Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
B 60
Offentligt
1504029_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015 - 982
6. marts 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 10. februar 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 i forlængelse af B 60 om forslag til forbud mod ftalaterne DEHP, DBP, BBP og
DIBP, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen
(EL).
Spørgsmål nr. 1
Ministeren har i sin tilbagetrækning af ftalatforbuddet henvist til modstand fra
EU-kommissionen og herunder den såkaldte Lapin-dom ved EU-domstolen. Her
fik den finske regering nej til at måtte stille særlige krav til CCA-holdige bropiller.
Dette blev afvist af domstolen fordi området allerede reguleres af REACH. Modsat
Danmark mener en række lande, herunder Sverige, at det er en overfortolkning, at
denne dom betyder, at man ikke nationalt må regulere kemikalier som IKKE er
reguleret af REACH. I den nylige rapport "Förslag till utfasning av
fortplantningsstörande och hormonstörande ftalater i Sverige" fra den svenske
Kemikalieinspektionen foretager denne svenske myndighed en vurdering af den
danske beslutning om tilbagetrækning af ftalatforbuddet (side 123). Desuden
vurderes det, om sagen kan medføre ændringer i den svenske politik, som er, at
REACH ikke er til hinder for, at landene nationalt må indføre nationale forbud, så
længe der ikke findes fælles EU-regler. Deres konklusion er et klart nej til at ændre
deres politik. De er således uenige i den danske beslutning. Den danske regering
har således en langt mere restriktiv holdning til nationale muligheder end Sverige
og en række andre EU-lande.
Vil ministeren i det lys redegøre for, om den danske regering er enig eller uenig
i følgende tekst fra det pågældende afsnit i rapporten:
"Vår bedömning, Lapin-domen är intressant eftersom det är första gången som
EU-domstolen tolkar omfattningen av en Reach-begränsning. Sett utifrån
omständigheterna målet var domstolens slutsats inte förvånande. De krav som
prövades i målet, det vill säga de finska kraven för att använda CCA-behandlade
stolpar i ett broverk, avsåg just det användningsområde som redan reglerats i
Reach. Förordningens harmoniserande effekt innebär rimligen att ytterligare
nationella villkor för samma användning är oförenliga med Reach.”
Svar
Grundet sagens komplicerede juridiske problemstilling finder Miljøministeriet det
nødvendigt at konsultere Justitsministeriet vedrørende fortolkningen af Lapin-
dommen, som behandles i de svenske myndigheders juridiske vurdering, og
dennes konsekvenser for harmoniseringsgraden af REACH. Dette betyder, at
Miljøministeriet ikke kan overholde fristen på 28 dage til besvarelsen, men i stedet
fremsender det endelige svar snarest muligt.
Kirsten Brosbøl
/
Michel Schilling
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk