Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 65:

Forslag til folketingsbeslutning om økonomisk hjælp til grundejere i forbindelse med kommunalt påbud om adskillelse af regnvand og spildevand.

Af Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 03.02.2015).

Forhandlingen er åbnet. Miljøministeren.

Jeg tror, der er bred enighed om, at den lokale spildevandsrensning ikke må betyde, at økonomisk trængte grundejere, der har svært ved at betale for rensningen af deres spildevand, gøres til kriminelle. Det er også baggrunden for, at vi for nylig har vedtaget en lovændring, der netop skal sikre det. Vi har indført to ting med lovændringen for ganske nylig. For det første en afdragsordning for de økonomisk trængte grundejere, der får et påbud om rensning af deres spildevand, og for det andet en abonnementsordning til grundejere til drift og vedligeholdelse af kloakledningerne på grunden. Den løsning sikrer, at borgere nemmere kan betale deres del, uden at regningen bliver skubbet videre til fællesskabet og andre grundejere.

Enhedslisten foreslår så nu med det her beslutningsforslag, sådan som jeg forstår det, at udvide den ordning, som Folketinget netop har vedtaget, ved at afdragsordningen også bliver et tilbud til alle de borgere, der får påbud om separat kloakering, uanset deres økonomiske situation. Der var en grund til, at vi ikke valgte at tilbyde afdragsordningen til alle. Den er nemlig ikke nødvendigvis helt gratis for fællesskabet. Med en afdragsordning følger også en risiko for, at nogle ikke betaler, og så skal andre jo betale, i dette tilfælde alle de andre brugere af spildevandsløsningen.

Derfor bør det også være sådan, at en afdragsordning – eller en låneordning, som det jo er – kun skal være et tilbud, når det er absolut nødvendigt. Jo flere på afdragsordningen, jo mere skrøbelig bliver løsningen, og jo dyrere kan det blive for naboerne. Vi valgte netop i den sammenhæng også at skelne mellem på den ene side kloakering i det åbne land, hvor der jo er et pålæg om spildevandsrensning som følge af vandplanerne og altså et nationalt, kan man sige, krav om spildevandsrensning, og så separat kloakering, som jo er ét af flere mulige redskaber, som kommunerne kan bruge i deres klimatilpasning. Det var den sondring, som vi lavede med det lovforslag, hvor vi også havde en række møder og drøftelser, inden vi fremsatte lovforslaget, og hvor vi jo altså fravalgte at inkludere separat kloakering i den løsning for de økonomisk trængte grundejere, som vi var enige om der, og som Enhedslisten jo i øvrigt også støttede.

Men jeg erkender selvfølgelig, at de borgere, som er blevet påbudt at adskille spildevand og regnvand, også kan være økonomisk trængte. Det er jo netop derfor, vi har gjort det muligt, at spildevandsselskaberne tilbyder alle grundejere en mere overskuelig løsning med den her abonnementsordning. De kan simpelt hen tilbyde grundejerne at stå for driften og vedligeholdelsen af deres kloakledninger på grunden. Den ordning kan som sagt også omfatte separat kloakering, altså adskillelse af regnvand og spildevand. Så betaler grundejerne løbende for selskabets ydelser, og det giver mulighed for, at grundejernes udgifter til separat kloakering kan deles op i mindre bidder. Det er jo lige præcis det, sådan som jeg læser Enhedslistens forslag, man gerne vil have.

Så vi har altså allerede vedtaget abonnementsordningen, og løsningen er der dermed også på den udfordring, som Enhedslisten beskriver. Nu er det så op til spildevandsselskaberne og kommunerne, som ejer spildevandsselskaberne, at benytte sig af den mulighed.

Enhedslisten foreslår også en afdragsordning til lokal afledning af regnvand, det, der også kaldes LAR. Kommunen kan ikke give påbud om LAR til grundejerne, som er tilsluttet kloaksystemet. LAR etableres på grundejerens eget initiativ og efter kommunens tilladelse. Her er der altså ikke nogen, der bliver tvunget til noget. Det står heller ikke helt klart for mig, om Enhedslisten ønsker en ændring af lovgivningen, så det bliver muligt at påbyde grundejerne at etablere LAR, men det kan vi måske få afklaret. I så fald vil jeg ikke anbefale det. LAR er ikke nødvendigvis en samfundsøkonomisk rentabel løsning. Derfor bør LAR efter min opfattelse også fortsat være frivilligt. Hvis en grundejer ønsker LAR, har selskaberne mulighed for at tilbagebetale en del af tilslutningsbidraget til grundejeren, det vil sige, at grundejerens udgift til LAR allerede er reduceret betydeligt. Derfor er det overflødigt at etablere en afdragsordning. Den vil ikke kunne gøre noget, som vi ikke allerede kan, og den vil medføre en økonomisk risiko for alle de andre grundejere, som er tilsluttet kloaknettet. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Med de begrundelser kan regeringen altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Måske er det sidste en af de kerneudfordringer, som vi i hvert fald ser, for det indtryk, vi har fået, er, at der er flere steder i landet, hvor man sådan set gerne ville vælge andre løsninger end separatkloakering, fordi de er bedre, men at det faktisk er rigtig svært at få i hvert fald nogle af de grundejere, der er i området, med på det, fordi de opfatter, at de økonomiske vilkår der simpelt hen er dårligere.

Så vores forslag kan vel på det område siges at handle om at ligestille de muligheder, der er i forhold til separatkloakering, med alternative løsningsmodeller, hvilket man jo rigtig mange steder gerne vil vælge, fordi de dels kan være bedre og billigere, dels kan have nogle andre kvaliteter i sig.

Miljøministeren.

Okay, det var så en præcisering af, hvad Enhedslisten mener, og hvad Enhedslisten ønsker. Altså, jeg opfatter ikke, at der er den udformning, men vi kan jo måske prøve at se, om vi i udvalgsbehandlingen kan komme lidt nærmere, hvad det præcis er for en problemstilling, Enhedslisten kredser om, for jeg har i hvert fald haft svært ved helt at få det afdækket i forbindelse med det her beslutningsforslag.

Jeg mener som sagt, at vi med det lovforslag, som vi jo for nylig har vedtaget med et bredt flertal i Folketinget, faktisk har forsøgt at skabe nogle nye muligheder, også for kommunerne og spildevandsselskaberne, i forhold til at kunne gå ind og lave netop sådan en afdragsordning for nogle af de her løsninger. Vi har jo også med tidligere lovændringer i forhold til klimatilpasning givet mulighed for, at spildevandsselskaberne kan gå med ind og medfinansiere forskellige løsninger.

Så jeg mener faktisk, at kommunerne i dag i deres klimatilpasningsplanlægning har rigtig gode muligheder for at gå ind og lave nogle planer, der også er tilpasset de forhold, der gør sig gældende i et bestemt lokalområde. Men lad os endelig se på, om vi kan komme nærmere, hvad det er, som Enhedslisten mener er problemet.

Per Clausen.

Det synes jeg vil være rigtig fornuftigt, for det, vi ved, er, at de i hvert fald i nogle kommuner og nogle vandselskaber siger til os, at de har en udfordring med at skabe gunstige betingelser for at vælge andre løsninger end separatkloakering der, hvor det er godt.

Der er jo to muligheder her: Enten har de misforstået det, og derfor kan vi klargøre over for dem, hvilke muligheder der allerede findes, eller også kan der være behov for at gennemføre nogle forandringer og nogle forbedringer. Og vi er helt indstillet på at indgå i en drøftelse med miljøministeren og i øvrigt i udvalget om den problemstilling.

Ministeren.

Jamen jeg medvirker meget gerne til at kunne få opklaret, om der er nogle misforståelser derude, i forhold til hvad man rent faktisk har af muligheder i dag. For som sagt er det min opfattelse, at vi med de forskellige lovændringer, vi har vedtaget, har givet både kommuner og spildevandsselskaber rigtig gode redskaber til at kunne gå ind og løfte den her opgave.

Tak til miljøministeren. Så går vi til ordførerrækken, og først er det hr. Henrik Høegh fra Venstre.

Tak for det. Dette beslutningsforslag fra Enhedslisten har jo nogle klare paralleller til L 86, der, som ministeren jo også omtalte, giver mulighed for, at forsyningsselskaberne kan blive pengeinstitut for nødstedte husejere, som har svært ved at betale omkostninger og tilslutningsbidrag ved kloakering. Dette gjaldt kloakering i det åbne land, og det nye her er så, at det også skulle gælde for separat kloakering i byerne.

Venstre var dengang imod, fordi forslaget jo ikke indeholdt en finansiering. Der var ingen økonomi forbundet med det, ud over at man sagde, at det må forsyningsselskaberne så klare, og det er, som jeg læser det, den samme model, som Enhedslisten her lægger for dagen. Det betyder altså, at det er i nogle af de områder, hvor der er rigtig mange familier, der ligger under de her indkomstgrænser, som kan komme i betragtning, og som vil nyde godt af forsyningsselskabets ageren som pengeinstitut, at forsyningsselskabet kan komme i alvorlige økonomiske problemer.

Nu er det jo sådan, at både undertegnede og hr. Per Clausen udfordrer en fremtid i kommunalpolitik efter næste folketingsvalg, og jeg skulle måske anmode hr. Per Clausen om at læse om alle de advarsler, som KL kom med i forbindelse med L 86, og det samme gælder jo for det her forslag. Man er virkelig bekymret for, at forsyningsselskaberne i landdistriktskomuner, der har mange familier, der ligger under de her indkomstgrænser, vil få meget svært ved at kunne yde de her lån. Det indebærer jo ved lov, at de første 3 år er afdragsfri, og hvem vil ikke gerne have det? Og hvad sker der så? Så kan mange ting jo have ændret sig. Så vi må jo forvente, at alle, der ligger under de her indkomstgrænser, vil tage imod et sådant favorabelt tilbud.

Venstre siger ikke med dette, at disse mennesker, der bliver påtvunget tilslutningsomkostninger, ikke skal hjælpes. Rent faktisk kommer jeg fra en kommune, hvor vi har en aftale med et pengeinstitut, som i langt, langt de fleste tilfælde sørger for den her finansiering som privatlån. Så det er altså muligt at få hjulpet de her mennesker uden at omdanne vores forsyningsselskaber til pengeinstitutter. Derfor må jeg sige, at Venstre også er imod det her forslag. Vi kan ikke stå model til en lov, der siger, at nu skal forsyningsselskaberne være pengeinstitutter på vegne af de øvrige borgere i kommunen. Der er jo kommuner, hvor det får meget store konsekvenser for dem, der så har mulighed for at betale, og det får meget store økonomiske konsekvenser for forsyningsselskaberne.

Jeg skal anmode om, at man læser KL's advarsler på det her område.

Så Venstre er imod forslaget.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Det er rigtigt. Man skal altid læse, hvad KL skriver. Og så skal man selvfølgelig også prøve at høre på, hvad enkeltstående kommuner siger.

Jeg vil bare spørge hr. Henrik Høegh, om han ikke er enig med mig i, at det godt kan være en udfordring at få opbakning til løsninger, som måske ud fra en samfundsøkonomisk, miljømæssig synsvinkel er bedre end den rene separatkloakering, hvis man ikke har tilsvarende finansieringsmuligheder i forhold til de alternative løsninger. Altså, det her er jo én model; en anden model kunne jo være at sige, at man gav mulighed for, at spildevandsselskaberne overtog ansvaret for spildevandet også på den private grund og dermed var i stand til både at finansiere og gennemføre nogle løsninger, selvfølgelig i samarbejde med grundejerne, som så på den måde var finansieret.

Altså, der er forskellige muligheder. Problemet er bare, at uanset hvad man finder på for at afvise de forslag, der kommer, så er der stadig væk en udfordring, som jeg synes vi mangler at løse.

Ordføreren.

Man kan selvfølgelig vælge den miljømæssige løsning, at man laver en model, som gør, at det bliver så dyrt for de borgere, der dog stadig væk frister en tilværelse i landdistrikterne, at betale deres spildevandsbidrag, at de flytter derfra. Så har man selvfølgelig en løsning, når borgerne er forsvundet derfra.

Nu er vi sådan set enige om, også med Enhedslisten, håber jeg, at vi gerne vil fastholde en befolkning derude i landdistrikterne, og derfor er vi i hvert fald nogle, der tager det lidt alvorligt, når man læser enkeltkommunernes høringsbidrag, bl.a. Guldborgsunds, som siger, at de forventer, at det er over 10 pct. af deres borgere, der vil ligge under de her indkomstgrænser og dermed bede om finansiering af forsyningsselskabet.

Jeg vil være imod det her. Vi har nogle andre løsninger derude i virkeligheden, og dem synes vi bedre om. Det er stadig væk sådan, at den enkelte borger bidrager, og man bidrager på de vilkår, som pengeinstituttet giver mulighed for.

Per Clausen? Nej. Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, fru Mette Reissmann.

Det er et fælles ansvar at sikre, at vi har et rent vandmiljø i hele Danmark, og vi skal selvfølgelig hjælpe betrængte boligejere, der kan have svært ved at betale for rensningen af deres spildevand. Netop derfor har vi i januar i år også gennemført en ændring af spildevandsloven for at give hjælp til økonomisk trængte grundejere i en situation, hvor kommunerne kommer med et påbud om kloakering eller om forbedring af decentral rensning.

Vi gav kommunerne pligt til at tilbyde en hjælpeordning. Den indeholder en minimumsfrist på 3 år for indfrielse af påbud og en afdragsordning på 20 år for de økonomisk trængte ejendomsejere, der får påbud om rensning af deres spildevand. Samtidig indførte vi en abonnementsordning for grundejeren om drift og vedligeholdelse af kloakledninger på grunden. På den måde kan borgerne lettere betale deres del, så regningen ikke gives videre til fællesskabet, og de miljømæssige målsætninger bliver også opfyldt hurtigst muligt.

Enhedslisten foreslår så, at der også tilbydes en afdragsordning til alle de borgere, der får påbud om at adskille spildevand og regnvand, ligegyldigt hvor mange penge de her konkrete borgere har på kistebunden. Vi mener kun, at en låneordning skal være et tilbud fra fællesskabet til de boligejere, hvor det er absolut nødvendigt. Men tag ikke fejl. Borgernes velfærd og velstand ligger altså også Socialdemokraterne meget på sinde.

Til gengæld har vi jo netop i den her sammenhæng åbnet for, at spildevandsselskaberne kan tilbyde alle grundejere en abonnementsordning for drift og vedligeholdelse af deres kloakledninger på grunden, og det gælder også adskillelse af regnvand og spildevand, altså en ganske økonomisk overskuelig løsning.

Vi mener derfor, at der allerede er fundet en balanceret løsning på problemet, og Socialdemokraterne kan på den baggrund ikke støtte forslaget.

Så går vi til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Morten Marinus.

Tak for det. Da Dansk Folkepartis miljøordfører ikke kan være til stede, har jeg fået lov til at læse ordførertalen op.

Den 22. januar vedtog Folketinget lovforslag nr. L 86, som omhandler nogle af de her problemstillinger, som Enhedslisten jo også skriver om her. Enhedslisten vil nu udvide denne ordning. Vi ønsker i Dansk Folkeparti i første omgang at se, om den abonnementsordning, vi har givet mulighed for i L 86, kan være tilstrækkelig til at hjælpe de boligejere, der ikke kan betale. Enhedslisten foreslår nu, at alle, også i byområderne, skulle have samme muligheder uanset indkomst. Det er Dansk Folkeparti imod, men vi vil gerne se på forslaget og spørge ind til det i udvalgsarbejdet, inden vi tager endelig stilling. Tak.

Tak. Så er det den radikale ordfører, fru Lone Loklindt.

Det her beslutningsforslag fra Enhedslisten vedrører ikke, som man skulle tro, når man har lyttet til debatten, kloakering i det åbne land, men handler om påbud om separatkloakering. Det var, som det tidligere har været fremme i debatten, noget, vi valgte at tage ud eller ikke lade omfatte af den lovgivning, vi lavede her i januar, i forhold til at give mulighed for en låneordning til de økonomisk trængte borgere, som havde fået påbud om kloakering i forbindelse med kloakering i det åbne land.

Der er mange gode grunde til, at kommuner vælger at lave separatkloakering og for den sags skyld også lokale afledninger af regnvand i områder i forbindelse med klimatilpasning. Vi har jo set, hvordan skybrud og i det hele taget ekstremt vejr har gjort, at vores kloaksystemer mange steder ikke slår til, og derfor er der allehånde løsninger, som kommer i brug, f.eks. også LAR-løsninger, som Enhedslisten er inde på, i særdeleshed når kommuner udlægger nye områder til bebyggelse.

Ellers kan man som almindelig boligejer eller husejer selv vælge at lave en lokal afledning af regnvand på sin grund. Jeg ved ikke, om grønne tage tæller i den forbindelse, men i hvert fald er regnbede og andre måder at aflede i faskiner muligheder, man har, og som man kan få et bidrag til på den måde, at mange kommuner giver tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget til kloakken. Så der findes altså allerede ordninger i forhold til det med LAR-løsninger, men i forhold til separatkloakering gjorde vi jo ved den sidste lovbehandling det, at vi gav den mulighed, at kommuner kan lave abonnementsordninger, sådan at det selvfølgelig er smart at lave separatkloakering, altså adskille regnvand og spildevand, i et helt område. Det giver jo ikke mening at gøre det ved nogle enkelte huse, man er nødt til at have et helt område med.

Men det ville være en meget stor udgift, hvis man skulle begynde at give tilskud her, og hvor skulle de penge egentlig komme fra? kan man spørge Enhedslisten om. En af de muligheder, som kommunerne også har, og som vi har haft meget lidt fokus på, er faktisk, at man fra kommunal side eller fra spildevandselskabets side kan overtage ejerskabet af en del af kloakrørene, nemlig den del, som går fra det fælles system ude i vejen ind til soklen. Det er jo så noget, som kommuner og spildevandsselskaber i forening kan kigge på dér, hvor det er en mulighed.

Radikale Venstre mener, at det her forslag er overflødigt, og ønsker ikke at støtte det, men er meget opmærksom på, at der naturligvis er brug for mange forskellige løsninger i kommunerne i forhold til at klare klimatilpasningen. Derfor er det også vigtigt, at vi får en meget bred erfaringsdeling af, hvilke tiltag der egner sig i de enkelte områder.

Tak til den radikale ordfører. Og så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, hr. Steen Gade.

Tak. Også i den her sag er jeg ordfører i stedet for Lisbeth Bech Poulsen, som kommer til at passe forslaget i udvalget.

Jeg vil sige, at sådan som vi har set på forslaget, synes vi, det egner sig til, at man får fundet ud af, om der kan være nogle huller i det, vi har fået vedtaget, og det vil vi egentlig bruge udvalgsarbejdet til. Og det vil jo sige, at vi er optaget af, at man faktisk bruger redskabet med separatkloakering i folks huse. Vi er også optaget af, at man kan få det til at fungere i praksis på en simpel måde – ikke bare når der laves nybyggeri, for der er det jo let nok at gøre, men også i forbindelse med at udtage boligområder, hvor man når frem til, at det sådan set er billigere for samfundet og dermed for borgerne i byen samlet set, at man tager et helt område og der laver separatkloakering.

Den tidligere miljøminister var på et tidspunkt inde på noget, der jo også drøftes i andre lande, nemlig at man sådan set skulle betale for det vand, hvis man havde befæstede arealer, så der ikke sivede så meget vand ned. Det holdt hun op med, fordi der var så stor modstand mod det. Men der er jo en lang række diskussioner her, som man sådan set godt kunne kigge på. For det er jo klart, at for så vidt angår den grundejer, der har befæstede arealer, altså hvor det hele er asfalt – eller det er jo typisk fliser eller sådan noget – er der jo ikke lige så meget nedsivning på den grund, som vedkommende har, som på grunden hos den, der faktisk har et smukt blomsterbed eller en græsplæne.

Så det er ikke, fordi jeg nu vil åbne den diskussion. Jeg vil bare sige, at vi vil bruge udvalgsarbejdet til at finde ud af, om der er et hul i det, vi har fået lavet her – det redskab, som jeg synes er vældig vigtigt, nemlig separatkloakering, og som er medvirkende til, at regnvandet faktisk ikke går ned i kloakken for en lang række ejendommes vedkommende – altså, så det kan bruges og også kan bruges i store områder.

Tak. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen.

Vi har for nylig vedtaget et lovforslag, som giver mulighed for, at husstande med en indkomst på under 300.000 kr. kan få mulighed for at afdrage deres omkostninger i forbindelse med påbud om spildevandsrensning. Det har flere ordførere også været inde på.

I den forbindelse gjorde KL opmærksom på, at forsyningsselskaberne kunne komme i gevaldige problemer rent likviditetsmæssigt, hvis de skulle gå ud og agere bank på dette område, bl.a. fordi det som bekendt er de dårligst stillede med de ringeste muligheder for at kunne efterleve betalingskravene, der er kundegruppen.

Nu rejser Enhedslisten så spørgsmålet om, hvorvidt disse selskaber skal tilpligtes at udvide finansieringsmulighederne til også at omfatte separat kloakering.

Der er rigtig mange gode grunde til at skille det hvide og det sorte vand, også når det gælder selskabernes økonomi, men at vi på den måde skal forgælde husejerne yderligere ved at sætte fuld fart på meget ambitiøse spildevandsplaner, ser vi ingen grund til. Selskaberne har allerede i dag mulighed for at tage individuelle hensyn for de grundejere, som har de største problemer, og så synes vi heller ikke, at vi for enhver pris skal presse disse planer hurtigere igennem, end borgerne kan følge med. Ministeren har jo også allerede nævnt abonnementsordningen.

Så med disse ord vil vi blot sige, at vi synes, at det her forslag er overflødigt.

Tak. Så er det den konservative ordfører, hr. Daniel Rugholm.

Tak for det. Vi vedtog for nylig en lovændring, der imødekommer folk med økonomiske udfordringer ved påbud om en forbedret spildevandsrensning samt drift og vedligeholdelse af anlæg til spildevandshåndtering.

Det handlede om rensning af spildevand i det åbne land, hvor der konkret jo er et behov for en indsats over for ca. 35.000 ejendomme. Her kræves der nogle store investeringer, og det er ikke alle, der har mulighed for at betale for tilslutningen, og det har derfor enkelte steder ført til politianmeldelser. Det lovforslag bakkede Det Konservative Folkeparti op om, ikke mindst fordi det stort set var identisk med et beslutningsforslag, som Det Konservative Folkeparti fremførte her i salen for det års tid siden.

Der er dog væsentlige forskelle på vores tidligere beslutningsforslag og ministerens lovforslag, L 86, og også nu Enhedslistens beslutningsforslag. Målgruppen i L 86 var nemlig begrænset til ca. 35.000 ejendomme med særlige økonomiske udfordringer. Vi fastsatte også, at muligheden for et lån var for husstande med en årlig husstandsindkomst under 300.000 kr. Dette forslag gælder også folk med en væsentlig højere husstandsindkomst. Mange kunne sikkert finde det attraktivt med Enhedslisten tilbud, men vandselskaberne skal naturligvis ikke i yderligere grad, end det allerede er vedtaget ved L 86, agere bank for så mange borgere.

Det Konservative Folkeparti kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til alle ordførerne. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen.

Det er jo rigtigt, som flere ordførere og ministeren også har antydet, at det her er en delmængde, som i en eller anden forstand blev tilovers, da vi forhandlede om løsningen i forhold til at sikre finansieringen for de borgere, som bor i landdistrikterne, i det åbne land, og som, fordi de nu er blevet pålagt at kloakere, er blevet udsat for nogle større udgifter. Man kan selvfølgelig sige, at også der var det sådan lidt sent, for det er faktisk lang tid siden, man besluttede, at den kloakering skulle gennemføres. Så det var en nødløsning, der kom sent, og nogle kan vel også sige, at det så var ærgerligt for dem, der var blevet ramt af det tidligere.

I den forbindelse diskuterede vi også hele spørgsmålet om separatkloakering, og vi diskuterede også hele spørgsmålet om, om man kunne gøre noget, som kunne sikre, at det også blev økonomisk mere overkommeligt og attraktivt for grundejere at være med på nogle løsninger, som ikke var en ren, om jeg så må sige, forbedring af kloakkapaciteten, men også handlede om at lave nogle af de grønne løsninger – lokal afledning til faskiner og forsinkelsesbassiner, regnvandsbede eller opsamling og genbrug af regnvandet – hvor man måske også i nogle tilfælde kunne lave nogle rigtig store sammenhængende løsninger, der kunne være rigtig fornuftige set både ud fra en miljømæssig og ud fra en klimamæssig vurdering. Så sker der jo somme tider det i forhandlinger, at når man kommer til et eller andet tidspunkt, begynder ministeren at se ud, som om man enten bliver enige om noget i stil med det, ministeren allerede har sagt ja til, eller også kan man finde noget andet at bruge sin tid på i de følgende uger, for man kommer ikke længere ad den vej. Derfor landede vi det så der, hvor vi landede det, og vi stemte for lovforslaget og var glade for det.

Her vender vi så tilbage med den anden problemstilling, som vi gerne vil genrejse. Jeg vil gerne sige, at i virkeligheden er det, når vi snakker om det her, ikke så meget vores løsning, som jeg er fokuseret på, for det kan godt være, man skal lede efter nogle andre løsninger, men så er det mere den udfordring, som vi i hvert fald har. Og her må jeg jo sige, at både DANVA og i hvert fald flere kommuner og vandselskaber også har sagt til os, at de har det problem, at når man gerne vil lave nogle sammenhængende løsninger, som faktisk er afhængige af, at man gør ting samtidig, så er det et problem, at man måske godt kan få kommunen til at vedtage en eller anden fin plan, og så kan man pålægge grundejerne, at den skal de gennemføre, og så får grundejerne – og det er jo fair og retfærdigt nok, når de selv skal ud og skaffe pengene – noget tid til at gennemføre det. Men så betyder det faktisk, at det godt kan blokere for, at man kan få en fornuftig plan for, hvordan man laver en fælles løsning.

Så hele diskussionen her handler i virkeligheden om, hvordan vi løser den opgave, som handler om at give gunstige vilkår også for løsninger, som indbefatter, at flere grundejere handler samtidig og i fællesskab. Det ved jeg godt at man bare kan sige at de burde kunne finde ud af derude, men der kan økonomi jo godt spille en afgørende rolle. Jeg ved også, det er en problemstilling, som DANVA har rejst i flere omgange. Det besværlige ved DANVA i den her sag er bare, at de har rejst problemstillingen, og så har de stillet tre forslag, som de alle sammen ender med at afvise og ikke ønsker at gennemføre. Og et af dem er næsten det, vi har foreslået her.

Jeg tror faktisk, at jeg vil give dem ret, som siger, at det her kan være en sag, som vi må prøve at snakke lidt om i udvalget og finde ud af om der er nogle huller i, som vi kan blive enige om er rigtige huller, som vi vil gøre noget ved. For jeg medgiver sådan set, og hr. Villum Christensen antydede jo i det, han sagde, at det var Liberal Alliances holdning, at hvis der var noget her, der ligesom var med til at forsinke nogle ting, syntes Liberal Alliance ikke, det var noget problem, fordi det måtte være rimeligt nok, at det tog den tid, det tog, når man skulle have de private grundejere med. Det ser jeg så anderledes på, og i Enhedslisten ser vi anderledes på det. Vi vil gerne løse den udfordring.

Det skal sådan set bare være de ord, jeg vil sige her ved førstebehandlingen af det her beslutningsforslag. Vi ser frem til at arbejde videre med problemstillingen, og så må vi se, om vi kan få den løst på tilfredsstillende vis. Det ville jo i givet fald ikke være første gang, man, når man snakker om vandsektoren, løber ind i, at det er både indviklet og kompliceret – ikke så meget at få beskrevet de problemer og udfordringer, man står over for, for det kan man godt, men at finde nogle løsninger, som er tilfredsstillende. Så med de ord vil jeg overlade det her beslutningsforslag til en forhåbentlig saglig og seriøs viderebehandling i udvalget.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.