Tak for ordet, og tak til Enhedslisten, som har rejst denne forespørgselsdebat, som jeg synes er relevant, spændende og interessant.
Så det glæder mig, at vi kan få en god og forhåbentlig konstruktiv drøftelse af hele den problemstilling omkring deleøkonomi, som forespørgslen jo her vedrører.
Der er fremsat et forslag til vedtagelse, og jeg kan allerede nu sige, at det jo er en tekst, som Venstre støtter, fordi den er positiv i sin tilgang til området.
Det her er jo et relativt nyt fænomen.
Det er ikke noget, der er opstået her i landet, det er et internationalt fænomen, men det ændrer jo ikke ved, at det berører os.
Det er også noget, der optager yngre generationer meget.
Unge mennesker er uhyre stærkt optaget af, hvordan man kan dele nogle ressourcer, hvordan man kan få mere ud af sin økonomi, hvordan man kan få nyttiggjort noget af det, man en gang selv er kommet til at eje, men hvor man også kan få andel i noget af det, som andre har, og som man ikke selv har haft mulighed for at købe indtil videre.
Det er jo positivt.
Det er jo også meget positivt, at man er miljø- og ressourcebevidst, at man ikke forbruger flere råstoffer, flere råvarer, end det er nødvendigt, at man genbruger produkter, som engang er fremstillet, og at flere kan få glæde af de samme ting.
Det er meget sympatisk, og det er noget, som går som en bølge over verden, og som også på vores breddegrader er blevet et hit.
Det skal vi naturligvis se positivt på, det skal vi undersøge, det skal vi være parate til at øge udbredelsen af, men vi skal selvfølgelig også være parate til at håndtere de udfordringer, det giver i forhold til gældende lovgivning og i forhold til etablerede brancher, på en konstruktiv måde.
Jeg synes, at teksten, som her er fremsat i forslag til vedtagelse, på en meget afbalanceret, imødekommende og venlig måde rummer alle disse muligheder, men også udfordringer.
Det her er jo dybest set noget, der er groet nedefra.
Det er ikke en stor international koncern, der har faldbudt nogle produkter, som man via markedsføring skal have nogen til at købe.
Det er heller ikke noget, som nogle stater har sat sig for at ville udbrede i et eller andet ideologisk øjemed.
Det er en ganske sund og naturlig interesse opstået nedefra, for at bruge det udtryk, fra ganske almindelige mennesker, som gerne har villet have et socialt samkvem omkring nogle ting, som man har brug for eller kunne tænke sig.
Og det skal vi naturligvis understøtte.
Det er jo i og for sig positivt, at nu har vi i rigtig mange år isoleret os bag skærmen.
Vi har dyrket egoet og ensomheden i vores studeren og informationssøgen bag skærmen.
Nu ser vi ligesom en modtendens til det, nemlig at vi søger sammen i fællesskaber, at vi gerne vil søge netværk for, om vi kan være fire i en bil, hvis vi skal hjem til Jylland en weekend i stedet for at rejse alene i toget eller køre alene i vores egen lille bil.
Det er da socialt, medmenneskeligt positivt, det er ressourceøkonomisk fornuftigt, og det kan jo også være økonomisk rigtig godt for den enkelte.
Det kan give frirum til noget andet økonomisk selvstændigt senere.
Jeg tror ikke umiddelbart, at det her er noget, man kan se som et stort vækstinitiativ, som noget, der vil skabe mange arbejdspladser, men det kan for den enkelte være med til at forbedre økonomien, så man får mere likviditet og siden hen selv kan foretage nogle indkøb, nogle investeringer, som så kan være med til at skabe vækst og arbejdspladser.
Det er jo også overordentlig positivt.
Det her er jo så også dybest set udtryk for en tankegang, som i høj grad har præget vores eget land, vores eget samfund.
Jeg er meget glad for, at der er flere, der allerede i dag her i debatten har henvist til andelstankerne fra slutningen af 1800-tallet her i landet.
De var jo nemlig udtryk for ønsket om at få noget mere ud af tingene ved at gå sammen, ved at lave en risikospredning, ved at dele nogle investeringer, men også ved at pulje en produktion, så man kunne investere i forædling og markedsføre samlet og få en merpris ud af sine varer.
Der er jo ikke noget som helst forkert i, at man går sammen om at tjene penge eller går sammen om at spare penge; i det hele taget er der jo ikke nogen modstrid mellem individets interesser for økonomi og så fællesskabets interesser i at få noget mere ud af ressourcerne, i at spare på miljøet og i det hele taget styrke det sociale netværk.
Det er jo noget, som ny teknologi giver mulighed for.
Lynhurtigt kan budskaber spredes, apps opstår, man kan danne netværk som ingen sinde tidligere og i en fart, som næsten ikke er til at forestille sig.
Det er klart, at det giver nogle nye platforme, det giver nye markedsmuligheder, det giver også nye anvendelsesmuligheder for ressourcer og for den sags skyld for den økonomi, et fællesskab kan frembringe.
Jeg synes, det er nogle fantastisk interessante perspektiver, der tegner sig i det her, groet nedefra i bedste andelstankegang, for et homogent socialt samfund som det danske, og så med en masse unge, engagerede, dygtige, kvikke mennesker, som kan se nytten i det her, både økonomisk, miljømæssigt og i forhold til sociale sammenhænge.
Det vil vi gerne være positive over for.
Vi ser frem til det arbejde, regeringen er i gang med, nemlig at udrede, hvad der måtte være af barrierer – den slags er der.
Der vil også være problemer, der skal identificeres omkring miljøforhold, omkring arbejdsmiljø, omkring skattebetaling, hvad ved jeg.
Der vil være nogle hensyn, der skal tages til etablerede brancher, som er reguleret, og som vil blive udsat for en konkurrence, som de naturligvis skal have mulighed for at tage op og imødegå.
Men det er jo alt sammen konstruktive arbejdsopgaver, når det er noget, som kan bidrage til et større fællesskab, en bedre økonomi og en mere hensigtsmæssig anvendelse af vores samlede ressourcer.
Så det er et konstruktivt arbejde, vi gerne vil give fuld støtte og opbakning og glæder os til at se resultaterne af.
De vil nok komme pø om pø, og det er noget, vi løbende vil skulle diskutere.
Det er vi også indstillet på.
Det, vi bare skal være enige om at huske, er, at det her afløser ikke de vækstinitiativer, som det danske samfund har brug for her og nu, eller de vækstinitiativer, som statsministeren jo annoncerede i sin nytårstale, og som vi stadig væk ikke har set noget til, men blot venter og venter og venter på, fordi vi altså stadig væk har brug for at få gang i væksten og den indenlandske jobskabelse.
Det er det her ikke svaret på, men det er det så til gengæld på så meget andet.
Tak.