Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
B 127
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 21. april 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPDPT
Sags nr.: 1502033
Dok nr.: 1691053
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 31. marts 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 1 (B 127 Forslag til folketingsbeslutning om vederlags-
fri behandling samt befordring og befordringsgodtgørelse efter reglerne om
sygehustransport af alle henviste patienter til Øfeldt Centrene, der p.t. er hjem-
let i sundhedslovens §§ 71-72) til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. marts 2015 fra Peter
Hansen, jf. B 127 - bilag 1.2
Svar:
I henvendelsen nævner Peter Hansen, at patienter med progressive sygdom-
me pr. 1. juli 2014 har mistet adgangen til vederlagsfri behandling på Øfeldt
Centrene, som de angiveligt har haft i mere end 20 år.
Patienter med progressive sygdomme blev imidlertid først omfattet af ordnin-
gen om vederlagsfri fysioterapi i 2008, hvilket fremgår af Sundhedsstyrelsens
vejledning ”Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi” fra 2008. Forud
for denne ændring kunne patienter med progressive sygdomme ikke modtage
vederlagsfri fysioterapi.
Ændringen medførte således, at der fra 2008 har været tilbud om vederlagsfri
fysioterapi til to forskellige persongrupper. Det nye tilbud har dog ikke haft be-
tydning for den persongruppe, der kan modtage vederlagsfri behandling på
Øfeldt Centrene, idet det af bemærkningerne til lovforslag L 48 (samlingen
2011/2012) fremgår, at det kun er personer med svært, fysisk handicap, som
kan modtage vederlagsfri behandling på Øfeldt Centrene.
Patienter med progressive sygdomme er således ikke blevet dårligere stillet
pr. 1. juli 2014, idet de med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning fra
2008 ikke tidligere har haft krav på vederlagsfri behandling på Øfeldt Centre-
ne.
I henvendelsen påpeger Peter Hansen endvidere, at beslutningsforslaget vil
hjælpe smerteplagede patienter, som pt. forhindres i at modtage lægehenvist
behandling på Øfeldt Centrene pga. økonomi. De patienter, som modtager be-
handling via tilskud, er ligeledes ikke blevet dårligere stillet, idet det af be-
mærkningerne til lovforslag L 48 fremgår, at forslaget var udgiftsneutralt, og at
personkredsen, som er berettiget til specialiseret ambulant behandling efter §
79, stk. 3, ikke skulle udvides.