Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
B 74 Bilag 3
Offentligt
Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-000051/2015
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 130
Ulla Tørnæs (ALDE)
Om:
Rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af frihedsstraffe
Den 27. november 2008 vedtog Rådet en rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af domme i
straffesager med idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på
fuldbyrdelse i Den Europæiske Union (2008/909/RIA). Rammeafgørelsen skulle være implementeret i
alle EU-medlemsstaterne senest 5. december 2011. I april 2014 havde 10 EU-lande fortsat ikke taget
de nødvendige foranstaltninger for at leve op til rammeafgørelsen. I den forbindelse har
Kommissionen skrevet således i et svar til MEP Bendt Bendtsen:
"Kommissionen kan først iværksætte overtrædelsesprocedurer for manglende gennemførelse i
december 2014, som er fristen for overgangsperiodens udløb, jf. artikel 10, stk. 1, i protokol 36 om
overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde."
Kommissionen bedes redegøre for status for implementering af rammeafgørelsen i EU samt redegøre
for, om Kommissionen er i færd med at iværksætte overtrædelsesprocedurer for manglende
gennemførelse i de EU-medlemsstater, der fortsat ikke lever op til rammeafgørelsen?
1045164.DA
PE 546.394