Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
B 10
Offentligt
1432250_0001.png
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
9. december 2014
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Josephine Ilchmann Jør-
gensen
Sagsnr.: 2014-0038-0032
Dok.:
1414010
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i
offentligt rum (B 10), som Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Inte-
grationspolitik har stillet til justitsministeren den 8. december 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF) og Pia Kjærs-
gaard (DF).
Mette Frederiksen
/
Louise Vadheim Guldberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod maskering og heldækkende beklædning i offentligt rum (B 10)
fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. december
2014 fra Sune Lægaard, Roskilde Universitet, jf. B 10 – bilag
5.”
Svar:
Justitsministeriet kan i forhold til det debatindlæg af 4. december 2014, der
er henvist til i spørgsmålet, bemærke følgende:
Vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom af 1. juli
2014 i sagen
S.A.S. mod Frankrig
(application No. 43835/11), hvor Dom-
stolen anerkendte fransk lovgivning fra 2010, der forbyder tildækning af
ansigtet i det offentlige rum, kan det oplyses, at Domstolen i sagen under-
søgte forholdet til konventionens artikel 8 (privatlivets fred) og artikel 9
(tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed). Domstolen fandt i sagen, at det
franske forbud faldt inden for beskyttelsen af disse artikler. Domstolen
konkluderede, at forbuddet kunne anses for at være proportionalt med
formålet om at bevare vilkårene for sameksistensen (”living together”) i et
samfund som en del af hensynet til at beskytte andres rettigheder og frihe-
der. Domstolen lagde i den forbindelse bl.a. stor vægt på, at Frankrig –
herunder navnlig fordi der ikke er nogen konsensus om spørgsmålet mel-
lem medlemslandene – var overladt en bred skønsmargin med hensyn til at
vedtage et forbud mod at tildække ansigtet på offentlige steder.
Endvidere kan det oplyses, at Justitsministeriet ikke har taget stilling til,
om det konkrete forbud, der er foreslået i forslaget til folketingsbeslutning
om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige
rum (B 10), er i overensstemmelse med grundloven og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Justitsministeriet kan i øvrigt om ministeriets vurdering af mulighederne
for at indføre et forbud mod maskering eller ansigtstildækkende beklæd-
ning i det offentlige rum henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 til be-
slutningsforslaget.
2