Tak for det.
Hvis jeg har forstået det ret, er forslaget, som vi skal behandle nu, ret enslydende med forslag, der er fremsat tidligere, senest B 11, som blev fremsat i sidste folketingssamling, og mon ikke diskussionen i dag kommer til at minde lidt om de diskussioner, der har været tidligere.
Jeg kan allerede nu starte med at sige, at regeringen ikke kan støtte forslaget her.
Jeg vil samtidig også gerne sige, at når det handler om dømte udlændinge, kan der ikke være nogen som helst tvivl om, at de udlændinge, der kommer til Danmark og bruger vores gæstfrihed til at begå kriminalitet, skal udvises, hvis de overhovedet kan det.
Og det siger sig selv, at domfældte udlændinge, der allerede er udvist fra Danmark, i videst muligt omfang selvfølgelig skal overføres til afsoning i det land, som de kommer fra.
Når vi alligevel ikke kan støtte forslaget her, er det, fordi Justitsministeriet vurderer, at beslutningsforslaget ikke vil bidrage til, at flere dømte udlændinge vil kunne overføres til afsoning i hjemlandet, og det er jo sådan set det, der er formålet med det.
Når vi ser på spørgsmålet om at arbejde for en revision af den EU-rammeaftale og de regler, der er på området, vil jeg gerne gøre forslagsstillerne opmærksomme på, at de EU-regler, der gælder i dag, er omfattet af det danske retsforbehold.
Derfor vil Danmark ikke kunne deltage i vedtagelsen af nye EU-regler på området, og eventuelle nye EU-regler, selv hvis de skulle være bedre, vil i givet fald ikke gælde for Danmark.
Dermed risikerer vi, og her vil jeg godt have at forslagsstillerne lytter godt efter, at falde uden for det eksisterende samarbejde i Europa og dermed stå uden de virkemidler, vi har i retspolitikken, hvad angår at overføre domfældte udlændinge til afsoning i hjemlandet.
Jeg er helt overbevist om, at det ikke er hensigten med forslaget her, men jeg håber, at man vil lytte efter, når jeg i dag siger, at Danmark vil risikere at falde uden for det allerede eksisterende samarbejde.
Mange af forslagsstillerne og vi i regeringen er jo enige om, at vi skal af med forbeholdet på retsområdet.
Danmark skal være en del af kernen i det europæiske samarbejde, ikke mindst på politiområdet, men så længe der er et retsforbehold, vil jeg altså ikke anbefale beslutningsforslaget her, fordi vi simpelt hen risikerer at komme helt uden for det europæiske samarbejde, der er.
Jeg har skrevet om problemstillingen her til den nye Kommission, og Kommissionen har i et brev i starten af marts måned oplyst mig om, at 22 medlemsstater på nuværende tidspunkt har implementeret EU-rammeafgørelsen om overførsel af domfældte, og at de øvrige medlemsstater efter det oplyste er i gang med en implementering.
Det siger sig selv, at alle lande skal med, så reglerne kan komme til at virke over det hele.
I den forbindelse har jeg også bemærket, at forslagsstillerne i begrundelsen for forslaget har anført, at det er problematisk, at bl.a.
Litauen ikke har implementeret rammeafgørelsen, og jeg kan i forhold til det oplyse Folketinget om, at Litauen har implementeret rammeafgørelsen, og at den litauiske lovgivning på området er trådt i kraft den 1.
april 2015.
Ud over de her to punkter lægger forslagsstillerne op til, at vi i regeringen skal optage forhandlinger bilateralt med relevante lande både i og uden for EU, som skal indebære, at udlændinge, der mangler at afsone helt ned til 1 måned af den idømte straf, kan overføres til afsoning i hjemlandet.
Jeg tror, at vi bliver nødt til at være realistiske på det her punkt.
Det vurderes i hvert fald fra vores side at være ret urealistisk, at en række lande skulle forpligte sig på mere end det, vi har kunnet opnå enighed om på europæisk plan.
Og jeg har ikke kunne finde nogen eksempler på, at andre skulle have indgået den form for aftale.
Hvis de findes, vil jeg selvfølgelig meget gerne høre derom.
Derudover vil jeg også gerne lige have lov til helt stille og roligt at dvæle ved noget, som ikke ret ofte indgår i diskussionen om det her med overførsel af dømte.
Mange lande, og det gælder også Danmark, stiller selvfølgelig krav om domstolsafgørelse, når udenlandske fængselsstraffe skal fuldbyrdes.
Det gør vi i Danmark, og det gør man altså også i en række andre lande.
Det er sådan set en af årsagerne til, at der kan være forsinkelse på, hvornår dømte kan overføres.
Derfor bliver man også nødt til, tror jeg, at være realistisk og praktisk, for når der skal ske en domstolsafgørelse i hjemlandet, vil man meget sjældent kunne effektuere det her på 1 måned, som det er foreslået her.
Vi vil arbejde videre med det her område, det siger sig selv.
Jeg mener, at den europæiske ramme er den rigtige.
Derudover vil vi selvfølgelig fortsat have en række bilaterale kontakter for at sikre et så godt samarbejde som overhovedet muligt med de lande, der desværre har en række statsborgere, som kommer til Danmark enten for at begå kriminalitet eller under deres ophold begår kriminalitet.
Derudover kunne jeg godt lige tænke mig at gøre Folketinget opmærksom på, at regeringen i 2012 jo indgik en flerårsaftale, også med nogle af de forslagsstillende partier, nemlig Liberal Alliance og De Konservative.
En del af den aftale gik ud på at forstærke indsatsen for at sikre, at flere udvisningsdømte udlændinge kan sendes ud af Danmark til afsoning i deres hjemland.
Der er opsat nogle klare mål for myndighedernes behandling af sagerne:
det gælder sagsbehandlingstiden, og det gælder i forhold til antallet af overførselssager vedrørende udvisningsdømte, der skal rejses.
Der blev også lavet en særlig Task Force Hjemsendelse, som er placeret i Justitsministeriet, og som har til formål at sikre en så smidig og effektiv behandling af sagerne her.
I forbindelse med at den taskforce blev etableret, er der nu bilaterale kontakter bl.a.
med Litauen, Polen og Rumænien.
Det er jo lande, hvor der desværre er mange statsborgere, der sidder i danske fængsler.
Derudover har der også været bilaterale møder med Serbien og Rumænien med henblik på at styrke samarbejdet med de lande.
Hvis vi ser på, hvordan det egentlig går med at få udsendt udenlandske afsonere til afsoning i hjemlandet, så går det jo den helt rigtige vej, for hvor det kun lykkedes at få udsendt ganske få dømte under den tidligere regering, så er det jo faktisk lykkedes at få tallet ret pænt i den rigtige retning.
Vi er på ingen måde i mål, men det går den rigtige vej.
Endelig måske bare lige et par ord også om forslaget omkring hastebehandling ved domstolene af udlændinges straffesager.
Jeg forstår godt synspunktet.
Det eneste, jeg kunne have lyst til at sige i den forbindelse, er, at det efterhånden er et forslag, der kommer frem ved rigtig mange former for kriminalitet.
Jeg tror, vi er enige om, at vi gerne vil have de unge igennem vores retssystem så hurtigt som overhovedet muligt.
Vi har oplevet terror i Danmark for kort tid siden; der har vi en interesse i, at sagerne behandles hurtigt.
Tænk på de kvinder, der voldtages, de mennesker, der udsættes for vold på gader og stræder, de kvinder, der bliver slået af deres mænd.
Der er faktisk ganske mange kriminalitetsformer, vi ønsker en hurtig sagsbehandling af, og derfor vil jeg bare advare mod, at man på enkeltområder siger, at her vil man gerne have hastebehandling, for det betyder jo forsinkelse andre steder.
Derfor vil min opfordring, hvad det punkt angår, være, at vi kigger på den samlede straffesagskæde i fællesskab og ser på, hvordan vi i det hele taget kan få nedbragt sagsbehandlingstiderne både af hensyn til ofrene og dermed i virkeligheden også det øvrige samfund, men faktisk også af hensyn til gerningsmændene eller de formodede gerningsmænd, for der kan være nogle, der er uskyldige, som selvfølgelig skal have deres sager afgjort hurtigt, så de kan komme videre med deres liv.
Må jeg ikke bare til sidst sige, at jeg er glad for interessen fra Folketingets side i forhold til udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark.
Jeg vil også gerne sige meget klart, at jeg har ganske enkelt utrolig svært ved at forstå, hvorfor man vælger at begå kriminalitet, når man kommer til Danmark som gæst, som udlænding, bliver modtaget ordentligt af det danske samfund og af danskerne og bruger det ophold til at begå kriminalitet.
Det er et problem for os alle sammen; det er et problem for de udlændinge, der
ikke
begår kriminalitet, og det er en belastning af vores retssystem og vores almindelige dagligdags velfærd.
Endnu værre bliver det, når udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark, bliver udvist og efterfølgende vender tilbage på trods af en udvisningsdom og begår ny kriminalitet.
Her er et område, hvor vi skal være på dupperne.
Vi skal ikke på nogen som helst måde være tilbageholdende med at få sendt folk ud både til afsoning og i forhold til at blive udvist af Danmark.
Men jeg er ikke sikker på, at de redskaber og de metoder, der lægges op til i forslaget her, er de rette.
Personligt ville jeg være meget bekymret ved udsigten til, at Danmark risikerer at ryge ud af det eksisterende europæiske samarbejde, selv om intentionen er god nok.