PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
B 39
Offentligt

Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

København, 16.marts 2015

Sagsnr.: 28819

Dok.nr.: 788292

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 21. januar 2015 stillet

spørgsmål nr. 2 til B 39, forslag til folketingsbeslutning om en fødevare- og

landbrugspakke, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Orla Hav

(S)

Spørgsmål nr. 2 (B 39):

”Ministeren bedes redegøre for de dyrevelfærdskonsekvenser i Danmark af lovforslag, der

indebærer, at implementering af EU-regler inden for landbrug og fødevareområdet ”så vidt muligt

fastlægges på niveau med den mindst restriktive implementering i vores nabolande” set i forhold til

den gældende lovgivning, herunder Lov nr. 83 af 28/01/2014 og LBK nr. 470 af 15/05/2014, jf.

bemærkninger til beslutningsforslaget s. 3. Redegørelsen bedes bl.a. indeholde tal for omfanget af

fikseringen af grise, herunder antallet af dyr og udstrækning over tid ved de gældende regler og

ved en minimumsimplementering af EU-regler. Der ønskes ligeledes tal for omfanget af køer med

lovpligtig adgang til en sengebås ved de gældende regler og ved en minimumsimplementering af

EU-regler.

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Fødevarestyrelsen, som jeg

kan henholde mig til:

”Svin: Med lov nr. 83 af 28. januar 2014 blev der i Danmark indført et krav om løsdrift i løbe- og

kontrolafdelingen. Indtil da var der alene krav om løsdrift i drægtighedsstalden. Sidstnævnte

krav er baseret på reglerne i Rådets Direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse

af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (kodificeret udgave). Kravet om løsdrift i løbe-

og kontrolafdelingen er et dansk krav, der går videre end reglerne i direktivet. Reglerne om løsdrift

i løbe- og kontrolafdelingen trådte i kraft den 1. januar 2015 med en overgangsordning frem til

2035 for eksisterende stalde.

Kravet, der indebærer et forbud mod fiksering af dyrene i løbe- og kontrolafdelingen, betyder, at

søer og gylte vil komme til at gå i løsdrift i 80 % af deres produktive liv mod ellers 55 % af tiden.

Uden kravet ville dyrene fortsat kunne være opstaldet som fikserede i enkeltdyrsbokse i løbe- og

kontrolafdelingen.

Fødevarestyrelsen er ikke i besiddelse af tal for omfanget af den nuværende fiksering af svin i

løbe- og kontrolafdelingen eller tal, der viser forventningen til skift af antal svin fra fiksering

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.fvm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(opstaldning i enkeltdyrsbokse) til løsdrift over tid, indtil de nye regler om løsdrift i løbe- og

kontrolafdelingen er fuldt implementeret. Der vil ske en løbende omlægning af staldsystemerne til

kravet er fuldt implementeret i 2035, men da det ikke registreres, hvilke staldsystemer dyr er

opstaldet i, kan status for omlægning til en hver tid kun registreres via en manuel optælling.

Malkekøer:

Der er på EU-niveau kun de generelle regler i Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli

1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Med hensyn til kravet om, at der i

sengebåsestalde skal være mindst én sengebås pr. ko, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 15. maj

2014, er der tale om et nationalt krav, der gælder alle danske malkekøer.

Kalve:

De danske regler findes navnlig i bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993

om beskyttelse af kalve, som gennemfører Rådets direktiv 2008/119/EF om fastsættelse af

mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve (kodificeret udgave). Der er desuden fastsat

regler for kalve i bekendtgørelse nr. 756 af 23. juni 2010 om hold af malkekvæg og afkom af

malkekvæg. På nogle områder er de danske krav strengere end EU-reglerne. F.eks. er der

strengere krav til mængden af grovfoder (fiberholdigt foder) til kalve, ligesom der er krav om, at

kalve, som er afkom af malkekvæg, i mindst 20 timer af døgnet skal have adgang til grovfoder

med tilstrækkeligt fiberindhold til at sikre en normal drøvtygning.

Slagtekyllinger:

Der er i EU med slagtekyllingedirektivet fra 2007 fastsat minimumsforskrifter for

beskyttelse af slagtekyllinger. Kravene skulle være opfyldt senest den 30. juni 2010. Danmark

havde imidlertid allerede i 2001 fastsat dyrevelfærdsregler for hold af slagtekyllinger. På grund af

direktivet blev de danske regler ændret i 2010. De nuværende danske regler gennemfører EU-

reglerne, men nogle få af reglerne er mere vidtgående end direktivets mindstekrav. Der er tale om

krav, der allerede var indeholdt i den danske lovgivning inden direktivets implementering. Et

eksempel er kravet om systematisk overvågning og opfølgning på trædepudesvidninger (ætsninger

på fødderne) hos alle hold kyllinger, der slagtes i Danmark. Antallet af svidninger er faldet

betydeligt, siden reglerne blev indført i Danmark i 2001, og kravet har betydet en væsentlig

velfærdmæssig forbedring for slagtekyllinger."

Med kravet om sengebåse til malkekøer og den løbende omlægning til løsdrift i de danske

svinestalde glædes jeg over, at de danske produktionsdyr har en højere dyrevelfærd, end der er på

EU-niveau. Hvis man følger logikken i VKO’s forslag om, at Danmark skal implementere EU-

lovgivningen på niveau med den mindst restriktive implementering i forhold til vores nabolande

bør danske regler, der går videre end kravene fra EU, vedrørende bl.a. løsdrift for svin og

sengebåse for køer, således afskaffes.

Tilsvarende gør sig gældende i forhold til kalve, hvor afskaffelse af de danske regler om f.eks. krav

til mængde og adgang til grovfoder ville kunne betyde en national produktion af sødmælkskalve.

Men i Danmark anser vi ikke sødmælkskalveproduktion, hvor kalve lever på en diæt med mælk

som hovedbestanddel, for at være i overensstemmelse med dyreværnsloven. I forhold til

slagtekyllinger ville f.eks. afskaffelse af kravet om systematisk overvågning og opfølgning på

trædepudesvidninger kunne indebære en velfærdsmæssig forringelse for slagtekyllinger.

I besvarelsen af spørgsmålet forudsat som værende svarende til EU reglerne på det enkelte område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I øvrigt vedlægges oversigt over lovgivning for de seneste 5 år på dyrevelfærdsområdet, som

implementerer EU-lovgivning (Bilag 1).

I bilag 1 er punkt 1 en oversigt over lovforslag vedtaget de seneste fem år, som implementerer

EU-direktiver på dyrevelfærdsområdet. Direktivet om slagtekyllinger er et minimumsdirektiv, mens

direktivet om forsøgsdyr er et totalharmoniseringsdirektiv. I forbindelse med ikrafttrædelse af

forsøgsdyrsdirektivet notificerede Danmark visse strengere nationale regler, jf. direktivets artikel 2.

Punkt 2 er en oversigt over lovforslag på dyrevelfærdsområdet, hvori det er anført, at et direktiv,

der indebærer minimumsharmonisering, overopfyldes, jf. lovkvalitetsvejledningen.

I oversigten er følgende anført:



EU-krav



Danske krav, der går videre end et EU-krav på samme område

Rent danske krav i forhold til direktivets anvendelsesområde. Danske

særregler kan som udgangspunkt ikke betegnes som overopfyldelse af et

minimumsdirektiv.

Punkt 3 er en oversigt over administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel i en lov, hvor

den administrative forskrift indebærer en overopfyldelse af et direktiv, og hjemlen til dette er

anført i en lov på dyrevelfærdsområdet. Forordninger på dyrevelfærdsområdet er ikke medtaget,

da disse anvendes direkte i medlemsstaterne.

Punkt 4 er en oversigt over administrative forskrifter, der supplerer en forordning.

Det vedlagte bilag 2 er en oversigt over rene nationale regler (det vil sige regler, der ikke relaterer

sig til et EU-direktiv) for de seneste 5 år (fra januar 2010 til nu) på dyrevelfærdsområdet for

landbrugsdyr. Ved landbrugsdyr forstås hvirveldyr – bortset fra fisk, reptiler og padder – som

holdes med henblik på produktion af fødevarer, uld, skind eller pels eller med henblik på andre

landbrugsmæssige formål. Oversigten omfatter regler udstedt med hjemmel i

dyrevelfærdslovgivning.

I oversigten er bestemmelser om avl, transport, dyresundhed i øvrigt, veterinærmedicin, regler om

dyrlæger, veterinærsygeplejersker og veterinærteknikere og bestemmelser om kontrol og straf

ikke medtaget.

Afslutningsvis henvises til besvarelsen af spørgsmål 3 EUU alm. del 2014-15, besvarelsen af

spørgsmål 96-98 EUU alm. del 2013-14 samt den uddybende besvarelse af spørgsmål 26 EUU alm.

del 2014-15.

Dan Jørgensen

/ Cecilie Heerdegen Leth