Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
B 78 Bilag 4
Offentligt
Socialudvalget
24. marts 2015
NATIONAL FORTOLKNING MÅ IKKE BLOKERE FOR, AT DE MEST UDSATTE
BØRN FÅR KLAGEADGANG
Vedr:: B 78, Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 19. december 2011
til konventionen om barnets rettigheder.
Vi har med interesse læst høringsnotatet om B 78 vedr. ratifikationen af 3. tillægsprotokol. I den
forbindelse er vi blevet opmærksomme på, at KL i sit høringssvar behandler spørgsmålet om
udtømning af de nationale retsmidler. KL har bemærket, at det må ligge i kravet om, at alle
administrative klagemuligheder skal være udtømt, at såfremt der er mulighed for at påklage en
administrativ afgørelse i domstolssystemet, så skal denne mulighed også være afprøvet inden det er
muligt at klage til FN’s Børnekomité. Dette fremgår også af betænkning 1546 vedr. inkorporering,
hvorfor vi ikke tænker, at der hersker tvivl herom.
Når det kommer til børn og unge under 18 år, henviser ministeriet i dets bemærkning til et notat af den
norske advokat Frode Elgesem, hvoraf det fremgår, at såfremt forældremyndighedsindehaver ikke
ønsker at anlægge sagen, så vil barnet sandsynligvis være afskåret fra at gøre det.
Det fremgår af Frode Elgesems notat, at FN’s Børnekomité ikke eksplicit har forholdt sig til
spørgsmålet om, hvorvidt kravet om udtømte nationale retsmidler kan anses for opfyldt, hvis
forældremyndighedsindehavere blokerer for, at sagen anlægges for de nationale domstole.
Denne processuelle konstruktion hviler på en formodning om interessesammenfald mellem forældre og
barn. Et sådant interessesammenfald mellem forældre og barn er dog ikke nødvendigvis til stede. Vi har
alle kendskab til adskillige sager, hvor forældre og barn er særdeles uenige om det, der er sket, og hvor
forældrene har andet end deres barns bedste i tankerne.
Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at konstruere den retlige regulering på
baggrund af en formodning om dette interessesammenfald. Hermed svigter man de børn, der har det
værste udgangspunkt – nemlig de børn, der også er blevet svigtet af dem, der burde være de mest
nærliggende til at passe på dem – forældrene.