Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 89:

Forslag til folketingsbeslutning om at give offentlige myndigheder og selskaber mulighed for at fravælge at indgå aftaler med selskaber, der arbejder i skattely.

Af Frank Aaen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 10.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Erhvervs- og vækstministeren.

Enhedslisten har fremsat beslutningsforslag om at give offentlige myndigheder og selskaber mulighed for at fravælge at indgå aftaler med selskaber, der arbejder i skattely.

Regeringen har stor fokus på spørgsmålet om skattely, og jeg lægger vægt på, at vi får løst problemstillingen vedrørende skattely og udbud. Derfor er udbud et af indsatsområderne i den skattelypakke på erhvervsområdet, som regeringen indgik med alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance i december 2014.

På udbudsområdet indebærer aftalen, at det skal være muligt at udelukke virksomheder, der har gæld til det offentlige på grund af skattesnyd, fra at deltage i udbud; at regeringen vil arbejde i EU for, at krav om skatteforhold kan indgå i udbud; og at regeringen vil sætte en analyse i gang om mulighederne for at stille skattekrav i forbindelse med udbud, der ligger under EU's tærskelværdier. Det skal indgå i vejledningsindsatsen på området. Aftalen indebærer også en række initiativer på nationalt og internationalt niveau, som skal dæmme op for skatteunddragelse, hvidvask og misbrug af de danske registreringssystemer.

Enhedslisten foreslår for det første, at der udarbejdes en redegørelse for det retsgrundlag i EU, der forhindrer, at skattelyselskaber udelukkes fra udbud. For det andet foreslås det, at der stilles krav i EU om, at barrierer for udelukkelse af skattelyselskaber fjernes. Og for det tredje foreslår Enhedslisten, at regeringen arbejder for, at offentlige myndigheder får mulighed for at inddrage skatteforhold i forbindelse med udbud, hvor opgaven tildeles »det mest økonomisk fordelagtige tilbud«. For det fjerde foreslås det, at de danske regler for indkøb under EU-direktivets tærskelværdier udformes, så det bliver muligt at udelukke skattelyselskaber. Og endelig foreslås det at gøre det muligt for offentlige myndigheder at stille krav om, at en virksomhed, der byder på en offentlig opgave, skal redegøre for sin selskabskonstruktion.

Regeringen er godt i gang med de initiativer, der blev indgået aftale om i forbindelse med skattelypakken. De imødekommer også flere af Enhedslistens forslag. Vi har fremsat lovforslag om en dansk udbudslov, der indebærer, at virksomheder, der har gæld til det offentlige, f.eks. på grund af skattesnyd, kan udelukkes fra at deltage i udbud. Og vi har sat en analyse i gang om mulighederne for at stille skattekrav, når det gælder mindre indkøb, der ikke er omfattet af EU-reglerne. Analysen skal munde ud i en vejledning, der gør det klart for de offentlige myndigheder, hvornår de kan gøre brug af skattekrav.

Vi mener, at det er mere hensigtsmæssigt at vejlede end at regulere, som Enhedslisten foreslår, når det gælder udbud, der ikke er omfattet af udbudsreglerne. Det skyldes, at det altid vil være en konkret vurdering, om man kan stille krav om skatteforhold.

Når det gælder virksomheder, der har gjort brug af skattely, men som ikke har skattegæld til det offentlige, er handlemulighederne for det offentlige i dag begrænset af EU's udbudsregler. Reglerne medfører, at det ikke er muligt at inddrage skatteforhold, når en opgave skal tildeles en virksomhed efter et udbud. Det gælder, uanset om opgaven tildeles den virksomhed, der har givet det mest økonomisk fordelagtige tilbud.

Derfor kan vi ikke inden for rammen af EU's udbudsregler imødekomme forslaget om, at skatteforhold skal kunne inddrages, når man har valgt at tildele opgaven til det økonomisk mest fordelagtige tilbud. De samme EU-regler betyder, at der ikke kan stilles krav om, at virksomheder skal redegøre for deres selskabskonstruktion, sådan som der også lægges op til i beslutningsforslaget. Det er på grund af disse begrænsninger, at regeringen i EU vil arbejde for, at krav om skatteforhold kan indgå i udbud, sådan som vi også har aftalt det i forbindelse med skattelypakken. Konkret vil vi tage spørgsmålet om skattely og udbud op i alle relevante europæiske fora, så det indgår i de aktuelle diskussioner om skattely også på europæisk plan.

Regeringen vurderer således, at der med skattelypakken er igangsat de initiativer, som det på nuværende tidspunkt er muligt at sætte i gang, for at løse problematikken omkring skattely og udbud. Hvis vi skal gå videre med de initiativer, der ligger i skattelypakken, er det nødvendigt, at EU-reglerne ændres.

Jeg skal derfor indstille, at beslutningsforslaget forkastes. Som opfølgning på forslaget vil jeg dog sørge for, at der udarbejdes en redegørelse til Folketinget om retsgrundlaget i EU, og redegørelsen vil blive oversendt i næste folketingssamling.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Tak for den forholdsvis venlige modtagelse af beslutningsforslaget. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kommer lidt dybere ned i, hvorfor det ifølge EU er forbudt at indføre de her regler. Jeg mener, der er jo mange ting, man kan diskutere. Er det inden for reglerne eller uden for reglerne? Og så har vi EU-Domstolen til at tage stilling.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens holdning til, at vi skal udfordre EU-systemet og sige, at vi ikke vil have, at det er skattelyselskaber, der vinder de her opgaver i Danmark. Det er ikke skattelyselskaber, der skal købe aktier i DONG; det er ikke skattelyselskaber, der skal vinde licitationer over operationer på privathospitaler i Danmark.

Så jeg vil da gerne spørge ministeren: Kan man forestille sig, at EU vil anlægge sag mod Danmark for at tvinge os til at acceptere skattelyselskaber?

Ministeren.

Det vil være sådan, som jeg svarede i mit indlæg. Vi vil give en redegørelse til Folketinget, som også rent juridisk fortæller om, hvad der er grundlaget for, hvorfor regeringen vurderer, at vi i øjeblikket ikke har hjemmel til at kunne stille de her forskellige krav. Det er sådan, at jeg som minister og vi som regering har valgt følgende indgangsvinkel, som jeg tror er klog: Vi overholder loven. Hvis man så vil i gang med at ændre loven, herunder de aftaler, vi har lavet internationalt, så må man jo gøre det. Det er faktisk også det, vi har tilkendegivet i aftalen.

Det er ikke sådan, at jeg og regeringen ligger inde med en skjult mulighed for at kunne gøre noget her. Det er ikke vores vurdering. Jeg vil godt udtrykke det meget klart: I det omfang, jeg kunne strække reglerne endnu længere, ville jeg gerne gøre det. Jeg har ingen problemer med, at jeg synes, at det er en rigtig dårlig idé, at alle de firmaer, alle de virksomheder, som betaler en ordentlig og fair skat, skal udkonkurreres af nogle, der ikke gør det, og undlader at betale en masse til fællesskabet.

Men indtil videre mener vi, og det vil vi holde fast i, at der altså ikke er hjemmel til at gå videre med det her, og regeringen er sådan indrettet, at vi altså overholder den lovgivning, der nu engang gælder på området.

Hr. Frank Aaen.

Jeg er glad for, at der sådan set eksisterer et relativt stort sammenfald af holdninger i den her sag. Jeg har forstået EU's regler sådan, at det, det gælder om, er, at alle selskaber i EU er ligestillede. Derfor kan jeg sådan set ikke helt forstå, at man ikke kan lave en ligestillingsregel, der gør, at alle selskaber skal betale selskabsskat i Danmark, hvis de vil operere i Danmark. Altså, jeg mener, det er jo i virkeligheden ligestilling. Hvorfor skal vi afvige fra det, fordi nogle gerne vil ligge i Luxembourg og undgå at betale skat?

Ministeren.

Der findes givetvis en lang række gode spørgsmål, vi kan stille om emnet her, som jeg meget gerne vil medvirke til at vi får boret ud. Jeg læner mig jo alene op af den juridiske vurdering, jeg får ind på bordet. Den er, at der ikke er rum og handlemuligheder ud over det, som der ligger i øjeblikket. Det er det, jeg så henholder mig til. Skulle det vise sig, at der åbnes for det, er det fint, men jeg vil ikke være med til den idé om, at vi bevidst overtræder reglerne for derefter at udfordre EU i forbindelse med en eller anden sag eller andet. Det synes jeg er lige spændende nok.

Jeg foreslår i stedet for, at vi må gå den direkte vej, og det er jo sammen med andre lande. Jeg tror faktisk, at der er stor lydhørhed i EU i øjeblikket, også på baggrund af de sager, der har været, til at sige, at det her altså er et område, der skal strammes op på. Jeg har lagt mærke til, at også store danske selskaber og andre er ret engagerede i, at der faktisk skal ske en fair og ordentlig skattebetaling, fordi de også bliver påført en urimelig konkurrence, i det omfang man lige pludselig bliver udsat for konkurrence af selskaber, som er i skattely eller på anden måde laver skattetænkning. Så jeg tror, at tiden er moden til at smøge ærmerne op og trække i arbejdstøjet, også i EU. Så tror jeg på, at der kan ske noget her.

Tak til erhvervs- og vækstministeren. Så er det hr. Jan E. Jørgensen som Venstres ordfører.

Enhedslisten har, som ministeren også var inde på, fremsat et beslutningsforslag om, at det skal være muligt for offentlige myndigheder, altså eksempelvis kommuner, og selskaber at udelukke virksomheder fra at vinde udbud af offentlige opgaver, hvis de pågældende virksomheder er baseret i skattely eller på anden måde forsøger at unddrage sig den generelle beskatning af selskabets fortjeneste.

Mere konkret foreslår Enhedslisten bl.a., at regeringen skal give Folketinget en grundig redegørelse for, i hvilket omfang og på hvilket retsgrundlag EU forhindrer offentlige myndigheder i at udelukke skattelyselskaber fra at deltage i offentlige udbud, og at der skal stilles krav i EU om fjernelse af de barrierer, der måtte være for en udelukkelse, og at dansk lovgivning skal udformes, så den er inden for gældende EU-regler og, indtil disse er ændret, giver mulighed for at udelukke skattelyselskaber, f.eks. hvis et udbud er under EU's grænser for, hvornår en opgave skal i udbud.

Det er ikke, fordi Venstre ikke har sympati for Enhedslistens tanker, men det er jo sådan, som ministeren også var inde på, at der allerede så sent som den 19. december 2014 blev indgået en aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om en styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet, og i denne aftale er der også et afsnit med fokus på udbud. Bl.a. er det aftalt, at regeringen i EU vil arbejde for, at krav om skatteforhold kan indgå i udbud, og at regeringen vil igangsætte et analysearbejde vedrørende mulighederne for at stille krav om fair skattepraksis i forbindelse med udbud, der ligger under EU's tærskelværdier.

Det er lidt svært at se behovet for Enhedslistens forslag, når det er sådan, at vi allerede er i gang med arbejdet og er i gang med at påvirke og undersøge, hvilke muligheder der er for at gøre noget af det, som Enhedslisten foreslår.

Derfor kan Venstre ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Det var da besynderligt. Man er helt enig i forslaget, og derfor kan man ikke støtte det. Altså, det forstår jeg simpelt hen ikke en brik af. Man er helt enig i forslaget og intentionerne og det, der står i det, og man er oven i købet i gang med at lave nogle af de her ting, men alligevel kan man ikke støtte det. Det tror jeg gerne jeg vil have en forklaring på.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, jeg sagde, jeg var helt enig. Jeg sagde, at jeg havde sympati for tankerne og meget af det, som Enhedslisten er inde på. Jeg synes, det er bedst, at vi henholder os til den aftale, der er indgået med regeringen, og at vi så lægger pres på den vej rundt.

Hr. Frank Aaen.

Det blev jeg vist ikke ret meget klogere af; det tror jeg heller ikke andre gjorde. Hvis der er et forslag, der er rigtigt, bør man vel stemme for det. Når det så oven i købet er sådan, at 84 pct. af Venstres vælgere ifølge en gallupundersøgelse støtter, at man gør det, vi foreslår – endda går videre end det, der ligger i det her forslag – var det så ikke en god idé, at Venstre også støttede det?

Ordføreren.

Jamen vi støtter mulighederne for at komme skatteunddragelse og skattesvig til livs, ingen tvivl om det. Men det er jo ikke dermed sagt, at vi så kan støtte Enhedslistens beslutningsforslag ned i detaljen. Altså, al ære og respekt for Enhedslisten og de mange frivillige kræfter, man har rundtomkring, men det ligger nok trods alt bedre i de forhandlinger, som foregår i regeringen. Og erhvervsministeren lovede jo også en redegørelse om de juridiske muligheder, der er. Så det er baggrunden for, at vi ikke kan stemme for Enhedslistens beslutningsforslag.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører.

De fleste borgere og virksomheder betaler den skat, de skal, hverken mere eller mindre, og det kan godt være, at der er nogle, der synes, at de betaler en høj skat her i Danmark, men de fleste kan godt se, at de får noget for pengene. Skattekronerne bliver brugt til gavn for borgere og virksomheder og samfund som helhed, og når man så selv betaler den skat, som man skal, gør man det i en forventning om, at naboen, den lokale virksomhed og virksomheder, der opererer i Danmark, også betaler den skat, de skal. Derfor er det en sund reaktion, at næsten alle danskere tager kraftigt afstand fra borgere og virksomheder, der unddrager statskassen ved at placere deres penge i skatteskjul.

De seneste år har vi desværre set for mange eksempler på virksomheder, der snyder i skat og dermed ikke bidrager til det danske velfærdssamfund, og som folkevalgte skal vi sikre, at alle betaler den skat, de skal ifølge loven. Derfor er det også glædeligt, at alle partier med undtagelse af Liberal Alliance fandt sammen og sikrede bred opbakning til en skattelyaftale, som blev indgået i december 2014. Det viser, at bekæmpelse af skatteunddragelse er noget, der ligger stort set hele Folketinget på sinde.

Enhedslisten har så fremsat det her beslutningsforslag, som indeholder flere gode ideer og værktøjer, som kan være nyttige i kampen mod skattely. Dele af forslaget er allerede indeholdt i skattelyaftalen eller ligger tæt op ad eller i forlængelse af aftalen. Men flere af de foreslåede tiltag kan ikke sådan umiddelbart vedtages, uden at de kommer i strid med EU-reguleringen.

Her i Folketinget er vi gang med at implementere EU's udbudsdirektiv, og den vej rundt er vi her i Danmark underlagt regler eller bliver underlagt regler om, hvordan offentlige udbud skal foregå. Det betyder, at der fra EU's side indtil videre er nogle barrierer for, hvordan man kan udelukke skattelyselskaber fra at deltage i offentlige udbudsrunder. For at ændre den lovgivning her i Folketinget skal vi først have ændret reglerne i EU. Den del af forslaget er imidlertid allerede indarbejdet i skattelyaftalen, hvor det er pålagt regeringen at arbejde for, at EU ændrer reglerne om, at der inddrages skatteforhold i en udbudsproces. Så her kan man sige, at Enhedslisten sparker en åben dør ind.

Regeringen er i gang med arbejdet i de relevante fora, så vi kan få ændret udbudsreglerne til også at være et instrument til bekæmpelse af skattely, ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Men for at vi her i Folketinget bedst muligt kan beslutte, hvor vi skal fokusere vores indsats, har vi brug for et overblik, og derfor er jeg glad for, at erhvervs- og vækstministeren i sin tale også sagde, at han støtter den del af Enhedslistens forslag om, at regeringen skal udarbejde en grundig redegørelse om EU-reglerne, og hvor de sætter barrierer for udelukkelse af skattelyselskaber i offentligt udbud. En sådan redegørelse, kan jeg forstå, vil blive oversendt i næste samling.

Så for at opsummere: Socialdemokratiet kan ikke støtte beslutningsforslaget, da det vurderes, at alle af de mulige tiltag er sat i gang i forbindelse med skattelyaftalen og for andre dele er det endnu ikke muligt på grund af EU-reguleringen. Der vil regeringen som aftalt i skattelyaftalen arbejde for at en ændring af EU-reglerne, så vi siden hen kan tilpasse dansk lovgivning hertil og sikre en fælles europæisk kamp mod virksomheder, der benytter skattely.

Som ministeren sagde i sin tale, vil det jo som sagt blive oversendt her i næste samling, og jeg ser meget frem til, at vi på det oplyste grundlag kan gå videre i arbejdet med at sikre, at selskaber også skal betale den skat, de skal, i Danmark.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Igen tak for den positive tilkendegivelse, men jeg tror ikke lige, jeg fik fat i, hvad det var i forslaget, som Socialdemokratiet var imod. Jeg kan selvfølgelig gætte lidt på, at når der kommer et forslag fra et andet parti, er man sådan set imod, uanset indholdet, og det er okay. Men her er det jo ifølge Gallup sådan, at 94 pct. af Socialdemokratiets vælgere støtter det, Enhedslisten arbejder for. Var det ikke en god begrundelse for at sige, at det her napper vi, og det går vi med i, i stedet for at finde en eller anden kunstig forklaring på, hvorfor man ikke er med? Hvis jeg måske nu var uopmærksom et kort sekund – det tror jeg nu ikke jeg var – vil jeg spørge: Hvad er det så i forslaget, som man ikke kan støtte?

Ordføreren.

Socialdemokraterne er for at kæmpe hårdt imod virksomheder, der placerer deres midler i skattely. Socialdemokratiet er på den måde også tilhænger af, at de virksomheder jo skal overholde loven i Danmark, og samtidig er Socialdemokratiet også interesseret i, at vi fra regeringens side overholder den EU-ret, som er gældende. Jeg synes, at hr. Frank Aaen skal prøve at se positivt på den tale, jeg har holdt, hvor jeg nemlig kraftigt støtter kampen imod skattely, og også, at vi nu får en redegørelse fra erhvervs- og vækstministeren, som kan sætte fingeren direkte på, hvor problemerne ligger, samtidig med at erhvervs- og vækstministeren og regeringen arbejder aktivt i EU for at sikre, at der bliver en fælleseuropæisk regulering i kampen mod skattely, og at det er noget, der kan indgå som et punkt, når virksomheder skal være med i offentlige udbudsrunder. Så vi er meget positive, men man skal også overholde EU-reguleringen.

Hr. Frank Aaen.

Jamen der er ingenting i det forslag, som vi har fremsat, som er imod EU's regler. Vi har bedt om at få dem undersøgt nærmere, men det er jo ikke imod EU's regler at undersøge ting nærmere. Det er jo sådan, at hvis man vedtager noget her i Folketinget, så har det en vis bindende virkning, både for den siddende regering, men også for den næste regering, og derfor fatter jeg simpelt hen ikke en brik af det, altså at Socialdemokratiet ikke bare siger, at det her vedtager vi. For jeg har stadig væk ikke hørt et eneste argument imod det beslutningsforslag, vi har lavet.

Ordføreren.

Vi har en bred aftale om, at vi skal undersøge det nærmere, og på det oplyste grundlag skal vi arbejde for de ting, der er mulige for os at iværksætte, sådan at vi kan modarbejde, at virksomheder placerer deres penge i skattely, samtidig med at de deltager i offentlige udbudsrunder i Danmark. Så jeg synes, at hr. Frank Aaen skal se positivt på det. Der er det her brede flertal, der er i god samklang med folkestemningen om, at skattely ikke er noget, vi accepterer her i Danmark, heller ikke i forhold til at virksomheder, der placerer deres midler i skattely, deltager i offentlige udbudsrunder. Så jeg synes, hr. Frank Aaen skal gå på weekend med en glad fornemmelse i kroppen om, at der er et Folketing, der står rigtig meget sammen om den her indsats.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører.

Fra Dansk Folkepartis side skal der også siges tak for, at vi får mulighed for endnu en gang her i Folketinget at debattere et så vigtigt emne, som hvordan vi bedst muligt kan bekæmpe skattely. Det er jo rigtigt, som andre ordførere har sagt, at vi faktisk i december måned 2014 er lykkedes med at komme i hus med en fælles aftale, hvor så at sige hele Folketinget var enige om to forskellige lovinitiativer, et på skatteministerens ressortområde og et på erhvervsministerens ressortområde.

Derfor er det selvfølgelig også et område, som i forvejen har politikernes bevågenhed, og selvfølgelig skal det også have det. Vi synes jo også i Dansk Folkeparti, at det er vigtigt, at virksomheder og borgere betaler den skat, som de skal ifølge lovgivningen, hverken mere eller mindre. Vi skal selvfølgelig også gøre, hvad vi kan, for at minimere antallet af skattetekniske ændringer, som gør, at folk flytter beskatning fra det ene land til det andet.

Mange af de delelementer, som er i det her beslutningsforslag, er også ganske fornuftige. Som det tidligere er sagt, giver det god mening eksempelvis endnu en gang at kigge på udfordringerne i forhold til EU's udbudslov, udbudsdirektivet, som selvfølgelig også har indflydelse på, hvordan danske virksomheder og danske myndigheder gennemfører de forskellige udbud, som de har gang i.

Der er dog nogle steder, hvor vi i Dansk Folkeparti synes det er vanskeligt. Noget af det, Enhedslisten siger, er, at stat og kommuner skal kunne afvise leverandører, der har forbindelse med skattely. Det er der jo sikkert ikke nogen der i princippet har noget imod, men det er bare det der spørgsmål med at have forbindelse med. Hvad involverer et begreb, en sproglig formulering som »har forbindelse med«? Er det i forbindelse med nogle formodninger, nogle gisninger? Er det i forbindelse med nogle revisionsrapporter? Er det i forbindelse med nogle retslige domme, nogle kendelser, der er afsagt? Eller hvad er det egentlig, der ligger i et begreb som at have forbindelse med? Der synes vi selvfølgelig, at det skal konkretiseres væsentligt mere, i hvert fald være mere præcist, så man har en idé om, hvad det egentlig er, Enhedslisten mener med det.

Der er jo så i Dansk Folkeparti den opfattelse, at det her er et meget komplekst område. Det er også et område, hvor der er mange multinationale selskaber, som jo har et vidt forgrenet netværk og selskabsdannelser i hele verden. Og det er der sådan set mange gode grunde til. Der er jo ikke noget forbudt i, at virksomheder vælger at have virksomheder i forskellige lande og i forskellige egne af verden. Men er der nogle steder, hvor vi kan gøre gennemsigtigheden, transparensen, bedre, så er det sådan set noget, som Dansk Folkeparti selvfølgelig vil hilse velkommen.

Vi synes egentlig, at vi har mange af de her delelementer med i de to aftaler, som vi er en del af, som jeg nævnte fra starten af, nemlig de to aftaler om skattely, som blev indgået i december 2014 på henholdsvis skatteministerens og erhvervsministerens ressortområde.

Vi kan ikke støtte det konkrete beslutningsforslag i dets fulde ordlyd, og det er der selvfølgelig flere årsager til. Men vi vil gerne være med til og ser positivt på, at vi eksempelvis får en beretning i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, hvor vi får nogle af de her ting konkretiseret, også de ting, som ministeren var inde på. Selvfølgelig giver det ikke nogen mening, hvis ministeren allerede har sat en undersøgelse i gang om det EU-retlige, men alligevel vil vi i hvert fald gerne være med i den dialog, som der må være.

Vi synes så også, at vi retfærdigvis er nødt til at sige, at Enhedslisten jo havde chancen for at få mange af de her ting længere frem på den politiske dagsorden i forbindelse med de forhandlinger, som vi havde i november og december sidste år forud for de to skattelyaftaler, som blev indgået. Men det er ikke noget, Dansk Folkeparti vil skændes om. Det er noget, vi vil diskutere, og vi er sådan set enige i en del af grundpræmissen, nemlig at vi selvfølgelig skal gøre, hvad vi kan for også lovgivningsmæssigt at bekæmpe skattelytænkning og i det hele taget skatteunddragelse både i Danmark og internationalt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Bare lige til det sidste vil jeg sige, at der ikke var nogen forhandling, hverken hos skatteministeren eller erhvervs- og vækstministeren, hvor vi ikke nævnte det her problem. Jeg tror godt, jeg kan sige, uden lige at kigge i mine noter, at det eneste parti, der virkelig støttede det, var SF, ellers var der ikke nogen andre partier, der støttede, at man skulle gå hårdere til det. Og det er jo også begrundelsen for, at vi har lavet beslutningsforslaget. Der er jo ingen grund til at lave beslutningsforslag, hvis man synes, man er kommet igennem med sine ting – det er jo kun, når man ikke er kommet igennem med alle de ting, man gerne vil.

Det her er jo helt besynderligt. Partierne synes, det er et godt forslag, og så stemmer de imod. Altså, hvad er det egentlig, Dansk Folkeparti har imod det her forslag? Jeg forstod, at det var noget med, at der var noget, der ikke var præcist nok. Hvad betyder forbindelser til skattely? Jamen okay, det klarer vi da. Det er da ikke noget problem. Kom med et ændringsforslag, og så tager vi det ind – ingen problemer. Så burde Dansk Folkeparti ikke, i lighed med 93 pct. af Dansk Folkepartis vælgere ifølge Gallup, gå ind og støtte det her?

Ordføreren.

Altså, hr. Frank Aaen mener åbenbart, at Dansk Folkeparti skal komme med et ændringsforslag til et beslutningsforslag fra Enhedslisten. Det er ikke noget, vi har den helt store praksis for at gennemføre, det indrømmer jeg gerne.

Men jeg vil gerne sige, at det, som hr. Frank Aaen præciserer, er fuldstændig korrekt, og det er, at en af de ting, som vi i hvert fald har noteret os er vanskelige – altså set i forhold til den samlede kontekst – er, at man i forhold til at støtte et beslutningsforslag så også skal gøre det, fordi man er enig i alt det, der er grundpræmissen i beslutningsforslaget. Og jeg synes, det er meget vagt formuleret, når der eksempelvis står, at man skal afvise virksomheder, hvis der kan findes en form for forbindelse til virksomheden i sager om skattely. For hvad er en forbindelse? Det synes jeg er ret upræcist formuleret.

Så handler det selvfølgelig også om et af de fire punkter, som Enhedslisten har med i beslutningsforslaget, og det er det med de ultimative ejere, altså at det skal fremgå af samtlige kommende udbud. Det tror jeg nogle steder er meget vanskeligt at få med ind, for med hensyn til den ultimative ejer af visse virksomheder er det jo sådan, at i et vidt forgrenet ejerskab kan der være indtil flere forskellige multinationale kapitalfonde, som er medejere af en virksomhed, som er med i et EU-udbud, og der kan også være store multinationale familieejede virksomheder, som også er med i ejerskabet af en virksomhed, som deltager i et udbud. Derfor vil det alt andet lige blive meget, meget vanskeligt at gennemføre i praksis. Og jeg tror også, at Enhedslisten er klar over, at der vil komme nogle store udfordringer set i forhold til dokumentationskrav og den måde, det skal beskrives på.

Men jeg vil ikke problematisere det mere, end det er nødvendigt. Jeg siger bare, at vi egentlig er med på at gå ind i det her med hensyn til at finde nogle af de steder, hvor det kan blive endnu bedre end i de to skattelyaftaler, som vi er en del af. Og jeg kan ikke huske, hvad hr. Frank Aaen har skrevet i sine noter – det beklager jeg. Tak.

Hr. Frank Aaen.

Men det kan være, at Dansk Folkepartis forhandlere har skrevet det i deres noter – det kan jeg ikke udelukke, men det er ikke sikkert – for vi har faktisk hver eneste gang taget de her problemer op, og det er jo, fordi det er så vigtigt. Det offentlige er så stor en indkøber, at hvis det offentlige siger, at man ikke accepterer selskaber, der opererer fra skattely, så har det en betydning, for så er der selskaber, der skal fraskrive sig muligheden for meget store ordrer. Og hvis der er noget, selskaberne har en vis respekt for, er det, hvis de ikke kan få nogle ordrer og tjene nogle penge. Og det er derfor, det er så vigtigt.

Jeg synes bare, at Dansk Folkeparti skal komme med et lille ændringsforslag, der lige præciserer det punkt, jeg var inde på før, og så stemme for det her, så vi kan presse regeringen og den følgende regering – den, der måtte komme, og som Dansk Folkeparti måske vil støtte – til at gøre noget på det her område.

Ordføreren.

Jamen jeg vil da gerne kvittere for de venlige tanker fra hr. Frank Aaen om at være spindoktor for Dansk Folkeparti, i forhold til hvad vi skal bedrive af ændringsforslag til et beslutningsforslag, som er fremsat af den yderste venstrefløj. Jeg tror altså, jeg er nødt til at skuffe hr. Frank Aaen. Der kommer ikke ændringsforslag fra Dansk Folkeparti til et beslutningsforslag, som er fremsat af Enhedslisten, det gør der altså ikke.

Jeg har nævnt, at vi gerne vil være med til at skrive en fælles beretning. Det er den måde, det foregår på, og med al respekt tror jeg også, at hr. Frank Aaen ved – han har længere anciennitet i Folketinget end mig – at det er den måde, man typisk gør det på. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak, formand. Som ministeren meget rammende sagde, er de fleste virksomheder jo selv interesseret i, at der er orden i deres skattebetaling, og at virksomhederne opererer under fair konkurrencevilkår. Men det ændrer ikke på, at der er virksomheder, der ikke spiller efter de fælles spilleregler. Derfor er det vigtigt at opprioritere kampen mod skattely. Det skal vi gøre på nationalt plan, på europæisk plan og bedst af alt på globalt plan. Her kan jeg sige, at regeringen jo allerede er godt i gang med initiativer, som der blev indgået aftale om i forbindelse med skattelyaftalen tilbage i slutningen af 2014. Mange af de forslag og initiativer, der ligger i skattelyaftalen, matcher jo også flere af Enhedslistens forslag.

Regeringen har fremsat forslag om en dansk udbudslov, der indebærer, at virksomheder, der har gæld til det offentlige, f.eks. på grund af skattesnyd, kan udelukkes fra at deltage i udbud. Regeringen har også iværksat en analyse af muligheden for at stille skattekrav, når det gælder indkøb, der ikke er omfattet af EU-reglerne. På den måde kan jeg sige at regeringen også arbejder i EU for at se på, om man kan komme videre ad den vej ved at gøre udbud til en del af kampen mod skattely.

Som den socialdemokratiske ordfører, hr. Thomas Jensen, sagde, synes jeg faktisk, at Enhedslistens forslag her svarer lidt til at sparke en åben dør ind, især med tanke på de forslag og initiativer, som regeringen allerede har barslet med og taget i forbindelse med skattelyaftalen og derudover.

Så er der en ting, som jeg også lige vil knytte en bemærkning til, og det er, at vi skal stå fast i kampen mod skattely. Det er utrolig vigtigt, både af hensyn til at de penge skal komme til beskatning og kan blive omsat til velfærd og de andre prioriteringer, som de forskellige regeringer har, og fordi det handler om fairness. Altså, det handler om retssikkerhed for alle dem, som betaler skat. Men det, vi også skal tænke på, er virksomhedernes retsstilling. Det er meget vigtigt, at vi undersøger de her ting ordentligt, og at vi ikke farer frem med noget, der gør, at virksomheder kan komme i gabestokken. Jeg siger ikke, det er det, Enhedslisten vil, overhovedet ikke; jeg siger bare, at det kan man uforvarende komme til. Vi husker også sagen med selskabet 3. Derfor er det vigtigt at få virksomhedernes retsstilling med ind i det her.

Fra radikal side kvitterer vi oprigtigt for Enhedslistens intentioner bag dette forslag, men jævnfør de bemærkninger, jeg allerede er kommet med, vil jeg på det grundlag, der foreligger, indstille forslaget til forkastelse.

Hr. Frank Aaen, en kort bemærkning.

Igen har jeg den mærkelige oplevelse, at man siger, at man er enig i det, der står i forslaget, men ender med at sige, at man ikke støtter det. Jeg ville godt kunne forstå, hvis Det Radikale Venstre støttede forslaget, for det gør 97 pct. af jeres vælgere ifølge Gallup, så derfor var det jo nok en klog beslutning at støtte det. Men hvad er det, man har imod forslaget? Det forstår jeg sådan set ikke. Der er ikke en eneste sætning i vores forslag, som jeg har hørt Radikale på en eller anden måde skulle synes var forkert. Så prøv lige at sige en gang mere, hvorfor man ender med ikke at støtte det her.

Ordføreren.

For det første vil jeg sige, at når jeg ser på Enhedslistens forslag og ser på de regler, der er på EU-plan, er jeg ikke sikker på, at der er fuldstændigt sammenfald. Det vil sige, at hvis man tager Enhedslistens forslag og implementerer det, så er der risiko for, at man kommer i karambolage med EU-reglerne. Jeg siger ikke, at det er sådan, men det er den opfattelse, jeg har. Det andet er, at jeg mener, at vi allerede er i gang med at gå den vej, som Enhedslisten jo egentlig også ønsker. Og det ønsker vi jo, ikke kun fordi Enhedslisten ønsker det, men fordi vi synes, den vej er rigtig, nemlig kursen mod skattely. Som jeg også sagde, handler det hele tiden om at tage en række initiativer i kampen mod skattely på et oplyst og analytisk grundlag, og det er det, vi gør.

Hr. Frank Aaen.

Jeg synes ikke lige, jeg hørte, hvad det var, der var begrundelsen for ikke at stemme for det her; jeg tror ikke, jeg hørte det. Det, vi foreslår, er jo en undersøgelse af, hvad EU-reglerne er. Vi vil gerne lave EU-reglerne om, men det kan vi ikke være helt sikre på lykkes sådan lige i første omgang, det kan være ualmindelig svært. Vi må heller ikke få lov til at lave forbud mod ftalater, hormonforstyrrende stoffer og andet – der er masser af problemer i EU. Her har vi sådan set foreslået, at vi holder os inden for EU's regler, undersøger dem: Hvor er kanten? Hvad kan man gøre inden for EU's regler? Derfor forstår jeg stadig væk ikke, at De Radikale ikke bare stemmer for det her forslag.

Ordføreren.

Det kan ikke overraske ordføreren, at Radikale ikke bare stemmer for det, som kommer fra Enhedslisten – sagt med et glimt i øjet. Ud over de forslag, der skal undersøges, som Enhedslisten ønsker at undersøge, er der også nogle ting, som Enhedslisten ønsker implementeret, og jeg ikke sikker på, at det egentlig er kongruent med EU-reglerne – jeg er ikke sikker på, det er sådan. For det andet betonede jeg også vigtigheden af virksomhedens retsstilling, ikke blot i forhold til at have fair konkurrence, men også i forhold til at vi har vores ting i orden, hvis det er, vi går ud med sanktioner eller lignende. Og det vil vi altså gerne undersøge lidt mere nidkært, end Enhedslisten lægger op til.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Der er 130 mia. kr. i skattely, og det er ikke SF's tal, det er Nationalbankens tal. År for år stiger det beløb. Det går jo kun en vej, nemlig op. På trods af at der måske sjældent har været så stort fokus på skattely i Danmark og der er foretaget så mange initiativer, så går det kun en vej, nemlig op. Siden krisen eksploderede, har der naturligvis været rigtig meget fokus på, at det har været almindelige borgere, skatteborgere, der har betalt krisen, og at der flyder flere og flere milliarder i skattely.

På papiret synes jeg at vi lavede en rigtig god skattelyaftale i december med erhvervs- og vækstministeren og også med skatteministeren, og jeg synes også, at ånden i det papir var god, i hvert fald set med SF's øjne, men problemet er, at der mangler nogle ting. Jeg har stillet spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren, § 20-spørgsmål, hvor han har forsikret – og det tror jeg skam også på – at han er meget optaget af det her emne og ligesom regeringen vil arbejde for i EU, at vi får ændret udbudsdirektivet. Det kan Danmark selvfølgelig ikke gøre alene, men den danske regering vil gøre en særlig indsats for at få ændret det, fordi det selvfølgelig er der, det helt store slagsmål står.

Men noget andet, der stod i vores skattelyaftale fra december, var, at regeringen vil igangsætte analysearbejde vedrørende mulighederne for at stille krav om fair skattepraksis i forbindelse med udbud, der ligger under EU's tærskelværdier. Nu er der så en udbudslov i høring, hvor jeg ikke synes at der bliver reflekteret over det.

Det, vi fra SF's side og også fra Enhedslistens side havde ønsket os, var, at den lovgivning, som vi i hvert fald er ansvarlig for herhjemme i Folketinget, og som jo er under EU's tærskelværdier, gør, at de mennesker ude i regioner og kommuner og andre steder, som ønsker at kunne sige nej til en virksomhed, som de ved opererer fra et skattely, siger: ingen skattekroner til den her virksomhed; vi vil ikke bruge borgernes penge på f.eks. at udlicitere velfærdsopgaver, for at det så skal gå til en virksomhed, der ikke betaler skat i Danmark. Det skal man have lov til, når det er den danske udbudslov, der gælder.

På den baggrund vil jeg sige, at havde ånden i den skattelyaftale, som vi lavede, været opfyldt, ville jeg have sagt til hr. Frank Aaen, ligesom mange andre har gjort det i dag, at han og Enhedslisten sparker en åben dør ind. Men det synes jeg faktisk ikke at Enhedslisten gør, fordi jeg er bekymret for, at alle de fine skåltaler og alle de fine ord, der var om de to skattelyaftaler, løber ud i sandet.

Så fra SF's side vil vi gerne støtte op om det her. Vi synes, at det reflekterer ånden i det, vi gerne vil have gennemført i skattelyaftalen, som vi er bekymrede for nu ikke bliver implementeret, og derfor støtter SF Enhedslistens forslag.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Jeg har lige et konkret spørgsmål til fru Lisbeth Bech Poulsen. Af ordførerens tale fremgik det, som jeg hørte det, at regeringen ikke overholder den skattelyaftale, der blev indgået i december, så derfor vil jeg godt lige høre, om ikke ordføreren kan præcisere det. For som vi hørte ministeren sige i sin tale, følger ministeren fuldt ud det, der blev aftalt i december, og er i gang med det arbejde, som er aftalt. Men jeg vil godt lige have præciseret, hvad SF mener.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at jeg brugte ordene ikke overholder, men jeg sagde, at det, som vi fra SF's side synes var ånden i aftaleteksten, det, vi havde håbet på, var en dansk udbudslov, hvor det ikke er EU-direktiver, men den danske udbudslov, som hører under tærskelværdierne, altså der, hvor vi kan sige, at der vil vi gerne have retningslinjer ind, så man som f.eks. kommune simpelt hen kan sige nej – jeg bliver lidt forvirret af, at der foregår en kommunikation mellem ... Nå! Jeg henvender mig til ordføreren – til virksomheder på baggrund af skattepraksis.

Det er, så vidt jeg er orienteret, ikke en del af den reviderede udbudslov, at man klokkeklart kan sige nej til det. Men hvis jeg er fejlinformeret, må ordføreren endelig rette mig.

Hr. Thomas Jensen.

Tak. Jeg kan i hvert fald bekræfte, at ministeren arbejder snorlige efter den aftale, der er indgået, og de ting, som der ligger uden for, bliver undersøgt. Vi får en redegørelse over til Folketinget, sådan at vi på et oplyst grundlag i fællesskab, det brede flertal, der er her i Folketinget, der arbejder for, at vi skal bekæmpe skattelyselskaber, sikrer, at de betaler den skat, de skal i Danmark. Så vi får et oplyst grundlag, så vi kan kigge på, hvordan vi kan gå videre i fællesskab, og det håber jeg også regeringen har SF's opbakning til. Tak.

Ordføreren.

Jeg er ikke i tvivl om, at ordføreren tager det her emne meget alvorligt. Jeg er ikke i tvivl om, at ministeren tager det meget alvorligt. Jeg er bare bekymret for, at det, man kommer frem til, når man laver en aftaletekst, hvor der står, at man vil sætte et analysearbejde i gang for at se på, hvordan en dansk udbudslov kan revideres osv., er, at analysearbejdet viser, at det kan man ikke.

Jeg vil bare gerne rettes, hvis jeg har misforstået det, nemlig at det, som bliver sendt ud til interessenter, ikke indeholder det faktum, at man som kommune eller region klokkeklart kan sige nej til virksomheder, som bevisligt har en skattelypraksis.

Hr. Nadeem Farooq for en kort bemærkning.

Det er ikke, fordi jeg ønsker at tærske langhalm på det her, men jeg må sige, at jeg også studsede over den bemærkning, som faldt fra SF's ordfører, og også den bemærkning, der kom i anden runde, om, at regeringen måske ikke arbejder efter ånden i skattelyaftalen. Der vil jeg bare lige præcisere, at det ligger os meget på sinde, at når det handler om skattely og om, at udbuddet bliver draget ind i det, arbejder vi meget stålsat på det i EU. Det synes jeg bare er vigtigt at få præciseret fra regeringens side. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.

Ordføreren.

Jeg tror heller ikke, det var arbejdet i EU med at prøve at overbevise de europæiske kolleger, der var problemet. Jeg er bare bekymret for den reviderede danske udbudslov, vi får. Efter hvad jeg er blevet orienteret om – og derfor bliver jeg ved med at bede jer om at rette mig, hvis jeg har misforstået det – indebærer det ikke et klokkeklart mandat til at sige nej til virksomheder, der opererer fra skattelylande. Det er det, jeg er bekymret over.

Jeg er ikke i tvivl om, at ministeren over for sine europæiske regeringskolleger siger, at vi ønsker udbudsdirektivet lavet om. Men man kan jo også fortolke – det sagde den radikale ordfører også heroppe fra talerstolen – og det er lidt en gråzone nogle gange i forhold til EU-lovgivningen og direktivet, med hensyn til hvor langt man kan gå nationalt. Der vil vi jo gerne gå så langt, som det overhovedet er muligt.

Hr. Nadeem Farooq.

Altså, der er én ting, der handler om de her gråzoner, men i kampen for at omsætte vores analyse til, at det reelt bliver implementeret, arbejder vi meget stålsat. Og vi har sat en analyse i gang om mulighederne for at stille skattekrav, når det gælder mindre indkøb, der ikke er omfattet af EU-reglerne. Analysen skal munde ud i en vejledning, der gør det klart for de offentlige myndigheder, hvornår de kan gøre brug af skattekrav. Det er bare lige for at præcisere, at det også er en opgave, der ligger os meget på sinde.

Ordføreren.

Det takker jeg for. Jeg håber bare, at det analysearbejde, som munder ud i en vejledning til de kommuner og regioner, som har efterlyst nogle handlemuligheder for faktisk lovligt at kunne sige nej til virksomheder, så også bliver vandtæt. Det er jo det, jeg har hørt fra ministeren igen og igen – og jeg er sikker på, at viljen også er der: Man ønsker simpelt hen at kunne undgå samarbejde med virksomheder, der beviseligt laver skatteunddragelse eller opererer fra skattelylande. Så jeg håber, at den analyse, som munder ud i en vejledning om, hvordan man kan bruge skattepraksis som en måde at sige ja eller nej til en virksomhed på, så også bliver håndfast nok, til at kommunerne kan bruge den.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Fru Lisbeth Bech Poulsen siger, at der er 130 mia. kr. i skattely . Kan fru Lisbeth Bech Poulsen sige noget om, hvor mange af de 130 millioner, som er ulovligt placeret uden for landet? For man kunne få indtrykket af, at der var tale om ulovligheder her.

Ordføreren.

Det er ikke millioner, det er milliarder. 130 milliarder er det beløb, som er placeret i de her skattelylande ifølge Nationalbankens seneste officielle opgørelse. Det, vi jo diskuterer igen og igen i salen, er den gråzone, der kan være imellem det, der er klokkeklart ulovligt, og det, der er klokkeklart lovligt; det er det, vi er udfordret af.

Jeg tror ikke, at Joachim B. Olsen er udfordret af det eller – hvad skal man sige – ligger vågen om natten, men vi er nogle, der er udfordret af det, fordi vi synes, at hvis man har aktiviteter i Danmark, skal man betale skat i Danmark. Hvis du er en virksomhed, der udfører et stykke arbejde for en kommune – du tjener nogle penge – så skal der betales skat i Danmark.

Mange af de her transaktioner er vi jo begyndt at kigge på, bl.a. synes jeg, at det er rigtig godt, at ministeren også arbejder for det, der hedder land til land-rapportering, så man kan følge de her transaktioner. Og der prøver vi jo hele tiden at se på, om vi ikke kan gøre det endnu tydeligere, hvad reglerne er, f.eks. om transferpricing. Det begreb kender ordføreren jo godt.

Ved transferpricing kan man bruge handel mellem datterselskaber f.eks. til at kanalisere kapital ud af landet. Man kan lave kunstige underskud, så man, selv om man er en stor multinational virksomhed i Danmark – man har tjent masser af penge igennem årtier – sjovt nok aldrig har haft noget overskud at betale skat af.

Så kort sagt: Noget af det her er klokkeklart ulovligt, og når det kommer på bordet, bliver der jo også set på det, men rigtig meget af det er fiflerier, som er svære at bevise. SKAT kører jo et hav af retssager mod virksomheder, men problemet er netop den her gråzone.

Hr. Joachim B. Olsen.

Når man hører på ordføreren, og ordføreren siger, at der er 130 milliarder placeret i skattely, så tror jeg, at mange, som ikke er inde i den her komplicerede lovgivning, får det indtryk, at der er tale om, at det er 130 milliarder, som er placeret ulovligt uden for landet; at der er nogle, der unddrager sig skattebetaling ulovligt.

Så vil jeg bare gerne bede ordføreren redegøre for, hvor stor en andel af de her 130 milliarder der er placeret ulovligt uden for Danmark. For vi går meget op i, at vi har en retsstat, og derfor bryder vi os heller ikke om, at man indikerer, at virksomheder begår noget ulovligt, hvis de ikke gør det. Og jeg tror, at mange tilhørere, der hører på ordføreren, får det indtryk, at de her 130 milliarder er placeret ulovligt uden for landet. Så jeg beder bare ordføreren redegøre for, hvor stor en andel af de her 130 milliarder der er placeret ulovligt uden for Danmark.

Ordføreren.

Der hvor man beviseligt ved, at der er foregået noget klokkeklart ulovligt, vil SKAT jo – i hvert fald i de fleste tilfælde – sikre sig, at der kommer en eller anden sag i gang. Men det, som jeg har sagt heroppefra i dag, og som jeg har sagt så mange gange, er, at mange partier med undtagelse af i hvert fald Liberal Alliance synes, at det er et problem, at vi er udfordret af, at store multinationale selskaber kan kanalisere deres overskud ud af Danmark via et andet land for at lade det ende i et skattelyland eller bruger transferpricing, bruger kunstige transaktioner for, vupti, ikke længere at have et overskud, man kan beskatte i Danmark. Det er det, vi er udfordret af.

Jeg ved godt, at Joachim B. Olsen ikke går op i det, men problemet er den her gråzone. Det er derfor, at der hele tiden bliver taget skridt, gode skridt, synes jeg, også af den her regering – nu skal det jo ikke misforstås – i forhold til at kigge på transferpricing, i forhold til at kigge på hvidvaskningsdirektivet, så der hele tiden kæmpes for, at man får de juridiske værktøjer i EU til at bekæmpe det her.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Jeg skal gøre det ganske kort. Vi kan ikke støtte dette forslag.

Det kan vi ikke, fordi det er udtryk for, at man går enegang på et område, som man ikke bør gå enegang på. Vi bør ikke have særregler i Danmark, som gør det svært for virksomheder at operere i Danmark, og som dermed kan medføre, at vi går glip af investeringer.

Nogle gange lyder det, som om man bare kan stramme skruen rent lovgivningsmæssigt, indføre komplicerede regler, uden at det har nogen konsekvenser for samfundet som helhed. Når man indfører lovgivning, skal man jo vægte fordelene mod ulemperne. Vi skal ikke gøre det kompliceret at operere i Danmark, heller ikke for virksomheder, der overholder loven, og det skal virksomheder gøre. De skal betale den skat, de er forpligtet til ifølge loven, ligesom skatteborgere skal.

Men gør man skattereglerne komplicerede, risikerer vi at gå glip af investeringer i vores land, så går vi glip af velstand, og vi mener ikke, at det her forslag er balanceret. Vi mener, at det, at man ønsker at gå enegang på det her område, vil betyde, at omkostningerne vil blive større end de eventuelle gevinster ved at indføre den her lovgivning.

En effektiv indsats mod virksomheder, som bevidst snyder, skal være koordineret internationalt i EU. Det bedste middel mod, at virksomheder lægger deres overskud i andre lande, er at have et konkurrencedygtigt skattesystem, der gør det attraktivt for virksomheder at være i Danmark. Det er det i for lille grad i dag. Det er det, der bør være i fokus i det danske Folketing. Man skal sørge for, at vi har en konkurrencedygtig skattelovgivning og en gennemskuelig skattelovgivning. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Vi skal have en konkurrencedygtig skattepraksis, men så vil jeg gerne høre, hvor langt skatten så skal ned. En del af den her Luxembourgfinte var jo, at man kom ned på at betale under 1 pct. i skat. Er det det, der er konkurrencedygtigt for at undgå, at firmaerne gemmer penge i skattely?

Ordføreren.

Når det kommer til selskabsskat, har vi foreslået, at den sænkes til 12,5 pct., og det er, fordi vi ikke finder det – det er i øvrigt i lighed med regeringens Produktivitetskommission – særlig fornuftigt, at man har en høj selskabsskat, for den betales indirekte af lønmodtagerne, fordi en høj selskabsskat betyder færre investeringer ude i selskaberne, færre investeringer i nye maskiner og ny teknologi, som forbedrer lønmodtagernes reallønninger. Det er lønmodtagerne, der betaler mange af de kapitalskatter, som vi har i dag, og kapitalbeskatningen i Danmark er den højeste i hele EU, og det betyder som sagt færre investeringer og dermed i sidste ende lavere reallønninger til lønmodtagerne.

Så mens det måske kan virke besnærende og dejligt for venstrefløjen at tale om selskabsskat og kapitalskat og om, at de bare kan skrues op, glemmer man bare at fortælle, at det er lønmodtagerne, der i sidste ende betaler for det.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jamen det, ordføreren siger, er jo nærmest kommunistisk. Det vil da være en alt for høj skattesats, hvis den er over 12 pct. Det er da ikke konkurrencedygtigt. Hvordan skal man med en selskabsskat på 12 pct. kunne konkurrere med de oversøiske skattelylande, som har de her centre, hvor de er nede på under 1 pct. i faktisk skatteniveau? Det er da på ingen måde konkurrencedygtigt. Det må I da kunne gøre bedre, hvis I for alvor mener, at vi skal kunne konkurrere på skatten. Det er jeg skuffet over.

Ordføreren.

Jamen hvis SF er villig til at indgå i forhandlinger med Liberal Alliance om at få selskabsskatten ned på nul procent, vil vi gå meget konstruktivt til de forhandlinger. Det er et løfte fra Liberal Alliance til SF her fra talerstolen.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Så er det hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Selskaber skal selvfølgelig betale den skat, som der er aftalt i de lande, de arbejder i, og overholde de internationale aftaler, der er indgået. Samfundet og specielt også EU har et ansvar for at sikre, at vi kommer efter virksomheder, som bevidst laver skattelykonstruktioner, som bevidst laver skattekonstruktioner, som har til formål at undgå skattebetaling, hvor der nu engang skal betales skat. Det er der i EU lige nu forskellige initiativer til at sikre sig imod – de kigger bl.a. på Luxembourgfinten.

Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale med regeringen, hvor der er forskellige initiativer på skattelyområdet, på erhvervsområdet, som vi står ved. Det er tilstrækkeligt for os, og vi kan derfor ikke stemme for Enhedslistens forslag.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Frank Aaen fra Enhedslisten.

Med et par enkelte undtagelser har alle partier vel støttet forslaget. Så har man bare sagt: Men vi kan ikke stemme for det. Jeg har faktisk ikke hørt nogen argumenter fra dem, der har støttet forslaget, for, at de så ikke kan stemme for det. Jeg vil da gerne irettesættes her i de korte bemærkninger, hvis der er noget, jeg har overset. Men jeg tror sådan set ikke, der har været et eneste argument for at sige: Derfor støtter vi ikke forslaget.

Måske skal jeg lige fortælle, hvad det er, forslaget går ud på. For det er jo ikke det der, som vi helst vil have, nemlig at man skal kunne forbyde selskaber i skattely at vinde opgaver for det offentlige, i forhold til velfærdsopgaver eller byggeopgaver osv. Det er sådan set en meget mild – for Enhedslisten måske en helt usædvanlig mild – udgave af vores politik, nemlig at man skal se på, om det nu er forbudt i EU-systemet at indføre skrappere regler mod skattelyselskaber, og om man kan kræve, at skatteforhold bliver inddraget, når en kommune eller en region eller staten skal vurdere et tilbud.

Lad os bare tage det allersidste eksempel, vi har haft, med DONG. Altså med DONG var der i hvert fald mulighed for, at nogle pensionskasser kunne byde på de aktier, som staten gerne ville sælge. Så havde pensionskasserne jo fået ordren, de havde formentlig tjent nogle penge, og dem havde de jo skullet betale skat af, pensionsafkastbeskatning, hvorimod det nu er Goldman Sachs, der har fået en stor del af aktierne, og de kan undgå at betale skat. Må det forhold inddrages i vurderingen af forskellige tilbud?

Jeg synes, det bør være sådan, at hvis der er nogen, der spekulerer i, at de kan undgå at betale skat, så kan de fravælges, og så kan man, hvis man vil, tage dem, der gerne vil betale skal. Det er alligevel mere end 20 pct. af overskuddet, det her drejer sig om. Så det er der økonomi i, og det er der også retfærdighed i.

Så har vi foreslået, at vi skal have nogle skrappere regler for, at man i hvert fald kan sige, at når det er ting, der ikke er omfattet af EU's udbudsregler, kan skattelyselskaber udelukkes, og endelig – bare for at være sikker på, hvordan tingene hænger sammen; jeg tror også, finansministeren vil være glad for det – at vi får at vide, at hvis Goldman Sachs vil købe aktier i DONG, betyder det, at ejerskabet ligger i skattelyselskaber. Det bør man også kunne vide, inden man tager stilling til, hvilket selskab der skal have en given ordre.

Det, vi har foreslået her, er jo efter min opfattelse fuldstændig inden for EU-skiven, og det burde også være inden for stort set alle partiers politiske opfattelse. Og derfor bør man selvfølgelig kunne vedtage det.

Det burde man da også gøre, hvis man kigger på – det har jeg lagt mærke til at partier nogle gange gør – hvad ens vælgere mener. Jeg mener ikke, vi altid skal løbe efter, hvad vælgerne mener, men når 90 pct. af alle danskere siger, at de ønsker, man kunne fravælge skattelyselskaber fra at deltage i udbud af offentlige opgaver, så er 90 pct. måske alligevel ret meget. Altså, hos SF er det 97 pct., hos Enhedslisten er det 97 pct., og selv hos Liberal Alliance er det 68 pct., der har den opfattelse, at man skal kunne udelukke selskaber, der opererer fra skattely. Det er jo ret massivt, så alle de partier, der tænker på det kommende valg, kunne måske lige overveje, om ikke det skulle indgå i de overvejelser, man har om, om man skal stemme for det her eller lade være.

Så er der nogle, der siger, at vi skal have ligestilling. Det er en EU-regel, og det er jeg helt med på. Sådan er EU's system: Man skal have ligestilling mellem selskaber fra forskellige lande. Men jeg kan ikke forstå, at man ikke kan sige, at skattemæssigt skal der også være ligestilling, så man siger, at alle de selskaber, der vil have en opgave i Danmark, også skal betale skat i Danmark. Altså, det er da ligestilling. For ellers har vi jo den situation, vi desværre har i dag, at nogle selskaber, der er danskbaserede og betaler skat i Danmark, bliver nødt til at indregne et højere provenu i deres bud end de selskaber, som placerer sig i skattelylande, for de behøver ikke at tænke på at skulle betale skat i Danmark.

Så det, vi har i dag, er jo i virkeligheden ikke ligestilling. Det er uligestilling. Dem, der betaler skat, er dårligere stillet end dem, der ikke betaler skat, dem, der ligger i skattely. Derfor synes jeg da, det er helt i overensstemmelse med EU's hele tankegang, at man selvfølgelig kan udelukke dem, der ønsker at unddrage sig skattebetaling.

Jeg vil bare sige til sidst, at det her forslag selvfølgelig kommer til afstemning. Så kan partierne jo tage stilling til, om de har noget, som kan begrunde, at de ikke stemmer for. Jeg har også lige stillet det som spørgsmål i Skatteudvalget. Ministeren, synes jeg, bør på skrift have lejlighed til at forklare punkt for punkt, hvorfor det er, man er imod det.

Jeg har hørt, at nogle af argumenterne skulle være, at man er i gang med det. Fint, så kan man bare sige det. Men i virkeligheden ville det jo kun føre til, at man skulle stemme for forslaget, hvis man synes, det er det rigtige, og at det er den vej, vi skal gå. Og hvis man ikke synes det, synes jeg bare, man skal sige helt åbent i en debat og på skrift, at man er imod forslaget af den og den grund. Det kunne være meget interessant at få det blotlagt. Jeg vil sige, at jeg ikke har hørt ét eneste argument i den her debat for at stemme imod forslaget, som man i øvrigt som udgangspunkt sagde at man var for.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ikke nogen gør indsigelse, er dette vedtaget.

Det er vedtaget.