Miljøudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
10. februar 2015
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
B 60
Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod ftalaterne DEHP, DBP, BBP og
DIBP.
Af Per Clausen (EL) m.fl.
Spørgsmål 11
Ministeren har i sin tilbagetrækning af pfalatforbuddet henvist til modstand fra
EU-kommissionen og herunder den såkaldte Lapin-dom ved EU-domstolen.
Her fik den finske regering nej til at måtte stille særlige krav til CCA-holdige
bropiller. Dette blev afvist af domstolen fordi området allerede reguleres af
REACH. Modsat Danmark mener en række lande, herunder Sverige, at det er
en overfortolkning, at denne dom betyder, at man ikke nationalt må regulere
kemikalier som IKKE er reguleret af REACH. I den nylige rapport "Förslag till
utfasning av fortplantningsstörande och hormonstörande ftalater i Sverige" fra
den svenske Kemikalieinspektionen foretager denne svenske myndighed en
vurdering af den danske beslutning om tilbagetrækning af pfalatforbuddet (si-
de 123). Desuden vurderes det, om sagen kan medføre ændringer i den
svenske politik, som er, at REACH ikke er til hinder for, at landene nationalt
må indføre nationale forbud, så længe der ikke findes fælles EU-regler. Deres
konklusion er et klart nej til at ændre deres politik. De er således uenige i den
danske beslutning. Den danske regering har således en langt mere restriktiv
holdning til nationale muligheder end Sverige og en række andre EU-lande.
Vil ministeren i det lys redegøre for, om den danske regering er enig eller ue-
nig i følgende tekst fra det pågældende afsnit i rapporten (side 125):
”Vi finner inte heller stöd i ordalydelsen i artiklarna 68-69 för att dessa ska tol-
kas som ett hinder för nationella förbud. Artikel 69 beskriver processen för hur
ett begränsningsförfarande ska inledas. Dessa bestämmelser handlar dock
enbart om begränsningar på EU-nivå vilket framgår av ordalydelsen i artikel
68.1 ("risk [som] måste hanteras på gemenskapsnivå"). (259) Denna del av
Reach nämner inte ens nationella regler och kan inte tolkas som ett förbud
mot sådana. Enligt vår bedömning förlorar dessutom artikel 128.2 helt inne-
börd om medlemsländerna skulle vara förhindrade att införa nationella be-
gränsningar i fall där det inte finns någon EU-gemensam begränsning.”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til ud-
På udvalgets vegne
Lone Loklindt
formand
1/1