Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
B 62
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
20. maj 2015
2015-2890
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. maj 2015 stillet mig følgende spørgsmål ved-
rørende B 62 - Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af afgiften for biler
m.v. på Storebæltsbroen., som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Anne Baastrup (SF).
Spørgsmål 2
Hvilke økonomiske konsekvenser vil det medføre, hvis man stoppede brugerbe-
talingen på Storebæltsbroen?
Svar
Af beslutningsforslag B 62 fremgår det, at det alene påtænkes at fjerne betalin-
gen fra køretøjer på vejdelen, hvoraf det må udledes, at jernbanebetalingen
opretholdes. Det fremgår af forslaget, at der årligt tilføres et beløb til A/S Sto-
rebælt svarende til tabet fra vejindtægterne, hvormed A/S Storebælt ifølge be-
slutningsforslaget kan fortsætte sine aktiviteter (drift, afskrivning, finansielle
poster, udlodning til Infrastrukturfonden mv.) som hidtil. Det skal bemærkes,
at betalingsvilkårene for A/S Storebælt er omfattet af et forlig mellem S, V og K.
Ifølge Sund & Bælt oppebar A/S Storebælt indtægter fra vejdelen på knap 2,8
mia. kr. i 2014. Såfremt den nuværende tilbagebetalingstid for afvikling af gæl-
den på 31 år siden åbning ønskes opretholdt, vil der i udgangspunktet skulle
tilføres selskabet et tilsvarende årligt beløb, der modsvarer de forventede ve-
jindtægter. Det skal bemærkes, at vejindtægterne i de kommende år forventes
at stige mere end inflationen på grund af trafikvæksten.
Det forudsættes i den forbindelse, at A/S Storebælt skal bidrage med den reste-
rende del af de i alt 9 mia. kr. til Infrastrukturfonden, som selskabet er forplig-
tiget til i medfør af aftalen om en grøn transportpolitik (S, R, V, DF, SF, LA og
K). Selskabet har dags dato udloddet 1,8 mia. kr. til dette formål.
Gratis passage på Storebæltsforbindelsen må alt andet lige forventes at fjerne
det kommercielle grundlag for færgedrift på Kattegat, som det allerede i dag er
tilfældet på Spodsbjerg-Tårs, der i 2014 modtog et driftstilskud på 39 mio. kr.
Ifølge Sund & Bælt er det ikke på det foreliggende grundlag muligt at beregne
konsekvenserne heraf, men baseret på et groft skøn vurderes det umiddelbart
nødvendigt at tilføre selskabet op mod 500 mio. kr. årligt ekstra som følge af