Fremsat 14-11-2014
1. behandlet/henvist til udvalg 04-12-2014
Betænkning afgivet 10-12-2014
2. behandlet/forkastet 19-12-2014
Ministerområde:
Skatteministeriet
Det foreslås, at Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om fuld omkostningsgodtgørelse for udgifter til virksomheder og fonde, som får medhold i sager mod SKAT i det administrative klagesystem. Formålet er at sikre grundlæggende retssikkerhedsmæssige forhold på skatteområdet.
Forslaget blev forkastet. For stemte 38 (V, LA, KF), imod stemte 57 (S, RV, SF, EL, UFG), hverken for eller imod stemte 13 (DF).