Det næste punkt på dagsordenen er:

28) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 70:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af bødestraffen for ulovlig import og salg af punktafgiftspligtigt slik og øget kontrol på området.

Af Dennis Flydtkjær (DF) m.fl.

(Fremsættelse 06.02.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der har ordet, er skatteministeren.

Tak, formand. Beslutningsforslag nr. B 70 går ud på, at Folketinget skal pålægge regeringen inden udgangen af 2015 at fremsætte et lovforslag om skærpelse af bødestraffen for ulovlig handel med punktafgiftspligtigt slik og om forøgelse af antallet af kontrolbesøg i virksomheder m.v., der handler med punktafgiftspligtige varer.

Jeg vil indlede med at sige, at jeg er helt enig i, at der skal sættes ind mod illegal import af og ulovlig handel med slik og andre punktafgiftspligtige varer. Det er uacceptabelt, at virksomheder snyder med betaling af afgifter og på den måde også ødelægger forretningen for lovlydige virksomheder.

SKATs indsatsprojekt »Illegal import af punktafgiftspligtige varer« i 2014 har vist, at det er tiltrængt med fokus på området. Både kontrol og præventive bødestraffe er i den forbindelse vigtige redskaber til at mindske det misbrug, der finder sted. Jeg vil da også gerne med det samme understrege, at det fremgår af SKATs indsatsplan for 2015, at indsatsen på dette område vil blive styrket. I den forstand er forslagsstillernes krav om øget kontrol allerede en realitet.

Illegal indførelse af afgiftspligtige varer finder sted i grossistvirksomheder, i detailhandelen og af private, der videresælger lokalt fra privatboligen eller på deres arbejdsplads. De største samlede unddragelser af afgifter sker erfaringsmæssigt ved illegal import i grossistleddet. I 2014 udløste kontrollen på dette område en efterbetaling på ca. 32 mio. kr. alene i afgifter. Hertil kommer straffesager, hvor der kan blive tale om både frihedsstraf og bøder svarende til den unddragne afgift. Det fremgår af SKATs indsatsplan for 2015, at indsatsen i grossistleddet skal øges i samarbejde med politiet og Fødevarestyrelsens rejsehold, som kan konfiskere et ulovligt varelager. Der skal naturligvis også sættes ind over for de butikker, som sælger varer, som der ikke er betalt punktafgifter af. Der er som led i kontrollen i 2014 sket en efterbetaling af afgifter for ca. 9 mio. kr.

Det fremgår af SKATs indsatsplan for 2015, at der ud over nye kontroller vil komme en opfølgning på tidligere kontroller blandt de virksomheder, der i 2014 blev afsløret i ikke at afregne punktafgifter korrekt. Hvis der er tale om nye overtrædelser, vil bøden efter de nugældende regler kunne fordobles.

Både private og butiksejere, som ikke har registreret sig som importører, kan få en bøde for at importere varer, som ikke er til eget forbrug, og som derfor må antages at skulle videresælges uden betaling af afgift. Kontrollen i 2014 har givet en begrænset efterbetaling af afgift på ca. 90.000 kr., så jeg er sikker på, at dette er et af de områder, som SKAT har opmærksomhed på ved prioriteringen af den kommende kontrolindsats.

I første halvår af 2014 gennemførte SKAT et særligt projekt med en landsdækkende kontrol af 75 udvalgte forhandlere af bland selv-slik, og hver tredje af de kontrollerede butikker solgte slik, hvor afgiften ikke var betalt korrekt. Butikkerne var ikke tilfældigt udvalgt, skal jeg sige, så det kan ikke konkluderes, at en tredjedel af alle danske slikforhandlere laver fejl, men det billede, der tegner sig, viser, at der tydeligvis er gode grunde til en forstærket indsats på området. SKAT har desuden indledt kontrol af de grossister, der har leveret slik til de butikker, der ikke havde betalt en korrekt afgift.

SKAT planlægger hvert års kontrolindsats ud fra de seneste data, analyser og erfaringer, og kontrolaktiviteterne bliver løbende tilpasset ud fra de indhøstede erfaringer. Opfølgende kontrol er en naturlig del af denne indsats. Bland selv-slik vil også være et særligt fokusområde for SKAT i 2015 i indsatsprojektet »Illegal import af punktafgiftspligtige varer«. Med det øgede antal kontroller og den mere systematiske tilgang til kontrol samt det udvidede myndighedssamarbejde, specielt med Fødevarestyrelsen, vil der i 2015 blive udøvet en mere effektfuld indsats mod den illegale handel med bland selv-slik i både engros- og detailhandelen.

Som et andet element i beslutningsforslaget mener forslagsstillerne, at de såkaldte colabøder skal fordobles. Bøderne er knyttet til bestemte varegrupper som chokolade, tobak, alkohol og emballage. Der kan gives en bøde på 5.000 kr. pr. varegruppe i førstegangstilfælde. Det vil altså sige op til 20.000 kr. Bøden stiger til det dobbelte, anden gang der konstateres en overtrædelse. Denne type bøder anvendes, når sælgeren ikke kan dokumentere, at der er betalt afgift af bestemte varer, men hvor det er usikkert, hvor stor afgiftsunddragelsen faktisk er, fordi der er tale om et øjebliksbillede. Det er en bøde, der anvendes i forbindelse med stikprøvekontrol, og bøden har en fast størrelse for hver afgiftslov, der er overtrådt.

Der er tale om en meget enkel proces i forhold til at gennemføre en straffesag, som bygger på en opgørelse af, hvor stor afgiftsunddragelsen faktisk er. Hvis den fulde unddragelse skal dokumenteres, skal virksomhedens regnskaber gennemgås og analyseres. I den type sager vil straffen også kunne være langt mere alvorlig. Ved en forsætlig unddragelse vil bøden ud over tilbagebetaling af den unddragne afgift således være én gang størrelsen af unddragelsen op til 100.000 kr., og hvis unddragelsen er over 100.000 kr., vil der blive tale om frihedsstraf.

Det, man skal have sig for øje, er således, at der er en sammenhæng mellem niveauet for det, der betegnes som colabøder, og niveauet for den dokumentation, der skal tilvejebringes af myndighederne for at idømme bøden. Ofte vil de varegrupper, som omfattes af lovgivningen om de såkaldte colabøder, blive solgt i samme butik. Følges forslagsstillernes forslag om en fordobling af bøderne, vil det betyde, at niveauet for en førstegangsovertrædelse stiger fra maksimalt 20.000 kr. til maksimalt 40.000 kr., forudsat altså at der konstateres overtrædelser inden for alle varegrupper. Henset til colabødernes særlige karakter, og at der er mulighed for at opnå skærpede straffe ved en mere gennemgribende revision af virksomhedernes forhold, mener jeg, at overvejelser om en forhøjelse af bødeniveauet forudsætter en nøjere undersøgelse af de retssikkerhedsmæssige implikationer og de faktiske forhold, som måtte udfordre kontrollen.

Derfor har jeg bedt SKAT om i forbindelse med den målrettede kontrolindsats, der er i 2015, at have fokus på at dokumentere kontrolresultaterne på en måde, så der er et grundlag for at vurdere, hvilke tiltag der eventuelt kan øge en præventiv effekt. Med andre ord: Regeringen er ikke afvisende over for, at en skærpelse af bødeniveauet kan være en mulighed, men det er vigtigt, at en beslutning træffes på baggrund af en nærmere undersøgelse af området. Regeringen kan således ikke på det foreliggende grundlag støtte beslutningsforslaget om en fordobling af de såkaldte colabøder, idet resultatet af SKATs dokumentation af kontrolresultaterne m.v. og den efterfølgende undersøgelse med henblik på en vurdering af bl.a. de retssikkerhedsmæssige aspekter bør afventes.

Men som jeg flere gange har påpeget, er dette bestemt ikke udtryk for, at regeringen ikke er opmærksom på problemet med illegal import af og ulovlig handel med slik. Som det også gerne skulle være tydeligt, og som det gerne skulle være fremgået, er der lagt op til en styrket indsats fra SKATs side for at bekæmpe problemet.

Der er et par spørgsmål. Hr. Ole Birk Olesen.

Beslutningsforslaget her pålægger bl.a. regeringen at fremsætte lovforslag om forøgelse af antallet af kontrolbesøg i virksomheder m.v., der handler med punktafgiftspligtige varer. Er antallet af kontrolbesøg i virksomheder, der handler med punktafgiftspligtige varer, i dag fastsat ved lov? Og hvis nej, hvad synes skatteministeren så om det, hvis antallet af kontrolbesøg skulle fastsættes ved lov af Folketinget?

Ministeren.

Det er korrekt, at det er overladt til SKAT at lave en indsatsplan. Jeg synes, at det er godt og fornuftigt, at vi også gør det fremadrettet.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Først vil jeg sige tak til skatteministeren for en god og sober redegørelse. Nu nærmer vi os jo sikkert et folketingsvalg, og så kan der tit gå polemik i den i Folketingssalen, men det synes jeg ikke at der var i det her indlæg, og det vil jeg egentlig bare gerne kvittere for.

Det her er jo et problem, som vi har haft igennem mange år, altså hvor man har set, at der har været en stor grad af svindel, specielt svindel med slik, og det er jo på grund af en kombination af bødestørrelsen, antallet af kontroller og det, at afgiftsniveauet er steget voldsomt.

Derfor synes jeg jo, det er vigtigt, at man kigger på de redskaber, der er. Og jeg vil egentlig også kvittere for, at ministeren ikke er afvisende, altså at man vil sætte en undersøgelse af det i gang.

Men jeg vil bare appellere til, at man også kigger på frekvensen af genbesøg. For det er jo sådan i dag, at hvis man har fået besøg af SKAT og får en bøde, fordi man ikke har overholdt gældende lovgivning, så går der i gennemsnit 338 dage, før man igen får et besøg. Hvis man nu ved, at der kan gå så lang tid, jamen så er incitamentet til at snyde jo ekstra stort, fordi man faktisk kan tjene rigtig mange penge på at svindle med de her afgifter, indtil man eventuelt igen får besøg af SKAT.

Så vil skatteministeren ikke give mig ret i, at det er vigtigt, at man får fulgt hurtigere op på det her, end man gør i dag?

Ministeren.

Der kan foretages genbesøg, før den første sag er afsluttet; det er i hvert fald vigtigt at slå fast. Der har vist været lidt diskussion om, hvorvidt det kunne finde sted, altså om det, at man havde en verserende sag, eventuelt kunne udskyde et genbesøg. Og det er klart, at det er vigtigt, at vi har fokus på det.

Men jeg vil også gerne understrege, som jeg også sagde i min tale, at SKAT helt bestemt vil genbesøge – jeg skal nok lade være med at nævne navne – nogle af de virksomheder, som man allerede har konstateret har udfordringer. Og i den forbindelse vil man selvfølgelig også sikre sig, at den sagsbehandlingstid bliver så optimal som muligt. Det er omvendt også klart, at der kan være den udfordring, at hvis en virksomhed er blevet genbesøgt, har man ikke mulighed for at genbesøge den en gang mere, fordi den så i mellemtiden har skiftet ejer. Det er i hvert fald en udfordring, man ofte ser på det her område. Men det understreger jo sådan set bare, at der skal være en stor fokus – ikke kun på genbesøg, men i det hele taget på kontrolindsatsen.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er klart, som ministeren også sagde det i sin indledende tale, at der selvfølgelig også skal være fokus på retssikkerheden, sådan at man ikke nødvendigvis kan komme en time efter eller dagen efter og tjekke igen. Men på fødevareområdet har man trods alt lavet en model, hvor man kommer jævnligere hos de folk, som man ved der er problemer hos, end man gør hos de andre.

Kunne man ikke forestille sig, at det var en lignende model, man skulle have på det her område, og hvor man så samtidig lægger op til, at det er dem, der er svindlere, som kommer til at betale for den ekstra kontrol? Der kunne være et eller andet startgebyr plus f.eks. et eller andet gebyr pr. påbegyndt kvarter. Det behøver jo ikke nødvendigvis at være den model, det her Folketing i hvert fald har fastlagt at man kunne have god gavn af at havre på andre områder. Kunne det ikke være en idé, at man i den her undersøgelse i SKAT kunne tage med, om den her model kunne være noget, man kunne arbejde videre med?

For jeg synes i hvert fald, det kunne være godt, at det er dem, der snyder, der kommer til at betale for den ekstra kontrol, fordi det jo netop er et problem for de lovlydige virksomheder, at de bliver udkonkurreret af de her svindlere, og det derfor ikke er dem, der skal belemres med nye kontroller, men dem, som man ved måske i gentagne tilfælde har snydt.

Ministeren.

De virksomheder, som bliver underlagt kontrol, er udvalgt via en risikoanalyse. Det vil sige, at man udpeger virksomheder, hvor man mener der er en særlig risiko. Jeg ville være utryg ved, at SKAT skulle finansiere sin kontrolindsats ved at udskrive gebyrer til dem, man kontrollerer. Jeg tror, det er ganske sundt, at det ikke fungerer på den måde.

Men jeg er enig i, at man selvfølgelig skal målrette indsatsen der, hvor man mener risikoen er størst. Det er også det, som man har gjort i de kontroller, som man lavede i 2014, og hvor der altså var en høj grad af gevinst, om jeg så må sige, og det kommer man også til at gøre fremadrettet.

Tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Igennem længere tid tror jeg vi er mange der har bemærket, at medierne har kunnet berette om talrige eksempler på organiseret illegal import af slik, som sælges i kiosker eller deciderede slikbutikker, og igen her til morgen lå der en ny historie om, at der var blevet gjort et stort fund, hvor medarbejdere var stukket af og der absolut ikke var rent mel i posen. Og hvis man bevæger sig lidt rundtomkring i landet, kan man nu flere og flere steder se butikker, som reklamerer med slik i løssalg, bland selv-slik, til ekstremt lave priser – 6, 7, 8 kr. for 100 g. Og det har i hvert fald fået den legale del af branchen til at råbe vagt i gevær, for de mener, at hvis der hver eneste dag udbydes slik til så lave priser, er der noget galt. Det burde man ikke kunne få en forretning til at hænge sammen med.

Jeg havde for en måneds tid siden fornøjelsen af at afholde en konference her på Christiansborg om grænsehandel og forbrugeradfærd, og her var der repræsentanter for den danske konfekturebranche, der fortalte, at sådan som tingene var i øjeblikket, og sådan som udsigterne var, hvis tingene bare fortsatte, var der butikslukninger og personalefyringer på dagsordenen, fordi konkurrencen fra det illegalt importerede slik, som der ikke var afregnet afgifter af, simpelt hen fjernede forudsætningen for deres forretning. Og det nytter selvfølgelig ikke noget.

Det er klart, at de afgifter, som vedtages i Folketinget, virker og har en effekt, og når et produkt pludselig bliver hårdt afgiftsbelagt, bliver det også mere interessant for smuglere og folk, der ønsker at undslå sig skat, at beskæftige sig med det, og derfor er slik et profitabelt forretningsområde for folk, der ønsker at agere uden for lovens bogstav og ånd, og derfor ser vi, at der er en voldsom eksplosion der. Og det er selvfølgelig krænkende for alle lovlydige borgere og folk, der driver forretning, at der åbenbart og helt åbenlyst sælges eksempelvis slik til priser, som er så lave, at muligheden for, at der er afregnet afgifter og moms, helt åbenbart ikke er til stede. Det skal vi naturligvis til livs, og derfor er vi fra Venstres side grundlæggende positivt indstillet over for intentionerne i Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Vi synes ikke, at det, der foregår, er tilfredsstillende, for det er helt urimeligt for de virksomheder, der agerer efter lovens regler, at de oplever så ulige en konkurrence.

Så der er brug for en vedholdende indsats, og jeg noterer mig, at ministeren her fra talerstolen har sagt, at der arbejdes på området, og at han har bedt SKAT om at lave en nærmere undersøgelse af, hvad der er muligt, også ud fra retssikkerhedsmæssige overvejelser. Og jeg synes jo som Venstremand altid, det er positivt, når regeringen har øje for retssikkerheden. Det er selvfølgelig lidt spøjst, når det vel er halvanden time siden, at regeringen i dag har vedtaget, at nu kan myndighederne tilsidesætte et bindende svar, som man som skatteborger har fået af SKAT. Der var retssikkerheden fuldstændig trådt under fode, men den er så kommet frem igen, og der kan vi da glæde sig over at man ikke helt har glemt det.

Så jeg er optaget af, at man får gjort noget på området, og derfor vil vi jo selvfølgelig gå konstruktivt til arbejdet. Vi noterer os, at regeringen åbenbart er opmærksom på sagen og også er villig til at tage initiativer. Og så må vi jo se, om det er nok, eller om der er brug for yderligere tiltag, både i forhold til bødestørrelser og kontrolbesøg. Og jeg er selvfølgelig helt enig i det, som hr. Ole Birk Olesen påpegede tidligere, nemlig at der selvfølgelig ikke skal være et lovkrav om, hvor mange kontrolbesøg der skal være, for det er ikke i loven, det skal stå. Men at der er en ekstremt høj positiv gevinst, når SKAT rejser ud, tror jeg er åbenbart for enhver, og derfor kunne man jo godt med det omfang af svindel, som der er på området, gøre sig nogle ret håndfaste overvejelser om, om der er brug for yderligere kontrol og tiltag, og det vil vi i hvert fald se konstruktivt på fra Venstres side.

Så der er mange fornuftige retninger og elementer i det forslag. Men jeg noterer mig naturligvis også, at regeringen er indstillet på at tage initiativer, og så må vi jo se i forhold til det videre arbejde, hvordan vi realiserer det, som jeg håber der er bred enighed om, nemlig at vi effektivt skal bekæmpe illegal handel og svindel med afgifter og ulige konkurrence over for de virksomheder, der prøver at drive en helt legal og legitim forretning. Det er ikke rimeligt, at de skal se, at deres levebrød forsvinder, fordi der er nogle, der svindler. Der skal der altså sættes hårdt ind fra myndighedernes side, så dem, der svindler, bliver fanget og bliver sat i skat – og også får, hvad der måtte følge af bøder og fængselsstraffe, for det er ikke rimeligt.

Så intentionerne er vi som sagt meget enige i, og så vil vi konstruktivt se under udvalgsarbejdet, hvordan man kan realisere det, som håber jeg der er stor opbakning til.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Astrid Krag, Socialdemokratiet.

Tak for det. Ligesom Venstres ordfører, og også de andre ordførerer her i salen, tror jeg, har jeg også fulgt meget nøje med i de historier, der den seneste tid har været, om, hvordan ulovligt importeret slik bliver håndteret på en, hvad vi vel godt kan kalde ret væmmelig vis med dårlig hygiejne og kummerlige forhold for ansatte. Efter at have læst de historier tror jeg ikke, jeg er den eneste, som har tænkt to gange, når ungerne har bedt om fredagsslik, og har valgt en af de gode lukkede poser i supermarkedet, hvor man ved, hvad man har med at gøre. Derfor er jeg også meget enig med forslagsstillerne i, at vi skal sætte ind over for illegal import af og ulovlig handel med slik.

Med det beslutningsforslag, som vi behandler lige nu, ønsker forslagsstillerne at skærpe bødestraffene for ulovlig handel og salg af netop punktafgiftspligtige varer som slik. Der er også et ønske om at øge kontrollen med området. Fra Socialdemokraternes side – man kunne forstå på ministeren, at sådan har regeringen det også – vil vi ikke på stående fod afvise, at højere bøder kan have en præventiv effekt. Men skal bøderne hæves, skal det ske på en gennemtænkt måde, hvor man har afdækket, hvad der er af præventiv effekt, og hvor man er sikker på, at der ikke er nogen retssikkerhedsmæssige komplikationer. Derfor synes vi også, at det er fornuftigt, at skatteministeren har bedt SKAT om, at når de foretager kontroller, skal de også dokumentere deres resultater på en måde, så det bliver muligt at vurdere, hvad der egentlig har effekt, og så man kan begrunde eventuelle nye tiltag.

Forslagsstillerne ønsker også, at SKAT skal foretage flere opfølgende kontrolbesøg hos de virksomheder, der har indført punktafgiftspligtige varer ulovligt. SKAT har i sin indsatsplan for 2015 særlig fokus på netop bekæmpelsen af salg af ulovligt slik, som ministeren også var inde på. Det er jo et øget fokus, som også betyder flere kontrolbesøg fra SKATs side hos de virksomheder, som sidste år, altså i 2014, ikke svarede punktafgifter rigtigt. Derfor kan man sige, at den øgede kontrol, som forslagsstillerne efterlyser, reelt set allerede finder sted i indeværende år. Med andre ord er det lidt en åben dør, man løber ind; vi er enige om, at området skal prioriteres, og vi er sådan set også glade for, at området er blevet opprioriteret med SKATs indsatsplaner med øget kontrol med bland selv-slik, som det jo hedder i folkemunde.

Men lad mig gøre det klart: Vi er sådan set ikke afvisende over for at hæve bødestørrelserne og andre præventive tiltag, men vi vil give SKAT muligheden for først at undersøge, hvad der reelt virker i forhold til at bekæmpe illegal handel med bl.a. bland selv-slik. Derfor kan Socialdemokraterne ikke støtte forslaget, som det ligger nu, men vil sige ligesom Venstres ordfører, at vi kan tale sammen i udvalgsbehandlingen, når det nu, i hvert fald indtil videre, lyder, som om vi deler mange af intentionerne med forslagsstillerne.

Kort bemærkning, hr. Dennis Flydtkjær.

Først tak, fordi man støtter intentionerne i beslutningsforslaget. Det er jeg naturligvis rigtig glad for. Jeg er også indstillet på, at vi i udvalgsarbejdet kan kigge nærmere på, hvordan man kan blive enige om den videre proces. Det er egentlig også det, jeg vil spørge om – jeg burde egentlig have spurgt skatteministeren, men da havde jeg brugt mine to korte bemærkninger. Så jeg vil bare høre, om den socialdemokratiske ordfører er bekendt med, hvornår sådan en undersøgelse forventes at foreligge. Det kunne jo være, at man som medlem af regeringspartiet vidste det, og hvis man ikke ved det, er det også okay. Så må jeg jo stille et udvalgsspørgsmål om det. Men det var egentlig bare for at høre, om ordføreren eventuelt vidste det.

Ordføreren.

Nej, på det punkt må jeg nok blankt indrømme at jeg ikke ved, hvad der er af slutdato for den undersøgelse. Men det kan vi selvfølgelig få et svar på skriftligt i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Nadeem Farooq, Radikale.

Tak for det. Jeg vil undlade at gå ind på mange af de her meget udførlige og også konstruktive forklaringer, som ministeren har været inde på, i forhold til hvad det er, som er baggrunden for kontrol på området, og understøtte det, som ministeren og også ordføreren for Socialdemokraterne sagde, nemlig at vores intentioner er sammenfaldende med Dansk Folkepartis forslag – altså intentionerne om, at man selvfølgelig skal bekæmpe ulovlig import og salg af punktafgiftspligtigt slik. Vi ønsker også, at der skal være den fornødne kontrol på området. Men jeg mener også, det er vigtigt at afvente de forhold, som ministeren har skitseret.

Så vil jeg gerne foregribe et spørgsmål, som ordføreren for forslagsstillerne måske kunne stille, om, hvornår det så ville være, at vi ville se en analyse af de her forhold. Det kan jeg ikke svare på på stående fod, men jeg vil sige, at det også er et område, som ligger Radikale Venstre på sinde, og derfor vil vi selvfølgelig holde øje med det.

Men alt i alt vil jeg sige, at vi støtter intentionen, som Dansk Folkeparti markerer her. Men vi siger nej til beslutningsforslaget.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg vil egentlig spørge ordføreren, om han ikke er enig med mig i, at der går for lang tid, fra man har fået en kontrol, til der kommer en genkontrol, hvis det har vist sig, at man har haft uregelmæssigheder i sit regnskab. I dag er gennemsnitstiden, før man får en genkontrol, på 338 dage. I nogle tilfælde går der helt op til 700 dage, før man får et genbesøg. Jeg vil høre, om ordføreren ikke synes, det er for lang tid og gør, at ens trang til at snyde bliver for stor. For hvis man ved, der går så lang tid, kan man altså nå at sælge rigtig meget slik, som der ikke afgift på, og tjene nogle gode penge på det, hvis man kan se frem til alene at få en bøde på 5.000 kr.

Ordføreren.

Man kan sige, at én ting er, hvad jeg eller vi sådan intuitivt mener er kort eller lang tid i forhold til genkontrol. Noget andet er så, hvad der er analytisk rigtigt at gøre, i lyset af at der selvfølgelig også er begrænsninger på ressourcerne fra SKATs side. Jeg mener også, når jeg hører det tal, at det lyder som et ret stort tal. Og det vil jeg egentlig sådan politisk gerne have bragt ned, og jeg vil da gerne undersøge, om man kan gøre det, og om det også giver mening. Én ting er at få det tal – antal dage til genkontrol – ned. En anden ting er, om det så også er noget, der er rationelt at gøre i forhold til de ressourcer, der er. Det ved jeg ikke, men det synes jeg da vi skal undersøge.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jamen jeg vil gerne sige tak for, at De Radikale trods alt er indstillet på, at vi i udvalgsarbejdet eventuelt kan arbejde videre med at få SKAT til at tage det med i den undersøgelse, der skal komme, og som jeg går ud fra at Skatteudvalget så får oversendt – altså, at man får kigget på, hvor hurtigt der kan laves et genbesøg eller en genkontrol. På fødevareområdet er det jo inden for 2 måneder. Når det gælder de her sager, er det altså inden for 1 år. Så det er i hvert fald åbenlyst, at der er plads til forbedringer. Men det glæder mig bare, vil jeg sige, at Det Radikale Venstre er indstillet på, at man også eventuelt kan få SKAT til at kigge på den del.

Ordføreren.

Man kan jo sige, at kontroladfærden, bødestørrelserne og sådan nogle parametre har hver deres historie, alt efter hvilken sektor man er i – om det er fødevaresektoren, eller om det er den her sektor. Det vigtige er, at det hele sker på et analytisk grundlag, og at når man gør det, skal det være effektivt, og det skal give mening, og det skal have en præventiv tilgang. Det synes jeg helt klart er oplagt at vi kigger på.

Tak til ordføreren. Så er næste ordfører fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Fra SF's side forholder vi os moderat positivt over for lovforslaget, og jeg har også hørt, hvad ministeren har sagt på talerstolen i dag, og derfor synes jeg, vi skal afvente nogle svar med hensyn til det lidt mere konkrete videre arbejde, som der forventes at blive gjort fra ministeriets side.

Men vi hører jo, som det også er blevet sagt heroppefra i dag, af og til eksempler på omfattende svindel både med slik, men også med mange andre ting, og derfor har jeg også undret mig lidt over, at det specifikt er slik, det her lovforslag handler om. Det kunne jo måske være givtigt at se på, om der også var problemer andre steder.

Punktafgifter findes jo på en lang række områder som slik, vin, kvælstof i gødning, foderfosfat, cigaretter osv., så når ministeren nu også har lovet nogle mere konkrete svar på, hvad det arbejde kommer til at munde ud i, kunne det måske være meget godt at se på, om der var andre steder, hvor vi skulle sætte ind.

Jeg synes faktisk, det er rimeligt, at de omkostninger, der er i forbindelse med opfølgende kontrolbesøg, pålægges dem, hos hvem der er blevet konstateret snyd. Det synes jeg er helt logisk. Vi vil gerne kigge på, at udgifterne til opfølgningen hos grossister eller små virksomheder pålægges dem, der har snydt.

Så kort sagt er vi ikke klar til at sige enten klart ja eller nej endnu. Vi synes, det er en god anledning til at diskutere det her, for det er jo både at snyde de ærlige og redelige forretningsdrivende, som ikke snyder, men det går også ud over alle os andre og statskassen, når der bliver snydt, og det kan jo også være et sundhedsmæssigt problem, at der ikke er kontrol med det, der bliver importeret til landet.

Så jeg synes, det er et fint lovforslag, som vi rigtig gerne vil diskutere noget mere og gå i dybden med. Jeg synes, der er flere ting i det – også det, som ordføreren for Dansk Folkeparti var inde på, om, at der simpelt hen går så lang tid, før der bliver foretaget et opfølgende besøg. Og sådan nogle opfølgende besøg koster netop penge, og det er også derfor, jeg har slået ned på, om man kunne finde en anden måde at finansiere det på end at pålægge SKAT yderligere udgifter til det.

Så skulle jeg hilse fra Enhedslisten og sige, at de deler SF's synspunkt. De er også positive over for det, men forholder sig afventende.

Tak til ordføreren. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, som ordfører.

Lov er selvfølgelig lov, og loven skal som udgangspunkt holdes. Men vi kan ikke støtte det her beslutningsforslag – af to grunde. Den ene grund er, at det lægger op til, at vi ved lov i Folketinget skal fastsætte, hvor mange kontrolbesøg SKAT skal foretage i butikker, der handler med punktafgiftspligtige varer. Det mener jeg ikke at Folketinget skal fastsætte ved lov. Det mener jeg er noget, SKAT skal finde ud af. Selv om hr. Dennis Flydtkjær er en meget kyndig skattepolitiker, mener jeg ikke, han er kyndig nok til at kunne sige til SKAT, hvor mange kontrolbesøg de skal lave. Og det er jeg heller ikke. Det er den ene grund.

Den anden grund er, at bødestraffene skal fordobles. Som skatteministeren så fint har redegjort for fra talerstolen, er bøderne allerede i dag ganske høje, hvis SKAT kan dokumentere snydets omfang. Hvis SKAT ikke kan dokumentere snydets omfang, men alene kan konstatere en enkelt overtrædelse, så er der mulighed for at give en bøde på 5.000 kr. og op til 20.000 kr., hvis der er snyd i fire forskellige varegrupper. At fordoble den bøde til op til 40.000 kr., uden at SKAT kan dokumentere snydets omfang, lyder for mig ikke proportionalt. Det lyder for mig ikke retssikkerhedsmæssigt betryggende.

Så vi kan ikke støtte det her beslutningsforslag. Vi må stemme nej til det.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Brian Mikkelsen, Konservative, som ordfører.

Det er vigtigt, det er relevant, og det er godt, at Dansk Folkeparti bringer temaet på banen. Vi ved, at der foregår ufattelig meget snyd og humbug på området; vi ved, at det svært for SKAT og myndighederne at komme efter dem; og vi ved, at de mennesker, som sælger de her ting sort uden afgifter, også har forbindelse til forskellige kriminelle miljøer. Så derfor er det relevant, at man intensiverer indsatsen. Jeg synes, at man skal gå fra at snakke til at handle, og kan derfor godt tilslutte mig intentionerne i Dansk Folkepartis forslag her.

Det er vigtigt, at man får den rigtige proportion i forhold til bøderne. Bøderne er jo ikke blevet, om jeg så må sige, indekseret og har ikke fulgt med tiden i forhold til afgifterne, der er steget, og i forhold til hvordan samfundet ellers har udviklet sig, så derfor er vi enige i, at man skal forhøje bøderne.

Vi synes også, at det er rimeligt, at man får flere kontrolbesøg; at man får kontrolleret, om man overholder loven eller ej, og det vil også virke præventivt.

Så er der elementer i det, som vi ikke helt kan overskue konsekvensen af, både de økonomiske og de juridiske konsekvenser, men grundlæggende set er Det Konservative Folkeparti positiv over for intentionen i Dansk Folkepartis forslag her.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Som nævnt af stort set alle ordførere handler det her om, at vi i Dansk Folkeparti vil pålægge regeringen inden udgangen af 2015 at fremsætte lovforslag om skærpelse af bødestraffene for ulovlig import og salg af punktafgiftspligtigt slik, og at der også vil blive lavet en øget kontrol med de virksomheder, grossister, som nu har svindlet med de her punktafgifter.

Baggrunden er jo, som det også er nævnt af flere ordførere, at der gennem flere år har været afsløret massiv svindel med de her varer, specielt i kiosk- og grønthandlermiljøet, men også i grossistleddet. Og den her kontrol har vist, også fra SKATs side, at der simpelt hen har været et massivt omfang af svindel, og jeg synes, at vi er nødt til at få kigget på det og få taget nogle initiativer i Folketinget, som kan være med til at dæmme op for det.

Det er jo derfor, at vi foreslår i Dansk Folkeparti, at man både kigger på bødestraffene og man kigger på en intensivering af kontrollen, så der er en større chance for at blive fanget, og at vi derved også mindsker incitamentet til at svindle. For man må jo sige, at når bøderne ikke er blevet reguleret siden VKO's fairplaypakke fra 2006, samtidig med at punktafgifterne til gengæld er steget voldsomt fra 14,20 kr. pr. kg til lige nu 25,97 kr., er der altså for de virksomheder derude et stort incitament til at snyde. Det gør jo så, at vi er nødt til også at skærpe både kontrollen og bødestraffene, så de balancerer og er mere proportionale med hinanden, selv om jeg forstod, at det var Liberal Alliances grund til ikke at stemme for det, nemlig at man synes, at det var uproportionalt.

Som nævnt i flere spørgsmål er der også en udfordring i, at den gennemsnitlige tid, fra man får et genbesøg, hvis man først er afsløret én gang, til man så får besøg igen, er på 338 dage. Det svinger fra alt imellem 153 dage helt op til 700 dage, og når der kan gå så lang tid, inden man får et genbesøg, er risikoen for at blive fanget jo ret minimal, og derved er der også et stort incitament til, at man så fortsætter med at svindle med punktafgiftspligtige varer.

Det er derfor, at vi lægger op til, at man så indfører en kontrol som den, man har på fødevareområdet, hvor det jo er dem, som har snydt, der kommer til at betale for den øgede kontrol. Helt konkret er det på fødevareområdet på den måde, at man får et grundgebyr på 340 kr., samt at man betaler 508 kr. pr. påbegyndt kvarter, og det gør jo så, at det på den måde er finansieret for SKAT, når man skal have den her øgede kontrol, og derfor går det ikke ud over deres andre kontrolopgaver.

Det gode ved den måde at gøre det på er jo også, at det derved er svindlerne, der selv kommer til at betale, og at det ikke går ud over de lovlydige virksomheder. For det er altså et stort problem for rigtige mange butikker og grossister, at de bliver udkonkurreret af svindlere og bedragere, selv om de faktisk prøver på at drive en lovlig virksomhed.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg dog er glad for, at der er en vis opbakning til forslaget, dog ikke hvis det måske kommer til afstemning, men folk er enige i intentionen i forslaget, og man er indstillet på, at der skal kigges nærmere på det i udvalgsarbejdet. Specielt er jeg glad for, at Skatteministeriet har sat gang i en undersøgelse af, hvordan man nu kan gøre i forhold til bødestraffene, sådan forstod jeg det mest, og at vi måske også kan få presset på, i forhold til at man også kigger på kontrolindsatsen med hensyn til at få perioden for genbesøg sat ned. Men lad os kigge nærmere på det i udvalgsarbejdet, og så ser jeg frem til, at vi får gjort noget ved den her problemstilling.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.