Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
B 60 Spørgsmål 12
Offentligt
Miljøudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
10. februar 2015
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
B 60
Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod ftalaterne DEHP, DBP, BBP og
DIBP.
Af Per Clausen (EL) m.fl.
Spørgsmål 12
Ministeren har i sin tilbagetrækning af pfalatforbuddet henvist til modstand fra
EU-kommissionen og herunder den såkaldte Lapin-dom ved EU-domstolen.
Her fik den finske regering nej til at måtte stille særlige krav til CCA-holdige
bropiller. Dette blev afvist af domstolen fordi området allerede reguleres af
REACH. Modsat Danmark mener en række lande, herunder Sverige, at det er
en overfortolkning, at denne dom betyder, at man ikke nationalt må regulere
kemikalier som IKKE er reguleret af REACH. I den nylige rapport "Förslag till
utfasning av fortplantningsstörande och hormonstörande ftalater i Sverige" fra
den svenske Kemikalieinspektionen foretager denne svenske myndighed en
vurdering af den danske beslutning om tilbagetrækning af pfalatforbuddet (si-
de 123). Desuden vurderes det, om sagen kan medføre ændringer i den
svenske politik, som er, at REACH ikke er til hinder for, at landene nationalt
må indføre nationale forbud, så længe der ikke findes fælles EU-regler. Deres
konklusion er et klart nej til at ændre deres politik. De er således uenige i den
danske beslutning. Den danske regering har således en langt mere restriktiv
holdning til nationale muligheder end Sverige og en række andre EU-lande.
Vil ministeren i det lys redegøre for, om den danske regering er enig eller ue-
nig i følgende tekst fra det pågældende afsnit i rapporten (side 125):
”Enligt vår bedömning kan inte heller Lapin-målet tas till intäkt för att med-
lemsländerna generellt skulle vara förhindrade att införa nationella kemikalie-
begränsningar. Snarare talar avgörandet för motsatsen. Eftersom domstolen i
Lapinmålet konstaterade att Finland var förhindrat att införa ytterligare krav för
ämnen som redan begränsats i Reach torde motsatsvis gälla att medlemslän-
derna inte är förhindrade att införa villkor för andra ämnen än de som begrän-
sats i Reach.”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
På udvalgets vegne
Lone Loklindt
formand
1/1