B 89 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil – for hvert enkelt af de fire foreslåede punkter i beslutningsforslaget – svare konkret på, hvorfor ministeren er i mod det foreslåede tiltag, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
B 89
Offentligt

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTEREN

Besvarelse af spørgsmål 1 ad B 89 stillet af Erhvervs- Vækst- og Eksport-

udvalget den 24. april 2015 efter ønske fra Frank Aaen (EL).

Spørgsmål:

Ministeren bedes – for hvert enkelt af de fire foreslåede punkter i beslutnings-

forslaget – svare konkret på, hvorfor ministeren er i mod det foreslåede tiltag.

Svar:

Regeringen har stort fokus på spørgsmålet om skattely, og lægger vægt på, at

vi får løst problemstillingen vedrørende skattely og udbud. Derfor er udbud et

af indsatsområderne i den skattelyaftale på erhvervsområdet, som regeringen

indgik med V, DF, SF, EL og K i december 2014.

På udbudsområdet indebærer aftalen, at det skal være muligt at udelukke virk-

somheder fra at deltage i udbud, hvis de har gæld til det offentlige på grund af

skattesnyd. Det fremgår også af aftalen, at regeringen i EU vil arbejde for, at

krav om skatteforhold kan indgå i udbud, samt at regeringen vil sætte en analy-

se i gang om mulighederne for at stille skattekrav i forbindelse med udbud, der

lægger under EU’s tærskelværdier. Emnet skal indgå i vejledningsindsatsen på

området.

Aftalen indeholder også en række initiativer på nationalt og internationalt ni-

veau, som skal dæmme op for skatteunddragelse, hvidvask og misbrug af de

danske registreringssystemer.

De foreslåede punkter i folketingsbeslutning B89, stillet af Frank Aaen (EL)

m.fl., er i det følgende kommenteret. Beslutningsforslaget indebærer, at rege-

ringen pålægges:

1. At give Folketinget en grundig redegørelse for, i hvilket omfang og på hvil-

ket retsgrundlag EU forhindrer offentlige myndigheder i at udelukke skatte-

lyselskaber fra at deltage i offentlige udbud.

Som indikeret under 1. behandlingen af lovforslaget vil jeg udarbejde en rede-

gørelse om EU-reglerne fsva. krav om skatteforhold, der oversendes til Folke-

tinget i næste folketingssamling.

2. At stille krav i EU om fjernelse af de barrierer, der måtte være for udeluk-

kelse af skattelyselskaber.

Regeringen har tidligere tilkendegivet at ville imødekomme dette, idet det

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

CVR-nr

33 92 33 50

33 12 37 78

10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.evm.dk

B 89 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil – for hvert enkelt af de fire foreslåede punkter i beslutningsforslaget – svare konkret på, hvorfor ministeren er i mod det foreslåede tiltag, til erhvervs- og vækstministeren

2/3

fremgår af skattelyaftalen fra december 2014, at regeringen i EU vil arbejde

for, at krav om skatteforhold kan indgå i udbud. Regeringen vil rejse problem-

stillingen i relevante europæiske fora, så den indgår i de aktuelle diskussioner

om skattely på europæisk plan.

3. At arbejde for, at kommuner, regioner og statslige institutioner og myndig-

heder må inddrage skatteforhold i forbindelse med udbud, der vurderes ud

fra, hvad der er »det mest økonomisk fordelagtige« tilbud, herunder at det

må indgå, at en myndighed tilstræber at undgå selskaber, der udnytter

skattely.

Offentlige opgaver, der sendes i udbud, kan under de nuværende regler enten

tildeles efter bedste pris eller efter økonomisk mest fordelagtige tilbud. Sidst-

nævnte giver mulighed for ud over prisen at inddrage andre elementer i kon-

kurrencen om opgaven, fx kvaliteten af det, der leveres. Uanset hvilken af de to

tildelingsformer, der anvendes, gælder det i forbindelse med EU-udbud, at der

ikke må stilles krav, som ikke er knyttet til det, man køber. Det følger af ud-

budsdirektivet fra EU. Et krav til virksomheders generelle skatteforhold vil ef-

ter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering stort set aldrig have den

fornødne tilknytning til det, man køber, til at et sådan krav kan stilles inden for

rammen af EU-reglerne. Det gør således ingen forskel i forhold til de nuværen-

de muligheder for at inddrage skatteforhold, at der er tale om en opgave, der

tildeles ud fra, hvad der er det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Som det fremgår under punkt 2, vil regeringen i EU arbejde for, at krav om

skatteforhold kan indgå i udbud.

4. At udforme dansk lovgivning, så den inden for gældende EU-regler, og ind-

til disse er ændret, giver mulighed for at udelukke skattelyselskaber, fx hvis

et udbud er under EU's grænser for, hvornår en opgave skal i udbud, eller

der på anden måde er mulighed for national lovgivning på området

Det fremgår af skattelyaftalen fra december 2014, at regeringen vil igangsætte

et analysearbejde vedrørende mulighederne for at stille krav om en fair skatte-

praksis i forbindelse med udbud, der ligger under EU’s tærskelværdier med

henblik på en kommende vejledningsindsats.

I forhold til opgaver, der alene har en national interesse, er der ikke umiddel-

bart EU-retlige hindringer for at stille krav om skatteforhold, herunder skatte-

pligt i EU-land eller en generel fair skattepolitik. Det vil dog bero på en kon-

kret vurdering fra udbud til udbud, som også vil omfatte en vurdering af, om et

sådant krav er foreneligt med de forvaltningsretlige principper. Fordi der altid

er behov for en konkret vurdering af mulighederne for at stille krav om skatte-

forhold, vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt, at der i lovgivningen regu-

leres herom.

Analysen og vejledningsindsatsen har til formål at undersøge og klargøre mu-

lighederne for at udelukke skattelyselskaber og stille krav om en fair skatte-

3/3

praksis i forbindelse med mindre indkøb uden grænseoverskridende interesse.

Dette har til formål at sætte fokus på det område, der peges på i beslutningsfor-

slaget.

5. At ændre lovgivningen således, at selskaber, der byder på eller udfører ak-

tiviteter for en offentlig køber, på forlangende, eventuelt som et krav i ud-

buddet, skal redegøre for den selskabskonstruktion, firmaet indgår i, mo-

derselskaber og ultimative ejere, så der er fuld gennemsigtighed herom,

herunder mulighed for at vurdere de skattemæssige forhold.

EU’s udbudsregler indebærer, at de krav, som det offentlige stiller i forbindelse

med udbud, skal være knyttet til det, man køber. Et krav om, at virksomheder

skal redegøre for deres selskabskonstruktion, vil efter Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens vurdering ikke have tilstrækkelig tilknytning til kontraktens

genstand, idet et sådan krav vedrører virksomhedens generelle forhold. Kravet

vil derfor hverken kunne stilles i forbindelse med udvælgelsen af virksomhe-

der, der kan give tilbud på opgaven, eller i forbindelse med vurderingen af,

hvem der skal vinde kontrakten.

Med venlig hilsen

Henrik Sass Larsen