Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 78:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 19. december 2011 til konventionen om barnets rettigheder.

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

(Fremsættelse 25.02.2015).

Forhandlingen er åbnet. Fru Tina Nedergaard som Venstres ordfører.

Tak, formand. Regeringens beslutningsforslag, vi nu skal behandle, handler om, at Danmark skal ratificere den tredje protokol til børnekonventionen. Vedtagelsen af forslaget betyder, at Danmark anerkender Børnekomiteens adgang til at behandle individuelle klager fra børn og deres stedfortrædere om overtrædelse af børnekonventionen eller de to øvrige protokoller til konventionen.

Komiteen vil af egen drift yderligere kunne behandle sager, for så vidt der er tale om systematisk krænkelse eller mistanke om systematisk krænkelse af børns fastsatte rettigheder, i de nationer, der tiltræder protokollen. Komiteen kan ikke behandle sager, hvor de nationale klageadgange ikke er udtømt, og der er heller ikke tale om retlig proces. Det betyder i praksis, at komiteen ikke kan omstøde en national afgørelse, men alene komme med forslag og anbefalinger til de nationer, der tilslutter sig protokollen.

Venstre støtter forslaget. I Danmark har vi klart fokus på børns rettigheder, og uanset regeringens farve er vi også på tværs af det danske Folketing meget optaget af, at vi tager udgangspunkt i barnets tarv og barnets interesser. Men sådan er det jo langtfra i alle lande. Danmark bør naturligvis bakke op om, at systematiske krænkelser kan behandles, og at enkeltsager, der strider mod konventionen, kan behandles, og at der dermed hele tiden holdes fokus på børns rettigheder i alle lande, herunder med vores ratificering også Danmark.

Venstres politik er fuldstændig klar på børneområdet, nemlig at Danmark skal overholde alle bestemmelser for at sikre børn bedst mulige vilkår, og vi finder det faktisk hensigtsmæssigt i disse sager, at komiteen kan se vores skiftende regeringer over skulderen. Vi takker derfor regeringen for forslaget, og vi støtter det.

Tak til Venstres ordfører. Fru Julie Skovsby som Socialdemokratiets ordfører.

Tak for det. Kampen for børns rettigheder har altid været en central del af den socialdemokratiske bevægelse. I vores første principprogram, Gimleprogrammet fra 1876, gik vi til kamp for at forbyde børnearbejde, eller som det blev formuleret for knap 139 år siden: »Forbydelse af Børnearbejde samt alt Arbejde i saadanne Fabrikker, hvor Helbred og Sædelighed gaar tabt.«

Lige siden har børns vilkår ligget os meget på sinde. I november sidste år fyldte FN's Børnekonvention 25 år, og Danmark tiltrådte konventionen allerede i 1991. Nu tager vi så endnu et skridt og ratificerer den valgfri protokol til Børnekonventionen, som FN udarbejdede i 2011.

Denne ratificering skal ses i sammenhæng med de øvrige klageprotokoller, som vi tidligere har tiltrådt. Først var det klageadgangen til FN's Kvindekomité, og senest var det klageadgangen til FN's Handicapkomité, som vi tiltrådte sidste år. Begge gange har det handlet om at give danskere en ekstra mulighed for at klage og få en vurdering af deres sag, og det er også det, vi gør nu. For dette forslag er udtryk for den ambitiøse menneskerettighedspolitik, som vi gerne vil føre. Vi vil gerne sætte høje standarder for Danmarks forpligtelser i forhold til menneskerettighederne, og forslaget vil give mulighed for flere ting.

For det første vil den valgfri protokol til Børnekonventionen give adgang til, at danskere kan klage til FN's Børnekomité, hvis de mener, at de har fået krænket de rettigheder, som er beskrevet i Børnekonventionen.

For det andet vil man også kunne klage, hvis man mener, at ens rettigheder er blevet krænket i henhold til to andre valgfri protokoller. Disse handler henholdsvis om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi og om inddragelse af børn i væbnede konflikter. FN's Børnekomité vil selv kunne tage initiativ til at lave undersøgelser, hvis det kommer dem for øre, at der foregå alvorlige eller systematiske krænkelser af konventionens rettigheder.

Den konklusion, som Børnekomiteen måtte komme frem til, er ikke retligt bindende i Danmark. Der er i stedet tale om udtalelser i form af forslag og anbefalinger, som det så vil være op til regeringen her i Danmark at tage stilling til. Men lige så meget som vi selvfølgelig gerne vil modtage ros, når vi gør det godt i forhold til menneskerettigheder, lige så meget vil vi selvfølgelig også gerne lytte, hvis vi kan blive bedre til noget. Det er en del af det at føre en ambitiøs menneskerettighedspolitik.

Det er vigtigt at understrege, at klageadgangen til FN's Børnekomité ikke kommer til at erstatte en prøvelse ved en dansk domstol. Hvis man vil rejse en sag i komiteen, skal der ikke være flere steder at gå hen i Danmark. Det betyder, at en dansk domstol skal have taget stilling til spørgsmålet, og at alle ankemuligheder skal være udtømt. Først derefter kan man gå videre til Børnekomiteen.

Forslaget her vil betyde en ekstra mulighed for, at børn kan klage og få en vurdering af deres sag. Dermed vil det styrke børns rettigheder og vilkår, og derfor kan Socialdemokraterne selvfølgelig støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak. Med det her beslutningsforslag foreslår regeringen, at Danmark ratificerer den valgfrie protokol af 19. december 2011 til konventionen om barnets rettigheder om en procedure for henvendelser, om tilslutning til en FN-komité, som kan modtage og behandle individuelle klager vedrørende børns rettigheder.

Det forekommer naturligvis ganske ligefremt at vedtage denne procedure: Hvem kan være imod at sikre bedre rettigheder for børnene i verden? Vi gør også rigtig meget i Danmark for at sikre børnene og børnenes rettigheder. Vi har i Danmark i de seneste år givet børn flere rettigheder. Vi har haft fokus på at styrke børnenes retssikkerhed. Der er blevet lavet brede politiske aftaler, hvor børn har været i centrum – tænk bare på Barnets Reform, forældreansvarsloven, børnesamtaler m.v. Det er bare nogle af de sådan lidt større initiativer med tilhørende lovgivning, som vi har fået implementeret. Man kan kun sige, at der er løbende opmærksomhed på børns vilkår.

Det skal selvfølgelig hele tiden gøres bedre, og der er mange områder, hvor vi ikke er i mål; det er også rigtigt. Men jeg tror, vi er på rette vej. I Dansk Folkeparti tror vi på, at det handler om de handlinger, man udfører, og de resultater, man opnår i samfundet, og det er vigtigere, end at man underskriver en procedure for henvendelser, en rettighed til at klage til en komité.

I Danmark har vi, som vi jo alle ved, ratificeret Børnekonventionen og dermed også internationalt forpligtet os til at overholde konventionen, og konventionen kan så påberåbes og anvendes af domstolene. Vi har også underskrevet de første to valgfri protokoller henholdsvis om inddragelse af børn i væbnede konflikter og om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi. Begge protokoller er ratificeret med Dansk Folkepartis støtte, fordi vi finder arbejdet vigtigt.

Nu står vi så med et forslag om en tredje valgfri protokol om individuel klageadgang til FN's Komité for Barnets Rettigheder. Der er flere udfordringer i det forslag. Først og fremmest fjerner det suverænitet fra Danmark. Vi giver en komité under FN en kompetence til at modtage og behandle individuelle klager; det er en kompetence, som retteligen bør fastholdes i det danske retssystem.

Hertil vil nogle så sige, at komiteen ikke har dømmende myndighed, for den kan kun rådgive og komme med henstillinger. Det betyder på den ene side, at vi så kan sige, at det er lige meget, hvad den siger; vi behøver jo egentlig ikke høre efter. På den anden side vil en dansk domstol naturligt nok tage bestik af, hvad der måtte komme af henstillinger, hvilket gør det ekstra betænkeligt, fordi komiteen har magt uden at have reel magt.

I forbindelse med høringssvarene anføres det, at klageadgangen vil styrke børns rettigheder i Danmark. Det antyder jo på den ene side, at der er et problem i dag med børns rettigheder i Danmark. Det mener vi er noget, man skal tage vældig alvorligt og gøre noget ved i Danmark. Vi skal ikke løse det ved at tilslutte os en international komité. På den anden side giver det en illusion af, at komiteen reelt kan sikre børns rettigheder, hvilket så egentlig heller ikke er sandt, fordi komiteen ikke har nogen myndighed.

I Dansk Folkeparti tager vi de internationale aftaler meget alvorligt, også i praksis og ikke kun på papiret. Desværre er det ikke tilfældet for nogle lande i verden, hvor de trods en underskrift af konventionen ikke behandler børn ordentligt. Der er eksempler på handel med børn, børnesoldater, tvangsægteskaber, umenneskelige forhold for børnearbejdere osv. osv. Vi hører jævnligt om det, og det skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe.

Man kan sige, at den dag, hvor komiteen reelt havde myndighed til reelt at sikre børns rettigheder i de lande, så kunne vi begynde at tale om det. Indtil da vil vi i Dansk Folkeparti hellere bruge vores kræfter på at sikre børns rettigheder i Danmark via det danske retssystem frem for at tilslutte os internationale komiteer. Man skal også tage kampen ude i verden for at bedre børns vilkår, men vi tror ikke, at det gøres via sådan en komité. Derfor kan vi i Dansk Folkeparti ikke støtte, at man tilslutter sig protokollen.

Tak til ordføreren. Er der en kort bemærkning? Der står hr. Peter Christensen her på skærmen, men det må være fru Tina Nedergaard. (Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): Man kunne få den mistanke!).

Der blev lige hugget nogle år af min alder, og det er jo meget tilfredsstillende.

Tak til ordføreren. Jeg synes, det var en god tale, og jeg synes også, at ordføreren og ordførerens parti i høj grad viser, at man kerer sig enormt om børnenes vilkår. At vi så ikke altid når frem til de samme konklusioner, ændrer jo ikke på, at ambitionen om nationalt og globalt arbejde for børns tarv og interesser er noget, der er bredt delt i Folketinget.

Men jeg blev faktisk oprigtig interesseret – og det kan man jo blive undervejs i en ordførertale – da ordføreren nævnte, at for så vidt komiteen havde regulær kompetence til at gribe ind, så ville det være en anden sag. Det er jeg lidt interesseret i. Mener ordføreren, at Dansk Folkeparti ville være interesseret i at ratificere protokollen, for så vidt at der kunne afsiges bindende retlige afgørelser i FN-systemet? Tak.

Ordføreren.

Det kan jeg svare ret enkelt og klart på: Nej, vi ønsker sådan set ikke at lægge den kompetence ud i verden. Vi siger bare, at et af problemerne med overhovedet at få sådan et system til at fungere – hvis det skulle fungere – er, at det rent faktisk ikke kan gøre noget som helst og det derfor heller ikke har nogen reel indflydelse.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lotte Rod som radikal ordfører.

Jeg har det måske lige præcis modsat af Dansk Folkeparti, for i Radikale Venstre har vi i lang tid arbejdet for at få Børnekonventionen ind i dansk lov, og derfor er jeg så glad for, at vi med en radikal minister i spidsen nu kan tage det her vigtige skridt, det er at give klageadgang til Børnekomiteen. Det er et vigtigt skridt, fordi det kommer til at kunne betyde en konkret forskel i virkeligheden.

Nogle gange kommer det til at lyde sådan en lille smule teknisk, når det bliver sådan noget FN-sprog, men det, som vi jo åbner for her, er, at man som dansker kan klage til Børnekomiteen, hvis man mener, at rettighederne for børn bliver krænket i Danmark, plus, som den socialdemokratiske ordfører også var inde på, at man kan klage over det, der handler om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi og om inddragelse af børn i væbnede konflikter. Desuden giver vi mulighed for, at FN's Børnekomité af egen drift kan foretage undersøgelser på baggrund af pålidelige oplysninger om alvorlige eller systematiske krænkelser af konventionens rettigheder.

Så med mit radikale hjerte vil jeg meget gerne stemme for.

Tak til den radikale ordfører. Så kommer den næste ordfører løbende, og det er fru Trine Mach, SF's ordfører.

SF ser beslutningsforslaget om at tiltræde den valgfri protokol til Konventionen om Barnets Rettigheder, som giver individuel klageadgang til FN's Børnekomité, som en klar styrkelse af danske børns rettigheder. Børns rettigheder er et kernefokusområde for SF, og derfor støtter vi selvfølgelig forslaget. Jeg skal så i parentes bemærket sige, at vi selvfølgelig havde ønsket, at man – også med en radikal minister i spidsen – havde taget skridtet fuldt ud og indskrevet Børnekonventionen i dansk lov. Det ville have være noget, som vi ville have haft hænderne helt oppe over hovedet over.

Alle børn skal have ret til at klage, hvis deres rettigheder på den ene eller anden vis er blevet krænket. Det er en væsentlig del af SF's børnepolitik og noget, som vi jo heldigvis deler bredt i dette Folketing. Desværre har danske børns kendskab til og mulighed for klageadgang været for ringe, og Danmark har tidligere været kritiseret af bl.a. FN's Børnekomité for, at børnene mangler tilgængelige klagemuligheder. Det er bekymrende og uacceptabelt, men det er selvfølgelig positivt, at vi med beslutningsforslaget kan sikre børns ret til at klage til Børnekomiteen. Det sender i vores øjne et vigtigt politisk signal til børnene om, at vi anerkender dem som selvstændige individer med rettigheder.

Beslutningsforslaget er som sagt et skridt i den rigtige retning, men det er forunderligt, at det er regeringens eneste initiativ som opfølgning på Udvalget om inkorporering inden for menneskerettighedsområdets betænkning. Det ærgrer os rigtig meget. I 2006 skal FN's Børnekomité vurdere, hvordan det går i Danmark med at overholde Børnekonventionen, og her vil det være oplagt at kigge på, hvordan Danmark endelig fuldtonet kan gå ind og implementere Børnekonventionen i dansk lov – meget gerne inden Børnekomiteen kommer og kigger os i kortene. Regeringen har jo selv i sit regeringsgrundlag fra 2011 nævnt, at man prioriterer børns rettigheder højt. Det ville have været fint at have implementeret Børnekonventionen ved samme lejlighed.

I forhold til det konkrete forslag har jeg kigget lidt på høringssvarene, og der er et par ting, som jeg kunne tænke mig at ministeren ville kommentere. Jeg noterer mig, at ikke bare Institut for Menneskerettigheder, men flere af børneorganisationerne kigger på, hvordan man fra regeringens side vil sikre en udbredelse af kendskabet til klageadgang for børn, når beslutningsforslaget er vedtaget. Det påpeges som sagt fra en række organisationers side, og der mener jeg simpelt hen ikke at svaret om, at der vil komme til at ligge eventuelle udtalelser på regeringens hjemmeside, og at man vil sørge for, at den her protokol bliver oversat til et børnevenligt sprog, er nok. Kunne ministeren ikke prøve at sige lidt mere om, hvordan man rent faktisk sådan mere proaktivt vil udbrede kendskabet til det og ikke bare formelt sørge for, at man kan kigge på en hjemmeside?

Det andet, som jeg også noterer mig at bl.a. Institut for Menneskerettigheder siger, er det, der handler om, hvad hedder det – undskyld, der mistede jeg tråden. Det er ikke særlig klædeligt, men så runder jeg af i stedet for. Så jeg vil bare sige til slut, at jeg er glad for, at regeringen har fremsat beslutningsforslaget. Vi er rigtig glade for sammen med regeringen og det øvrige Folketing at kunne sætte fokus på børns klageadgang og styrke børns rettigheder de facto, og vi støtter selvfølgelig med glæde forslaget.

Tak til SF's ordfører. Fru Pernille Skipper som Enhedslistens ordfører.

Som flere ordførere har sagt, indebærer det her forslag, at Danmark anerkender FN's Børnekomités adgang til at modtage og behandle klager og i særlige tilfælde selv at foretage undersøgelser i Danmark. Det er, som SF's ordfører lige præcis sagde det for et sekund siden, de facto en styrkelse af børns retsstilling – det er ikke engang for sjov, for det står på mit papir. Det vil være en styrkelse af Børnekonventionen som rettighedsbærer i vort samfund, og ikke mindst vil det være et meget, meget stærkt signal.

I Enhedslisten arbejder vi målrettet for at styrke børns individuelle rettigheder og anerkendelsen af børn som selvstændige, rettighedsbærende individer, som er individer i kraft af dem selv og ikke kun i kraft af deres tilknytning til forældre og familie. Med det her beslutningsforslag kommer vi et stykke videre i det arbejde, og vi opfordrer regeringen til med det samme at starte et målrettet arbejde med at udbrede kendskabet til Børnekonventionens rettigheder og til den klageadgang, som vi nu skaber i dag. Det er et kendskab, som skal udbredes direkte til børn, men bestemt også til interesseorganisationer og de myndigheder, som arbejder eller rettere sagt burde arbejde med Børnekonventionen i deres daglige arbejde, for det mangler vi.

Vi mangler, at børns individuelle rettigheder også indtænkes i det generelle myndighedsarbejde i de forvaltningsafgørelser, som dagligt træffes, og som har en kæmpe betydning for børns fremtid og i de domstolsafgørelser, der også handler om børn. Netop fordi det er en mangel, at Børnekonventionen ikke indtænkes i myndighedernes arbejde, er det helt uforståeligt for Enhedslisten, at regeringen kun har fremsat det her ene beslutningsforslag. Der mangler for os at se i hvert fald et yderligere, der handler om ratificering af Børnekonventionen, men også de øvrige FN-konventioner, f.eks. Handicapkonventionen, glimrer ved deres fravær.

Regeringspartierne havde på et tidspunkt fuldstændig samme opfattelse som Enhedslisten, nemlig at disse helt centrale konventioner og deres beskrevne rettigheder ikke kun skal være nogle hensigtserklæringer, som forpligter Danmark som stat, men også skal være nogle rettigheder, der kan håndhæves direkte ved domstolene, og som borgerne kan pege på i en sagsbehandling i en klage eller i en retssag. Den tanke har regeringspartierne droppet, måske efter at mageligheden på regeringstaburetterne har sat ordentligt ind, og det er på trods af, at et flertal i regeringens eget nedsatte udvalg har peget på, at det modsatte burde være tilfældet, hvis man ønsker at styrke rettighederne, både for børn, men også for f.eks. mennesker med handicap i vores samfund.

Enhedslisten kan selvfølgelig støtte det her forslag, men vi bliver simpelt hen også nødt til at sige, at vi er så kede af, at vi ikke samtidig er i gang med at inkorporere fem FN-konventioner, som ville være helt centrale, hvis vi gerne vil have et styrket velfærdssamfund, et styrket fællesskab og ikke mindst styrkede rettigheder i vores samfund.

Tak til Enhedslistens ordfører. Fru Thyra Frank som Liberal Alliances ordfører.

Med beslutningsforslaget giver Folketinget sit samtykke til, at Danmark ratificerer FN's valgfri protokol til konventionen om børns rettigheder. Dermed anerkender Danmark FN's Komité vedrørende Barnets Rettigheder, og som det fremgår af fremsættelsestalen, er komiteens beføjelser begrænset til at fremkomme med forslag og anbefalinger. Komiteens udtalelser er altså ikke retligt bindende, og komiteen har ikke domstolslignende karakter. Regeringen vil derfor fra sag til sag kunne tage stilling til, om den vil følge komiteens vejledende udtalelser. Liberal Alliance kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det hr. Per Løkken som konservativ ordfører.

Børns vilkår står højt på De Konservatives dagsorden, og derfor stiller vi os positive over for beslutningsforslaget om, at Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer De Forenede Nationers valgfrie protokol til Konventionen om Barnets Rettigheder, som blev vedtaget på generalforsamlingen den 19. december 2011.

Danmark skal overholde alle forhold, når det gælder børns vilkår. Der er den konservative politik klar. Vi er tilhængere af, at børns forhold og vilkår i udgangspunktet håndteres nationalt og helst ikke er genstand for påtaler udefra. Men vi kan godt tilslutte os, at FN's komité kan foretage en undersøgelse, når særlige omstændigheder indtræffer. Det kan være lærerigt, at folk udefra fortæller os det, hvis der er forhold i det danske samfund, der kan forbedres, når det gælder børns vilkår.

Vi synes også, det er vigtigt, at Danmark ikke går enegang i ratifikationen, men er i et parløb med andre stater. Vi er blevet oplyst om, at 14 stater har tiltrådt aftalen, bl.a. Tyskland, og må derfor sige, at vi ikke står alene med ratifikationen. Det er vi tilfredse med. Konservative kan derfor støtte beslutningsforslaget.

Tak også til den konservative ordfører. Så er det ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Tak, formand. Jeg vil bare sige tusind tak for den positive modtagelse. Både regeringen og jeg er selvfølgelig rigtig glade for, at menneskerettighederne og ikke mindst børns rettigheder optager os rigtig meget. Og jeg synes personligt, at det er helt afgørende, at også børn får adgang til at klage til FN, hvis de mener, at deres rettigheder ikke bliver respekteret i Danmark.

Behandlingen fortsætter nu i Socialudvalget. Jeg ser selvfølgelig, som jeg også gjorde ved det foregående forslag, frem til den videre dialog, og jeg vil gøre mit bedste for at svare på de spørgsmål, der nu måtte være. Der var igen spørgsmål fra SF, og dem vil vi selvfølgelig også besvare bedst muligt.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet til kl. 14.30, da vi har aftalt med økonomi- og indenrigsministeren, at behandlingen af hans forslag tidligst starter på det tidspunkt.

Mødet genoptages kl. 14.30.

Mødet er udsat. (Kl. 14:13).