Udvalget for Forretningsordenen 2014-15 (1. samling)
B 82 Bilag 2
Offentligt
Til beslutningsforslag nr.
B 82
Folketinget 2014-15
Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 6. maj 2015
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om mindre lukrativ beregning af pension til
ministre
[af Pernille Skipper (EL) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. februar 2015
og var til 1. behandling den 24. april 2015, hvor forslaget
blev behandlet sammen med beslutningsforslag nr. B 80, B
81 og B 83. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (V, S, RV, SF og KF) indstiller be-
slutningsforslaget til
forkastelse.
Flertallet henviser til, at
Vederlagskommissionen, der er nedsat på baggrund af be-
slutningsforslag nr. B 96, folketingsåret 2013-14, om ud-
møntning af politisk aftale om en mere tidssvarende og gen-
nemsigtig vederlæggelse af politikere, endnu ikke er kom-
met med sine anbefalinger. Flertallet vil afvente Vederlags-
kommissionens anbefalinger, inden der tages stilling til
spørgsmål om ministres og folketingsmedlemmers fremtidi-
ge vederlag og pensionsforhold.
Et
mindretal
i udvalget (DF og EL) indstiller beslutnings-
forslaget til
vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det ri-
meligt, at politikernes pensionsalder også følger resten af
befolkningens. Dette har Dansk Folkeparti også tidligere
foreslået, og det bakker Dansk Folkeparti fortsat op om.
Dansk Folkeparti vil gerne se på, hvordan man får justeret
området, og Dansk Folkeparti er positivt indstillet over for
at finde løsninger på området. Der er set skiftende minister-
rokader i denne regeringsperiode, og der er også tidligere
behandlet forslag i salen om dette emne. Der var f.eks. en
tidligere skatteminister, som havde siddet 53 dage på posten
og så ikke længere var skatteminister, men pludselig kunne
få et eftervederlag i 18 måneder svarende til 1,7 mio. kr.
Den nuværende regering har sammen med et flertal i Folke-
tinget gennemført en række reformer, heriblandt skatterefor-
men, som forringede de økonomiske vilkår for nogle af
dem, der har mindst i samfundet, heriblandt overførselsind-
komsterne. Regeringen og flere andre partier har så vedtaget
at nedsætte Vederlagskommissionen. Det interessante er så,
at inden kommissionen overhovedet har fremlagt sit arbejde,
har et flertal i Folketinget givet hinanden hånden på at følge
kommissionens anbefalinger. Dansk Folkeparti forudsætter
naturligvis, at alle ændringer af politikeres pensionsordnin-
ger sker på en sådan måde, at grundlovens krav til beskyttel-
se af ejendomsret iagttages.
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at ministres
og politikeres pensions- og lønforhold er alt for lukrative i
forhold til almindelige menneskers forhold. Det er urimeligt,
når samme politikere på tværs af partier mener, at almindeli-
ge lønmodtagere skal blive længere på arbejdsmarkedet eller
i øvrigt skal holde for. Samtidig kan det betyde, at politikere
mister fornemmelsen af, hvordan den almindelige hverdag
for en gennemsnitlig borger hænger sammen. Enhedslisten
har forstået, at Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne,
Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti
ikke ønsker at tage stilling til dette spørgsmål, men henviser
til en lønkommission, som arbejder på spørgsmålet. I den
forbindelse ønsker Enhedslisten at påpege, at man i den po-
litiske aftale vedrørende nedsættelse af denne kommission
har aftalt, at man vil stemme for kommissionens konkrete
forslag uanset indholdet. Dette er en nyskabelse i dansk po-
litik, og Enhedslisten mener, at det er at løbe fra ansvaret
som folkevalgt.
Et
andet mindretal
i udvalget (LA) vil stemme hverken
for eller imod beslutningsforslaget om mindre lukrativ op-
tjening af pension for ministre, jf. Liberal Alliances be-
mærkninger til beslutningsforslag nr. B 83.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
rin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænknin-
DokumentId
Journalnummer