Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
B 52
Offentligt
1510669_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. marts 2015
Lovkvalitetskontoret
Nicolai Winther
2015-0038-0042
1516196
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om information til Folketinget vedrørende implementering
af EU-direktiver, forordninger og administrative forskrifter (B 52), som
Folketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 27. februar
2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Mette Frederiksen
/
Anne Berg Mansfeld-Giese
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om infor-
mation til Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver,
forordninger og administrative forskrifter (B 52) stillet af Folketingets
Europaudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil skabe
overblik/registrering af, hvordan EU-retsakter implementeres i
dansk lovgivning”.
Svar:
1.
Som jeg tilkendegav under 1. behandlingen af B 52 den 26. februar
2015, er jeg enig med forslagsstillerne i, at Folketinget bør have en nem
adgang til at følge med i, hvordan EU-retlige forpligtelser gennemføres i
dansk ret, ligesom der generelt bør være åbenhed herom.
Det er dog samtidig vigtigt, at vi ikke får opbygget nye systemer, som er
unødvendigt bureaukratiske.
Jeg kan på den baggrund oplyse, at regeringen – i tillæg til de initiativer,
som regeringen allerede har taget, og som jeg kom nærmere ind på under
1. behandlingen – er indstillet på at indføre en ny ordning, som vil føre til
endnu større åbenhed på området. Den nye ordning vil bestå af de hoved-
elementer, som er beskrevet nedenfor.
2.
Det følger af afsnittet om forholdet til EU-retten i Justitsministeriets
lovkvalitetsvejledning, at det bør anføres i bemærkningerne til et lov-
forslag, hvis der med lovforslaget er tale om overopfyldelse af EU-retlige
minimumsforpligtelser.
Det fremgår ligeledes af vejledningen, at konsekvenserne af denne overop-
fyldelse i fornødent omfang bør omtales i lovbemærkningernes afsnit om
konsekvenser.
Justitsministeriet er indstillet på at ændre lovkvalitetsvejledningen, således
at der tilføjes en ny rubrik til det sammenfattende skema i lovforslagets
almindelige bemærkninger. I denne rubrik, der vil komme til at udgøre en
underkategori af rubrikken, der omhandler forholdet til EU-retten, vil det
ansvarlige ministerium med et plus [ja] eller minus [nej] skulle angive, om
der med lovforslaget er tale om overopfyldelse af EU-retlige minimums-
forpligtelser.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dermed vil Folketinget (samt erhvervslivet) få en lettere adgang til hurtigt
at danne sig et overblik over spørgsmålet om overopfyldelse af EU-retlige
minimumsforpligtelser i forhold til det pågældende lovforslag.
3.
Justitsministeriet er endvidere indstillet på at foretage en præcisering i
lovkvalitetsvejledningen, således at det vil fremgå, at det ansvarlige mini-
sterium skal angive i de almindelige bemærkningers faste punkt om for-
holdet til EU-retten, hvilke dele af lovforslaget der i givet fald er udtryk
for overopfyldelse af EU-retlige minimumsforpligtelser. Der forudsættes,
at der i den forbindelse skal være en henvisning til de relevante paragraffer
i lovforslaget.
Formålet med dette forslag – som supplerer det under pkt. 2 beskrevne for-
slag – er ligeledes at lette Folketingets (samt erhvervslivets) adgang til at
danne sig et hurtigt overblik over spørgsmålet om overopfyldelse af EU-
retlige minimumsforpligtelser i forhold til det pågældende lovforslags en-
kelte bestemmelser, uden at det vil være nødvendigt at læse hele lovforsla-
get.
Spørgsmålet om overopfyldelse vil på den baggrund eventuelt kunne rejses
i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget eller i høringsfa-
sen.
Begge ændringer vil blive medtaget i den kommende skrivelse om lovtek-
niske emner, som er en årlig opdatering af lovkvalitetsvejledningen.
Justitsministeriet forventer, at den næste skrivelse udsendes i løbet af for-
året eller først på sommeren.
4.
For så vidt angår bekendtgørelser har det altid været et fast princip, at
der ikke skrives bemærkninger til bekendtgørelser på samme måde som til
lovforslag.
Det skyldes generelt, at der i forhold til bekendtgørelser ofte vil være tale
om mere tekniske og detaljerede regler, hvor behovet for bemærkninger er
mindre, ligesom der vil være bemærkninger til den lovbestemmelse, som
er hjemmel for den pågældende bekendtgørelse.
Hertil kommer, at en ordning, der helt eller delvist måtte indebære et krav
om bemærkninger til bekendtgørelser, som det kendes fra lovforslag, ville
være meget byrdefuld, bl.a. fordi der udstedes i omegnen af 5 gange så
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mange bekendtgørelser som love. Antallet af lovforslag har som bekendt
de senere år udgjort i omegnen af 200 lovforslag pr. folketingssamling.
Det kan i tilknytning hertil oplyses, at for at styrke konsekvensvurderin-
gerne af ny regulering, og som opfølgning på Aftale om en vækstpakke
2014, offentliggjorde regeringen den 3. februar 2015 en Vejledning om er-
hvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.
Den nye vejledning indebærer bl.a., at ministerierne fremover skal udar-
bejde en erhvervsøkonomisk konsekvensvurdering, hvori alle væsentlige
erhvervsøkonomiske omkostninger eller lettelser for virksomhederne
kvantificeres. Kravet om konsekvensvurdering, herunder kravet om kvan-
tificering af omkostninger, gælder både EU-regulering, implementering af
EU-lovgivning, love og bekendtgørelser.
Der skal på den baggrund fremover udarbejdes erhvervsøkonomiske kon-
sekvensvurderinger for alle bekendtgørelser indeholdende væsentlige er-
hvervsøkonomiske omkostninger eller lettelser, der sendes i høring fra ja-
nuar 2015. Konsekvensvurderingen skal udarbejdes, så den beskriver og
kvantificerer konsekvenserne for danske virksomheder. Det fremgår af
vejledningen, at en eventuel overopfyldelse af EU-retlige minimumsfor-
pligtelser bør fremgå af konsekvensvurderingerne, jf. nærmere herom i
vejledningens side 43.
Konsekvensanalysen skal vedlægges høringsbrevet, når udkastet til be-
kendtgørelse sendes i høring.
Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst over for Justitsministeriet, at Er-
hvervs- og Vækstministeriet er indstillet på at præcisere vejledningen, så-
ledes at det kommer til at fremgå, at det endvidere skal anføres i hørings-
brevet til et bekendtgørelsesudkast, når en eventuel overopfyldelse af EU-
retlige minimumsforpligtelser i overensstemmelse med vejledningen frem-
går af konsekvensvurderingerne, hvilke dele af udkastet til bekendtgørelse
der i givet fald er udtryk for overopfyldelse af EU-retlige minimumsfor-
pligtelser. Der skal i den forbindelse tillige være en henvisning til be-
kendtgørelsens relevante paragraffer.
Formålet med dette forslag er at lette bl.a. erhvervslivets adgang til hurtigt
at danne sig et overblik over spørgsmålet om overopfyldelse af EU-retlige
minimumsforpligtelser i forhold til den pågældende bekendtgørelses en-
kelte bestemmelser.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmålet kan herefter eventuelt rejses i forbindelse med afgivelse af
høringssvar til vedkommende ressortministerium.
Erhvervs- og Vækstministeriet har endvidere oplyst over for Justitsmini-
steriet, at Erhvervs- og Vækstministeriet – i forlængelse af det, som frem-
går af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til B 52 – vil ændre or-
det ”bør” til ”skal” for så vidt angår de her omtalte retningslinjer for be-
kendtgørelser.
Disse ændringer vil ligeledes blive omtalt i den kommende skrivelse om
lovtekniske emner, som Justitsministeriet forventer at udsende i løbet af
foråret eller først på sommeren.
Erhvervs- og Vækstministeriet vil endvidere ændre Vejledning om er-
hvervsøkonomiske konsekvensvurderinger i forbindelse med den først-
kommende evaluering af vejledningen.
5.
Regeringen er endelig indstillet på som noget nyt at indføre en ordning,
hvorefter Folketinget modtager en meddelelse, når EU-kommissionen er
notificeret om gennemførelsen af et direktiv i dansk ret. Forordninger er
umiddelbart gældende og skal derfor ikke gennemføres i dansk ret.
En sådan ordning vil omfatte både bekendtgørelser og love, der gennemfø-
rer et direktiv.
5