Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
B 63
Offentligt
1526574_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
I forbindelse med behandlingen af (B 63) Forslag til folketingsbeslutning
om initiativer til at minimere mobning i skolen har udvalget i brev af 9.
april 2015 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Susanne Eiler-
sen (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
”Ministeren bedes oplyse, om det i dag på samtlige skoler i Danmark er
sikret, at der altid reageres og handles på forældres ellers elevers henven-
delser om, at en elev er udsat for mobning, således at der i Danmark ikke
vil kunne opstå en tragisk sag som den, der berettes om i Ekstrabladet
22/3-15 fra Norge (Odin blev kun 13 år), hvor en 13-årig dreng ender
med at begå selvmord efter årelang mobning.”
Svar:
Skolelederen har efter undervisningsmiljøloven et ansvar for at sikre ele-
verne et godt undervisningsmiljø. Undervisningen skal foregå sikker-
heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og undervisningsmiljøet på
skoler skal fremme elevernes muligheder for udvikling og læring og om-
fatter derfor også skolens psykiske miljø, herunder fx bekæmpelse af
mobning.
Det følger af folkeskoleloven, at ansvaret for at skabe et godt psykisk
undervisningsmiljø påhviler skolens leder. Det er således skolens leder,
der har det daglige ledelsesmæssige ansvar for skolens virksomhed og
dermed ansvaret for at forebygge mobning gennem sikring af et godt
samarbejdsklima, således at eleverne oplever ligeværd og får tillid til egne
muligheder. Den enkelte lærer har inden for sit arbejdsområde et ansvar
for at imødegå mobning gennem sin daglige omgang med eleverne bl.a.
manifesteret i tilrettelægning af undervisningen, anvendelsen af klassens
tid og udførelsen af skole-hjem-samarbejdet. Et overordnet ansvar på-
hviler for folkeskolens vedkommende dels kommunalbestyrelsen, dels
skolebestyrelsen.
06-05-2015
B 63 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm., om det i dag på samtlige skoler i Danmark er sikret, at der altid reageres og handles på forældres eller elevers henvendelser om, at en elev er udsat for mobning, til undervisningsministeren
2
Ledere og lærere har pligt til at forsøge at hindre mobning og gribe effek-
tivt ind, hvis mobning alligevel finder sted. Skolens leder og lærere skal
således til stadighed holde sig for øje, at de har en særlig forpligtelse til at
være ekstra opmærksomme på problemet.
Lærere og skoleledere har i alvorlige tilfælde pligt til at underrette de so-
ciale myndigheder, når der er kendskab til eller grund til at antage, at en
elev har behov for særlig støtte eller er udsat for overgreb. Det indebærer
også en forpligtelse til at afklare årsagen til elevers overtrædelse af or-
densregler/værdiregelsæt og iværksætte de nødvendige foranstaltninger.
Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i
øvrigt almindelige normer for god opførsel, skal årsagen hertil søges af-
klaret gennem samtaler med eleven og forældrene med henblik på at
bibringe forståelse for nødvendigheden af at overholde ordensreglerne
m.v.
Det har siden 2009 været lovpligtigt for skolerne at have et værdiregel-
sæt. Værdiregelsættet skal bl.a. indeholde en antimobbestrategi og være
retningsgivende for god adfærd og respektfulde relationer mellem ele-
verne og mellem eleverne og lærerne.
Forældrene har et medansvar for at sikre eleverne et godt undervis-
ningsmiljø. Derfor er det også skolebestyrelsen, der skal fastsætte værdi-
regelsættet for skolen. Regelsættet skal udarbejdes i et tæt samarbejde
med skolelederen, og desuden bør input fra den samlede forældrekreds,
elevrådet og de ansatte inddrages.
Et af folkeskolereformens tre nationale mål for folkeskolens udvikling er,
at elevernes trivsel skal styrkes. Derfor vil vi både på nationalt plan, i den
enkelte kommune og på den enkelte skole løbende måle og følge op på
udviklingen i elevernes trivsel.
Trivsel og undervisningsmiljø vil i fremtiden blive fulgt år for år gennem
de obligatoriske trivselsmålinger og danne grundlag for dialog og opføl-
gende handling i klassen, på skolen og for dialog mellem regeringen og
kommuner.
I trivselsmålingen indgår spørgsmål, som kan indikere, om der er pro-
blemer med mobning på en skole eller i en klasse. Det vil kunne vise
noget om kulturen på skolen og dynamikker i klassen, som skal ændres.
Oplysninger om trivsel skal indgå i den kommunale kvalitetsrapport og
vil derfor indgå i kommunalbestyrelsens drøftelse om opfølgning på rap-
porten.
B 63 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm., om det i dag på samtlige skoler i Danmark er sikret, at der altid reageres og handles på forældres eller elevers henvendelser om, at en elev er udsat for mobning, til undervisningsministeren
3
Det er i den enkelte klasse og på den enkelte skole, at elever, forældre og
skolens medarbejdere i fællesskab har et ansvar for at skabe et trygt mil-
jø, hvor alle elever føler sig som en del af fællesskabet, og hvor mobning
ikke forekommer.
Fra statslig side er fokus på at klæde skoler og medarbejdere på til at ska-
be gode undervisningsmiljøer og forebygge mobning. Det vil bl.a. ske i
forbindelse med det vejledningsmateriale, som Dansk Center for Under-
visningsmiljø (DCUM) udarbejder i forlængelse af trivselsmålingerne,
gennem læringskonsulenternes arbejde og ved at formidle viden og gode
praksiseksempler på EMU’en/videnportalen.
Med venlig hilsen
Christine Antorini