PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
B 60
Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2015 - 982

26. marts 2015

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 10. februar 2015 stillet følgende spørgsmål

nr. 1 til B 60 forslag til folketingsbeslutning om forslag til forbud mod ftalaterne

DEHP, DBP, BBP og DIBP, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål nr. 1 (B 60)

Ministeren har i sin tilbagetrækning af pfalatforbuddet henvist til modstand fra

EU-kommissionen og herunder den såkaldte Lapin-dom ved EU-domstolen.

Her fik den finske regering nej til at måtte stille særlige krav til CCA-holdige

bropiller. Dette blev afvist af domstolen fordi området allerede reguleres af

REACH. Modsat Danmark mener en række lande, herunder Sverige, at det er

en overfortolkning, at denne dom betyder, at man ikke nationalt må regulere

kemikalier som IKKE er reguleret af REACH. I den nylige rapport "Förslag till

utfasning av fortplantningsstörande och hormonstörande ftalater i Sverige" fra

den svenske Kemikalieinspektionen foretager denne svenske myndighed en

vurdering af den danske beslutning om tilbagetrækning af pfalatforbuddet (side

123). Desuden vurderes det, om sagen kan medføre ændringer i den

svenske politik, som er, at REACH ikke er til hinder for, at landene nationalt

må indføre nationale forbud, så længe der ikke findes fælles EU-regler. Deres

konklusion er et klart nej til at ændre deres politik. De er således uenige i den

danske beslutning. Den danske regering har således en langt mere restriktiv

holdning til nationale muligheder end Sverige og en række andre EU-lande.

Vil ministeren i det lys redegøre for, om den danske regering er enig eller uenig

i følgende tekst fra det pågældende afsnit i rapporten:

"Vår bedömning, Lapin-domen är intressant eftersom det är första gången

som EU-domstolen tolkar omfattningen av en Reach-begränsning. Sett utifrån

omständigheterna målet var domstolens slutsats inte förvånande. De krav

som prövades i målet, det vill säga de finska kraven för att använda CCA-

behandlade

stolpar i ett broverk, avsåg just det användningsområde som redan

reglerats i Reach. Förordningens harmoniserande effekt innebär rimligen att

ytterligare nationella villkor för samma användning är oförenliga med Reach.”

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Svar

Jeg har valgt at give en samlet besvarelse af de 14 spørgsmål, da hvert af

spørgsmålene vedrører en og samme svenske juridiske vurdering af, om Sverige

kan forbyde farlige kemikalier, som hidrører fra rapport ”Förslag till utfasning av

fortplantningsstörande och hormonstörande ftalater i Sverige”.

Jeg har forelagt de 14 spørgsmål for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende:

I dommen C-358/11 (Lapin-dommen) udtaler EU-Domstolen sig for første gang

om graden af harmoniseringen af REACH-forordningens artikel 67, stk. 1, jf. bilag

XVII (begrænsningsbilaget). Det følger af REACH-forordningens artikel 67, stk. 1,

at et stof som sådan, i en blanding eller i en artikel, for hvilken bilag XVII

indeholder en begrænsning, ikke må fremstilles, markedsføres eller anvendes,

medmindre det opfylder betingelserne i den pågældende begrænsning fastlagt i

bilag XVII.

I sagen havde den centrale gade- og vejmyndighed i Lapland i 2008 besluttet at

istandsætte en 35 km lang sti. Istandsættelsen af stien bestod bl.a. i anlæggelse af

bræddestier, som blev understøttet af en struktur bestående af gamle telefonpæle,

som med henblik på deres tidligere anvendelse var blevet behandlet med en CCA-

opløsning med det aktive stof arsen, der udgør en uacceptabel risiko i REACH-

forordningens forstand, og hvis anvendelse er begrænset med forordningens bilag

XVII, punkt 19.

Under en retssag anlagt af en regional sammenslutning for naturbeskyttelse i

Lapland skulle den forelæggende ret bl.a. tage stilling til, om det var nødvendigt at

have en miljøgodkendelse efter finsk ret for at kunne anvende de gamle

telefonpæle, som altså var behandlet med CCA-opløsning. Den finske domstol

fandt det i den forbindelse nødvendigt at forelægge EU-Domstolen en række

spørgsmål.

Domstolen fastslår i dommen generelt, at REACH-forordningens artikel 1, stk. 1,

bestemmer, at dens formål er at sikre såvel et højt beskyttelsesniveau for

menneskers sundhed og miljøet, som fri bevægelighed for stoffer i det indre

marked, og samtidig styrke konkurrenceevne og innovation. Domstolen fastslår

endvidere, at det følger af REACH-forordningens artikel 128, som i stk. 1,

indeholder en frihandelsklausul, at EU-lovgiver i visse tilfælde har tilsigtet en

harmonisering af kravene vedrørende fremstilling, markedsføring eller

anvendelse, herunder i de tilfælde, som er nævnt i REACH-forordningens artikel

67, stk. 1.

Dernæst udtaler Domstolen bl.a. følgende:

"35 Heraf følger, at fremstillingen, markedsføringen eller anvendelsen af et

stof, som er omhandlet i REACH-forordningens artikel 67, stk. 1, ikke må

underlægges andre begrænsninger end dem, der følger af REACH-

forordningen, og som, således som det fremgår af bestemmelserne i

forordningens artikel 68, stk. 1, og artikel 69, er pålagt med henvisning til

behovet for at handle på "fællesskabsplan".

[…]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37 Hvis en medlemsstat således har til hensigt at indføre nye begrænsninger

for fremstillingen, markedsføringen eller anvendelsen af et stof, for hvilket

der i bilag XVII til REACH-forordningen er fastsat en begrænsning, kan den

kun gøre dette enten i henhold til forordningens artikel 129, stk. 1, for at

beskytte menneskers sundhed eller miljøet, eller i henhold til artikel 114, stk. 5,

TEUF baseret på nyt videnskabeligt belæg, bl.a. vedrørende miljøbeskyttelse.

Hvis medlemsstaten vedtager andre begrænsninger, vil dette være i strid med

formålet med forordningen (jf. analogt dom af 15.9.2005, forenede sager C-

281/03 og C-282/03, Cindu Chemicals m.fl., Sml. I, s. 8069, præmis 44).

38 Under disse omstændigheder skal det tredje spørgsmål besvares med, at

REACH-forordningens artikel 67 og 128 skal fortolkes således, at der med EU-

retten er sket en harmonisering af kravene til fremstilling, markedsføring

eller anvendelse af et stof, såsom arsenforbindelser, for hvilket bilag XVII til

forordningen indeholder en begrænsning.”

Miljøministeriet er enig med de svenske myndigheder i, at dommens resultat -

bedømt ud fra sagens konkrete omstændigheder - ikke er overraskende, idet de

finske myndigheder ønskede at fravige harmoniseringen i REACH-forordningen i

en mildere retning. Lapin-dommen vil imidlertid også kunne udlægges således, at

når blot et stof er optaget på bilag XVII, vil enhver ny begrænsning i

fremstillingen, markedsføringen eller anvendelsen af stoffet være omfattet af det

område, som artikel 67, stk. 1, harmoniserer, og derfor være beskyttet af

frihandelsklausulen i artikel 128, stk. 1.

Miljøministeriet har derfor bistået af Justitsministeriet haft en grundig dialog med

Kommissionen om rækkevidden af harmoniseringen i REACH-forordningen med

hensyn til indførelsen af nye begrænsninger for fremstilling, markedsføring og

anvendelse af stoffer som sådan, i en blanding eller i en artikel og den tilknyttede

begrænsningsprocedure, herunder i lyset af Lapin-dommen. Kommissionen har i

den forbindelse givet udtryk for, at REACH-forordningen materielt harmoniserer

kravene til fremstilling, anvendelse og markedsføring af stoffer, for hvilke bilag

XVII indeholder en begrænsning. Graden af den materielle harmonisering af

stoffet afhænger imidlertid af den begrænsning eller de begrænsninger, med hvilke

stoffet er optaget på bilag XVII og de risikovurderinger m.v., der er foretaget i

forbindelse hermed. Det betyder, at såfremt der ikke er taget stilling til enhver

anvendelse af et stof, så er den materielle harmonisering ikke udtømmende for alle

andre anvendelser end den konkrete begrænsning i REACH-forordningen.

Imidlertid finder Kommissionen, at REACH-forordningen fuldstændig har

harmoniseret proceduren for indførelse af nye begrænsninger af fremstilling,

markedsføring og anvendelse af stoffer både på EU-plan og på nationalt plan, jf.

begrænsningsprocessen i artikel 68, stk. 1, og 69. Nye begrænsninger vil således

altid skulle indføres i henhold til bestemmelserne om begrænsninger og

begrænsningsproceduren i REACH-forordningen, særligt artikel 68, stk. 1, og

artikel 69 i REACH-forordningen. Dette indbefatter bl.a. at udarbejde et forslag i

form af et bilag XV dossier. Hvis en medlemsstat mener, at fremstillingen,

markedsføringen eller anvendelsen af et stof udgør en risiko for sundhed eller

miljø, skal den altid følge afsnit VIII, herunder artikel 68-69, i REACH-

Miljøgarantien

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forordningen og anmelde dette til Registry Of Intention

Kemikalieagenturet (ECHA) og derfor udarbejde et dossier,

overensstemmelse med kravene i REACH-forordningens bilag

synspunkt understøttes bl.a. af præambelbetragtninger nr. 88-90,

fremgår følgende:

(RoI) ved

der er i

XV. Dette

hvoraf der

”(88) For at der skal kunne udarbejdes forslag til begrænsninger, og

for at en sådan lovgivning kan fungere effektivt, bør der være et

godt samarbejde og en god koordinering og informationsudveksling

mellem medlemsstaterne, agenturet, andre fællesskabsorganer,

Kommissionen og de berørte parter.

(89) For at give medlemsstaterne mulighed for at indsende forslag

vedrørende indgriben over for specifikke risici for menneskers

sundhed eller miljøet bør de udarbejde et dossier i overensstemmelse

med detaljerede krav. Dette dossier bør indeholde en begrundelse for

enindsats på fællesskabsplan.

(90) For at skabe en harmoniseret fremgangsmåde med hensyn til

begrænsninger bør agenturet spille en rolle som koordinator af

denne procedure, f.eks. ved at udpege de relevante rapportører og

kontrollere overensstemmelsen med kravene i de relevante bilag.

Agenturet bør føre en liste over de stoffer, for hvilke et

begrænsningsdossier er under udarbejdelse.”

Det er således Kommissionens opfattelse, at der altid skal gennemføres en

risikovurdering (enten foranlediget af Kommissionens eller en medlemsstats

udarbejdelse af et bilag XV dossier), før en medlemsstat vil kunne indføre en

national begrænsning i anvendelse af et stof, der er opført i bilag XVII i REACH-

forordningen. Hvis en risikovurdering ikke dokumenterer, at der er en risiko på

EU-plan, og der derfor ikke er behov for indsættelsen af den nye begrænsning i

bilag XVII, er forholdet efter Kommissionens opfattelse uden for REACH-

forordningen, hvorfor en medlemsstat vil kunne indføre begrænsningen under

respekt af TEUF art. 34-36 og informationsproceduredirektivet.

Miljøministeriet er enig i Kommissionens fortolkning af rækkevidden af

harmoniseringen af REACH-forordningen. Ministeriet er derfor også enig med de

svenske myndigheder i, at såfremt der i REACH-forordningen ikke er taget stilling

til enhver begrænsning for fremstilling, markedsføring eller anvendelse af et stof,

så er den materielle harmonisering af stoffet ikke udtømmende. Ministeriet er

endvidere enig med de svenske myndigheder i, at Lapin-dommen ikke berører de

tilfælde, hvor stoffet slet ikke er opført på bilag XVII.

Miljøministeriet er endvidere enig med de svenske myndigheder i, at Lapin-

dommen ikke tager stilling til, om REACH-forordningen udtømmende har

harmoniseret proceduren for indførsel af nye begrænsninger på EU-plan og på

nationalt plan. Imidlertid er Miljøministeriet enig i Kommissionens opfattelse,

hvorefter en medlemsstat i alle tilfælde skal følge proceduren i artikel 69, stk. 4, i

REACH-forordningen og udarbejde et forslag i form af et bilag XV dossier, før en

medlemsstat vil kunne indføre en national begrænsning af et stof, der er opført i

bilag XVII i Reach-forordningen, jf. ovenfor.

Da den tidligere miljøminister udstedte den nu ophævede ftalatbekendtgørelse,

var man i Danmark af den samme opfattelse, som de svenske myndigheder i dag

giver udtryk for, nemlig at det harmoniserede område i REACH-forordningen kun

omfatter de specifikke begrænsninger for fremstilling, markedsføring eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvendelse, med hvilke et stof var optaget på bilag XVII. Miljøministeriet mente

derfor, at der med respekt af TEUF artikel 34-36 om varernes frie bevægelighed og

efter proceduren i direktiv 98/34 EF (informationsproceduredirektivet) kunne

fastsættes nationale regler for begrænsning af de 4 ftalater, uanset at et næsten

identisk forslag samtidig blev vurderet i EU, fordi de påtænkte regler lå udenfor

det harmoniserede område, indtil der var vedtaget EU-regler. Som det fremgår

ovenfor, er Miljøstyrelsen enig i Kommissionens opfattelse, hvorefter nye

begrænsninger for stoffer optaget på bilag XVII vil skulle indføres i henhold til

bestemmelserne om begrænsninger og begrænsningsproceduren i REACH-

forordningen, særligt artikel 68, stk. 1, og artikel 69 i REACH-forordningen eller

med brug af sikkerhedsklausulen i artikel 129, stk. 1, eller TEUF artikel 114, stk. 5,

(miljøgarantien). Fra dansk side havde man indsendt et såkaldt bilag XV dossier,

da man fandt at kunne dokumentere en risiko, der krævede handling på EU-plan,

men fra dansk side afventede man ikke resultatet af EU’s vurdering, før man satte

bekendtgørelsen i kraft.

Danmark havde derved tilsidesat sin forpligtelse til loyalt samarbejde, jf. TEU

artikel 4, stk. 3.

Ministeriet er også enig med de svenske myndigheder i, at hvis en foreslået

begrænsning for et stof tidligere har været vurderet under REACH-forordningen

og resultatet var, at der ikke kunne påvises en uacceptabel risiko, hvilket jo netop

er tilfældet mht. de fire ftalater, der var omfattet af den tidligere

ftalatbekendtgørelse, så vil det påvirke mulighederne for at kunne begrunde et

nationalt forbud. I den forbindelse er Miljøstyrelsen derfor i gang med at

undersøge, om et dansk forbud mod de 4 ftalater på baggrund af ny videnskabelig

viden vil kunne begrundes i beskyttelsen af den offentlige sundhed, jf. TEUF

artikel 36.

Kirsten Brosbøl

Michel Schilling