Når man lytter til den her debat, kunne man godt få det indtryk, at hvad angår opbakning til det her forslag, går det kun en vej, og det er tilbage.
Da vi fremsatte forslaget første gang, vel for 9 år siden, var SF og Radikale for; Socialdemokraterne undlod at stemme, det gjorde de tit i dyrevelfærdsspørgsmål i oppositionstiden; Dansk Folkeparti var positive over for det.
Hvis vi husker, hvordan det var tilbage, jeg tror det var i 2010, da vi fik vedtaget den lov, der nu gælder, om malkekvæg, så stillede Enhedslisten ændringsforslag om, at både malkekøer og kvier skulle have mulighed for at komme på græs, og det sidste var nu i overensstemmelse med ekspertudvalgets anbefalinger, men det ændrede ingenting, vil jeg bare sige.
SF og Radikale stemte for, Socialdemokraterne undlod at stemme, og Dansk Folkeparti havde allerede dengang besluttet sig til at være imod.
Så man kan da sige, at i hr.
René Christensens tid som ordfører på det område har der været konsekvens i Dansk Folkepartis position.
Jeg husker også, at mange også dengang talte venligt om forslaget, og det er jo ikke altid, folk taler venligt om forslag fra Enhedslisten, så derfor skal man jo være glad for det.
Det havde også den konsekvens, vil jeg sige, eller det ved jeg ikke om det havde, men den daværende justitsminister, som var på sagen dengang, benyttede i hvert fald anledningen, da vi havde førstebehandlingen af beslutningsforslaget, til at sige, at nu havde hun nedsat en arbejdsgruppe, der skulle arbejde med forholdene for malkekvæg med henblik på at lave et regelsæt, nemlig det, der så blev vedtaget i 2010.
Og hvis man sådan er lidt selvoptaget, kan man jo godt påstå, at dermed havde Enhedslistens beslutningsforslag en udløsende effekt i forhold til det arbejde.
Det kan man næppe nogen sinde dokumentere, men der er somme tider en vis sammenhæng i det:
Der igangsættes udvalgsarbejder, ekspertgrupper kommer i gang, og det bliver så til et beslutningsforslag her i Folketinget, hvis vurderingen fra regeringens er, at det, der bliver fremlagt, nok er en bedre sag for forslagsstilleren end for regeringen.
Og det er jo kun godt.
Så er der sagt om det her forslag, at det vil få en lang række katastrofale økonomiske konsekvenser.
Det baserer man så også, så vidt jeg har forstået det, på Landbrug & Fødevarers beregninger, der selvfølgelig i hvert fald ikke undervurderer de økonomiske oplysninger.
Men det er klart nok, at når man fremsætter et forslag, som vil betyde, at den udvikling, vi har set de sidste 10 år, hvor man er gået fra, at 75 pct.
af malkekvæget var på græs, til, at det kun er 25 pct., der er det, skal vendes, så er det klart, at det har nogle konsekvenser, og hvis man så laver en beregning på, hvad det vil koste næste år, hvis man gør det næste år, så ser man, at det selvfølgelig bliver rigtig, rigtig dyrt; det tror jeg sådan set slet ikke man kunne.
Det, man kunne beslutte sig til, var, at vi faktisk ville vende udviklingen, og at vi ville sikre, at vi på et eller andet tidspunkt ude i fremtiden havde malkekvæg på græs.
Det kunne man godt beslutte sig til.
Det er helt givet, at det ville få nogle konsekvenser for det danske landbrugs struktur fremadrettet, for det ville betyde, at trangen til hele tiden at lave større og større bedrifter ville blive modvirket af, at det ville være rigtig svært at kombinere de meget store bedrifter med, at kvæg skulle på græs, ligesom man kan forestille sig, at det også får en konsekvens for, hvor store besætningerne kan være, hvis man omlægger svineproduktionen til økologi.
Om det så også får en negativ betydning for indtjeningen, er jo en helt anden sag.
For den koncentrations- og effektiviseringstrend, som man har drevet dansk landbrug efter i de seneste år – man har jo gjort det rigtig dygtigt, man er fantastisk effektiv – har jo ikke ført til, at landbruget har stor indtjening.
Tværtimod.
Landbruget befinder sig i en nærmest permanent økonomisk krise og må hele tiden stille krav om, at man skal give lidt køb på dyrevelfærden, lidt køb på hensyn til natur og miljø for at kunne drive landbruget økonomisk rentabelt.
Der er det klart at vores forslag siger noget andet.
Vi siger, at vi vælger at have fokus på, at vi sådan set synes, at det er godt, at malkekvæg kommer på græs.
Det er ovenikøbet så godt, at vi ikke skal ret mange år tilbage i tiden, før vi med Landbrug & Fødevarers mange filmatiseringer af, hvordan livet var på landet, uden lugt og ret meget støj, kunne se nogle meget smukke farvebilleder af noget malkekvæg, der var på græs, og det var jo ikke falskneri, for det fandtes, men jeg tror nok, at det måske er gået lidt op for Landbrug & Fødevarer, at man ikke skal markedsføre sig på det modsatte af den politik, man har.
Det er en dårlig idé, også for en interesseorganisation.
Men det viser nok meget godt, at opfattelsen af, at det er en rigtig god idé, at malkekvæg er på græs, er ganske udbredt i befolkningen.
Det er jo også blevet sådan et tilløbsstykke blandt byboere at komme ud og se det der, hvor det sker.
Og selv om jeg skal passe meget på med at falde i den fælde og tro, at dyr giver udtryk for glæde ud fra sådan de samme overvejelser, som mennesker gør, kunne man jo godt få det indtryk, at det ikke var helt ubehageligt for køerne at blive sluppet løs.
Det er der, hvor man så er kommet dertil, hvor man kan sige:
Jamen hvad kan man så alligevel få ud af den her debat, altså, som er positivt?
Altså, vi er tilsyneladende ikke kommet dertil endnu, hvor der er et flertal i Folketinget, der ligesom siger:
Vi kan jo konstatere, at konsekvensen af den udvikling, der har været i dansk landbrug de sidste år, ikke har skabt den store økonomiske indtjening, vi havde forventet.
Og selv om man slynger om sig med store tal på, hvor mange mennesker der er beskæftiget, at så må man vel sige, når det handler om den primære produktion, altså den, der foregår i landbruget og vedrører den umiddelbare forarbejdning af de produkter, man producerer, så er beskæftigelsen jo ikke stigende, men snarere faldende.
Så det er altså hverken en stor økonomisk gevinst eller en beskæftigelsesmæssig kæmpesucces.
Så synes jeg, det var lidt sjovt, da jeg for nylig var udsendt af Folketinget til Filippinerne – det er jo en god ting, tak for det – at vi der fik at vide, at en af Arlas vigtigste argumenter for, at de var rigtig gode til at sælge mejeriprodukter på Filippinerne, var, at man heldigvis havde et klima i Danmark, hvor man kunne have køer.
Gad vide, hvornår de nede på Filippinerne finder ud af, at det klima i Danmark er så fremragende, at køerne er indendørs hele tiden.
Hvis det kan lade sig gøre, kan man sådan set også producere mælkeprodukter andre steder på jordkloden end der, hvor der er et tempereret klima, hvis de skal være indendørs hele tiden.
Så det ved jeg ikke.
Så til det, man så alligevel kan få ud af den her debat på den positive side:
Da vi havde debatten tilbage i 2006-07, gav jeg også gav udtryk for, at jeg var glad for, at man igangsatte det her ekspertarbejde.
Nu er der så kommet et tilsagn fra adskillige partier om, at man sådan set gerne vil se på, om vi kan gennemføre nogle tiltag, der kan gøre det økonomisk og på andre måder driftsmæssigt mere fornuftigt at sende malkekvæg på græs, end det er i dag.
Og vi ved jo godt, at det indimellem er sådan her i Folketingssalen, at vi er i det konstruktive og gode lune, hvor vi hele tiden taler om, at nu skal vi lave nogle gode ting bagefter, og at det vel nogle gang sker, at det ikke rigtig bliver til noget.
Men jeg opfatter det alligevel sådan, at her har vi at gøre med et område, hvor det vil være rigtig fornuftigt, hvis vi satte os ned i udvalget og prøvede at kigge på, hvad for nogle tiltag vi i givet fald kunne blive enige om, som alle jo i og for sig har sagt går i den rigtige retning; jeg kom lidt i tvivl i forhold til hr.
Erling Bonnesen, for hver gang jeg forsøgte, hvad hr.
Erling Bonnesen sagde, fortalte han mig, at jeg ikke havde forstået ham rigtigt, og det er selvfølgelig lidt ærgerligt, men det kan vi jo arbejde lidt skriftligt med, og så kan være, vi kan få en større forståelse for, hvad hinanden mener.
Det er jo muligt, man skal i hvert fald ikke lade noget været uforsøgt.
Så det skal bare være de afsluttende bemærkninger, at jeg forventer, at vi nu får en snak om det her forslag i udvalget, og så vil jeg tage det med mig herfra, at der er rigtig mange, der gerne vil gøre noget for at skabe en bedre dyrevelfærd; at de ikke er ret glade for, at det kommer til af koste landmændene noget; og at de åbenbart stadig væk er overbeviste om, at den strategi, der har været for dansk landbrugs udvikling, der har betydet, at man nu er i en nærmest permanent økonomisk krise, er den rigtige strategi.
Det forstår jeg ikke helt, men jeg har på den anden side heller ingen forventninger om, at det skulle forandre sig i dag.
Jeg har jo argumenteret for det mange gange, og det rykker ikke så meget, så det er nok noget med de pædagogiske evner, der ikke slår til, og så er det godt, at ens tid i Folketinget snart er ovre, så vi kan få nye kræfter ind, der måske har en bedre og klogere måde at argumentere på, så de kan overbevise flere mennesker om det.
Det går lidt bedre ude i samfundet, vil jeg sige, uden for disse mure er der nok flere, der synes, at det er en god idé.
Men vi arbejder konstruktivt videre med det her, og så skal jeg ikke trække sagen yderligere i langdrag, hvad jeg jo roligt kan sige, eftersom jeg næsten har opbrugt hele min taletid.