Så står vi med det sidste forslag i rækken i dag, som jo alle sammen har handlet om de gunstige vilkår, som ministre har på den ene eller den anden måde.
Det her handler om, at de ministre, som har optjent retten til en meget lukrativ ministerpension, kan få den udbetalt, når de har ramt pensionsalderen, også selv om de får deres vederlag, dvs.
løn, som folketingsmedlem eller f.eks.
som overborgmester i Københavns Kommune, bare for at tage et tænkt eksempel, eller som europaparlamentsmedlem.
Bare lige for at skære det helt ud i pap:
De får deres rigtig, rigtig gode løn, og samtidig får de deres pension udbetalt, og det er lidt mystisk, fordi de endnu ikke er gået på pension.
Lige nu er der en overborgmester i Københavns Kommune, som det er tilfældet for, og der er også et europaparlamentsmedlem fra Konservative, som får både løn fra Europa-Parlamentet og ministerpension som tidligere minister; af folketingsmedlemmer er det seks medlemmer af Venstre, et enkelt medlem af Konservative Folkeparti og så et medlem af Alternativet.
Der er også et par tidligere ministre, som snart stopper med at få deres eftervederlag fra ministertiden og begynder at kunne hæve pensionen, samtidig med at de arbejder som folketingsmedlemmer og får deres løn for det.
Jeg har læst mig frem til, at en mand som Anders Fogh Rasmussen faktisk er et eksempel på en person, som alligevel synes, at det var lidt for meget; selv om han havde ret til at få pensionen, frasagde han sig det, mens han var NATO-generalsekretær.
Og det er jo sådan set det, vores forslag går ud på i dag; det går i al sin enkelhed ud på, at man altså ikke kan få begge dele på en gang, og det synes vi sådan set er ganske, ganske rimeligt.
Jeg har utrolig svært ved at forestille mig, hvad argumentationen for at bevare den her regel egentlig skulle være, og det er også derfor, at der er noget med tilbagevirkende kraft og kommission og alt muligt andet, der flyver igennem luften her.
Men jeg tror ærlig talt heller ikke, at der er nogen andre herinde, der rigtig kan forsvare den regel, bortset fra at man jo selvfølgelig gerne vil vente på den her kommission, som man så kan få til at træffe beslutningerne for sig, og skulle det være upopulære beslutninger, så kan man jo altid holde kommissionen ud i strakt arm og sige:
Det var også deres skyld, det var slet ikke mig, der gjorde det.
Det synes jeg er rigtig, rigtig ærgerligt.
Jeg synes, man skulle tage og stemme det her igennem.
Og så synes jeg da, at det, som Anders Fogh Rasmussen har gjort, er rigtigt nok.
Det er ikke alt, hvad han har gjort, jeg har respekt for.
Tværtimod.
Men jeg synes, at det kun er noget, man kan have respekt for, at en person siger:
Jeg har trods alt ikke behov for lønninger to steder fra, særligt ikke når de er så høje, som tilfældet er.