eller handicap efter fødslen. Det var en gribende udsendelse, som viste utrolig mange reaktioner i forbindelse med vordende forældre. Det blev til forældre i sorg og bekymring frem for en lykkelig oplevelse for den lille familie. Man så, hvordan jordemødre stressede rundt fra den ene fødende til den anden, og hvordan de fødende blev sendt rundt fra et sygehus til et andet.

Jeg tænkte: Er det sådan et sundhedsvæsen, vi skal have i Danmark, og som vi skal være stolte af? Kan det være rigtigt, at vi i en tid, hvor vi gør alt for at få kvinder til at blive gravide og vælge børn til, samtidig med at vi yder fertilitetsbehandling, ikke kan give dem et bedre tilbud, når de endelig skal føde deres barn?

Vi har tidligere, i de seneste par år, i den her sal debatteret Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som man burde og skulle følge i alle regioner. Derfor er det, jeg nu har stillet forespørgslen til sundhedsministeren, nemlig for at vi igen kan få fokus på at sikre fødende kvinder en ordentlig og sikker fødsel, når de venter deres barn. Tak.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Så er det ministeren for besvarelse af forespørgslen.

Tak til spørgeren først og fremmest for at sætte fødsler på dagsordenen i dag. Baggrunden for, at vi debatterer det, er, at der fra tid til anden – forespørgeren nævnte selv en tv-udsendelse – har været en del omtale af, at jordemødre oplever, at de har travlt, når de er på arbejde, så travlt, at de kan have svært ved at tage sig godt af de fødende kvinder og deres partnere, så godt, som de gerne vil.

Hovedpersonerne i den her debat er jo kvinden, som kommer ind på sygehuset med veer og skal til at føde et barn, og så naturligvis det lille barn, der skal komme til verden. Det vigtigste for den gravide kvinde er, at hun og hendes partner kan føle sig trygge ved, at der bliver taget godt hånd om dem under fødslen.

Derfor vil jeg gerne starte med at slå fast, at alle, der er gravide, selvfølgelig skal kunne føle sig fuldstændig trygge ved at skulle føde på et af de fødesteder, vi har her i landet. Alle kommende forældre skal vide, at de får den nødvendige støtte og behandling fra jordemødre, fra læger, fra andet personale undervejs. De skal ikke være i tvivl om, at patientsikkerheden er i orden, og at den ikke vil blive sat over styr, selv om der måtte være travlt.

Det er selvfølgelig også derfor, at regeringen sammen med SF og Enhedslisten har prioriteret fødselsområdet på årets finanslov. Vi har afsat 35 mio. kr. i år og 75 mio. kr. for næste år til et permanent løft af kvaliteten på fødegangene. Derfor hilser jeg også debatten om, hvordan vi så bruger pengene bedst muligt, velkommen.

Lad mig ridse op, hvad der er sket de sidste par år. Udgangspunktet for behandlingen af gravide og fødende i Danmark er en række anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, de 12 kapitler, der fremgår af »Anbefalinger for svangreomsorgen«. De udstikker rammerne for, hvilke tilbud regionerne og kommunerne – for det er jo dem, der har ansvaret for at tilrettelægge svangreomsorgen – skal give den gravide kvinde og hendes partner undervejs i graviditeten til selve fødslen og i barselsperioden.

Jeg vil pege på nogle tendenser inden for svangreområdet, som måske kan forklare noget af den travlhed, som er på tale. Det er blevet fremhævet både af Danske Regioner, Jordemoderforeningen og Sundhedsstyrelsen, at der er sket nogle forandringer på fødselsområdet gennem de seneste par år, og det er rigtigt nok.

Vi kan se, at der er sket en ændring, hvad angår de fødende kvinder. Alt andet lige er der flere ældre, der føder; der er flere, der er overvægtige; der er flere med kronisk sygdom; og der er flere, der er blevet gravide gennem kunstig befrugtning. Det har medført nogle ændrede forhold omkring selve fødslen, bl.a. med flere igangsættelser, flere komplicerede fødsler, hvor der f.eks. bruges sugekop undervejs, og kortere indlæggelser på fødegangen. Fødestederne er blevet samlet og er blevet mere specialiserede, så der i dag er 24 fødesteder i landet.

Jeg vil også fremhæve, at der er taget mange forskellige initiativer for at styrke fødselsområdet og øge patientsikkerheden. Der er først og fremmest kommet en række nye faglige anbefalinger på området. Der er løbende kommet nye anbefalinger fra det videnskabelige selskab på området, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. Det var selskabet, som i 2011 anbefalede at sætte fødsler i gang tidligere, og det har medført, at vi i dag kan se et reduceret antal børn, der dør før fødslen.

I 2013 udarbejdede Sundhedsstyrelsen en plan for overvågning og tilsyn med fødestedernes brug af medicin til at igangsætte fødsler. Den skal både understøtte det rigtige niveau for antallet af fødsler, der bliver sat i gang, og samtidig styrke trygheden og sikkerheden for de fødende.

2013 var også året, hvor Sundhedsstyrelsen opdaterede sine anbefalinger for barselsplejen, så både sygehuse og hjemkommuner bedre kan tage højde for de kortere indlæggelsestider, vi har i dag. Anbefalingerne har f.eks. betydet, at sundhedsplejersken i dag kommer på et tidligere besøg i hjemmet, efter at familien er udskrevet. Ved besøget skal sundhedsplejersken både følge op på barnets og morens tilstand og trivsel og forebygge, at der bliver behov for genindlæggelse af det nyfødte barn.

Endelig vil jeg fremhæve kvalitetsprojektet »Sikre fødsler«, som også skal nedsætte antallet af børn, der får for lidt ilt under fødslen. Både Jordemoderforeningen og Danske Regioner peger på, at det er et projekt, der har vist gode resultater.

Der er altså sket rigtig meget på det her område inden for få år. Det afspejler udviklingen både fagligt og organisatorisk. Og udvikling er jo et af grundvilkårene i sundhedsvæsenet, at det hele tiden bevæger sig. Det er også sådan, det skal være, også på fødselsområdet. For at sætte udviklingen lidt i relief, har regionerne oplyst, at antallet af jordemødre på fødselsafdelingerne er steget med 34 pct. svarende til 259 fuldtidsstillinger de sidste 5 år.

Som politikere skal vi selvfølgelig følge området fra sidelinjen og sørge for, at rammerne i sundhedsvæsenet stadig sikrer, at al udvikling også fører til gode resultater, i det her tilfælde gode fødsler. Og vi ved faktisk noget om, hvad der basalt set skal til, for at en fødsel bliver en positiv oplevelse. Vi ved, at der er en række fordele ved, at den fødende kvinde har en jordemoder eller en anden omsorgsperson til stede hos sig under fødslen. Risikoen for, at kvinden får behov for medicin til at tage smerter, falder; chancen for, at fødslen forløber spontant, dvs. uden indgreb, stiger; og den fødende kvinde er generelt mere tilfreds med fødslen. Det er der god dokumentation for.

Jeg synes, at det er relevant at tage den her debat, både på baggrund af den omtale, der har været, men også på baggrund af de mange initiativer, der er taget, og på baggrund af den udvikling i antallet af fødsler, der har været over de seneste år, og de ressourcer, der er til stede for at kunne håndtere de her fødsler. Derfor ser jeg frem til debatten. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi i Folketinget forholder os til området, og jeg synes, det er vigtigt, at vi, som vi har gjort med den seneste finanslov, løbende følger op, hvor situationen tilsiger det.

Jeg synes helt grundlæggende, der er grund til at glæde sig over, at vi her har valgt at sige, at her vil vi som samfund gerne levere en ekstra indsats, her vil vi gerne gøre det lidt bedre for dem, som skal føde, sådan at det kan blive den trygge og gode oplevelse, som det gerne skulle være – og ikke bare har sagt det, men også sat ekstra penge af til faktisk at gøre det over de kommende år. Tak, og rigtig god debat.

Tak til ministeren. Så går vi i gang med forhandlingen, og den første er ordføreren for forespørgerne, fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

Jeg takker for ministerens svar. I forhold til behandlingen vil jeg sige, at det at være fødende, det at få et barn, skulle være en af de bedste oplevelser, en kvinde kan få, de fleste gange sammen med en partner, som glæder sig lige så meget, når nu man skal have stiftet en familie eller forøget den, man har. Det skulle være den her intense og ofte smertefulde, men samtidig lykkelige og til tider dejlige oplevelse. Men den har desværre givet ar på sjælen hos nogle. Det kan være et barn, der bliver født med skader eller desværre dør ved fødslen. Her skal vi ikke se den form for stress og flytten rundt på fødende nervøse kvinder, som er angste for den travlhed, de ser på fødeafdelingen. Det forplanter sig.

Jeg sad med tårer i øjnene, da jeg så den udsendelse, og tænkte på, hvor forfærdeligt det var for de mennesker, som oplevede det her – også for personalet, det personale, som dagligt skal møde angste og nervøse forældre, som ikke ved, hvad der sker, eller som får at vide, at de skal flyttes til et andet sygehus.

Jeg har derfor inden forespørgslen stillet en række spørgsmål til ministeren, og det gjorde jeg på det grundlag, at regionen gik ud og skød det ned meget nedladende og sagde, at der jo er mange flere jordemødre ansat nu, end der nogen sinde før har været. Ministeren har svaret godt på det her i besvarelsen ved at sige, at de jo har fået en række andre opgaver. De svar, ministeren gav på de spørgsmål, jeg stillede, er blevet kommenteret af Jordemoderforeningen, som ikke kan tilslutte sig alle svarene. Så de vil lige ryge over til ministeren igen, så vi kan få kigget på dem og måske opsummeret, hvad det er, en jordemoder i dag laver.

For som ministeren også var inde på, er der meget større komplikationer for kvinder, der skal føde i dag. De venter alt for længe. Se nu at komme i gang, mens I er unge! Det kunne vi jo starte med at sige. Det siger ministeren nej til, men jo, de skal da have børn, mens de er unge, så vi kan få nogle flere børn, og så det også bliver en nemmere og dejligere oplevelse for de mennesker. Vi ønsker ikke vildledning. Det har vi rigeligt af, ikke også? Så derfor synes jeg at det er vigtigt, at vi tager Jordemoderforeningens kommentarer til ministerens besvarelser op og f.eks. kigger på, hvad det er, en jordemoder laver i dag.

Der er mange konsultationer, efter man er blevet udskrevet, selv om man ikke ligger der så lang tid. Der er det her med tredjedagen, hvor man skal ind og have taget en blodprøve, og der er genindlæggelser af underernærede børn, hvor amningen ikke er kommet i gang. Der er faktisk mange ting, der gør, at de har en del at lave, også på andre afdelinger.

Det er jo heller ikke ret mange dage siden, at vi hørte i medierne, at fødende bliver sendt fra det ene sygehus til det andet, fordi det ene er fyldt op og man ikke har tid til dem. Jeg håber da, at de sygehuse ser på de ressourcer, de har. Laver vi alt for store fødeafdelinger efterhånden, så det er blevet en slags fabrik, hvor en jordemoder sagtens kan tage sig af tre fødende kvinder på en gang? Det burde være lidt anderledes. Det skulle jo gerne være sådan, at der er nogle jordemødre, der går sammen, så de er tre jordemødre om nogle personer, og så det altid er en kendt jordemoder, der har den fødende.

Vi ser også i Region Sjælland, som jeg her vil rose, ikke fordi det er min egen region, men fordi de faktisk har forstået at give frit valg til kvinderne. De har lavet aftaler med private, sådan at de fødende kan komme et andet sted hen, som er privat, og hvor der er en jordemoder til stede under hele fødslen. Eller de kan have hjemmefødsler. Dem er de faktisk den region der har flest af, og det fungerer rigtig godt. For det, der betyder noget, og det ved vi fra alle undersøgelser, er, at man har ro og fred og tillid til den person, som er ens jordemoder.

Det var også derfor, at Sundhedsstyrelsen for nogle år siden lavede en række anbefalinger. Det er jo netop vigtigt, at det sker under trygge forhold: det, at man kender jordemoderen, at der bliver skabt en stemning, og at forældreparret kan slappe af og give hinanden styrke og kvinden derved kan få en lettere fødsel og føde et sundt og raskt barn.

Jeg var på besøg her i Region Sjælland den anden dag, og som jeg sagde før, synes jeg, at det er værd for andre regioner måske at kigge til regionen.

Vi er rigtig glade i Dansk Folkeparti over, at vi nu får sat fokus på det, og at vi i et bredt forlig har været med til at fremsætte et forslag til vedtagelse. Jeg vil også sige, at vi har stemt for den finansiering, man har fastlagt i finansloven, selv om jeg måske synes, vi godt kunne have startet med nogle flere penge allerede nu. Sådan er det jo altid. Det er jo lidt lang tid at gå og vente, indtil pengene bliver udmøntet.

Men forslaget til vedtagelse, som har tilslutning fra Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og De Konservative, lyder som følger:

Forslag til vedtagelse

»Folketingets partier er enige om, at alle fødende skal have så god en fødselsoplevelse som muligt. Det betyder bl.a., at sundhedsvæsenets indsats over for forældre og nyfødte skal følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen.

Folketinget noterer sig, at der i finansloven for 2015 er afsat 35 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. årligt fra 2016 til et løft af kvaliteten på fødeafdelingerne. Midlerne skal anvendes til en styrket indsats, herunder øget personale og initiativer, som indfrier Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til svangreomsorg.

Folketinget opfordrer til, også i lyset af den debat, der har været, om, at jordemødrene oplever travlhed, at midlerne anvendes til at sikre, at der skabes trygge forhold under og efter fødslen, så nye familier får den bedst mulige start.

Folketinget opfordrer ministeren til at holde fokus på udmøntningen af midlerne i regionerne og følge udviklingen i kvaliteten samt til at orientere Folketinget herom.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 28).

Tak. Det af fru Liselott Blixt oplæste forslag til vedtagelse indgår selvfølgelig i de videre forhandlinger.

Så er det fru Jane Heitmann som Venstres ordfører.

Når et nyt menneske kommer til verden, skal det være under trygge og sikre forhold. Forældre og barn skal både vide og føle, at de er i trygge hænder, og personalet skal føle, at de kan levere en tryg start på et nyt liv. En fødsel og et fødselsforløb handler i høj grad om tillid; tillid til en selv, til ens nærmeste, til personalet og til systemet. Men vi må aldrig glemme at sætte mennesket før systemet.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinjer til netop svangreomsorg for at sikre, at fødende kvinder kan føle sig trygge. Anbefalingerne blev revideret så sent som i 2013. Retningslinjerne skal sikre, at fødende på fødegangene landet over oplever samme gode og professionelle behandling. Der må ikke være forskel, altså om det er mere eller mindre sikkert at føde et sted i Danmark frem for et andet. Derfor forventer vi i Venstre også, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger bliver overholdt. Der påhviler i høj grad ledelserne på de enkelte sygehuse et ansvar, ligesom de enkelte regioner har et stort ansvar for at leve op til og efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Med den netop indgåede aftale om finanslov er der blevet afsat midler til fødeafdelingerne de næste 4 år. Pengene skal gå til et løft af kvaliteten på fødeafdelingerne, som det hedder i aftaleteksten. Og midlerne skal anvendes til en styrket indsats, herunder øget personale og initiativer, som indfrier Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til svangreomsorg. Det er et initiativ med en fin signalværdi.

Jeg er overbevist om, at ændringer i tilrettelæggelsen af hverdagen og øget fokus på fødeafdelingernes udfordringer fra ledelsernes side vil kunne have en positiv effekt både for fødende kvinder, for børn og for personalet. Derfor har vi også i Venstre en klar forventning om, at regionerne tager deres ansvar alvorligt; at både regioner og ledelser lytter til deres ansatte og tager de udfordringer, der nu er i en travl arbejdsdag, alvorligt. Jeg kan forstå, at man i Region Hovedstaden allerede har flyttet flere fødsler fra Rigshospitalet til regionens andre fødeafdelinger for at lette presset på Rigshospitalet, og jeg håber, at den prioritering vil hjælpe personalet til en bedre hverdag og de fødende til en mere tryg fødselsoplevelse.

I og med at vi fra Venstres side tidligere via delaftalen på sundhedsområdet i finansloven har stemt for at prioritere fødeafdelingerne økonomisk, har vi også sendt et klart signal. Nu er det op til regionerne og sygehusledelserne at leve op til deres ansvar. Det glæder mig, at debatten om overholdelse af retningslinjerne rejses her i Folketingssalen, og Venstre kan støtte den foreslåede tekst til senere vedtagelse.

Der er en kort bemærkning fra fru Julie Skovsby.

Tak for det. Jeg glæder mig også over, at vi på finansloven kan afsætte midler til at give et løft af kvaliteten på fødeafdelingerne, og det er jo noget, vi kan, fordi vi ikke har nulvækst.

Det fører mig over til spørgsmålet: Når nu man i Venstres finanslovsforslag havde en finansieringskilde på 1,5 mia. kr. fra kommuner og regioner, hvor man altså ville ind og genåbne bl.a. regionernes budgetter, anerkender ordføreren så, at hvis nu Venstres finanslovsforslag var blevet vedtaget, ville det betyde, at man skulle hente mere end 360 mio. kr. i regionernes budget på sundhedsområdet for 2015? Og anerkender ordføreren, at det altså ville have stor betydning for sådan et område som det her?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, det er en lille smule løjerligt, at netop Socialdemokraternes ordfører rejser problemstillingen om den økonomiske prioritering af sundhedsvæsenet, for enhver ved jo, at vi fra Venstres side havde prioriteret sundhedsområdet med 1 mia. kr. i 2015. Og hvis jeg ikke husker helt galt, havde Socialdemokraterne prioriteret sundhedsvæsenet med cirka det halve.

Fru Julie Skovsby.

Jamen jeg ønsker sådan set bare, at Venstres ordfører forholder sig til Venstres finanslovsforslag. Er det rigtigt, at man deri vil hente 1,5 mia. kr. i kommunernes og regionernes budgetter, og at det, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har beregnet, er mere end 360 mio. kr. på sundhedsområdet i 2015. Er det rigtigt, eller er det forkerte tal? Altså, kan Venstres ordfører bekræfte, at det er Venstres finanslovsforslag?

Ordføreren.

Jeg kan i allerhøjeste grad bekræfte, at Venstre afsatte 1 mia. kr. til sundhed i 2015. Det forslag har vi lagt frem, og det står vi ved. Så har vi også fra Venstres side talt for et udgiftsstop, og det betyder jo i virkeligheden bare, at man kan købe det samme i morgen, som man ville kunne købe i dag, hvis vi stod med nøglerne til Statsministeriet.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Julie Skovsby som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Alle børn skal have en tryg start på livet, og alle forældre skal have en så god oplevelse som muligt med fødslen. Det er en socialdemokratisk mærkesag at kæmpe for, at alle får lige muligheder her i livet. Ingen skal være bagud på point fra fødslen, og det skal slet ikke starte allerede på fødestuen.

Mange har sikkert set »DR2 Undersøger«, som blev sendt i efteråret. Tv-udsendelsen handlede netop om travlhed på fødeafdelingerne, og udsendelsen tegnede et billede af en meget travl fødegang. Men hvordan står det så egentlig til på de danske fødeafdelinger? Jo, hvis man spørger de fødende kvinder selv, er de faktisk godt tilfredse. Den seneste landsdækkende undersøgelse af fødende kvinders oplevelse på sygehuset viste faktisk, at 91 pct. af kvinderne har haft en positiv oplevelse.

Når vi har en debat som den i dag, er det også vigtigt at se på, hvordan nøgletallene har udviklet sig på fødeområdet. Og her kan man se, at antallet af jordemødre på fødeafdelingerne de seneste år har været stigende, mens antallet af fødsler generelt har været faldende. Nærmere bestemt har der i perioden 2009-2014 været en stigning på 34 pct. i antallet af jordemødre på vores fødeafdelinger, eller hvad der svarer til 259 flere fuldtidsstillinger på 5 år. Og i de senere år er antallet af fødsler som sagt faldet fra godt 63.000 fødsler i 2007 til knap 55.000 fødsler i 2013.

Her skal det i parentes bemærkes, at Dansk Folkeparti sammen med den daværende VK-regering i den grad har sørget for at udvise rettidig omhu, når det kommer til at mindske travlheden på landets fødeafdelinger. Det var nemlig disse partier, der for godt 4 år siden i fællesskab indførte brugerbetaling på fertilitetsbehandling. Det var et voldsomt indgreb, der betød, at antallet af fødsler raslede ned. Dansk Fertilitetsselskab har vurderet, at VKO's brugerbetaling betød, at der kom 900 færre danske børn til verden i 2011, end der ellers ville have gjort.

Som en af sine første gerninger efter valget i 2011 afskaffede den nuværende regering dog VKO's brugerbetaling på fertilitetsbehandling, og nu er fødselstallet også på vej opad igen – det synes jeg vi alle sammen skal glæde os over. Så i den forbindelse er den her forespørgselsdebat jo en ren tilståelsessag, og sagt med et smil på læben, ja, så er det jo den her regering, der i modsætning til Dansk Folkeparti og Venstre har været med til at øge travlheden på landets fødeafdelinger.

Men vi har ikke tænkt os at løbe fra regningen, eller kaste den ind på fødestuen. Derfor har vi også for få måneder siden sat midler af i finanslovsforhandlingerne til et løft af kvaliteten på landets fødeafdelinger. Nærmere bestemt har vi sat 35 mio. kr. af i indeværende år, og fra næste år stiger det beløb til 75 mio. kr. årligt. Derudover har vi taget en stribe af andre initiativer, der kommer fødende kvinder og nystartede familier til gode.

Vi har startet projektet »Sikre fødsler«, der har til formål at halvere antallet af børn, der får for lidt ilt under fødslen. Vi har med satspuljeaftalen for 2012-2015 afsat 18 mio. kr. til at styrke indsatsen over for udsatte gravide, og i oktober sidste år udmøntede vi 24 mio. kr. til ti projekter, der skal klæde sårbare kommende forældre på til forældrerollen.

Endelig vil jeg også gerne fremhæve de 175 mio. kr. som regeringen og de øvrige partier bag finansloven for 2015 har sat af til en styrket indsats i sundhedsplejen over for børn af udsatte og sårbare forældre. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Jane Heitmann.

To ting: Jeg hørte muligvis forkert, men jeg syntes, jeg hørte ordføreren sige, at antallet af fødsler er stigende. Ifølge de sidste tal, jeg har set, er der i 2011 født 58.998 børn og i 2014 56.870. Men ordføreren kan jo lige sige, hvad det korrekte er.

Ordføreren spurgte tidligere ind til Venstres finanslovsprioriteringer. Socialdemokraterne lovede jo før valget 2 mia. kr. til psykiatrien, og at psykiatrien skulle på finansloven. Jeg vil bare gerne her have lov at spørge, hvornår det sker.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at antallet af fødsler og børnetallet heldigvis er på vej op igen, og at det så småt begynder at være stigende. Vi synes jo, det er rigtig vigtigt, at vi fik fjernet den her brugerbetaling på fertilitetsbehandling, og det er ikke kun af hensyn til, at vi ved, at der var færre, der ville få børn på grund af den brugerbetaling, men det er også, fordi vi rent principielt ikke synes, at der er mennesker, der skal tage deres betalingskort med for at betale for sygehusbehandling på de danske sygehuse. Så for os var det rigtig vigtigt.

Så i forhold til debatten om finanslovsforslag: Som sagt synes jeg, at det, der bliver sagt fra Venstres side, står i skærende kontrast til det helt konkrete forslag, der er fremlagt her i salen, hvor man altså vil hive mere end 360 mio. kr. ud af regionernes sundhedsbudgetter – penge, der jo netop skal bruges til det her område.

Fru Jane Heitmann.

Jeg vil ikke afvise den mulighed, at jeg ikke udtrykte mig klart, da jeg spurgte tidligere, og at det er derfor, ordføreren ikke svarer. Nu vil jeg bare spørge en gang til: Socialdemokraterne lovede før valget, at psykiatrien skulle prioriteres med 2 mia. kr., og at psykiatrien skulle sættes på finansloven. Hvornår sker det?

Ordføreren.

Psykiatrien er et område, som vi har prioriteret højt. Altså, jeg synes jo, det er som at høre Venstres valgkampshåndbog eller valgmanual, eller hvad man nu kalder den i Venstre, når jeg hører det spørgsmål. Jeg synes, vi skal forholde os helt konkret til det forslag, som Venstre har fremlagt her i salen i forbindelse med deres finanslovsforslag, og hvor man altså for at finansiere statslige tiltag vil hive penge ud af kommunerne og regionerne. Det tror jeg desværre ikke vi kommer nærmere.

Det er hr. Jacob Jensen for en kort bemærkning.

Jo, det kan vi sådan set godt komme meget nærmere, for når ordføreren står og taler om at hive penge ud af kommuner og regioner, må det være, fordi ordføreren har en ret god erfaring med det. For vi kan jo fortsætte med det løfte, som fru Jane Heitmann også spurgte til. Der lovede Socialdemokraterne som bekendt 2 mia. kr. til psykiatrien. Der må jeg konstatere på det svar, fru Jane Heitmann fik for et øjeblik siden, at det ikke er et løfte, man fra Socialdemokratiets side agter at overholde.

Når ordføreren så står og siger, at Venstre skulle trække penge ud af regioner og kommuner, må jeg bare spørge: Hvordan er det gået med løftet til regioner og kommuner – i hvert fald til kommunerne? Jeg kan huske, der var noget med 12 mia. kr., det var vist i »Fair Løsning«. Det fremgik meget præcist: 12 mia. kr. var der stillet i udsigt til ekstra velfærd i kommunerne. Hvordan er det gået med det løfte?

Ordføreren.

Jeg kan love spørgeren, at jeg bestemt ikke har erfaring med at gå ind og genåbne kommunernes og regionernes budgetter for at hive penge ud til at finansiere statslige tiltag. Det er jo det, Venstre har foreslået i deres finanslovsforslag. 1,5 mia. kr. skal være finansieringskilde i Venstres finanslovsforslag, og det er penge, som skal hentes ved at genåbne kommunernes og regionernes budgetter.

Man kan jo godt herinde fra Folketingets side sige, at vi genåbner budgetterne for at komme med ekstra penge, men tænk sig, at man vil genåbne dem for at hive penge ud af budgetterne! Det er altså det, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har beregnet svarer til mere end 360 mio. kr. på sundhedsområdet. Vil det påvirke fødeafdelingerne i 2015 at hive 360 mio. kr. ud af sundhedsområdet? Ja.

Hr. Jacob Jensen.

Igen konstaterer jeg, at jeg ikke fik noget svar. Det vil sige, at man nu er løbet fra det løfte helt konkret: 2 mia. kr. til psykiatrien. Det anerkender man fra Socialdemokratiets side: Det var et løfte, vi gav, og det er et løftebrud, for vi kan ikke leve op til det. Fint nok.

Så siger ordføreren: Vi vil ikke i Socialdemokratiet genåbne kommunernes budgetter osv. Næh, det behøver I sådan set heller ikke gøre, og det har I heller ikke gjort, for I har jo taget pengene i økonomiaftalen med kommunerne. Der har I taget 1 mia. kr. ud af deres budgetter over de sidste 3 år, hvor man havde lovet dem 12 mia. kr. – altså et minus på i alt 13 mia. kr. Det er da at tage penge ud af budgetterne, som ellers skulle være gået til velfærd.

Ordføreren.

Det, som Venstre foreslår i sit finanslovsforslag, er et historisk brud med, hvordan man tidligere har gjort. Man foreslår, og det må Venstrefolk jo altså også forholde sig til, at hive 1,5 mia. kr. ud af kommunernes og regionernes budgetter for at finansiere tiltag og ønsker, som Venstre har på landsplan. Det har vi bestemt ikke erfaring med at gøre. Det er jo ikke socialdemokratisk politik at gøre det, og det kommer vi heller ikke til at gøre. Men spørgsmålet er jo, om Venstre vil gøre det.

Fru Liselott Blixt, kort bemærkning.

Nu åbnede ordføreren selv ballet med at begynde at se tilbage, så det må vi også gøre. Vi skal jo huske, at fertilitetsbehandlingen indebar brugerbetaling for dem, der ikke fejlede noget. Vi mente, at sundhedsvæsenet er for de syge. Men lad det ligge. Så kan vi jo gå ind og se på, hvad det er, der sker på fødeafdelingerne.

Hvad er grunden til, at man først nu efter Enhedslistens pres har sat 35 mio. kr. af i år, 3½ år efter der har været valg, hvor man sagde, at alle sengene på gangene skulle ind på stuerne på sygehusene? Hvad er det, der sker? Hvad er det, der er sket på fødeafdelingerne? Det er, at sengepladser bliver nedlagt, så der ikke er plads til folk, og at der bliver fyret personale. Hvorfor er man først gået i gang med det nu, når man lovede det lige før valget?

Ordføreren.

Altså, når der bliver sagt, at fertilitetsbehandling er for dem, der ikke fejler noget, og at man derfor godt kunne indføre brugerbetaling for den her gruppe af borgere, som kommer på sygehuset, så har jeg det personligt sådan, at jeg jo heller ikke synes, at det at være gravid og det at have fødsler på sygehuset, som jeg selv har haft, er en sygdom. Men spørgsmålet handler om, om man skal tage sit dankort med, når man skal på sygehuset. Det var jo det, den her gruppe af borgere, som fik fertilitetsbehandling, skulle.

Jeg er da bekymret, hvis Dansk Folkeparti stadig væk har den holdning, at der er nogle patientgrupper, der skal have deres dankort med på sygehuset. Så rejser det da nogle helt nye spørgsmål. Er det noget, som Dansk Folkeparti ønsker at genindføre?

Fru Liselott Blixt.

Jeg vil gerne have svar på spørgsmålet. Hvorfor bliver man ved med at nedlægge sengepladser på sygehusene, når der er brug for dem? Og i forhold til brugerbetaling har der aldrig været så meget brugerbetaling som nu ude på vores sygehuse, hvor patienter skal have kortet frem. Det har vi jo set. Man skal have mad med, man skal have dyner med, og man skal have kortet med, når man skal have et scanningsbillede. Vi har set det gang på gang i de forskellige regioner. Det er godt nok lidt forskelligt fra region til region. Man aldrig nogen sinde har man skullet have dankortet op så meget som nu. Det er, som om man gerne vil sætte noget i gang, men at man ikke vil udføre det.

På samme måde er det med udredning og kræftbehandling. Når man kommer ud, ser man, at der ikke er noget. Rehabiliteringssteder bliver lukket ned. Kræftmedicin og nogle andre ting bliver dyrere for den enkelte. Det passer jo ikke sammen. Så hvor bliver sengepladserne af?

Ordføreren.

Altså, for mig at se er der en verden til forskel på, at jeg og min mand har betalt 20 kr. for et scanningsbillede og købt noget frokost osv., når vi har været på sygehuset, og så det, at man indfører brugerbetaling, som Dansk Folkeparti sammen med Venstre og Konservative jo gjorde knap 4 år tilbage på en type behandling. Jeg må som socialdemokrat sige, at det ikke skal være sådan, at man skal tage sit dankort med til at betale for sygehusbehandling på de danske sygehuse.

Så er det fru Stine Brix for den sidste korte bemærkning i denne omgang.

Jeg vil gå tilbage til forespørgselsdebatten om fødsler. Nu kan jeg forstå, at Venstres kommunalordfører er ude af vagten igen, så vi får ikke flere svar på, hvad Venstre egentlig ville, hvordan man egentlig ville gribe det an med, at regioner og kommuner skulle genåbne deres budgetter og så finde de her 1,5 mia. kr. Men det kan vi jo tage en anden forespørgselsdebat om.

Jeg vil gerne vende tilbage til diskussionen om de midler til fødselsområdet, vi i samarbejde har sat af i forbindelse med finansloven. Jeg tror, det er nogle midler, som falder på et tørt sted, og som kan være med til at løfte kvaliteten på fødeafdelingerne. Men en af de bekymringer, jeg har, er, at vi lige nu ser, at regionerne er under et stærkt pres, fordi udgifterne til medicin vokser, og mange regioner går nu i gang med at genåbne deres budgetter og skal finde besparelser. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvilke overvejelser Socialdemokraterne gør sig om, hvordan vi sikrer, at de midler, vi har afsat i finansloven til fødeafdelingerne, rent faktisk også kommer til at gå til fødeafdelingerne.

Ordføreren.

For mig at se er det rigtig vigtigt, at vi tager den her dialog sammen med regionerne og også sammen med de aktører, som ved rigtig meget om, hvordan udviklingen er. Fødeafdelingen er jo et sted, hvor der er en meget hurtig udvikling, og hvor tingene forandrer sig. Ministeren var også inde på, hvordan man ser flere komplikationer, hvordan problemstillingerne for fødende kvinder har ændret karakter og man står med nogle nye udfordringer.

Der bliver også hele tiden ændret på de forskellige anbefalinger. Det kan være sådan noget som en sædefødsel, som man nu gerne vil gennemføre, mens man tidligere bare henviste til at foretage et kejsersnit. Det var måske en billigere løsning, men for mig at se måske ikke altid den rigtige løsning. Sådan er det et område, der hele tiden udvikler sig, så derfor bliver det så vigtigt, at vi får en dialog med dem, som ved, lige præcis hvad der sker her i 2015.

Så er det fru Stine Brix.

Grunden til, at jeg spørger, er jo også, at vi har gjort os nogle fælles erfaringer i andre sammenhænge. Når man afsætter penge på finansloven, er det ikke altid, at f.eks. kommuner eller regioner så bruger pengene til det pågældende område. Vi så det f.eks. med de midler, der blev afsat til daginstitutionerne, til flere pædagoger. Derfor er jeg bekymret, især nu, hvor regionerne står i en meget voldsom og alvorlig situation, fordi udgifterne til medicin eksploderer i en grad, så de her penge aldrig når de gravide og de fødende, som de skal. Så jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om, hvad regeringen vil gøre konkret for at sikre, at det rent faktisk er tilfældet, at de her penge kommer til at gå til det, der er hensigten.

Ordføreren.

Jeg er helt enig. Det er meget vigtigt, at de her penge kommer til at gå til det, som er formålet, og det, som vi ønsker at pengene skal bruges til. Jeg er også enig i det, som Enhedslisten påpeger, nemlig at kommunerne jo også er med i det her. Altså, det handler virkelig også om samspillet mellem kommuner og regioner. I dag bliver man tidligere udskrevet fra sygehuset, og så er det uhyre vigtigt, at den kommunale sundhedspleje er klar og ved, hvad det er for en ny opgave, som de har i dag i forhold til bare for få år tilbage.

Tak til den socialdemokratiske ordfører.

Jeg skal her udsætte mødet. Det genoptages kl. 13.00 i dag med den radikale ordfører, fru Liv Holm Andersen.

Mødet er udsat.

Mødet er udsat. (Kl. 12:02).

Mødet er genoptaget.

Den næste ordfører i rækken er fru Liv Holm Andersen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg beklager forvirringen, men det er altså også, fordi jeg holder den her ordførertale på vegne af vores sundhedsordfører, fru Marlene Borst Hansen, som ikke kan være her til debatten.

Jeg tror ikke, at der kan være tvivl hos nogen af os om, at det at føde et barn for alle kvinder og naturligvis for de fædre og de pårørende, der står på sidelinjen, er en livsoplevelse og en oplevelse, som sætter fundamentale spor. Derfor er det selvfølgelig også afgørende, at vores sundhedsvæsen gør alt, hvad det kan, for at gøre den her oplevelse til noget positivt og skabe tryghed.

Det er klart, at der ikke er nogen fødsler, der er ens, og derfor er det nye liv, der kommer til verden, jo heller ikke bare rutine og skal heller ikke være det – og det er det da slet ikke for det ventede forældrepar. Selvfølgelig kan ansatte på fødeafdelinger have travlt – jeg tror sådan set også, at vi alle sammen er enige om, at det er en præmis i sundhedsvæsenet, ligesom det er på andre arbejdspladser – men de må naturligvis aldrig have så travlt, at det skaber en negativ fødeoplevelse for den familie, som er midt i deres livs største begivenhed.

Det var jo også derfor, at regeringen sammen med Enhedslisten og SF afsatte ekstra penge på finansloven til netop at løfte kvaliteten på landets fødeafdelinger, og jeg er rigtig glad for, at vi får den her debat i dag. Jeg er glad for, at vi samler os om at holde fokus på udmøntningen af de her midler, og at vi også samles om at holde øje med udviklingen i kvaliteten på fødeafdelingerne generelt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Özlem Sara Cekic, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at sige tak for debatten. Det er altid relevant at diskutere sådan et emne som det her i Folketingssalen, især fordi vi alle sammen har en interesse i, at vi i fællesskab kan gøre det så godt som muligt for de fødende kvinder, men også for de ansatte, der arbejder som jordemødre og dagligt måske også på en eller anden måde føler, at deres faglighed bliver udfordret af, at de ikke kan yde det optimale for deres patienter. Men det gælder også i forhold til sikkerheden for de her børn, så vi er sikre på, at de får en optimal start på livet.

Jeg er meget enig i stort set alt det, der er blevet sagt, så derfor vil jeg slet ikke gentage det. Vi har jo også sammen med regeringen afsat nogle penge på finansloven til det her område. Det, jeg godt kunne tænke mig vi i fællesskab måske kunne arbejde videre med, var at finde ud af, hvordan det står til i regionerne. For vi hører om nogle af de her udfordringer i en region, men jeg synes også, det kunne være interessant at se på, hvordan fordelingen er i de andre regioner – og også internt i regionen. Er det f.eks. alle hospitaler i hovedstadsregionen, der har det problem, eller er det nogle bestemte hospitaler, der har det problem? Og hvorfor har de det problem?

Jeg har også sendt et spørgsmål til ministeren. Det ved ministeren ikke endnu, for det er lige blevet sendt, så jeg vil ikke kræve svar så hurtigt. Det drejer sig om en anmodning om en redegørelse for at få klargjort, hvordan det ser ud i landet.

Så glæder jeg mig til, at de her penge skal ud at arbejde, men det, jeg sådan også er meget optaget af, er, hvordan vi kan være hundrede procent sikre på, at pengene faktisk går til det. Det tror jeg vi alle sammen har en interesse i, altså at vi følger de her penge. Jeg har også været socialordfører, og vi sætter en mængde penge af til noget, og så går der ikke mere end et par måneder, så snakker kommunerne om, at nu er der heller ikke flere penge, og man tænker: Hvor forsvandt de penge hen, hvem var det, der fik de her penge? Derfor synes jeg, det kunne være rigtig interessant om et år f.eks. at få et overblik over, hvilken forskel de her penge gjorde.

Jeg glæder mig til det videre arbejde i udvalget og håber, at vi i fællesskab kan dykke lidt ned i de her forskelle i regionerne, så vi sammen kan blive klogere på, hvad det skyldes. Er det alene et spørgsmål om manglende ressourcer og hænder, eller er det også et spørgsmål om, hvordan man organiserer sig? Som sygeplejerske ved man, at f.eks. vagtskifter er enormt hårde og belastende, og måske kunne man organisere sig ud af den slags situationer. Men lad os tage debatten. Det var det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil også gerne starte med at takke Dansk Folkeparti for at have taget initiativ til den her forespørgselsdebat. For os er der ingen som helst undskyldninger for at gå på kompromis med sikkerheden på fødeafdelinger. Det er uhyre vigtigt, både for forældrene, men selvfølgelig også for det barn, der kommer til verden, at barnet kommer til verden sikkert og på en tryg måde, så oplevelsen ikke skræmmer forældrene fra at forsøge sig en gang til, hvis de skulle have lyst til det.

Derfor var det også et vigtigt mål for os at sikre nogle økonomiske midler til fødeafdelingerne i det her års finanslovsforhandlinger. Det skyldes den ekstreme travlhed og den mangel på hænder, som fødegangene oplever i de her år. Fru Liselott Blixt var tidligere inde på den dokumentar, som DR2 viste om travlhed på fødegangen; den var et illustrativt eksempel på, hvad det kan betyde. Vi har også set en lang række jordemødre stå frem i dagspressen, nogle har også skrevet debatindlæg om, hvordan de oplever dagligdagen på fødegangene. For mig at se er der ingen tvivl om, at der er et behov.

Det bliver tit fremhævet i den her debat, at antallet af jordemødre er steget igennem de sidste par år, og det er også ganske rigtigt. Men jeg synes, det er meget vigtigt at gå lidt bag om de tal, for der er en række sådan set meget gode årsager til, at antallet af jordemødre er steget, selv om der stadig er travlhed på fødegangen. En af de væsentligste forklaringer er, at der tidligere var en meget, meget stor mangel på jordemødre, og det betød, at man ikke kunne besætte rigtig mange af stillingerne på fødeafdelingerne – 30-50 pct. af de stillinger, der blev slået op, kunne man ikke besætte.

Det betød, at man gjorde brug af vikarer, midlertidige ansættelser i meget høj grad, og man brugte også andre faggrupper til at dække ind der, hvor jordemødrene ellers var den mest optimale faggruppe at benytte sig af. Det førte til, at man satte tallet op for, hvor mange jordemødre man uddanner, og det har så gjort, at man har kunnet dække det her hul. Det er sådan set ikke et eksempel på, at der er flere jordemødre til stede ved hver enkelt fødsel, men man har løst det problem med, at andre faggrupper eller vikaransatte løste opgaven i stedet for.

Derudover er der også de forklaringer, som andre allerede har været inde på, nemlig at vi ser flere komplicerede fødsler, som kræver mere tid. Vi ser faktisk også mere administration i forbindelse med en fødsel, og så er der endelig det forhold, at man i meget høj grad er gået fra at have indlæggelser i forbindelse med en fødsel til at have det, man kalder en ambulant fødsel, altså at kvinden kommer ind, føder og bliver sendt hjem igen. Det betyder faktisk, at jordemødrene får væsentlig flere opgaver, hvor kvinden ellers normalt overgik til en barselsafdeling og plejepersonalet kunne tage sig af hende. Så der er ganske gode forklaringer på, at antallet af jordemødre er steget, mens der stadig mangler ressourcer til selve fødselssituationen.

En af de ting, der er rigtig vigtig for mig, og som vi også har fået med i den fælles vedtagelsestekst, som stort set alle partier står bag, er, at vi nu følger, at de her penge, som er afsat til området, også rent faktisk kommer til at gå til området. Jeg er bekymret, ikke mindst fordi de meldinger, vi får fra bl.a. Danske Regioner, er, at man slet ikke synes, der er et behov på det her område. Jeg synes, at man i alt for høj grad har negligeret problemets omfang, og jeg synes, det er et signal om, at vi skal være meget, meget opmærksomme på, hvordan man rent faktisk administrerer det, at man har nogle penge at gøre godt med.

Den udfordring bliver jo ikke mindre af, at vi lige nu hører fra regionerne, at de er stærkt udfordret af, at priserne til medicin stiger. Jeg er i hvert fald bekymret, når jeg hører nogle af vores regionsmedlemmer referere fra regionsmøder, at man er lige lovlig kreativ med, hvordan man skal bruge de her penge, om man ikke kunne skære ned og så fylde op igen bagefter. Derfor tror jeg, det er meget, meget vigtigt, at vi som Folketing, men også at regeringen går i tæt dialog med Danske Regioner og også med de enkelte regioner om, hvordan de her penge rent faktisk kommer til at gå til det løft af fødeafdelingerne, som vi er fælles om at mene der er behov for.

Her til sidst vil jeg bare sige, at jeg også gerne vil rose fru Liselott Blixt for at have stillet en lang række skriftlige spørgsmål i den her sammenhæng. Jeg synes stadig, vi mangler nogle svar på, hvordan virkeligheden egentlig ser ud, og jeg kan høre, at der også er andre, der har siddet med samme overvejelse. Der er meget, meget store forskelle helt nede på de enkelte afdelinger, og jeg tror, vi bliver nødt til at gå ned at kigge på det, for at vi kan få et klart billede af, hvad der egentlig sker. Så jeg synes, det kunne være rigtig interessant, hvis vi kunne komme et skridt tættere på og se, hvad virkeligheden egentlig er, og få en konkret opgørelse for hver enkelt fødeafdeling.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance. Værsgo.

Fødeafdelinger er noget, jeg ikke personligt har haft kontakt med i lidt mere end 37 år, og derfor var jeg også nødt til ligesom at prøve at få lidt flere indspark til de holdninger, som jeg skulle fremføre på Liberal Alliances vegne.

Derfor er det jo dejligt, at vi lever i en moderne tid, hvor vi har sociale medier til rådighed og jeg på Facebook kunne spørge, om der var nogle, der kunne give nogle gode råd. Jeg vil faktisk sige, at det var der i sjældent stor grad og fra sjældent mange kvalificerede mennesker. Jeg tror, at jeg har fået henvendelser fra nogle og tredive jordemødre i går på baggrund af et enkelt opslag på Facebook. Det, man kan se ud fra de ting, jeg har hørt, er følgende:

For det første skal vi jo huske, at det, indtil vi har fået nedlagt regionerne, er en regional opgave og ikke en statslig opgave at tage sig af fødslerne.

For det andet ville det hjælpe rigtig meget, hvis vi lod pengene følge den fødende, ligesom vi gør på mange andre områder, så man kunne tage pengene med sig til en privat fødeklinik, og så man selv som borger, som kvinde, der skal føde, kan vælge det sted, hvor man gerne vil have det skal ske, og hvor der kan tilbydes den kvalitet, som man har behov for.

For det tredje er der rigtig mange, der nævner den her hjemmefødselsordning for Region Sjælland, som jeg også tror fru Liselott Blixt var inde på, og som er et eksempel til efterfølgelse, hvor man kan gå ind og se på, hvordan vi egentlig kan sikre, at kvinder, der vil og kan, kan føde i hjemmet og kan gøre det på en betryggende måde.

Endelig nævnes der, at der, som vel alle steder i den offentlige sektor, er kommet et for stort dokumentationskrav, at der er for meget bureaukrati omkring det for personalet, sådan at de ikke kan fokusere på kerneopgaven. Der er nemlig ingen tvivl om, at tryghed og kvalitet er helt afgørende, når vi taler om fødsler.

Så er der også spørgsmålet om økonomi. Der er flere, der har spurgt mig i løbet af det seneste døgn: Kunne man ude på de enkelte afdelinger planlægge på en anden måde i forhold til sådan noget som planlagt kejsersnit kontra det, at kvinderne føder børnene selv, så at sige? Ville der være økonomi i at gøre det på en anden måde og vurdere på en anden måde, hvornår man gør det ene og det andet og det tredje? Her skal man selvfølgelig have med, at mange af de planlagte kejsersnit også kan skyldes frygt for komplikationer på grund af andre lidelser, som den pågældende kvinde kan have, sådan at man kombinerer de her ting.

Alt i alt er det en debat, der er væsentlig. Det er en debat, som jeg håber de vil tage også ude i de enkelte regioner, for det er jo dem, der sidder med ansvaret i den sidste ende. Og så håber jeg, at vi kan komme hen til på et eller andet tidspunkt at få nedlagt de regioner, men i endnu højere grad at komme hen til, at pengene følger kvinden, sådan at man kan sørge for at få en fødsel med så høj kvalitet som muligt, som passer til de behov, den enkelte kvinde og den enkelte familie har.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Daniel Rugholm, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Først tak til fru Liselott Blixt for at rejse debatten om travlhed på fødegangene. Der er i de senere år sket en del organisatoriske ændringer på fødselsområdet. F.eks. er flere af de mindre fødesteder blevet sammenlagt i større enheder. Det sker selvfølgelig i udgangspunktet for at styrke kvaliteten, men også for at give noget fleksibilitet i forhold til at justere kapaciteten. Men større ændringer kan naturligvis skabe en følelse af øget arbejdspres. Det ved vi fra alle arbejdspladser.

Flere har været inde på det: Vi ved, at antallet af jordemødre er steget i de seneste år, og samtidig er antallet af fødsler faldet. Men ting kan ikke, som flere også har sagt, gøres op i tal, og flere fagfolk peger netop på udfordringer, der gør, at debatten ikke er helt så enkel, som tallene viser. Der er forhold, der medvirker til et større antal komplicerede fødsler, og vi har også set i henvendelser, specielt igennem det seneste halve år, fra fagfolk og i diverse artikler og tv-programmer i medierne, at mange jordemødre finder det svært at udføre deres kerneydelser tilfredsstillende. De føler, at der er ting, de ikke får gjort. De kan have ansvaret for flere fødende på en gang og kan dermed hverken give de gravide eller børnene den opmærksomhed, der er brug for. Det er naturligvis et problem. Mange jordemødre oplever også, at der kommer flere opgaver, og at de bliver anderledes.

En stor del af det her problem skal uden tvivl løses lokalt af den ansvarlige sygehusledelse og i regionerne. Derudover har regeringen så med finansloven givet flere penge til området, og de penge skal naturligvis bruges bedst muligt til at afhjælpe de her problematikker og udfordringer. Danske Regioner har også et stort fokus på at sikre en høj kvalitet ved fødslerne og kører jo fortsat projektet »Sikre fødsler«, som også Jordemoderforeningen har været inddraget i og deltaget aktivt i. Så der sker mange gode ting.

Det er vigtigt for os – det er det for os alle, og det kan vi også høre i den her debat – at personalet på fødegangene, men også de gravide, børnene og de pårørende føler sig trygge i de forløb, som vi tilbyder dem. Det skal være en god oplevelse at være patient på fødegangen, og det skal være en god oplevelse at arbejde på fødegangen.

Derfor bakker vi op om vedtagelsesteksten, hvor vi for det første udtrykker, at alle fødende skal have en så god oplevelse som muligt, for det andet, at de midler, som regeringen har afsat, skal anvendes til at sikre, at der skabes trygge forhold under fødslen, så nye familier får den bedst mulige start, og for det tredje, at ministeren selvfølgelig bevarer fokus på udmøntningen af midlerne i regionerne og følger udviklingen i kvaliteten på området og så selvfølgelig fortsat debatterer det og orienterer os i Folketinget om udviklingen.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Og afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 10. marts 2015.

Så skulle vi faktisk gå videre til det næste forslag, men ministeren er ikke dukket op. Derfor er mødet udsat i 3 minutter.

Mødet er udsat. (Kl. 13:17).

Mødet er udsat. (Kl. 13:17).