Tak for det, formand.
Som det nok er fremgået, er jeg den sidste taler.
Det her er jo et forslag om, at man skal behandle dyr som levende væsener i lovgivningen.
Det er jo i dag sådan, at går man over til naboen og smadrer hans bil eller hans postkasse, bliver det betragtet som hærværk, og går man over til den samme nabo og sparker eller dræber hans hund, bliver det også betragtet som hærværk, for i straffeloven betragtes begge dele som en ting, og det synes vi ganske enkelt ikke hører hjemme i et moderne samfund som det danske.
Det sender klart et forkert signal, at man på den måde sidestiller de to ting.
Derfor har vi fremsat det her beslutningsforslag, som pålægger regeringen at udarbejde de nødvendige ændringer i lovgivningen, som skal gøre, at vi fremadrettet betragter dyr som det, de er, nemlig levende væsener, og at man ikke i straffeloven sidestiller dem med f.eks.
en smadret butiksrude.
Som alle er enige i – og det er jeg selvfølgelig glad for, for det er et godt udgangspunkt – skal dyr selvfølgelig behandles ordentligt, og derfor synes jeg også, at det ville være en god ting, at vi fik kigget nærmere på det her i Folketinget og ændret det på lige fod med, hvad man har gjort i en række andre lande.
Frankrig har lige ændret det, Tyskland og Schweiz har gjort det for noget tid siden, Schweiz i 1992 og Tyskland helt tilbage i 1986, så vidt jeg er orienteret.
Jeg synes, at det er på tide, at vi i Danmark kommer med på den vogn.
Der har været nogle konkrete sager.
For et par år siden var der bl.a.
en politihund, der blev dræbt af nogle indbrudstyve, tror jeg det var, hvilket også endte med at blive betragtet som hærværk, fordi politihunden ifølge lovgivningen var en ting.
Det faldt ikke ind under dyreværnsloven, som man netop ellers kan høre fra flere ordførere at dyrene er beskyttet af og betragtes som levende væsener i.
Men det er ikke den, der bliver brugt.
Det er altså straffeloven.
Jeg har altså modtaget flere henvendelser fra den politimand, som stadig væk, selv om det er en del år siden, føler sig krænket på sin retsbevidsthed over, at hans hund bliver betragtet som en ting i lovgivningen, og at det, der skete, var hærværk.
Så jeg synes, at der er behov for, at vi får kigget på det her.
Jeg vil også sige, at grunden til, at jeg har valgt at fremsætte et forholdsvis lille forslag – for det er det, det bekender og erkender jeg – er jo netop, at hvis man var begyndt at tage strafferammerne med ind i det her, så ville der allerede være en masse, der ville stejle, fordi de af ideologiske årsager ikke synes, at straffen skal sættes op, men at der skal gøres nogle andre ting.
Så derfor har jeg i første omgang med vilje valgt at sige:
Fint, nu ændrer vi det her, så vi ikke betragter dyr som ting, men som levende væsener, og så kan vi tage det andet i anden omgang.
For det er jo sådan, at når begge dele går ind under straffelovens § 291 og man foreslår, at der skal være en strafskærpelse, så hæver man både straffen for almindeligt hærværk som at smadre en butiksrude eller en postkasse og for at gå hen og slå naboens hund.
Ved at få adskilt de to ting er det også nemmere for Folketinget fremover at kunne få lavet en strafskærpelse af den ene eller den anden ting, efter hvad man nu politisk gerne vil.
Så det er altså en ulempe, som også ligger i den lovgivning, vi har i dag, og som er en af grundene til, at vi gerne vil have den ændret.
Afslutningsvis vil jeg gerne benytte lejligheden til bl.a.
at sige tak til Venstre og til Konservative, som ikke er her.
Tak til hr.
Erling Bonnesen, som dog kom for sent.
Sådan kan det gå nogle gange, men tak for opbakningen til, at man gerne vil kigge nærmere på det her og se, om man kan finde en anden definition af dyr, så de ikke betragtes som ting i straffeloven, på lige fod med, hvad man har gjort i en række andre lande.
Jeg vil egentlig også takke Enhedslisten, selv om de ikke umiddelbart kunne støtte lovforslaget.
Men de havde en konstruktiv tilgang til det, synes jeg, som gør, at vi har noget, vi kan arbejde videre med i udvalget.
For jeg er meget åben over for, at det ikke nødvendigvis skal være den model, som der er lagt op til i beslutningsforslaget, men at vi trods alt får kigget mere generelt på, om der kan være en anden måde, vi kan gribe det an på, og gerne med erfaringer fra andre lande, eller at vi kan få kigget på nogle de perspektiver, som Enhedslisten rejser spørgsmål om.
Så har jeg også bemærket, at SF ikke er helt afvisende endnu, og det tager jeg også som et positivt tegn på, at man trods alt er villig til at se på det, hvis man i udvalgsarbejdet kan finde en eller anden model, så vi trods alt kan sætte en undersøgelse eller et eller andet i gang, så man kan arbejde videre med problemstillingen.
Så på den måde vil jeg trods alt sige tak for, at der har været nogle positive tilkendegivelser i forbindelse med problemstillingen.