Fremsat 20-11-2014
1. behandlet/henvist til udvalg 26-03-2015
Ministerområde:
Undervisningsministeriet
Ifølge forslaget skal regeringen, hvis kommuner ikke overholder lovens krav om luftkvaliteten i undervisningslokaler i folkeskolen, pålægge kommunerne at udfærdige en handleplan for at få bragt indeklimaet i orden inden udgangen af 2015.
Ifølge forslaget skal regeringen desuden overveje, hvordan kravet om en CO2-koncentration på højst 1.000 ppm, som er gældende for nybyggede undervisningslokaler, kan blive gennemført i alle lokaler inden 2016.