Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
B 55 Bilag 1
Offentligt
Til beslutningsforslag nr.
B 55
Folketinget 2014-15
Beretning afgivet af Udenrigsudvalget den [20. april 2015]
Udkast
(SF's forslag til beretningstekst)
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en udenrigskommission
[af Holger K. Nielsen (SF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 21. januar 2015 og
var til 1. behandling den 20. marts 2015. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uden-
rigsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <> møder.
2. Politiske bemærkninger
Udvalget noterer sig udenrigsministerens bemærkninger
under 1. behandlingen af B 55 den 20 marts 2015. Udvalget
er enig med udenrigsministeren i, at dansk udenrigspolitik
skal bruges til at styrke vores sikkerhed, vores velstand og
også fremme vores værdier i verden, samt at det er afgøren-
de, at dansk udenrigspolitik er i stand til hele tiden at tage
bestik af forandringerne i vores omverden. Udvalget er også
enig med ministeren i, at en »løbende tilpasning af vores
udenrigspolitik og Udenrigsministeriets organisation ikke
kun er nødvendig men også uundgåelig, hvis vi skal vareta-
ge Danmarks udenrigspolitiske interessevaretagelse på den
bedst mulige måde...« (udenrigsministerens tale ved 1. be-
handling den 20. marts 2015). Udvalget anerkender, at der i
de seneste år er taget en række initiativer, som løbende har
forandret Udenrigsministeriet.
Udvalget konstaterer samtidig, at Danmark de seneste år
er blevet konfronteret med en række nye udenrigspolitiske
udfordringer. Det gælder ikke mindst følgende:
– En langt mere aggressiv russisk udenrigspolitik, som den
har udmøntet sig i annekteringen af Krim, intervention i
Østukraine og trusler imod europæiske lande. Det er vig-
tigt, at Danmark har en sammenhængende strategi i for-
hold til Rusland.
– En øget terrortrussel og opløsningstendenser i Mellem-
østen i kølvandet på Det arabiske Forår. De arabiske dik-
taturer blev ikke erstattet af demokratier. I stedet er der
opstået et tomrum, som er udfyldt af radikale islamisti-
ske grupper, ikke mindst ISIL. Det har samtidig medført
en kompleksitet i konflikterne, som er særdeles vanske-
lig at adressere – både politisk og militært. Det forudsæt-
ter en sammenhængende strategisk tilgang til problemet.
– Arktis har fået stigende udenrigspolitisk betydning på
grund af klimaforandringerne. Danmark har gennem
Rigsfællesskabet store udenrigspolitiske interesser i at
fastholde Arktis som et lavspændingsområde, hvor kon-
flikter løses efter folkerettens principper.
– Vi oplever et stadig mere selvbevidst afrikansk konti-
nent, der ønsker at definere sig som andet og mere end
modtagere af udviklingsbistand. En række afrikanske
lande har en pæn økonomisk vækst og ønsker at spille en
større politisk rolle i løsningen af egne problemer og i en
bredere international kontekst.
Udvalget finder, at implikationerne af denne nye udenrigs-
og sikkerhedspolitiske virkelighed er vidtrækkende og bør
give anledning til en sammenhængende strategisk tænkning
af dansk udenrigspolitik.
Udvalget finder det vigtigt, at Danmark har en stærk uden-
rigstjeneste, som kan tiltrække kompetente medarbejdere og
varetage danske interesser i udlandet. Udvalget kan konsta-
tere, at der i de seneste år er gennemført betragtelige ned-
skæringer i Udenrigsministeriet. Udvalget anerkender, at og-
så Udenrigsministeriet – som andre ministerier – må tilpasse
sig nye økonomiske forudsætninger, men lægger vægt på, at
DokumentId
Journalnummer