Jeg skal starte med at takke fødevareministeren for hans meget klare indlæg her i debatten, hvor det jo klart fremgik, at den politik, regeringen har for udviklingen af fødevareproduktion og landbrug i Danmark, ikke indbefatter gmo-afgrøder.
Det synes jeg er rigtig vigtigt, fordi hvis man tillader gmo-afgrøder, har det også betydning for andre produktionsformers mulighed for at udfolde sig.
Det er jo meget godt at henvise til sameksistensregler.
Sidst, vi snakkede om sameksistensregler, er efterhånden nogle år siden, og der var vi nogenlunde enige om, at vi nok skulle have strammet op på de sameksistensregler, forbedret dem.
Så endte det med, at det arbejde gik i stå, fordi vores vurdering nok var, at vi ikke sådan umiddelbart stod over for at godkende gmo-afgrøder i Danmark.
Jeg vil i hvert fald sige, at dem, som nu antyder, at det godt kunne komme på tale, i hvert fald ikke skal henvise til de eksisterende sameksistensregler, fordi der sådan set var meget bred enighed blandt de partier, der forhandlede det i sin tid, om, at de trængte til en opstramning.
Jeg synes jo også, at det er beroligende at kunne konstatere, at den sikreste måde at fastholde modstanden mod gmo-afgrøder på i Danmark er ved at sørge for, at det politiske flertal, der findes i dag, bliver bevaret efter næste valg.
Det er ikke, fordi det altid har været sådan.
Jeg kan huske tilbage for 10 år siden, hvor jeg første gang var involveret i de her diskussioner i Folketinget.
Der kunne man jo være sikker på, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten stod skulder ved skulder, og så var der andre partier, der vaklede.
I dag må vi bare konstatere, at Dansk Folkeparti også på det her område vakler.
Om det er, fordi man er ved at forberede sig på at blive støtteparti eller måske endda blive regeringspartner sammen med partier, som ikke vakler, men som jo sådan set mere eller mindre offensivt siger, at det med gmo-afgrøder jo godt kan komme på tale som en del af den danske landbrugsstrategi, er jo vanskeligt at vurdere.
Men det er jo værd at bemærke, synes jeg bare jeg vil sige.
Der er jo nogle grunde til, at vi er negative over for gmo-afgrøder.
Man kan jo altid snakke om nogle gmo-afgrøder, der kommer engang i fremtiden, som vil have mirakuløst gunstige virkninger.
Da jeg startede med det her, fik jeg hele tiden skudt i skoene, at jeg ville forhindre den her gmo-afgrøde, som ville kunne gøre, at man kunne finde miner uden at sende nogen ud at søge i marken.
Det viste sig desværre, at det ikke virkede.
Jeg har også hørt om mange andre gode ting, der kunne komme ved hjælp gmo-afgrøder.
Vi har jo f.eks.
hørt, hvordan det skulle løse sultproblemerne i tredjeverdenslande.
Nu har det bare vist sig, at hvis man bruger gmo-afgrøder, medfører det som oftest krav om, at man faktisk anvender pesticider.
Det betyder, at man skal købe nogle kornsorter, som der er store multinationale firmaer, der har patent på, og det betyder, at det bliver dyrere.
Det er sådan, at en almindelig, fornuftig økologisk fødevareproduktion i langt de fleste fattige lande er langt, langt klogere, hvis man ønsker at øge produktionen, skabe bedre økonomi i produktionen og skabe bedre muligheder for at forsørge sig selv.
Så selv om man kan sige, at vi jo ikke skal afvise alt det, der kan komme i fremtiden, så kan det måske godt i en situation, hvor det ikke er til at se, at der skulle være nogle former for eksisterende gmo-afgrøder, man kunne drømme om at lade blive produceret i Danmark, et eller andet sted være enkelt at sige:
Det vedtager vi, det vil vi ikke have.
Så kan det være – og det kan være, ministeren har ret; han har haft mange år til at øve sig på det her med EU-retten – at ministeren har ret i, at det ikke kan lade sig gøre af hensyn til EU-lovgivningen.
Så må vi jo finde andre metoder til at sikre det samme resultat, og der er jeg i hvert fald glad for, at den nuværende regering og den nuværende fødevareminister er indstillet på det.
Hvis vi nu tager gmo-afgrøderne, så har der været den her diskussion, om det kunne reducere forbruget af pesticider.
Indtil nu har vi set, at det har ført til det modsatte resultat.
Det hænger bl.a.
sammen med, at når man bruger pesticider, bliver ukrudtet jo også resistent, så det ender med, at man både har en plante, der er gmo-modificeret til at være resistent, og så noget ukrudt, der har udviklet den samme resistens.
Man har haft de her toksiner, der er giftige for insekter, hvor insekterne sådan set også bliver resistente – måske oven i købet dem, der skulle udryddes – mens man får udryddet dem, der ikke skulle udryddes.
Og det er jo rigtig, rigtig dumt.
Så har der været spørgsmålet, om man kan undgå spredning, og jeg er faktisk tilbøjelig til at tro, at hr.
René Christensen har ret i, at hvis man kommer op på 15 km, kan man sikkert godt undgå spredning; i hvert fald kender vi ikke til majspollen, der har bevæget sig mere end 4,5 km væk fra dyrkningsmarken.
Men selv det er jo også under danske forhold ganske meget.
Og det er det, der rejser spørgsmålet om, hvorvidt man kan have en økologisk produktion, samtidig med man har en gmo-produktion i et land som Danmark.
Der skal man jo være klar over, at man godt kan lave nogle regler, der siger, at hvis der ikke sker menneskelige fejl, går ingenting nogen sinde galt.
Så må man bare sige, at vi har rigtig, rigtig mange eksempler på, at menneskelige fejl har ført til gmo-forurening.
Jeg ved godt, at man kan sige, at de fleste af dem er sket i USA og i Canada og i andre lande, som man undertiden, når man diskuterer gmo og andre ting, kan få det indtryk af, at nogle danskere mener er sådan særlig tilbagestående og ikke kan finde ud af noget.
Men det er jo f.eks.
også sket i Sverige i forbindelse med den kartoffel, som hr.
René Christensen omtalte, for ud over den, der skulle være der, så viste det sig lige pludselig, at der også var en anden gmo-modificeret kartoffel, der slet ikke skulle være der.
Og det skyldtes menneskelige fejl, men menneskelige fejl indtræffer jo.
Og hvis man både har den erfaring med gmo indtil nu, at det fører til øget pesticidforbrug i stedet for mindre pesticidforbrug, og man har erfaringer med, at der faktisk sker en spredning, selv om det ikke er hensigten, så er det vel i sig selv et vigtigt argument.
Så har der jo også været diskussioner om, hvorvidt gmo-foder er skadeligt for de dyr, der spiser det, og der har jo sådan været en diskussion her i Danmark, der handlede om, at man ikke rigtig kunne finde ud af, om det var det ene eller det andet, der var forklaringen.
Det kunne også være, at det var, fordi man simpelt hen bare brugte mere glyfosat, og at der var større glyfosatrester i det gmo-foder, der kom, men under alle omstændigheder er det i hvert fald en kæmpe udfordring.
Jeg vil sige, at vi i Enhedslisten er meget tilfredse med, at der er et flertal i Folketinget på nuværende tidspunkt, som afviser, at der skal dyrkes gmo-afgrøder i Danmark.
Jeg noterer mig dog også, at både Venstre og Dansk Folkeparti er meget skeptiske i forhold til at introducere det, og at der ikke rigtig er nogen, der er jublende begejstret.
Så vi har gode muligheder for, tror jeg, på den måde i praksis at fastholde Danmark som gmo-frit i forhold til dyrkning af afgrøder – også selv om man må konstatere, at det tryggeste også i det forhold er at sikre, at vi beholder et parlamentarisk flertal i Folketinget, der nogenlunde svarer til det nuværende.
Med lidt i modsætning til det foregående punkt, hvor der jo ikke var meget opmuntring at hente, må jeg jo sige, at den her diskussion i al væsentlighed har ført til, synes jeg, at man nogenlunde roligt kan drage den konklusion, at vi vil være i stand til – også i fremtiden – at fastholde, at gmo-afgrøder ikke bliver en del af den danske landbrugsproduktion.
Og det betragter vi i Enhedslisten selvfølgelig som særdeles vigtigt, fordi vi jo har et ambitionsniveau i forhold til økologisk omstilling, som der sikkert ikke er så mange herinde i Folketingssalen, der deler hele vejen.
Men jeg har alligevel en klar opfattelse af, at de fleste deler vores opfattelse af, at økologi er en rigtig, rigtig vigtig del af den danske fødevareproduktion i fremtiden.
Og den skal man i hvert fald ikke underminere ved at lukke op for noget, hvor de positive effekter fortaber sig i det uvisse og de negative er alt, alt for tydelige.
Tak.